Baggrund
Læsetid: 5 min.

Hvor bliver det iranske forår af?

Frygten for krig er stor hos befolkningen i et Iran, hvis atomudvikling i stigende grad påkalder sig omverdenens opmærksomhed, forud for parlamentsvalget på fredag. Men hvor bliver det iranske forår af? Mange iranere er trætte af regimet og økonomien, men de frygter også alternativet
Frygten for krig har paralyseret iranerne forud for parlamentsvalget på fredag. Den Grønne Bevægelse, som førte an i protesterne mod regimet, er i bedste fald gået i dvale.

Frygten for krig har paralyseret iranerne forud for parlamentsvalget på fredag. Den Grønne Bevægelse, som førte an i protesterne mod regimet, er i bedste fald gået i dvale.

BEHROUZ MEHRI

Udland
27. februar 2012

For nylig var iranerne vidne til et stykke absurd teater. For at genopføre Ayatollah Khomeinis tilbagevenden til Iran i 1979 koreograferede staten en scene i Teherans lufthavn, hvor et stort billede af Khomeini skåret ud i pap blev båret igennem lufthavnen og budt velkommen af en militærparade. Kort efter spredtes billederne lynhurtigt på de sociale medier og foranledigede en overflod af jokes. Det var et kærkomment, humoristisk indspark i et persisk cyberspace, der ellers er kendetegnet af pessimisme og frygt.

Frygten for krig er så stærk i Iran for tiden, at man næsten kan tage og føle på den. Under mit besøg i Iran oplevede jeg, hvordan folk taler bekymret om de seneste trusler fra udlandet i køen ved bageren og til bankerne.

De forbereder sig på det værste ved panisk at hamstre guld, og penge kanaliseres ud af landet i stride strømme. På et bibliotek sagde en ansat, at jeg hellere skulle finde alle de bøger, jeg var interesseret i nu, da det ikke var sikkert at biblioteket eksisterede næste år. Hvorfor?

»Enten bliver vi lukket, når alt ændrer sig efter parlamentsvalget til marts, eller også bomber Israel os til april,« svarede han. »Du skal ikke regne med, vi er her til næste år.«

Det er notorisk svært at forudsige selv den allernærmeste fremtid i Iran. Gang på gang har eksperterne taget fejl. Få forudså revolutionen i 1978-79, og endnu færre, at reformisten Khatami ville vinde præsidentvalget i 1997. Selvom det blev spået, at præsidentvalget i 2009 ville markere et vendepunkt, havde få gættet på, at den såkaldte Grønne Bevægelse ville komme til at ryste systemet med månedlange protester. Og derfor er der heller ingen, der tør gætte på, hvad der sker, når der på fredag afholdes parlamentsvalg.

Hvor er de grønne?

Eksperter som Hamid Dabashi ved Columbia University vurderer, at Det Arabiske Forår i virkeligheden startede i det ikkearabiske land Iran med Den Grønne Bevægelse.

Men foråret er ikke vendt tilbage til Iran siden da. Oppositionen og studenterbevægelsen er blevet knust med jernhånd, og journalister og menneskerettighedsaktivister er blevet udsat for forfølgelse og trusler.

De mange utilfredse unge er handlingslammede. De lader til at have glemt reformisterne Mousavi og Karubi, der i 2009 fremstod som bevægelsens ledere, og som begge sidder i husarrest den dag i dag.

Men selv om den Grønne Bevægelse er død eller i hvert fald gået i dvale, fornemmer man dog, at bevægelsen og Det Arabiske Forår har haft en indvirkning.

Nyhederne om, at den ene hidtil urørlige diktator efter den anden er faldet, når også til Iran via internet og satellit-tv. Og selv om regimet officielt fremstiller foråret som en islamisk bevægelse, er billederne også skræmmende advarsler for lederskabet i Teheran.

Mange af dem, jeg talte med i Iran, tror, at en global forandring er undervejs, og de mener, at iranerne bør tage ved lære af de frygtløse arabere fra Tunis til Bahrain. Men på bundlinjen er der altid dyb skepsis og pessimisme.

Hvad er alternativet?

»Lad os nu se, hvad araberne i sidste ende får ud af det her,« sagde en ung iraner til mig på en internetcafé i en stor provinsby. »Enten får de et islamistisk styre, eller også bare nye vestligt støttede diktatorer; eller endnu være, begge dele på én gang, ligesom vi har her i Iran!«

I Iran oplever man ofte folk uddrage den slags konspirationsteorier af landets traumatiske historie med vestlig intervention.

Man hører iranere som den unge mand i internetcaféen sige, at præsteskabet i virkeligheden er støttet af Storbritannien, og at det var USA, der stod bag den islamiske revolution i 1978-79. Olien, Irans kilde til både rigdom og uendelige problemer, skaber en særlig kultur, der fremavler både sund skepsis og politisk paranoia.

Lige så trætte mange unge iranere er af den konservatisme, regimet har indført som lov, lige så bekymrede er de for alternativet.

Man hører vittigheder om tabubelagte personer, vittigheder, der før oprøret i 2009 var utænkelige, også om Den Øverste Leder, Ayatollah Khamenei.

Men selv om grænserne for, hvad folk tør sige, er rykket, virker befolkningen paralyseret. Når man rejser i Iran, hører man mange brokke sig højlydt over den økonomiske krise, de sociale restriktioner og de aldrende magthavere i præsteskabet – men der er ingen organiseret modbevægelse.

