Baggrund
Læsetid: 8 min.

Kinas tibetanske problem

Mens uroen ulmer på det tibetanske plateau, taber det kinesiske styre kampen om tibetanernes loyalitet. Både forsøget på at pacificere tibetanerne gennem økonomisk vækst og taktikken med at dæmonisere Dalai Lama er mislykket. I stedet udtrykker tibetanerne forståelse for stadig mere voldsomme protester
På grund af uroligheder måtte munkene i de buddhistiske klostre ikke fejre Losar, det tibetanske nytår, i sidste uge. Her er det Kumbum-klostret, et massivt kompleks tæt på provinshovedstaden Xining, hvor en tibetaner beder på pilgrimsstien ved klostret.

På grund af uroligheder måtte munkene i de buddhistiske klostre ikke fejre Losar, det tibetanske nytår, i sidste uge. Her er det Kumbum-klostret, et massivt kompleks tæt på provinshovedstaden Xining, hvor en tibetaner beder på pilgrimsstien ved klostret.

Martin Gøttske

Udland
28. februar 2012

»Jeg tror, at det er Dalai Lama og ikke den kinesiske regering, der vil det bedste for tibetanerne,« siger 25-årige Dorje, mens hun står på familiens lille hjørne af det tibetanske plateau, hvor får og yakokser i hundredvis står med snuderne i græsmarkerne og får rusket pelsene af den forfrosne vind.

For Kinas regering er den unge tibetanske kvinde både en succes og en dundrende fiasko. Dorje kommer fra en fattig opvækst, med forældre uden skolegang, der lever af dyreopdræt, men hun er nu blot få måneder fra at gennemføre en universitetsuddannelse. Hendes forældre taler ikke kinesisk, men hun taler det flydende og burde derfor have en større chance for at integrere sig i det stadig mere velstående kinesiskdominerede samfund.

»Jeg vil økonomisk få et bedre liv end mine forældre, og jeg anerkender, at det er noget, som den kinesiske regering har gjort muligt,« siger hun. Og hvis bare det var alt, hun havde at sige, kunne det kinesiske styre være tilfreds over at have trukket en taknemmelig tibetaner over på sin side.

Men det er ikke alt. For Dorje illustrerer det kæmpe problem, Beijing står over for i de tibetanske områder. Hun har nydt godt af regeringens erklærede mål om at forbedre levevilkårene for den tibetanske befolkning. Det til trods har det kinesiske styre alligevel ikke formået at vinde hendes loyalitet. I stedet sympatiserer hun med Dalai Lama og det stigende antal tibetanere, der har sat ild til sig selv i makaber protest mod kinesisk undertrykkelse.

»Jeg forstår, hvorfor munkene sætter ild til sig selv. Det er et spørgsmål om frihed, og de har som alle andre tibetanere ikke nok kontrol over deres eget liv. De lider, som vi alle gør,« siger hun.

Vækst, men ingen støtte

Ifølge tibetanske eksilgrupper har mindst 23 tibetanere, hovedsageligt buddhistiske munke og nonner, inden for det seneste år sat ild til sig selv – forrige weekend alene var der to tilfælde. Samtidig blev mindst syv tibetanere dræbt i sammenstød med det kinesiske politi i januar ifølge den tibetanske eksilregering.

Den kinesiske regering påstår, at der blandt de næsten seks mio. medlemmer af det tibetanske mindretal ikke er nogen folkelig opbakning til de voldsomme selvbrændinger, ifølge regeringen udført af ’terrorister’ – og heller ikke til Dalai Lama, tibetanernes åndelige leder, som regeringen anser for en separatist, der opildner til uro i de tibetanske områder. Men her i Qinghai-provinsen, der ligger på den nordlige kant af det tibetanske plateau, er det præcist det modsatte, som tibetanske munke, pilgrimme, hyrder og forretningsdrivende giver udtryk for.

Det kinesiske lederskabs version er, at Kina har reddet tibetanerne fra århundreder med elendighed og overtro og har skabt stor økonomisk vækst til fordel for befolkningen. Regeringen påpeger, at den har brugt milliarder af yuan på at opføre hospitaler, skoler og veje i de tibetanske områder.

Men det er tydeligt, at det ikke er nok til at pacificere tibetanerne, da de samtidig føler, at deres religion og kultur undermineres af Beijings Tibet-politik, og de føler sig som andenrangsborgere i forhold til det stigende antal hankinesere, Kinas dominerende befolkningsgruppe, som migrerer ind i de traditionelt tibetanske områder.

