Nyhed
Læsetid: 4 min.

’Kan det gennemføres med tåregas?’

Et bredt udsnit af den græske befolkningen demonstrerede søndag mod EU’s krav. Afstemningen i parlamentet om nye besparelser og reformer endte igen med at gøre Athen til gældskrisens brændpunkt
Grækerne har været på gaden hele weekenden i protest mod sparekrav fra EU.

Grækerne har været på gaden hele weekenden i protest mod sparekrav fra EU.

Angelos Tzortzinis

Udland
13. februar 2012

ATHEN — Efter tre år på intensivafdelingen befinder gældskrisens græske patient sig nu i den terminale fase. Hvad der ville ske efter redaktions slutning, når Grækenlands folkevalgte politikere skulle stemme om omverdenens krav til landet, turde demonstranterne på Syntagamapladsen, brændpunktet i gældskrisens Europa, næsten ikke tænke på: »Så er det slut,« sagde en midaldrende dame, uden at se ud til selv at forstå ordenes betydning.

Hun havde sammen med sin datter indfundet sig på pladsen foran parlamentet, begge iført fodboldhalstørklæder i nationens farver, sammen med damer i pels og maskerede autonome, folk fra langt de fleste aldersgrupper og samfundsklasser.

Modstandshelten Manolis Glezos, som den 30. maj 1941 strøg nazisternes flag på Akropolis, havde opfordret alle patriotiske grækere til at møde op i protest mod krav til den græske befolkning. Vejen, der løber mellem »forfatningspladsen« og parlamentet, er for gældskrisen i Sydeuropa, hvad Tahrirpladsen er for Det Arabiske Forår — ellers måske snarere hvad Berlinmuren er for Den Kolde Krig. Ville et ja til EU’s og navnlig den tyske regerings reformkrav medføre, at Grækenland overgiver sig til finanskapitalismens tyranni? Eller ville et politisk usandsynligt nej betyde farvel til det privilegerede Europa?

Klokken 17.38 lød det første brag, og kort efter var pladsen omdannet til en kampzone: »Er det muligt at gennemføre disse tiltag med tåregas? Disse tiltag har ikke den græske befolknings stemme,« erklærede den 90-årige Glezos, omhyldet af tåregas og iført operationsmaske.

Mistillid

At ankomme til Grækenland, hvor gældskrisen kradser mere end nogen andre steder, er en paradoksal oplevelse. Sammenlignet med Roms Fiumicino-lufthavn, der med sit permanente byggerod får Italien til at ligne et land i dyb krise, giver Venizelos-lufthavnen indtryk af et land i fremdrift. Også metroen er moderne og velfungerende, men den blev jo også udvidet til den nye lufthavn i forbindelse med OL i 2004. For skatteydernes penge og inden det hele gik galt i verdensøkonomien.

Denne søndag er metroen fuld af folk, som er klædt på til gadekamp. Stationerne omkring parlamentet er lukket af. Omkring Exarchia-kvarteret, som med Det Polytekniske Universitet er hjemsted for Athens anarkistmiljø, gennemsøger politiet rygsække, men få hundrede meter længere fremme har de maskerede anarkister alligevel hænderne fulde af molotovcocktails. Ligesom mange andre på pladsen har de ikke lyst til at snakke: »Vi har sagt det hele.«

Mens Italiens nye ministerpræsident Mario Monti med en hurtig og effektiv reformkur i løbet af kort tid har vundet EU-partnernes tillid og fornyet troen på, at italienere trods Berlusconi-regeringens katastrofekurs er i stand til at hjælpe sig selv, har Lucas Papademos ikke formået at skabe tillid. Og mens spanierne får ros for at gennemføre den ønskede arbejdsmarkedsreform, mens den tyske finansminister Wolfgang Schaüble på eurogruppemødet forleden forsikrede sin portugisiske kollega om, at de godt kan regne med hjælp, er Europas sygeste patient måske ved at blive opgivet.

Det eneste middel, som ifølge de fleste finanseksperter ville kunne redde Grækenland fra statsbankerot, indførelsen af eurobonds eller fælleseuropæiske obligationer og dermed de facto dannelsen af en slags økonomisk føderalstat i eurozonen, har Tyskland og Frankrig konsekvent afvist.