Der er et udbredt had til Revolutionsgardens magtmisbrug, men naturligvis er kun de færreste parate til at betale prisen for en konfrontation med et militært establishment, der før har vist sig villig til at dræbe demonstranter.

»Vi har mange modige unge her i Iran, men vi er heller ikke dumdristige,« fortæller en studerende mig på en café i Teheran. »Vi ved, hvad vi er oppe imod, og det er ikke os, der har våbnene.«

Selv om unge fra middelklassen dagligt viser deres utilfredshed på gaden, universiteterne, caféerne og i cyberspace, er det mere udtryk for en kulturkamp end for politisk opposition.

Priserne fordobles

Det allerstørste problem er økonomien. Store dele af befolkningen knokler og passer flere job om dagen for at få privatøkonomien til at hænge sammen. Iran er ikke et fattigt samfund sammenlignet med nabolandene, og derfor er krisen nu meget tydelig.

Årtiers turbulent og dårlig økonomisk politik og konstant eskalerende sanktioner har medført galopperende inflation, voksende arbejdsløshed og drastiske prisstigninger på alt. Prisen på kød og frugt er fordoblet over det sidste halve år, og rosiner og brød koster f.eks. det tredobbelte af, hvad de kostede i sommeren 2010. Dollaren, der i oktober var 1.200 rial værd, nåede for nylig kurs 2.000.

Selv om mange kritiserer den inkompetente regering, er der ingen tvivl om, at det også er Vestens sanktioner, der skader den almene borger.

De, der håber på at genoplive den Grønne Bevægelse, satte for nylig en løbeseddel i cirkulation på internettet. Som en ’to-do’-liste viser den, at efter Tunesien og Egypten er det Irans tur til revolution. Det er der sikkert mange, der håber i Iran i dag.

Men den egentlige bekymring er nok snarere, om ikke det er Irans tur efter Irak og Afghanistan, til at blive invaderet af USA og derefter opslugt af borgerkrig. Iran virker umiddelbart ikke som et land på kanten af en revolution – snarere som et paralyseret samfund.Selv ikke iranerne tør spå om den nærmeste fremtid. Et rygte eller en begivenhed i et offentligt rum kan pludselig rive befolkningen med sig under et banner af brede krav; pludselig kan de interne stridigheder i magteliten boble op til overfladen og skabe en åbning, hvorigennem den Grønne Bevægelse kan genopstå.I Tunesien var det for to år siden en ung mand, der satte ild til sig selv og dermed udløste en revolution. Ingen kan forudsige, hvorfra den endelige gnist til krudttønden skal komme i Iran, men alle ved, at der er overhængende brandfare.

Problemet er, at befolkningen også ved, at når det virkelig brænder, så handler det altid om olien – og ikke deres tarv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Meget hyklerisk når forfatteren ved at påstå ” at iranerne frygter israelerne”, fremviser det zionistiske regime som en stor trussel mod den iranske nation!
Hvordan skulle et land, der ikke EN GANG kunne overvinde et parti ”Hizbollah” i 2006, kunne klare en stærkt nation som Iran? Man behøver NEMLIG ikke være verdens geni for at kunne regne det her ude.!

Den grønne bevægelses ”uenighed” har intet i sammenligning med det arabiske forår.
Først og fremmest udgjorde det arabiske forår størstedelen af folket, mens den grønne bevægelse rummede ”en ganske lille gruppe” af iranerne.

Den grønne bevægelse blev både ”verbals og økonomisk” bakket op af zionisterne, USA og den vestlige verden.
Det gjorde arabiske forår KUN ”til dels”, idet man prøvede at beholde en af deres venner ”Hosni Mubarrak” på magten, for NETOP at beholde deres position i Mellemøsten.
Det er meget sjovt, at man OVERHOVEDET ikke bekymrer sig om at fange den daværende tunesiske diktator ”Ben Ali” der i dag er bosat i Saudi Arabien, men faktisk mere koncentrerer sig om ”Mousavi og Karroubi” f.eks.?

Den 30. december 2009 var der i alle de iranske byder kæmpe moddemonstrationer til støtte for den iranske islamiske regering og dens værdier. Det var faktisk også ment som modsvar til ”den grønne bevægelse”. Underlig nok har vi hverken hørt eller set noget omkring disse demonstrationer i de vestlige medier.
I hvilket af de arabiske lande, har der foregået en demonstration til støtte for deres regeringer, mens der var ”arabisk forår”? Egypten? Tunesien? Libyen?
Den grønne bevægelse var blot ”en kedelig cirkusnummer” udarbejdet af den vestlige verden i håb om ”at svække den forstærkede iranske nations magt i Mellemøsten” som et uafhængigt islamisk nation i området!

Anders Sørensen

Washington Post har også en ganske interessant artikel om næsten samme emne: http://www.washingtonpost.com/world/middle_east/iran-elections-underscor...

Man må jo konstatere, at det beskrevne parallelunivers også trives blandt visse personer uden for Iran, ikke sandt Milad? Disse forestillinger har sikkert også bedst vækstbetingelser, når de ikke skal konfronteres med virkelighedens dagligdag i Iran:

"In the leadership’s parallel universe, six state television channels night after night repeat news of hope, achievements and future bliss. Viewers are told that Iran has the world’s fastest rate of scientific growth, thanks to the “Islamic Iranian model of development.” Documentaries showing U.S. leaders shaking hands with Western-backed Shah Mohammad Reza Pahlavi, who was ousted by the 1979 revolution and died in exile in 1980, are aimed at educating the millions of young people born after his autocratic rule.