Forbudte billeder

»For at klare mig er jeg nødt til at tilpasse mig kinesernes samfund. Jeg kan ikke klare mig som tibetaner, men kun hvis jeg bliver mere kinesisk, og det vil jeg ikke,« siger Phentso, der har en gård op ad den gigantiske Qinghai-sø. Inde i hans stue, hvor væggene er fyldt med buddhistiske billeder, er ærespladsen reserveret et fotografi af Dalai Lama.

I et forsøg på at mindske Dalai Lamas indflydelse blandt tibetanerne har regeringen i flere år dæmoniseret ham som »en ulv i en munks klæder«. Billeder af lamaen, der flygtede fra Tibet i 1959 efter en mislykket opstand mod det kinesiske styre, er forbudte, og der er ingen tvivl om hvilke billeder, styret håber, tibetanerne i stedet vil ære i deres hjem: I de tibetanske områder har Kinas kommunistiske parti uddelt tusindvis af billeder og plakater med landets partiledere, fra Mao Zedong til den nuværende chef, Hu Jintao, i et forsøg på at få tibetanerne til at føle patriotisme for deres kinesiske faderland.

Ofte kommer politiet på uanmeldt besøg hos tibetanerne her i området og konfiskerer billeder af Dalai Lama. I landsbyen Heimahe skete det senest sidste år, hvor myndighederne fik samlet tibetanerne, så de kunne bevidne afbrændingen af de beslaglagte billeder.

»Det var en provokation, som gjorde os utroligt vrede. De tror, at vi vil støtte dem, hvis de brænder billeder af vores leder,« siger en tibetansk kioskejer. »Vi får ikke fred i vores hjerter, før Dalai Lama er vendt hjem til os.«

Lukket område

Efter selvbrændingerne og demonstrationerne har Kina reelt indført undtagelsestilstand i mange tibetanske områder. Den vestlige del af Sichuan-provinsen, hvor de fleste selvbrændinger har fundet sted, er der nu lukket helt ned.

Udefrakommende, specielt udenlandske journalister, er forment adgang til områderne. Der er opsat vejspærringer, og køretøjer bliver gennemsøgt. Paramilitære styrker er bevæbnet med våben og skumslukkere i et forsøg på at gardere sig mod nye forsøg på protester.

Samtidig har regeringen advaret om en »krig mod separatistsabotage«. Der er frygt for, at protesterne vil eskalere næste måned, hvor der er årsdag for både Dalai Lamas flugt og det voldelige tibetanske oprør i 2008. I et forsøg på at forhindre tibetanere i at samle sig i større grupper har myndighederne i Qinghai forbudt tibetanere at fejre Losar, det tibetanske nytår, der faldt i sidste uge. Også i de buddhistiske klostre har munkene fået forbud mod at markere nytåret. Blandt andet i Kumbum-klostret, et massivt kompleks med 700 munke tæt på provinshovedstaden Xining.

»Vi må ikke markere Losar på grund af urolighederne,«fortæller en munk. De fleste munke, Information har talt med, udtrykker forståelse for de trosfæller, der har sat ild til sig selv, da »situationen for Tibet bliver værre og værre«. Kun få siger, at det er »for ekstrem en handling«.

Politisk kontrol

Kumbum ligger henslængt i et bakket landskab i 2.500 meters højde. Det betragtes som et af tibetansk buddhismes allerhelligste steder og blev etableret af Tsongkapa, grundlæggeren af Gelugpasekten, som Dalai Lama er overhoved for. Han opholdt sig også her i sine unge dage.

Klostret tiltrækker sig årligt hundredtusinder af pilgrimme og lige så mange turister. Samtidig betragtes det som et af de tibetanske klostre, der politisk er mest konservativt og lydigt overfor ordrer fra Beijing. Men selv her er det åbenlyst, at der er voksende frustration blandt munkene, der klager over politisk kontrol. De skal underkaste sig tvungne ’patriotiske uddannelseskampagner’, hvor de offentligt skal give afkald på deres troskab til Dalai Lama og erklære deres loyalitet over for Kina.