Og grækerne er klar over, at de efterhånden er uønskede som medlemmer af en konføderation uden direkte kontrol med landenes budgetter: »Et ja til eurogruppens memorandum betyder blot, at statsbankerotten bliver udskudt i nogle uger,« vurderer Nikos, en 44-årig informationstekniker fra Athen, der er til demonstration med et skilt om halsen og kæresten i hånden:

»Jeg er virkelig træt af det. Jeg har måttet fyre mine to ansatte og er næsten gået fallit. Jeg arbejder 60 timer om ugen, men kan ikke få det til at løbe rundt. Jeg er træt af at slide for bankmafiaen.«

Middelalder

Helt op til 80-90 pct. af befolkningen er ifølge nylige meningsmålinger modstandere af de betingelser, som trojkaen bestående af EU, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB) har stillet for udbetalingen af en redningspakke på 130 mia. euro. Og samtidig med at grækerne fredag indledte to dages generalstrejke, blev der offentliggjort nye statistikker, som viser, at over en million grækere har været arbejdsløse siden november 2011 — svarende til mere end 20 pct. af arbejdsstyrken.

Mere end de besparelser og kontrolforanstaltninger, som EU-partnerne med den på disse kanter stærkt forhadte regering i Tyskland i spidsen stiller krav om, er det angrebet på arbejdstagernes rettigheder, som har fået landets største fagforbund, Gsee, til at bakke fuldt op om strejken og demonstrationen:

»Fra krisens begyndelse har de forsøgt at afskaffe de kollektive overenskomstforhandlinger og lønmodtagernes beskyttelse. Nu forsøger de blot at institutionalisere de middelalderlige forhold på arbejdspladsen,« udtaler Lia Fragou fra Gsee’s bestyrelse til den italienske avis Il Manifesto og tilføjer:

»Det er en stor skam, at der ikke findes det samme tætte samarbejde mellem fagforeningerne i EU, som industriforeningerne har.«

I fredags udstedte politiforbundet en symbolsk arrestordre mod medlemmerne af trojkaen. Formanden for det højreradikale parti Laos, der i tre måneder har støttet Lucas Papademos brede overgangsregering , udtalte sågar, at IMF’s danske chefforhandler, Poul Thomsen, er uønsket i Grækenland.

En af de unge betjente, som var udkommanderet til kampene foran parlamentet, fortalte inden slaget, hvordan han har det med situationen: »Ad helvedes til. Vi er spillet ud mellem to parter,« sagde han trods betjentenes forbud mod at udtale sig, mens de kampklædte kolleger i andet geled gjorde tåregaspatronerne klar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

ECB, IMF og Merkel kaster med tåregas. Er de ønsket i det nye Europa? Støt den græske revolution.

Niels-Holger Nielsen

Hvad gør formandskabet for EU? Masser. Men intet rigtigt.

Måske hr. Freese tænker på Athens Polytekniske Universitet, som ganske rigtigt er politisk i den forstand, at det var der "begyndelsen til enden" for oberstjuntaen i Grækenland havde sit udspring i 1973, hvor juntastyrets politi og soldater udstyret med kampvogne angreb universitetet og dræbte mindst 24 studenter.
Men det "politiske universitet", mon dog.

Rejs jer, fordømte her på jorden........
( Paris 1871 - Athen 2012 )

Niels-Holger Nielsen

Holger Madsen

Denne gang bør vi gå efter en sejr.

Gu' er det da trist, og som altid er det menigmand, der betaler for magthavernes fejl, uanset hvilken ideologi de har fulgt.

Jeg er af den klare overbevisning at menneskeheden kommer styrket ud af en sådan krise, da man bliver tvunget ud af forældede tankemønstre.

For os danskere må læren vel være, at vi holder alle virkelighedsfornægterne på højre- og venstrefløjen langt væk fra styringen af fællesskabets økonomi.

Til alle de der mener at det er noget forfærdeligt at forlange at grækerne skal etablere spareplaner. Hvad mener I så at grækerne skal gøre.

En statsbankerot giver ikke lavere pensioner, men ingen pensioner.

En statsbankerot giver ikke lavere lønninger til statsansatte men ingen lønninger til statsansatte.

En statsbankerot giver ikke bedre hospitaler men dårligere hospitaler, da ingen vil sælge grækerne olie, medicinsk udstyr, medicin osv

En statsbankerot giver ikke bedre uddannelse men dårligere uddannnelser da alle undervisere ophører med at få løn.

Så kom på banen med forslag til hvad grækerne skal gøre hvis de ikke kan låne penge.