News programs interview ministers who reveal double-digit growth figures and report on infrastructural accomplishments. New bridges, dams, gas pipelines and electricity for remote villages contribute to growing “national self-confidence,” as state television calls it.

In speeches broadcast live, Iran’s top-most leaders herald international sanctions against their country as liberation from dependence on Western technology. The sanctions, imposed over Tehran’s uranium-enrichment program, are a divine blessing in disguise, they say, because they have generated a “can-do” spirit among Iran’s “legions” of talented youths. These young people, leaders say, have taken the places of some original supporters of the revolution who 'fell by the wayside.' "

Anders,

Skulle vi prøve at debattere uden om Milad, da debatten ofte ender med at blive skinger. Han har sine synspunkter, og jeg har ikke oplevet, at vi gennem dialog får ny viden eller kommer tættere på en fælles forståelse.

Stig Rasmussen

Iran er ved at blive økonomisk kvalt af den inkompetente galning af en præsident og Khameni, fortsætter devalueringen vil landet stå endnu svagere hvis det skal sælge olie til andre lande.

Landet havde alle muligheder for at undgå konfrontation, men nu sidder det i saksen.

Mikael Petersen: Tak for dit kloge råd til folket!
Netop derfor har jeg heller ALDRIG prøvet på, at føre en dialog med dig i håb på ”at forstærke din viden”. Det ville ikke gavne noget, men måske gøre dig mere ”forvirret” end det du er. Who knows?
”Din mellemøstlige viden” er KUN bygget på vestlige relaterede kilder, der ikke altid fortæller sandheden til folket. Jeg kan komme med mange eksempler!
Du har aldrig været der, og set tingene med egne øjne. Og selvom du havde det, ville du måske KUN opsøge ”kritikerne” der har den samme holdning som dig, i stedet for at opsøge folk der har en anden mening end den du har!
Selv hvis du møder folk, der ikke deler dine synspunkter begynder du straks ”at gå forbi dem”, Det kalder man ”at stikke af fra sandheden”, som så mange er gode til i vesten.
Taler man godt for den iranske regering KAN man umuligt slippe med at blive stemplet som enten ” iransk spion, den iranske regerings lønnede medarbejder eller hemmelig agent fra den iranske ambassade”. Det har jeg hørt folk herinde ”komme til at sige” bare fordi de IKKE kunne klare en diskussion
Når millioner af mennesker deltager i en pro demonstration for regeringen, har man enten fået penge for at demonstrere eller er man blevet truet til at deltage, som du tidligere har redegjort i din debat. Kalder du det at føre en dialog?
Tro det eller ej, men jeg håber ”det bedste for dig”;-)

Stig Rasmussen: Iran er ved at blive økonomisk kvalt af den inkompetente galning af en præsident og Khameni, fortsætter devalueringen vil landet stå endnu svagere hvis det skal sælge olie til andre lande.

andre lande? tænker du på Europa?

Stig Rasmussen

Milad: Nej, du ved der sker en blokade, men Kina er jeg sikker på at gerne vil modtage iransk olie, selvfølgelig mod en yen til rial kurs der afspejler rialens svækkede værdi...

Niels-Holger Nielsen

Stig Rasmussen

Du opdager først at du er til grin når du står ved tankstanderen;-)

Stig Rasmussen,

Her er et par artikler af to USA’nske finansrådgivere til belysning af den problematik, du er inde på:

Marin Katusa: The Demise of the Petrodollar 24 jan., 2012
Everybody says the US goes to war to protect its oil supplies, but doesn’t it really go to war to ensure the continuation of the petrodollar system?
Rumors are swirling that India and Iran are at the negotiating table right now, hammering out a deal to trade oil for gold. Why does that matter? You ask : Only because it strikes at the heart of both the value of the US dollar and today’s high tension standoff with Iran.
http://www.caseyresearch.com/cdd/demise-petrodollar

og
Doug Casey: Is a US-Iran War Inevitable? 15 feb., 2012
US-Iranian saber-rattling or impending shoot-out? In his usual, candid manner, contrarian investor Doug Casey talks about why he believes it’s serious this time… why the US is the greatest threat to peace today… why Iran might move towards a gold standard… and what smart investors should do.
http://www.caseyresearch.com/articles/doug-casey-u
http://en.wikipedia.org/wiki/Doug_Casey

Med venlig hilsen

Skægt nok - da jeg læste denne udmærkede artikel og ikke havde set kommentarerne, profeterede jeg, at et af de første ord, der ville stå i kommentarerne var "hyklerisk".
Og tænk: Jeg fik ret! ;-)

Hvor bliver det amerikanske forår af? For det er godt nok vinter derovre.

Det her er det reelle problem:
http://www.youtube.com/watch?v=IDsnCrSfzCQ

Der er altså forskel på at interviewe/tale med unge mennesker fra den iranske middelklasse i byerne og så på at tale med folk ude i land-distrikterne. I byerne er der sikkert en relativ stor modstand imod præste-styret mens der i land-distrikterne sikkert er en relativ stor opbakning til præste-styret.

