Baggrund
Læsetid: 7 min.

Kinas indtog i Europa går via Grækenland

Er et kinesisk selskabs overtagelse af havnen i Piræus et brohoved for erhvervsmæssig og finansiel krisehjælp til et nødstedt EU — eller en trojansk hest for den ny økonomiske supermagts ekspansionsstrategi? Meningerne er delte, billedet er klart: Kineserne er på vej
Er et kinesisk selskabs overtagelse af havnen i Piræus et brohoved for erhvervsmæssig og finansiel krisehjælp til et nødstedt EU — eller en trojansk hest for den ny økonomiske supermagts ekspansionsstrategi? Meningerne er delte, billedet er klart: Kineserne er på vej
Udland
21. februar 2012

Pengene fosser ud af de græske banker. Siden gældskrisen tog fart i slutningen af 2009, har grækerne lænset deres bankkontoer for over 60 mia. euro — for at bringe pengene i sikkerhed i udlandet, for at gemme dem i madrassen eller for blot at klare dagen og vejen. En fjerdedel af det totale indestående er ifølge den græske centralbank forsvundet. Folk forlader den synkende skude.

Det samme gør investorer. Internationale banker har længe søgt at komme af med deres beholdninger af græske statsobligationer, og industrielle investorer trækker følehornene til sig.

Strømmen af direkte udenlandske investeringer i Grækenland faldt med 38,3 pct. fra 2009 til 2010, rapporterer FN’s handelsorganisation UNCTAD, der endnu ikke har 2011-tal.

Men nogen bevæger sig mod strømmen. Det ser man i Piræus, den græske havneby 10 km fra Athen. Fra den store PCT container-terminal på mole II håndteres 1,18 mio. containere om året, svarende til én hvert 30. sekund. Tallet gælder 2011 og markerer ifølge Piræus’ havnemyndighed en vækst på 73 pct. i forhold til året før. Bag væksten midt i en krisetid står kineserne.

I 2010 indgik det kinesiske selskab Cosco Pacific Ltd. en aftale med den græske regering om at overtage denne del af havnen de næste 35 år mod at betale Grækenland 4,3 mia. euro. Kineserne skal dertil investere over 500 mio. euro i at modernisere og udvide havnen til tredobbelt kapacitet.

»Havnen i Piræus kan blive et vigtigt centrum for kinesiske varer på vej til de europæiske markeder samt den bredere sydøsteuropæiske region og det østlige Middelhav,« skrev det græske udenrigsministerium, da aftalen var en realitet.

’Intet at være bange for’

I det statskontrollerede kinesiske China Daily citeredes en unavngiven græsk havnearbejder for udsagnet:

»Vores gamle måder at arbejde på var meget primitive. Nu kan vi virkelig bevæge os fremad og forbedre Grækenlands økonomi. Der er ikke noget at være bange for — kineserne er kommet her for at udvikle vores infrastruktur, og det vil vi drage fordel af. Det er et win-win-projekt.«

Oven i det hele lovede den kinesiske premierminister, Wen Jiabao, at købe nogle af de græske statsobligationer, som ingen andre synes interesserede i.

»Gode venner er til for at hjælpe, når nogen er i nød,« sagde Wen Jibao, da han mødtes med den daværende græske premierminister George Papandreou sidste sommer. Efter besøget fulgte undertegnelsen af yderligere 11 græsk-kinesiske investeringsaftaler om skibsbyggeri, logistik, infrastruktur og telekommunikationsprojekter. I december 2011 rapporteredes, at Cosco Pacific nu ønsker at købe en større andel af OLP, havnemyndigheden i Piræus, ligesom kinesiske interessenter har budt på en aktiepost i Athens internationale lufthavn og meldt interesse for at overtage flere græske havne og et jernbaneselskab. To kinesiske energiselskaber, Dongfang og Sinosolar, indgik i juni aftaler med de græske selskaber DTS og Fyllo Energy om at etablere en række store solenergianlæg i Grækenland, projekter til en samlet værdi af 2,8 mia. euro.

»Det eneste, vi grækere har, er sol, men kineserne har penge,« sagde DTS’ direktør, Vasilis Dritsas, til Der Spiegel.

Kina opkøber Europa

Den kinesiske investeringsoffensiv i det kriseramte Grækenland er et billede på, hvordan Kina i disse år for alvor er begyndt at rette antennerne mod Europa.

»Kina opkøber Europa,« lyder det dramatisk i en analyse fra tænketanken European Council on Foreign Relations, ECFR.