Rejs op og slå monsteret i jorden så hårdt, at det ikke bliver nødvendigt igen.

Nils:
En statsbankerot kan give et nyt system. Det er muligt at tænke udenfor både neoliberalismens og kapitalismens rammer.

Jeg vil sætte min lid til en god alderdom under socialisme fremfor at stole på, at der er så meget som en bid tilbage af det sociale sikkerhedsnet (inkl. pension, inklusiv privat pensionsopsparing), tilbage når jeg bliver gammel.

Nils Bøjden.

Dit spørgsmål og forudsætninger kan nogenlunde omskrives til:

Hvordan skal grækerne kunne drive business as usual uden EU-lån ?

Svaret er at det kan de heller ikke. Hverken med eller uden hjælpepakker. Grækerne ser aldrig en krone af de EU penge. De ryger lige i lommerne på de udenlandske banker der i modsætning til Grækenland burde være krakket.

Alternativet er at tænke ud af kassen og gøre noget helt andet!

Bo Stefan Nielsen

"Helt op til 80-90 pct. af befolkningen er ifølge nylige meningsmålinger modstandere af de betingelser, som trojkaen bestående af EU, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB) har stillet for udbetalingen af en redningspakke på 130 mia. euro."

Det er meget svært at få øje på, at staten reelt repræsenterer det store flertal af arbejderklassegrækere. Regeringen står afklædt som den herskende klasses regering. Ikke engang småborgerlige parlamentarikere føler sig repræsenteret længere:

"Today also represents another phase in the disintegration of the bourgeois parties as 15% of MPs refused to vote in favour of the second memorandum outlining the latest wave of austerity measures. The 'national accord' government failed to hold the support of 65 out of 255 of its MPs. Expulsions are under way, to accompany the raft of resignations and defections. The BBC journalist Paul Mason reports a sense of ludicrous resignation among the Greek ruling class. They know very well that sado-monetarism will not save them - default is inevitable - but feel compelled to play the Euro game. Their desperate hope, one can only surmise, is that a prolonged and agonised death offers them a chance of redemption, where the instant death of withdrawal from the Eurozone and the radical reconstitution of national politics that this would entail, offers them no hope at all. If an election were held tomorrow, and one must be held quite soon, the parties currently straddling the parliamentary apparatus would be shown in their true, depleted form."

@Torben Skov

Hvad?

Hvad skal grækerne gøre hvis de vil sikre at der er penge i landet til lønninger, pensioner, energi, medicin, mad, vareudveksling, uddannelse osv.

At sige at de skal gøre noget andet er ikke et svar, men et ikke-svar.

Et liv uden finans MARKEDET er muligt, men grækerne skal igennem en speciel periode.

Din forestillingsevne rækker ikke langt ret langt, Nils Bøjden.

Hasse Gårde-Askmose

Det er tankevækkende, at det foregår så relativt roligt i Grlkenland.. og for den sags skyld også i Spanien. Tænk på deres uhyggelige ungdomsarbejdsløshed.
Og ærligt::
Jeg begriber det ikke.

@torben skov

Gammelkendt replik. Når man ikke kan svare, går man til angreb på modstanderen med en overspringshandling.

Og jeg kan sagtens forestille mig hvad grækerne skal gøre.
Forhøj pensionsalderen fra de 55 til 70.
Opsig 15000 offentligt ansatte hvert år over de næste 15 år
Opret et matrikelsystem (tager godt nok et par år, men der skal startes nu)
Opret et effektivt skattesystem (tager også et par år men de skal startes).
Forøg straffen for korruption til min. 5 år
Gennemtvinge en fuldstændig pligt/ret til offentlig i forvaltningen.
Nationaliser alle pensionskasser som modtager støtte fra staten og læg dem derefter sammen til 1.

Bla andet.

Hasse Gårde-Askmose

Nils Bøjden:
Så kan man jo tænke over, hvilke af de foreslåede initiativer, der vil medføre endnu mere ballade:

Så tror jeg, at tåregas er "no go".
Men det er helt andre kraftigere midler, der skal tages i brug. Hvis det ses fra de såkaldte magthaveres side.
Grækenland er ikke et land, der plejer at holde sig tilbaqe. Med andre styreformer end det såkaldte demokrati.