»Vi kan ikke udøve vores religion uden regeringens godkendelse,« siger en munk med en rosenkrans konstant roterende mellem fingrene. »Presset på os bliver større og større.«

De fleste af munkene tør ikke udtale sig om den politiske situation. Og dem, der gør, vil kun tale, hvis ingen andre er inden for hørevidde – selv ikke andre munke stoler de på.

»Vi kan ikke stole på hinanden. Der er meget politi og mange spioner blandt munkene,« fortæller en 34-årig munk på hakkende kinesisk. »Jeg tør kun tale om Dalai Lama med de munke, som jeg har kendt i mange år.«

Flere fortæller om andre munke, som inden for det seneste år er blevet arresteret for at have downloadet materiale om Dalai Lama på internettet, og flere er flygtet til Indien, hvor Dalai Lama og den tibetanske eksilregering har søgt tilflugt.

Unfair behandling

Over Kumbums laksefarvede templer går en pilgrimssti flankeret af bedeflag. Pilgrimme fra hele det tibetanske plateau bruger her flere dage på bøn. Og på at klage til hinanden over deres problemer. På trods af den økonomiske vækst, Kina har bibragt de tibetanske områder, så er tibetanerne utilfredse over, at de forbedrede økonomiske muligheder i stor udstrækning ikke tilfalder dem, men derimod det store antal nyligt tilflyttede hankinesere.

»Vi bliver ikke behandlet fair. Det er kinesiske virksomheder, som kommer hertil, og de ansætter kun kinesere, ikke os,« siger en 39-årig pilgrim, Losang, der hvert år kommer til Kumbum for at markere det tibetanske nytår – denne gang gennemfører han pilgrimsruten med sin etårige datter på armen. »Min datter vil ikke få de samme muligheder, som en kinesisk pige, og jeg skammer mig over, at jeg ikke kan gøre noget ved det,« siger han.

En anden pilgrim, 45-årige Tsering, fortæller, at de kinesiske myndigheder lovede ham et bedre liv. Han inviterer hjem til sit nye hus nær Qinghai-søen. For tre år siden var han nomade. Myndighederne gav ham besked på at stoppe med at hyrde sine yakokser og i stedet flytte ind i en ny bosættelse.

Et hus og intet andet

Langs vejen rundt om søen står den ene nybyggede landsby efter den anden. Alle huse er ens med deres røde bliktage. De fleste af dem er endnu tomme, men lokalregeringen siger, tibetanere vil flytte ind til sommer.

De vil sammen med Tsering være nogle af de hundredtusinder af nomader, som den kinesiske regering er i gang med at tvangsforflytte fra græsmarkerne og ind i bosættelser. Beijings officielle forklaring er, at det er for at beskytte græsmarkerne mod nomadernes dyreflokke. Og samtidig for – som i resten af landet – at øge urbaniseringen for at skabe større økonomisk vækst.

Menneskerettighedsorganisationer mener dog, at den virkelige grund er, at nomaderne er i vejen for kinesisk udnyttelse af naturrigdomme på plateauet, og samtidig vil regeringen holde tibetanerne samlet, så de vil være lettere at kontrollere.

»Jeg fik at vide, at det ville gøre mit liv meget bedre. At jeg ville kunne tjene penge,« fortæller Tsering, mens han forbereder tsampa, det faste element i tibetanernes kost – bygmel æltet sammen med saltet te og yaksmør. Han solgte sine yakokser, så han var i stand til at betale sin del af det nye hus – regeringen betalte hovedparten. Men huset ligger i en isoleret flække, hvor der er langt til den nærmeste jobmulighed.

Myndighederne fortæller ham, at han vil komme til at tjene penge på turisme. Bag hans landsby er bygget en billetluge og indgang op til de blafrende bedeflag og det buddhistiske tempel på toppen af bakken. Men her er ingen turister.

»Nu har jeg et hus, men intet arbejde, ingen indtægt, ingen yakokser og ingen måde at overleve på,« siger han, mens han mellem fingrene gnider et lamineret fotografi – selvfølgelig er det et af Dalai Lama.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det her er en katastrofe... tænk at man kan sidde hjemme i sin varme stue, mens det her foregår lige nu - og Villy "Vendekåbe" - er drejet om på en tallerken og bukker og skraber for det kinesiske regime.

Jeg er af den overbevisning at Tibet er verdens spej - ulemperne ved dyb meditation massivt forankret i det tibetanske folk og især munkene, er at bliver ET med den globale balance. Og verdenen er i ubalance.