Knap så bombastisk udtrykker andre sig.

»De kinesiske virksomheder er blevet store og stærke nok til for alvor at ’go global’. De er startet i nærområderne og ser nu stille og roligt mod den vestlige verden — USA og Europa,« siger Nis Høyrup Christensen, Kina-rådgiver i Dansk Industri og netop nu i Beijing til europæisk-kinesisk erhvervstopmøde.

I en årrække har Kina investeret betydeligt i bl.a. energiforsyning, transportinfrastruktur, olieudvinding og minedrift i Afrika, Sydamerika, Mellemøsten og Australien. Nu viser tallene ifølge ECFR, at væksten i kinesiske investeringer er større i Europa end i nogen anden verdensdel. Årsagerne er flere.

Kina og de kinesiske virksomheder har for det første for mange penge. Gennem den mangeårige eksport af billige industrivarer har Kina ophobet verdens største valutareserve på 3.200 milliarder dollar, en reserve som ifølge Verdensbanken kan vokse til over 15.000 mia. i 2020. Den skal ud at arbejde.

Mange kinesiske virksomheder har samtidig fået sværere ved at opretholde de høje vækstrater på hjemmemarkedet, og derfor søger de nu ud på det globale marked med investeringer.

»Kinas investeringsinteresse bevæger sig fra råstoffer til i-landes aktiver som mærkevarer, teknologi og distributionssystemer,« siger Thilo Haneman, forskningsdirektør ved analysevirksomheden Rhodium Group, der følger Kinas økonomiske strategier tæt.

Behov for sundt Europa

De kinesiske virksomheder og investorer søger således både at få en fod inden for som producenter i Europa og USA og at få adgang til vestlig højteknologi og innovationskraft.

Til dette kommer, at Kina er afhængig af et økonomisk velfungerende Europa. Kina eksporterede i 2010 varer til EU for 282 mia. dollar, hvad der gør Europa til Kinas største eksportmarked. Når Europas vækst går i stå, giver det derfor lavere vækstrater i Kina.

I januar skrumpede Kinas eksport for første gang i to år med 0,5 pct., ikke mindst forårsaget af 3,2 pct. fald i eksporten til Europa, og Den Internationale Valutafond, IMF, advarede i sidste uge om, at en forværring af EU’s gældskrise kan føre til en halvering af de kinesiske vækstrater.

»Kineserne forstår, at det ’at hjælpe Europa er at hjælpe sig selv’. Kina ønsker at leve i en multipolær verden, ikke én kontrolleret af USA,« siger den franske Kina-ekspert David Gosset fra China Europe International Business School.

Det er også derfor, Kina er mere villig end så mange andre til at købe usikre statsobligationer fra gældsplagede EU-lande. Man har allerede købt eller lovet at købe gældsbeviser fra Grækenland, Spanien, Portugal, Irland og Ungarn, og på tirsdagens EU-Kina-topmøde i Beijing forsikrede både premierminister Wen Jiabao og chefen for Folkets Bank i Kina, Zhou Xiaochuan, at man vil købe flere europæiske statsobligationer.

Långivning er den ene måde at hjælpe EU og dermed sig selv, investeringer i europæiske projekter og opkøb — helt eller delvist — af europæiske virksomheder er den anden. Og her begynder det at gå stærkt.

»Vi kan se investeringerne gå ret voldsomt op, men fra et ekstremt lavt niveau. I forhold til Kinas økonomiske størrelse er dette blot i sin meget spæde start. Der er ikke nogen tvivl om, at der kommer mere,« siger Nis Høyrup Christensen.

Det seneste eksempel var meddelelsen i sidste uge om, at en fjerdedel af Portugals statslige eldistributionsselskab, REN, nu sælges til det kinesiske State Grid Corp for 387 mio. euro som led i den privatiseringsbølge, det kriseramte Portugal er pålagt af EU og IMF.

Handlen følger i kølvandet på salget af 21 pct. af aktierne i det statslige portugiske elselskab EDP til det statslige China Three Gorges Project Corp. Med til at muliggøre denne handel var et kinesisk tilsagn om at tilføre portugisiske banker og andre virksomheder op til otte mia. euro i kapital.

Gensidigt forhold

Det findes ikke sikre opgørelser over Kinas voksende investeringer i Europa. En betydelig del af kapitalstrømmene går f.eks. via diskrete mellemmænd i London, Luxembourg og HongKong eller investeringscentre på Cayman Islands og Virgin Islands.