@Hasse

Nogle af initiativerne (skattesystem, matrikelsystem, nedgang i antal offentligt ansatte, pensionsalderen bla) er en del af de krav som kreditorerne stiller Grækenland idag.

Derudover må det være et uomgængeligt krav fra borgerne at der ikke sker misbrug af offentlige midler ved korruption og nepotisme. Pengene skal kunne bruges til de som har behov, og ikke til de som tilfældigvis har en fætter i staten.

Og hvad er det så for midler som du omtaler?

@Hasse

Jeg så et interview her til morgen med et græsk parlamentsmedlem. Hun udtrykte stor overbevisning om at de problemer grækerne i dag stod over for var påført grækerne udefra. Ikke et eneste ord om at de på nogen som helst måde kunne være grund selv til den situation de befinder sig i.

Og her tror jeg at et af de helt store problemer er for grækerne. Hvordan erkender de at man ikke kan have en pensionsalder på 55 år når man lever til man bliver 85, uden en kæmpe opsparing samt et effektivt skattesystem. Hvordan erkender at de har et kollektivt anscvar for den stat de bor i og at det ikke drejer sig om at snyde de andre til fordel for en selv. Hvordan erkender de at en oppustet og burokratisk stat ikke kan eksistere.

Og den genopdragelse kommer til at tage tid. Og så længe det ikke er sket er der ingen chance for at kunne genopbygge et demokratisk og solidarisk Grækenland.

Hasse Gårde-Askmose

Nils Bøjden:
Jeg er da enig i dine betragtninger.
Og som du selv er inde pp genopdragelse tager tid. Lang tid. En generation...eller mere???

Du spørger om, hvilke midler, jeg omtaler (har i tankerne?)
Tja. Hvilke midler "plejer" militærregimer og lgn. at bruge?

Nils, du lyder som TV2 Fox News. Jeg anbefaler at indhente information fra flere kilder.

Jeg er enig med Torben Skov i hans vurdering om hvor hjælpepakken ryger hen. Den går til afbetaling af grækernes gæld til bl.a. franske banker. Alle ved godt Grækenland sandsynligvis går bankerot. Hver græker - lige fra nyfødt til olding skylder små 300.000 kroner. Jeg tror den skjulte dagsorden mellem Merkel og Sarkozy er: på den lange bane vil tyskerne have en homogen borger i EU - som passer til den tyske stringente eksport, og på den korte bane vil Sarkozy have så mange af skatteydernes penge i EU - hvidvasket gennem en lånepakke til Grækenland og direkte videre til de franske banker.

Problemet med EU, produktionsvirksomhederne og politikerne er i lommen på finansmarkederne.

Ingen tør foretage sig noget uden at skæve til om kursen går op eller ned.

Der er idag, efter min mening, ingen alternativ til et kapitalistisk samfund. Det er jeg også tilhænger af - på stort set alle punkter.

MEN uden kontrol politisk, er den som at lukke en djævel ud af buret. Kapitalisme har ingen sjæl, ingen empati, ingen moral.

Sammenligner man kapitalismen med Superbowl / amerikansk Football. Så foregår kampen på et stadion med et græstæppe. Dernede løber de professionelle rund. Men omkranset af dommere, der styrer slagets gang. Ovenover er et amerikansk fodbold forbund, som har sat reglerne. Og amatørerne er henvist til at sidde ude på tilskuerpladserne. Under disse forhold er der kontrol over tingene.

Det der sker nu global (især USA og EU) er at finansverdenen (fodboldspillerne) sætter dagsordenen, og dikterer politikerne (deregulationer) spillereglerne. Dommerne er sat ud af spillet. Og tilskuerne (husejere, pensionsopsparer og skatteudere generelt) spiller med inden på banen, og uden beskyttelsesudstyr, bliver slået til plukfisk i øjeblikket.

Grådighed, ærgerrighed ambitioner vil altid være en af menneskehedens drivkrafter. Kapitalismens natur vil altid kold og kynisk og uden moral. Det er også ok - hvis politikerne så udførte deres del af aftalen - nemlig balancerede verdenen med den modsatte styrke - moral, social retfærdighed og etik.

Men i lommen på finansmarkederne, er det ræven der vogter gæs i øjeblikket.

Den eneste løsning på det græske forløb, er en bankerot. Afvisning af gælden til de udenlandske banker totalt. Og så - selvfølgelig - fortsat moralsk og på nogen områder økonomisk støtte fra Grækenlands venner - eksempelvis Danmark. U-lands støtte om man vil.