Og ang. Iran i 1979-1980, så var der altså store demonstrationer mod shahen i 1978-1979, ledet af bl.a. Irans Kommunistiske Parti. Her kom USA så på, at man kunne da give Mellemøsten grøn kommunisme, altså politisk islam, for at forhindre, at Sovjet satte sig på alting i Mellemøsten. Og læg mærke til at Shahen af Iran dør i 1980, et år efter, at Khomenei tog magten i Iran. Coincidende - maybe - not!

Og man skal huske på at Ahmedinejad, præsidenten, ikke bestemmer noget som helst - eller meget lidt i hvert fald; Irans øverste leder er Ayatollah Khameni. Og så skal man huske at iranerne er et stolt folk efterkommere af antikkens persere som de jo er.

Mansour Heydari

Når en journalist rejser til et land med en bestemt tanke, mission eller opgave, så er det også klart at man får de resultater man vil. Det er hvad jeg kan sige om denne artikel. En utroværdig artikel, som intet har med den konkrete situation og hovedtendenserne i Iran at gøre, og blot er interesseret i nogle utilpasse stemmer på gaderne og internetcafe, som findes i ethvert land. Det vil være det samme hvis en journalist kommer til Danmark og vurderer landets tilstand i samtale med folk i Istedgade. Bare denne journalist også var i Iran for to uger siden, da millioner af folk i Teherans gader demonstrerede i anledningen af revolutionens 33 år.
Men vent til valget kommer. Så kan alle se, hvordan de iranske folk svarer på USA og Israel, som i flere måneder prøvet at sprede frygt, panik og passivitet iblandt folket, for at afholde dem fra valget. Det er nemlig hvad, denne nye uerfarede journalist fra Information ikke kan se! Elementer i blandt borgerne, især spekulanter i guldmarkedet, har samarbejdet med fjenden i længere tid for at sprede usikkerhed ibland borgerne. Men det går ikke længe før de bliver deres tur til at står i regnskab. Hvad ting har sin tid.

Stig Rasmussen: uanset hvordan du regner det ude kommer sanktionerne til ramme "Europa" allermest fremfor iranerne.

Desuden er der ikke kun Kina der kommer til modtage olie fra Iran i fremtiden. Tror du det tager du grundigt fejl.

Desuden mister iranerne "ikke ret meget" med spærre for olien til Europa, da man kun taler om 18% af importen;-).

Festen er først lige startet, og hold øje med benzin priserne rundt omkring:-p

Mansour Heydari: Hvad valget angår i fremtiden, kan vi vist være mere rolig end sidste gang, da et af spionfabrikken ”den britiske ambassade” ikke befinder sig i Iran mere heller!

Det rigtige Iran, tager jer tid til at se den, det er en god dokumentar.

http://www.youtube.com/watch?v=D61uriEGsIM&list=FLpZcwdhiw95r4IC_cbhSosA...

Hanne Christensen

Som sædvanligt ved DANSKERE mere om Iran (og alle andre lande) end iranerne selv.

.

Det danskerne ved om Iran er, at det sandheden ligger et sted imellem det vi kan læse på PressTv og hører fra Fox News.

Vi kan ikke bruge ukritisk oplæsning fra nogen af de to, og hører gerne fra kritiske betragtninger om både USA, Israel, Iran o.s.v.

Stig Rasmussen

Milad: Det er fint nok, jeg er sikker på at i kan bruge alle de ikke solgte ressourcer til at lave nogle flotte benzinsøer i Alborz bjergkæden :)

Du glemmer bare at OPEC vil modarbejde jer , Saudi Arabien har allerede skruet op for produktionen og de andre golfstater vil følge efter, det her drejer sig ikke om en arabisk boycut som i 1973, men om et enkelt land.

Men lad os se tiden an og se hvem der bliver hårdest ramt af boycot, Europa eller Iran.

Stig Rasmussen

Milad:

Respekt for bahai?
Respekt for zionismen?
Respekt for staten Israel?
Respekt for det sekulære samfund?

Stig Rasmussen

Respekt for homosexualitet?

Virkelig dårlig journalistik, rigtig mange påstande som ingen hold har i overhovedet, dog har vedkommende ret i EN ting "Arabiske Forår i virkeligheden startede i det ikke arabiske land Iran" MEN ikke af de såkalde grønne MEN af den Islamiske revolution tilbage i 1979 !

Stig Rasmussen: Jeg gentager det lige igen:

Iran eksporterer KUN 18% olie til europa, mens de eksporterer mere end 59% olie til Asien.

Faktisk er det Asien der er Irans bedste kunde og ikke Europa! Landende i Asien er udmærket tilfredse over de aftaler de har med iranerne. Hvad tror du det vil betyde?

Man må heller ikke glemme, at deres olie ikke er nær så ren som iranernes olie.

3 gange så meget skal "saudisk" olie på nuværende tidspunkt renses, før den kan måle sig med den "iranske olie".

Da det heller ikke lige frem er "gratis" at få renset olien nu til dags, så vil omkostningen komme ovn på benzinpriserne i Europa.

Jeg tror desværre ikke, at det kommer til ændre noget for europæerne, andet end araberne vil løbe med pengene; -).