Ifølge den amerikanske tænketank Heritage Foundation udgjorde kinesiske kontrakter og aktiekøb i Europa godt 52 mia. dollar i perioden 2005-11 — mere end den kinesiske satsning i USA.

Analysevirksomheden Dealogic angiver, at Kina sidste år gennemførte mindst 64 sådanne handler i Europa til en samlet værdi af over 12 mia. dollar, en markant stigning i forhold til 35 handler for sammenlagt 2,5 mia. dollar i 2010.

En kinesisk erhvervsrundspørge foretaget i 2010 af Det kinesiske råd til fremme af international handel fortalte, at ca. 150 kinesiske selskaber ud af knap 1.400 adspurgte havde investeringer i EU, mens 200 havde planer om det, ca. 10 af dem i øvrigt i Danmark.

Så kineserne kommer, ingen er i tvivl om det. Følelserne omkring det er til gengæld blandede. Hos f.eks. Dansk Industri er man udelt positiv.

»Det er jo sådan, markedsøkonomien fungerer: Hvis en virksomhed er kørt fast og ikke kan komme videre, er det jo fantastisk, hvis der kan komme nogen med kapital og drive det videre — og det er jo den, der kan betale mest. Det er vigtigt og nødvendigt i denne tid — vi får alt for få investeringer,« siger Nis Høyrup Christensen.

Han påpeger, at investeringsstrømmen indtil videre er gået massivt den anden vej: Fra Europa til Kina.

»Vi skal huske på, at der f.eks. er 4-500 danske virksomheder, der har fået lov at etablere sig i Kina, mange under forhold der ved etableringen var bedre end dem, de kinesiske virksomheder fik. Kina har åbnet sig og taget imod vore virksomheder, så det mangler bare, at vi ikke gør det samme, når de kommer her.«

Trojansk hest?

Andre frygter kinesisk dominans på vore breddegrader, teknologidræn fra EU eller dårligere arbejdsforhold og nedadgående lønpres.

»Det eneste sikre er, at vi har solgt vor sjæl til kineserne,« sagde Golfis Yiannis, græsk havnearbejder, til avisen The Telegraph i kølvandet på den kinesiske overtagelse af dele af Piræus-havnen i 2010.

De græske havnearbejderes fagforening var fra start imod handlen, har strejket mod den og siger i dag, at arbejdsforholdene i den kinesiske del af havnen er præget af alt for lange arbejdstider, underbetaling og fyringer.

»Vi tror, Cosco er ved at importere den kinesiske arbejdsmodel til Grækenland. Resultatet er, at selskaber, der ikke drives af kinesere, påvirkes af det, kineserne gør ved at mindske lønomkostningerne og indskrænke arbejdstagerrettighederne,« sagde i sommer havnearbejderformand Nick Georgiou til radiostationen NPR.

Havnen i Piræus er et brohoved for kinesisk kapitals ankomst til Europa. Nogle har talt om ’en trojansk hest’, andre om kineserne som redningsmænd for et skrantende EU.

»Hvis Kina gør for lidt, vil det blive bebrejdet, men hvis det gør for meget, vil det også blive bebrejdet. At finde middelvejen bliver vanskeligt,« siger David Gosset.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

mariann offersen

Fedt billede fra Piræus containerhavn!!

Hvis vi nu antager at de gule og røde indeholder importen af kinesiske varer.

Er det nu også holdbart..

Hanne Christensen

Er der Mærsk containere imellem - wauuv

Kina en totalitær og udemokratisk diktaturstat og den største trussel imod vores velfærd..

Bjarne Bisgaard Jensen

Kina udnytter markedet ligesom andre der kan komme afsted med det gør. Sådan er det og det handler ikke om demokrati men om indflydelse

Chris Green siger:

"Kina en totalitær og udemokratisk diktaturstat"

Fnis, jeg har aldrig hørt om en diktaturstat der ikke var totalitær, ligesom jeg heller aldrig har hørt en diktaturstat der var demokratisk. Du kunne også have tilføjet at den var topstyret - diktaturstaten altså.

Det fremgår tydeligt at du ikke kan lide (er bange for) Kina, men...

"den største trussel imod vores velfærd.."

Det må du vist lige forklare nærmere

Bjarne Bisgaard siger:

"det handler ikke om demokrati men om indflydelse"

Det kunne også bare handle om forretning, kineserne har altid været kendt for deres købmandsskab, ikke fordi det ikke i sig selv kunne være foruroligende, men mon ikke almindelige kinesere (ligesom vestlige ditto) er på vagt overfor forretningens magt og dens skadevirkninger.