Det er jo pardoksalt at det land som først opfandt demokratiet - idag sidder med udenlandske teknokrater, som reeelt styrer landet. En falliterklæring for hele Europa, og især EU - synes jeg.

@Dennis Berg

Hvem tror du er skyld i grækernes problemer?

@Hasse

Jeg har ingen anelse om hvad diktaturer plejer at gøre, men demokratier holder valg med jævne mellemrum. Således har Grækenland parlamentsvalg til april, og et nyvalgt parlament kommer også til at tage stilling til de krav som EU har stillet.

Eller mener du heller ikke at et nyvalgt parlament har nogen berettigelse?

Jeg tror at , som det også er skrevet andre steder, der bliver enrettet en speciel Grækenland konto. Når Grækenland opfylder de krav som diverse kreditorer stiller, vil enny portion at de lån der er ydet til Grækenland blive frigivet. Det vil endvidere give et nyvalgt parlament muligheden for at give kreditorerne fingeren. Hvis det er det grækerne vil.

jeg tror reelt ikke noget negativt omkring de Europæiske parlementarikere, jeg tror bare heller ikke de har overblik over de mekanismer der styrer dagsordenen. De penge grækerne får skal bruges til at betale tilbage på de lån bl.a. franske banker har givet.

Det er rigitgt at det er grækerne der har brugt pengene, men der er nogen der har lånt dem ud. Det har de gjort i sikker forvisning om at EU ville være garant. Derved har man forhindret grækerne for 15-20 år siden, har kunnet gå ind i en process om at få deres økonomi og demokrati til at fungere.

Alle ved at når man bare kan låne, behøver man ikke tænke sig grundigt om.

Du vil aldrig kunne få et land til at fungere i et system, hvor deres konkurrenceeven er 25-30% under de andre deltagere, hvor der ikke samtidig er en automatisk kompensation. Sådan har vi det i DK kommunerne imellem - Er du skatteyder i Gentofte Kommune, bidrager du til Frederikshavn Kommune. Det samme gør USA, der sendes per automatik altid en check fra centraladministrationen til en 4-5 stater, som på den ene eller den anden måde ikke kan klare sig selv.

Hvis man vil fastlåse EURO landene på kursen, og derved udelukker en devaluering, er man nødt til at kompensere på anden vis, indtil fælles niveau opnåes. Det gøres ikke med lån.

@Torben S

Jeg tror at du har fuldstændig ret i din formodning omkring EURO kursen. Og her står vi nok på tærsklen til nogle særdeles vigtige beslutninger.

Hvis vi skal bevare EU som en monetær union skal vi overføre vigtige beslutningeprocesser omkring finanser, til EU.

http://www.economist.com/node/21547253

Er det det vi vil. Vi ved at England aldrig kommer med. Som en af mine venner udtrykte det : England kommer med i EUROen når franskmændene og tyskerne ikke mere er i bestyrelsen og og hovedkvarteret for EUROen flytter til London City District.

John Vedsegaard

Helt ærligt, det er alle politikeres "demokratiske" ret at anvende magt for at få noget igennem, herunder også tåregas, (gummi)kugler, granater, tanks og hvad de nu kan finde på.

En smule sarkasme kan forekomme i indlægget fra mig.

Tine Koed Thomsen Fragkiskatos

Til Niels Bøjde:

http://www.information.dk/293126

NYtænking + NYacting!

Selv Soros, kapitalist om nogen, mener fejlen ligger hos tyskerne ...

Nogen beskylder ham for at at ville mele sin egen kage, da han ikke uddyber det yderligere..

Tror bare den mand har så mange penge og så meget "overblik", at han ikke tænker helt i de baner mere...

Hele finansverdenen holdt vejret, indtil de græske politikere endelig makkede ret. Tror bare det er en stakket frist. Snart kommer Portugal, Spanien ... Der er noget fundamentalt galt, grækerne er bare de første der bukker under.

Bo Stefan Nielsen

Fra artiklen:

"Modstandshelten Manolis Glezos, som den 30. maj 1941 strøg nazisternes flag på Akropolis, havde opfordret alle patriotiske grækere til at møde op i protest mod krav til den græske befolkning."

billedet her angriber en kampuniformeret politibetjent netop 90-årige Manolis Glezos. Vel egentlig temmelig symbolsk for den græske stats aktuelle konflikt med 80-90% af sine borgere.