Stig Rasmussen: Det er ikke sværere end man ALLEREDE kigger på benzinpriserne herhjemme ! Du kører vel bil? Nyd det, mens det varer;-)

Hvad har I egentlig imod den artikel?
Det er en rejsebeskrivelse fra en person, der har været i Iran i et givet tidsrum, og selvfølgelig læser man kun om de oplevelser og samtaler, han har haft, mens han har været der.
Så er den bare ikke længere! ;-)

Anders Sørensen

@ Milad, Mansour, Navid: Vil I ikke gøre mig tjeneste og læse artiklen i Washington Post, som jeg citerede og linkede til ovenfor? Jeres kommentarer er jo en forbløffende bekræftelse på udbredelsen af dette parallelunivers. Næsten som når man til tider hører en enkelt russer, frustreret over dagligdagens vanskeligheder, kaster sig ud i Sovjet-nostalgi og forherligelse af Stalin, trods diktatorens velkendte forbrydelser mod menneskeheden.

Anders Sørensen: Det er jo næsten samme emne, som du også selv var inde på!

Ærligt talt genkender jeg ikke det "Iran" de snakker om.
Næsten hele min familie dernede og ingen af dem genkender den "Iran" artiklerne skriver om.

Alting er fodrejet til fordel for en vis "gruppe", der i virkeligheden frygter Iran.

Anders Sørensen

@ Milad: Men udløser det slet ikke frustration og apati blandt dine bekendte og familie i Iran, at det kommende parlamentsvalg er reduceret til et valg mellem konservative kandidater, fordi andre enten boycotter valget eller er sorteret fra under anklage af, at de ikke bakker tilstrækkeligt op om præstestyret og Khamenei som den øverste leder? Og at de derfor heller ikke har mulighed for at udøve demokratisk kontrol over de personer, der reelt styrer landet, herunder selvfølgelig først og fremmeste Khamenei?

Det var da en elendig og usaglig artikel, og ja sålænge vi tager den som en rejsebeskrivelse for en person der på forhånd havde taget holdning til sagen, og derfor ikke basere sig på saglig undersøgelse af tilstanden i landet så er det vel bare det. Problemet er blot at når en sådan artikel for spalteplads er det fordi det skal medvirke til en danne et bestemt syn på landet.

Bare så jeg ikke bebrejdes noget så lad mig indlede med at sige at jeg ikke er fortaler for det Iranske regime. Jeg synes det er påfaldende at Ahmadinijad, som iøvrigt ikke har magten, altid råber med store ord mod det zionistiske terrorregime, men aldrig sætter handling bag ordene. Jeg synes det er sørgeligt og et forræderi at Iran indgår samarbejde med amerikanernes største allierede i området nemlig Karzai, og samtidig råber op om den store satan, ligesom jeg synes det var sørgeligt i forhold til Irak at de lod amerikaner få fodfæste.

Og når det er sagt så tror jeg ikke vi skal frygte krig fra USA's side i Iran, USA er ved at drukne i kampen mod mujahedeen i Afghanistan skulle de så tage kampen op mod en hel hær og stat i Iran. Og i den henseende burde man læse den officielle Baker-Hamilton rapport om Iran's rolle og forhold til USA.

Men det interessante er hvad der giver Vesten legitimitet til at blande sig i andre lande's interne anliggende. Det er jer der har støttet og opretholdt terrorregimer og torturregimer som Mubaraks, Ben Ali's, Gaddafi's og stadig med KArimov i Usbekistan, hvor Vesten har ophævede sanktionerne på trods af at menneskerettighedsorganisationer rapportere om hvordan fanger mishandles, uskyldige tortures til døde. Hvor blev menneskerettighederne af i Usbekistan. Vestens hykleri er så klamt at det er til at brække sig over når de pludselig er iii så bekymret over menneskerettighederne i Iran, og en eller anden grøn bevægelse som på alle måder blev støttet fra Vesten og ingen nævneværdig opbakning havde i befolkning.

Vesten skal holde sig langt væk fra de muslimske lande, i har aldrig bragt andet end undertrykkelse til os, og er ikke interesseret i andet end at få kontrol over de uanede rigdomme der i de lande. I har ingen moralsk eller på anden måde legitimitet til at endda udtale jer om noget hvad angår de muslimske lande. Menneskerettigheder er en by i Rusland når det er Karimov eller var Mubarak i sin tid, eller Karzai, så lad vær med at komme med jeres moralprædiken, den er ikke udtryk for andet end et hykleri af dimensioner.

Og befolkningen i Iran er muslimer og de ønsker Islam uden tvivl, ligesom det har været tilfældet i alle de arabiske lande. At det nuværende regime ikke implementere Islam som den skal, og ikke sikre den nødvendige fremgang og ikke samler den muslimske verden som den burde er noget den muslimske befolkning har ansvaret for at tage sig af , og det skal de nok hvis bare Vesten blandede sig udenom.

Men det er ligenetop den selvstændighed Vesten er bange for at den muslimske verden skal realisere, for virkeligheden er den at det ikke er den muslimske verden der har behov for at sælge olie til Europa, nej det er Europa især i denne krise der er dybt afhængig af olien. Og ja havde vi haft en selvstændig ledelse i den muslimske verden så havde vi for længst slukket hanerne for Europa , ligesom Rusland gjorde med Gassen, indtil Europa gik på knæ for Rusland.

Milad Shams - Mourkani: I hvilket af de arabiske lande, har der foregået en demonstration til støtte for deres regeringer, mens der var ”arabisk forår”? Egypten? Tunesien? Libyen?