Slettet Profil

Jo snarer "vi" går konkurs; des snarer kan vi se hvilke værdier findes og hvilke ikke findes - Er det ikke det der er hele pointen? -Man skal vel ikke betale tilbage til nogen der ikke har noget at låne ud? - Hvordan kan man skabe nye jobs, hvis al' overskud skal dække gæld? - Jeg kan ikke se logikken i at udskyde en konkurs.

Vil anbefale denne yderst spændende blog skrevet af en dansk aktivist, der befinder sig i Athen netop nu og blogger om protestlivet fra gadeplan, strejkerne og fra de besatte universiteter i byen. Den bringer mindelser om undtagelsestilstanden på Nørrebro under 2. verdenskrig og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallets Rabarberlandet.

http://sammenbrudstykker.blogspot.com/

@Nils

Det "andet" starter helt naturligt med en statsbankerot.

Et simpelt og udramatisk "nej" til at respektere fortidens lån. Jorden går ikke under, nye lån bliver bare lidt dyrere, men ikke meget.

Det er en illusion, at Grækenland eller andre lande kan få billigere lån i fremtiden, hvis de pænt og høfligt ruinerer sig selv for at betale af på gamle lån.

Prisen på nye lån afhænger nu engang kun af forventningen til fremtiden, ikke af fortidens spøgelser. Lidt brutalt sagt, er det spild af skatteydernes penge at betale af på håbløs gæld.

Alle os selvfede nordeuropæere kan hurtigt blive enige om, at problemerne er selvforskyldte, og at ingenting er løst, før al magt er pillet fra de korrupte nepotister, alle privilegier er fjernet, og alle politiske løfter er annulleret. En fin måde at skære igennem, og sløjfe alle privilegier og løfter er -- tadah -- en statsbankerot og et nyt skattesystem og et nyt bistandssystem.

Der kan blive tale om egentlig nødhjælp indtil det nye bistandssystem er på plads, men det er smadderbilligt i forholdt til at redde en banksektor.

Michael Kongstad Nielsen

Men det er langt fra kun økonomi, leven over evne, uansvarlighed og dårlig regeringsførelse, der er problemet.
Det er i højere grad mangel på opgør med fortid efter 1. og 2. Verdenskrig. Borgerkrig, militærdiktatur, tilbagevenden til demokrati, men med efterslæb. Kommunistpartiet blev lovligt igen, PASOK fik regeringsmagt,men gik efter egen vinding, Nyt Demokrati, der stadig fastholder den rige overklasses velmagt og lempelige skatteunddragelser, mens PASOK fastholder vennernes unyttige og kurruptive ansættelser i det offentlige.

Et samfund, der aldrig kom ud af stedet, men holdt sig kørende på lån.

Chocket har nu indfundet sig. Tiden må være inde til at få gjort op med fortiden, få lavet nogle nye partier, og smidt de gamle politikere ud. Spørgsmålet er, om det kan nås inden aprilvalget?

@uffe hellum

Jeg er ikke sikker på at det er en babksektor man redder.

Bankernes solvenskrav vil blive ændret i landenes respektive lovgivningers når de har hjulpet stater som er ged at gå bankerot.

Derimod er jeg nervøs for hele det økonomiske fundament som Europa og også vores velfærd hviler på.

Er det i orden at låne penge af andre, og når man så finder ud af at man har foretaget nogle idiotiske dispositioner bare sige til kreditorerne : Fuck dig, jeg vil ikke give dig de penge jeg skylder dig.

Normalt i et samfund vil den opførsel blive betragtet som dybt og inderlig asocialt.

Hvorfor skal det være anderledes fordi det er samfund / et kollektiv der skylder et andet kollektiv penge.

Vi er i gang med at fastlægge principper for hvordan vi behandler hinanden her i Europa og eg mener at det er et højest uheldigt signal at sende at det er OK at låne penge af andre til forbrug, og når så pengene skal betales tilbage så sige: fuck dig du får ikke en krone af de penge jeg skylder dig.

Hvis det er en privatperson der har lånt penge af dig, eller du er blevet snydt af et fima som ikke vil give dig dine penge tilbage, og at vedkommende udmærket vidste at ser ingen mulighed var for at betale pengene tilbage dengang vedkommende lånte pengene, såville der blive oprør.

Den græske stat har i 30 år, med den græske befolknings fulde accept, kørt som et kæmpemæssigt Ponzi nummer hvor andre EU landes befolkninger har betalt for løjerne, og det synes jeg ikke er i orden.

Der har jo i historien før været europæiske lande som har haft statsbankerotten hængende over hoved, det fik følger:
http://da.wikipedia.org/wiki/Den_Franske_Revolution

@Søren Lom

Og Danmark havde statsbankerot i 1813.

@nils

Formålet er faktisk ikke at få Grækenlands fortidige regering til at fremstå som troværdig.

Det er uforskammet, men lovligt, at nægte at betale gæld tilbage. Normalt betyder det, at alle udlånere klapper kassen i overfor den formastelige, i dette tilfælde alle insolvente europæiske lande.

Men her er en lille tvist: Udlånere er fuldkommen klar over, at den fortidige regering ikke er der mere, og at den reelle lånerisiko afhænger af fremtidige dispositioner. Ironisk nok betyder det, at det kan gøre din kreditværdighed værre hos bank A, hvis du tilbagebetaler mere, end du har råd til, til bank B.

Vanviddet (i mine øjne) er, at vi forsøger at bruge et moralkodeks, der siger, at vi skal beskytte den menige græske pensionist og virksomhedsejer imod konsekvenserne af en forfejlet finanspolitik.

Jeg nægter at tro, det hjælper dem, at vi redder nogle banker, som har haft en helt umotiveret tillid til den græske regering. Derimod fører det helt sikkert til flere uansvarlige lån.

Du kan ikke forvente markedsmæssig rationel adfærd fra bankerne, hvis vi lader dem operere under planøkonomi, hvor kommunist-mor merkel redder de uansvarlige pattebørn, når de har fjumret med deres risikoanalyse.

@Uffe

Banker skal holdes i meget kort snor. H er der her sket massive svigt i forbindelse med Clintons ophævelse af Glass-Steagall loven. I Danmark er tilsvarende svigt tilsyneladende sket, først i midt 090'erne med sammenlægning af diverse kontrolfunktioner, senere i manglende lovgivning til at styre derivat handlerne.

Med hensyn til den forfejlede finanspolitik er den sket via de demokratiske institutioner, dvs i vid udstrækning regeringen. Grækerne må derfor betragtes som havende fejlet i deres demokrati og håndteringen af deres egne svage borgere.

Og så kommer vi til det interessante. Hvis vi påstår at Grækenland har fejlet (hvad vi begge kan blive enige om at de har) er der 2 muligheder. Enten påtager Grækenland sig st eget ansvar og forsøger at blive herre i eget hus, eller også konkluderer Grækerne og resten af Euopa at det kan grækerne ikke, hvorefter de sættes under administration.

Men problet er nok at så længe Grækenland er koblet til det tyske økonomiske lokomotiv er Grækenland ude afstand til at agerevselv.

http://jp.dk/indland/faktameter/df/morten_messerschmidt/article2694369.ece

Heinrich R. Jørgensen

Billedet viser en mand med en paraply. Det må være en reference til Neville Chamberlain? Og måske en reference til München-aftalen?

@Nils

Jo, men vi blev jo bare pantsat til kreditkortene i Tyskland, som bare hed noget andet den gang, var der forøvrigt ikke noget med vi også dengang var rodet ind i noget snavs med krige.

Vi ser nu kreditorerne (finansmarkederne) for fuld udblæsning over for debitorer, kreditorerne selv har skabt.

På den ene side hævdes det uansvarligt af Grækenland, at have opbygget gæld til finansmarkederne. På den anden side synes finansmarkedet det er ansvarligt, at låne kapital til Grækenland, hvis hele debitorkredsen (EU) gør som kreditorerne forlanger.

Det er usmageligt, at debitoren Grækenland skal handle under kreditorens tvang, samtidig med at kreditorerne (finansmarkedet) har fået deres egen frivillighed indført i gældspakken, som finansmarkedet har fået tvunget EU ind i.

Der skal andre tanker og visioner for fremtiden, end den nuværende myretuelogik, hvor de få udnytter de mange, under dække af uansvarlighed.

Niels Bøjden

"Grækerne må derfor betragtes som havende fejlet i deres demokrati og håndteringen af deres egne svage borgere."

Tja, nu har grækerne jo fået indsat en EU/Centralbankmand på posten som regeringschef - det er vel unødigt at nævne, at manden intet folkeligt mandat er givet.
I allerhøjeste grad en demokratisk fejl, hvilket jeg giver Nils Bøjden ret i.