Mon ikke i dem alle? så længe det varede...
http://www.youtube.com/watch?v=ARxUnQNFROc
http://www.youtube.com/watch?v=_TCuSD2WODw

"Frygten for krig er stor hos befolkningen i et Iran, hvis atomudvikling i stigende grad påkalder sig omverdenens opmærksomhed, forud for parlamentsvalget på fredag. Men hvor bliver det iranske forår af? Mange iranere er trætte af regimet og økonomien, men de frygter også alternativet"

Den her mellemrubrik er da syg. Æbler, bananer, motorcykler og luft, i en stor pærevælling.

Stig Rasmussen

Milad: Når rialen bliver så voldsomt devalueret som det er tilfældet nu, så vil ingen lande give Iran en god pris for olien, det skulle da lige være Venezuela..., men der er jo ingen der har sagt at bytteøkonomi er ringe, det kan være Iran kan bytte olie til alle de fødevarer det ikke kan producere selv.

Og ja jeg er da helt enig i at OPEC landene vil score kassen på dette.

Stig Rasmussen

Andreas:

Jeg tror ikke der er nogen herinde der ønsker at angribe Iran militært uanset om de udvikler a-våben eller ej.

Og Enhedslisten må da gøre et usædvanligt dårligt stykke arbejde, hvis Danmark er så frygtelig som du beskriver :)

En udemærket rejseberetning, som selvfølgelig har de begrænsninger sådan en beretning vil naturaligt have.
Det er umuligt at skrive en artikel så kort om Iran på så få ord, der rummer alt om landet, dens politiske sammensætning, opsitionen osv.

Det jeg savner en del i artiklen er mere fokus på
hvordan regimet i Iran, som en af verdens mest brutale diktator-regimer, har undertrykt de helt grundlæggende menneskerettigheder og udryddet enhver form for modstand hos befolkning igennem flere årtier. Uden at forstå hvordan den iranske revolution tilbage i 1979 blev fordrejet til at være en "islamisk" revolution og hvordan hovedaktørerne blev fængslet og henrettet igennem årene kan vi ikke forstå, hvorfor irenerne er så længe om at smide deres diktator-regime udenfor porten! Læs om blot en brokdel af historien her: http://www.irantribunal.com/Eng/EnHome.html.

I flere år har Iran ståed på top-5 listen i Amnesty Internationals rapporter om lande med højest antal henrettelser! Læs rapporten for 2011 for blot en lille brøkdel af krænkkelserne mod menneskerettigheder i http://www.amnesty.dk/sites/default/files/mediafiles/164/amnesty_interna...

Ovenstående vil nok gøre enhver snak om respekt meningsløst.

Carsten Hansen

Alle diktaturer står for fald; Før eller siden.

Også det Iranske.

Måske afløses diktaturerne af nye diktaturer, men befolkninger lader sig ikke undertrykke for evigt.

Det er dog befolkningerne i de respektive lande der skal kaste åget af sig. Det skal ikke ske ved angrebskrig udefra.

Jeg har fuld forståelse for kritik af USA og Israel og for den sags skyld andre landes ageren udelukkende ud fra egne interesser, men jeg har svært ved at forstå at et land som Iran tages i forsvar.

Det iranske folk bliver heller ikke ved med at forsvare regimet/teokratiet/diktaturet.
De iranske forår indtræffer.

Farah Sabouri: Tak for dine informationer!
Jeg har set den forkortede version ”top 5” over dødstraffe udarbejdet af Amnesty her:
http://www.amnesty.dk/doedsstraf/nyhed/statistik/fem-lande-star-bag-stor...
At Iran skulle have henrettet mere end 252 mennesker er faktisk nær så interessant , som USA der skulle have henrettet 46 mennesker. Man kan jo diskutere hvorvidt disse oplysninger er sande, ligesom man ”via nogle sjuskede indirekte indrømmelser” fra Amnesty international kan sætte spørgsmålstegn ved Amnestys ”neutralitet” !
Nu vil jeg tage et eksempel:
På linket kan man ved USA se, at der til sidst står” 138 dødsdømte er dog blevet frikendt i USA siden 1973”.
1-Komisk nok står USA's tal meget præcise, mens de andres ikke er så præcise
2-Komisk nok kan man kun se, USA der har frikendt dødsdømte som det eneste land i verden. Hvorfor man kun har valgt at skrive det ved USA, er et rigtigt godt spørgsmål. Måske kan du svare mig på det?
Hvis man ikke kender noget til disse lande kan man lynhurtigt få den opfattelse , at USA er det bedste land inden for ”dødstraf”, og et land som resten af verden burde lære noget af!

Anders Sørensen:
Men udløser det slet ikke frustration og apati blandt dine bekendte og familie i Danmark, at den danske dronning sidste år valgte at besøge den bahrainske diktator, mens ”den bahrainske revolution” var i gang?
Udløser det slet ikke frustration og apati blandt dine bekendte og familie i Danmark, at dronningen uddelte ”den bahrainske diktator” storkorset?
Eller skal jeg forsætte?

Anders Sørensen

@ Milad: Nu er der jo forskel på registrering af henrettelser i USA og i f.eks. Iran. Det kan forklare, hvorfor der kan gives et præcist antal for førstnævnte, mens der er mere tvivl om antallet af henrettede i sidstnævnte.

Iran er jo gradvist gået over til at bruge uannoncerede/hemmelige massehenrettelser i visse fængsler for at undgå omverdnens opmærksomhed og fokus på det faktum, at Iran er det land i verden, der henretter fleste mennesker pr. indbygger. Du kan læse mere om de uannoncerede/hemmelige massehenrettelser i Masshads Vakilabad fængsel her:
http://www.iranhumanrights.org/wp-content/uploads/secretexecutionsjan201...

Det er der desværre ikke meget komisk ved :(

Peter Poulsen: Meget flot, men så vidt jeg ved, har antallet af demonstranter der var ”tilhænger af deres daværende regering ikke oversteget antallet af regeringens modstander”, hverken i Egypten eller i Libyen! De udgjorde en lille gruppe mod næsten hele landenes befolkning!
I Iran var det mere omvendt, og det bevidste iranerne både den 30. december 2009 og alle årsdagene for den iranske revolution.

Anders Sørensen

@ Milad: Vedrørende storkorset har der jo været meget debat om det i medierne. Jeg synes, det var en fejl og har frit kunne bruge min ytringsfrihed til at sige dette.

Jeg blev aldrig taget med på råd, da denne beslutning blev taget. Men jeg har dog mulighed for at give min mening til kende og holde politikerne ansvarlige for den danske udenrigspolitik.

Når der er folketingsvalg i Danmark, kan jeg sætte mit kryds ved personer med meget forskellige holdninger, vel vidende at Folketinget også har reel indflydelse på den politk, en regering kan lægge for dagen.

Skulle jeg komme i den situation, at jeg er uenig med samtlige kandidater, har jeg frit muligheden for at stifte mit eget parti, bruge medierne til at lave opmærksomhed omkring min politik, drive politisk kampagnevirksomhed og arbejde for selv at få et sæde i Folketinget, hvorfra jeg kan gøre min indflydelse gældende.

Jeg behøves ikke at erklære min loyalitet overfor en diktatorisk leder. Ligeledes behøves jeg ikke at frygte, at jeg vil blive smidt i husarrest for mine holdninger eller høre tidligere kolleger fra parlamentets talerstol og sal i kor opfordre til, at jeg bliver hængt. Det sidste er - som du jo husker - tilfældet for de herrer Mousavi og Karroubi, der faldt i unåde efter at have kritiseret det omstridte genvalg af Ahmadinejad i 2009.

Anders Sørensen

@ Milad: Som regel ved oppositionens stadigt mere sjældne forsøg på demonstrationer i Iran er der langt flere politifolk og basij-bøller end demonstranter. Jeg er ikke sikker på, at det er et godt tegn eller kan tages som udtryk for, at der er stor opbakning i befolkningen til regimet...

Mansour Heydari

Ingen tvivl at, i Iran er der mange problemer, ligesom alle andre lande i verden. Den nye republik har lidt under krigen mod Irak i otte år og er under vestlige sanktioner. Alligevel oplever landet en hastig udvikling i både sociale, økonomiske og politiske områder. Og det er det der gælder. Men ved at fokusere på visse problemer, som også kan ren faktisk være kritisable, og beskylder det for den ene og det andet, prøver vesten at tegner et fjendebillede af landet. Det er også hvad nogle skribenter i Inf. debatsider heftigt beskæftiger sig med, og det så ensidig og entusiastisk, som man tror at de er CIA og Mussads agenter, og skal gøre sig fortjent for deres løn!
Sagen er at Iran stormer frem i alle områder som en alternativ mod de vestlige marionetter i området, som heldigvis er ved at falde en efter en. Iran er en mønstrer og forbillede for udvikling, selvstændighed og selvforsyning i området, og en tårn i øjet på de vestlige lande, som er ved at miste deres interesser, indflydelse og legitimitet i området. Det er det der er vestens problem, resten er løgn, bedrageri og hykleri.
Om vestens dobbeltmoral kan man blot nævne deres fuldt støtte til en middelalderlig tyran oliestat som Saudi Arabien, hvori enhver form for valg er et drøm og kvinder ikke engang kan køre bil, for ikke at tale om studere i universiteter! Det er det samfundsmodel som vesten vil helst have for området, ikke et land som Iran, hvori der i de sidste 33 år blevet 31 valg og folkeafstemning, og hvor 60 % af landets studerende er kvinder. Nu for at nævne kun to eksempler.
Så, skriv endelig mod Iran! Beskyld det! Fordøm det! Kast mudder mod det! Det har mange gjort i 33 år, men de har blot spildt deres tid og kræft. Iran går sin gang…

Anders Sørensen

@ Milad: og med den kommentar fik du så fint bundet sløjfe på debatten her og citatet om paralleluniverset i mit første indlæg:

“In the leadership’s parallel universe, six state television channels night after night repeat news of hope, achievements and future bliss. Viewers are told that Iran has the world’s fastest rate of scientific growth, thanks to the “Islamic Iranian model of development.”
...
News programs interview ministers who reveal double-digit growth figures and report on infrastructural accomplishments. New bridges, dams, gas pipelines and electricity for remote villages contribute to growing “national self-confidence,” as state television calls it.

In speeches broadcast live, Iran’s top-most leaders herald international sanctions against their country as liberation from dependence on Western technology. The sanctions, imposed over Tehran’s uranium-enrichment program, are a divine blessing in disguise, they say, because they have generated a “can-do” spirit among Iran’s “legions” of talented youths. These young people, leaders say, have taken the places of some original supporters of the revolution who ‘fell by the wayside.’ ”

Hvor bliver foråret af i Vesten?