"Enten påtager Grækenland sig st eget ansvar og forsøger at blive herre i eget hus, eller også konkluderer Grækerne og resten af Euopa at det kan grækerne ikke, hvorefter de sættes under administration."

Jeg gad nok se hvorledes man ville "sætte Grækenland under administration" - det tror jeg såmænd de forskellige græske regeringer har prøvet på i mange år.
Og sættes landet under administration af EU, mod befolkningens tilkendegivelser - det tror jeg ikke man kommer nogen steder med - Grækenland er folket - ikke nogle økonomer i Athen i lommen på banker, EU, IMF osv.

Det sociale oprør i Grækenland er først lige begyndt, det har ikke kulmineret endnu og jeg kan ikke forestille mig endnu et oberst-kup af den simple grund, at generalstaben blev skiftet fuldstændig ud inden Papandreau måtte smide håndklædet i ringen.
Således forsvandt alle Neo Demokratias kadrer fra forsvarets top, og neofascisterne skal findes længere nede i forsvarsgeledderne.

Nu sælges vandværker, kloak- og rensningsanlæg i Athen og Thessaloniki, dvs. den græske stat mister sin bestemmende indflydelse på livsvigtig infrastruktur - og mon ikke priserne stiger når udenlandske investorer skal have deres udbytte - det er læren fra Syd Amerika, særligt omkring vandforsyning.

http://www.ekathimerini.com/4dcgi/_w_articles_wsite2_1_13/02/2012_427637

Det er helt unødvendigt - såfremt man havde valgt at gå statsbankerot med det samme. Gribbene plukker løs i Grækenlands infrastruktur, samtidig med at diverse hedgefunds spekulerer imod de græske statsobligationer, fordi et eventuelt tab på papirerne vil udløse et gunstigt forsikringsbeløb, og Grækenland går under alle omstændigheder bankerot.
Men bankerne, de tyske, franske og britiske blev reddet på bekostning af flere generationer grækere.

@Niels Mosbak

"det er vel unødigt at nævne, at manden intet folkeligt mandat er givet."

Han er udnævnt af de 2 største partier og har derfor et demokratisk mandat. Hvis ikke det folkevalgte flertal repræsenterer et folkeligt mandat er der intet der gør det.

"Og sættes landet under administration af EU, mod befolkningens tilkendegivelser - det tror jeg ikke man kommer nogen steder med -"

Helt enig. Derfor skrev jeg også : "eller også konkluderer Grækerne og resten af Euopa at det kan grækerne ikke, hvorefte". Derved kan en sådan administration udelukkende foretages med det græske parlaments velsignelse.

"Nu sælges vandværker, kloak- og rensningsanlæg i Athen og Thessaloniki, dvs. den græske stat mister sin bestemmende indflydelse på livsvigtig infrastruktur -"

Det er væsentligt at skelne mellem 2 forskellige ting. Infrastruktur og services. At regeringen sælger infrastrukturen er ikke bare tåbeligt, det er direkte ødelæggende for landet beslutningsmulighed for egen fremtid.

Derimod er der masser af services der kan privatiseres. Energinettet skal forblive på fælles hænder, elforsynig på nettet kan privatiseres. Jernbaneskinner forbliver på fællesskabes hænder, togafgange kan privatiseres.

Hvis man begynder at privatisere statslige monopol virksomheder skyder man sig selv i begge fødder. Bare se konsekvenserne af de tåbelige privatiseringer S lavede i 90'erne af infrastrukturen.

@Niels Mosbak

Og jeg tror at en statsbankerot går mest ud over de dårligts stillede i landet. Alene af den grund er en statsbankerot en dårlig ide.

"Men bankerne, de tyske, franske og britiske blev reddet på bekostning af flere generationer grækere."

Bankerne har stadigvæk lånt andre folks penge ud. Det er fuldstændig korrekt at en del af bankerne vil krakke, men det er udelukkende fordi de ikke mere opfylder landenes solvens krav. Pengene der går tabt er derimod ikke bankernes men tilhører de kunder som har sat deres penge i de truede banker. Så bankene vil gå ned og dine penge vil gå tabt.

@Søren Lom

Jow. Vi havde igen holdt med den forkerte (Napoleon). Det kostede os en statsbankerot og Norge.