Anders Sørensen: Mange tak, Det glæder mig vitterligt meget, at du gider svare på andres spørgsmål herinde, selvom det ikke er dig , der bliver spurgt: D. Hvad mon det afspejler?
Mener du, at USA hvert år offentliggør antallet af henrettelser fra ”top til tå” overfor Amnesty International? Har de ingen undergrundsfængsler eller hemmelige henrettelser? Og det sidste spørgsmål de nævner kun noget om ” antallet af de frikendte der har været dømt til døden”, hvad med den anden vej? Hvor mange uskyldige mennesker er blevet dømt til døden i USA siden 1973?

For jeg er sikker på tallene har været meget voldsomme!
Jeg er nemlig i den påstand, at tallene omkring antallet af henrettelser i Iran ikke HELT stemmer overens hvad Amnesty og de vestlige propaganda kanaler bilder os inde.
Det samme kan jeg sige om ”antallet af henrettelser” i USA, som heller ikke helt stemmer overens med det Amnesty fortæller os.

Der er 14 grader på min teresse!

terasse!

Anders Sørensen:
Efterfølgende kan du jo kigge lidt på den her artikel. Den er fra den 25. april 2011:
Shahrzad Mir-Qolikhan, an innocent Iranian woman held in the US jails for the last three years, was transferred from a jail in Oklahoma to a prison in the state of Minnesota after suffering horrible conditions in her solitary confinement in Oklahoma.
"Shahrzad has been sent to Veska prison in the state of Minnesota after her transfer from the jail in the state of Oklahoma," Shahrzad's mother Belqeis Rowshan said.

Referring to the dreadful conditions imposed on Shahrzad in her previous jails, Rowshan said that Shahrzad was surprised to see soap in the bathrooms of the new prison since the health and hygiene conditions of her previous jails were terrible.

She also pointed to the efforts Shahrzad's family have made to meet her in the US prison, and said "We have filled in the visa application forms and sent them to the US embassy in Oman through Iran's Foreign Ministry but we have received no response yet."

Shahrzad was detained in the US in December 2007. Her ex-husband, Mahmoud Seif, had allegedly tried to export night-vision goggles to Iran from Austria.

She was sentenced to five years of imprisonment by a Florida federal court in absentia.

In November, Melika and Melina Mir-Qolikhan, the teenage twin daughters of the innocent Iranian woman, along with their grandmother Rowshan, appeared on the Iranian English language press tv channel and asked Obama to release their innocent mother.

Also earlier, Shahrzad's mother unveiled new details about abuse, torture and cruel treatment of her daughter by the US prison guards and jailors, and stressed that her daughter is held against the law since her retrial in the US violated the international and US laws.

Belqeis Rowshan said in an interview with FNA at the time that her daughter was initially sentenced to 52 days of imprisonment by an Austrian court in 2005 and her case was closed after she served her prison term.

"Again and after a short period, a US court sentenced Shahrzad to five years of imprisonment for the same case, while based on the international laws courts are not allowed to issue two (consecutive) rulings for a single case," Rowshan stated.

"That means that the US action on the case was wrong in essence and they know this," she stressed, reminding that her family attorney also confirm her words.

"Therefore, Shahrzad's detention has been an illegal move and it is now three years that my daughter has been in jail for her attempt to buy a single pair of night-vision goggles," Rowshan explained.

Rowshan further noted the US prison guards' mistreatment of Shahrzad, and said whenever her daughter is allowed to contact the family from the jail, she complains about her jailors' physical and mental tortures and mistreatment.

Also in March, Rowshan said that Shahrzad is suffering from respiratory problems due to the bad healthcare and sanitary conditions at the prison, expressing deep concern about the fate of her daughter.

"Shahrzad, who is suffers respiratory problems as a result of the lack of hygiene and sanitation in the jail was transferred to the prison's clinic last night after her conditions deteriorated," Rowshan told FNA at the time.

The prison accommodating Shahrzad was built in 1938 and is in a very undesirable condition, she mentioned, adding that the molds on prison walls and ceiling have caused respiratory problems for her daughter.

Rowshan also complained about the US officials' indifference to her family's repeated demands for a meeting with Shahrzad at the jail, yet she said that her family members have, nevertheless, sent their passports and related documents to the US authorities to receive a visa for travelling to the US, reiterating that the family would spare no effort to help Shahrzad in any possible way.

In September former Iranian Foreign Minister Manouchehr Mottaki said that Tehran has prepared a list of Iranian nationals who are in US jails for false charges, and added that he is closely pursuing the issue.

Speaking to reporters on the sidelines of the 65th session of the UN General Assembly, Mottaki said that the issue of the Iranian captives would be one of the main topics that he would discuss with the UN chief, Ban Ki-moon, during his visit to the UN headquarters.

Iranian President Mahmoud Ahmadinejad also said in September that the US has recently detained and held eight Iranian nationals illegally and based on false allegations.

President Ahmadinejad said in an interview with the Russian TV that the Iranian captives were arrested in third countries by US agents under "false accusations" and transferred here to US jails.

"This is abduction and does not fit in with any legal system. They (Iranians) had traveled to other countries with official visas but were arrested by Americans," Ahmadinejad stated at the time.

"Americans have not observed the international law. They should review their conduct and allow the detainees to return home."

Hvor er Amnesty eller ”Iranian human right” organisationerne I den her sag?
Kilde: http://www.rohama.org/en/pages/?cid=4629

Sider