Den dag verden bliver mere god end ond, den dag vil man se Tibetanske munke smile.

rettelse:
Verdens Spejl...
man bliver ét med den globale balance..

:::: TAK til Information for dækningen af de intensiverede menneskerettighedskrænkelser i Tibet ::::

Studerende for et Frit Tibet og Støttekomiteen inviterer dig til at vise DIN SOLIDARITET MED DET TIBETANSKE FOLK.

TID: Lørdag den 10. marts kl. 14-15.30
STED: Rådhuspladsen

D. 10. marts, Tibets nationaldag, samles folk verden over i fredelige protester i solidaritet med Tibet.

Lad os vise Kina, at den danske befolkning ikke har glemt Tibet.
Lad os vise tibetanerne, at deres ofre ikke har været forgæves.
Lad os vise den danske regering, at vore principper ikke er til salg.

Signalet er naturligvis stærkest desto flere, der møder op! VEL MØDT.

Vi giver kage og te til alle fremmødte (:

LÆS MERE OG TILMELD DIG EVENTEN HER.
DEL GERNE MED ANDRE, DER KUNNE HAVE INTERESSE.

http://www.facebook.com/events/210593725705454/

Dalai Lama og Tibet bliver tit omtalt af politikere uden for Kina, og tit kommenteret af religiøse mennesker og derpå kritiseret fra Kinas regering.
Men hvad siger de helt almindelige kinesere til denne debat.
Kinesere som kender Danmark, og min kinesiske svigerfamilie, siger at hvis Danmark vil forstå kineserne, så bliver det på denne her måde: forestil jer at Fyn vil løsrive sig fra Danmark, og Odenses borgmester Anker Boye så stiller sig op som frihedskæmper som ikke vil have noget med resten af Danmark at gøre,og gøre Fyn om til et område, hvor livet skal leves som for 1000 år siden. Ville vi finde os i det ? NEJ og derfor ser de almindelige kinesere Dalai Lama som en bandit og ikke som et religiøst overhoved som andre i verden tror.

Ole Rensbro

Din sammenligning er helt forfejlet.

Dalai Lama har netop tilkendegivet at han gerne vil høre under et fælles kinesisk rige, og kan se fordelene deri. Men de vil gerne have lov at leve efter de traditioner som de altid har levet under. Men aller vigtigst vil de have frihed til at dyrke den religion / filosofi, som de altid har gjort.

I dit sammenlignings eksempel svarer det til at Anker Boye gerne vil tillade, at fynboere kan være katolik eller buddist. Men det vil resten af Danmark ikke finde sig i. Så vil du være buddist på Fyn, skal du regne med at komme i fængsel, gennemtævet eller slået ihjel.

Hvis du gad læse artiklen ville du også se at den unge kvinde glæder sig over at det kinesiske styre har kunne tilbyde hende en universitetsuddannelse, og sandsynlig et liv med væsentlig bedre økonomiske vilkår end hendes forældre.

Torben Seich

Vi behøver jo ikke at være enige for at være med i denne debat.
Jeg kunne jo også sige til dig, at du ikke gider sætte dig ind i de almindelige kineseres holdninger til Dalai Lama.

Personligt er det mig en gåde at Kina i den grad ikke vil forstå og respektere Tibet og Dalai Lama. Kina ville kun vinde på det. Vesten bruger Kina fuldt og helt og forsvaret for Tibet er kun på skrømt fordi danske virksomheder og hermed danskerne har ingen skrupler omkring de produkter der fremstilles der,de er jo billige.

@ Ole Rensbro
En mere passende sammenligning ville være med Island som havde den frækhed at løsrive sig i 1944 mens Danmark var besat af Tyskland.
Og så har Island været 'dansk' ca. 300 år længere end Tibet der først blev erobret i 1644 - ikke af Kina men af Manchuerne som tog det med i købet da de nu alligevel havde snuppet det meste af Kina. Det virker derfor helt naturligt at Tibet atter blev selvstændig efter Qing-dynastiet endelige brød sammen i 1912.
Jeg ved ikke hvor mange film jeg har set med Manchuerne fremstillet som skurke der undertrykker de stakkels kinesere. Men deres tyvekoster vil man såmænd gerne beholde...

Henrik von Stijnbergen

@Viggo

Det kinesiske styre slår ned med vold på alle bevægelser der kan opfattes som et alternativ til partiets. Det være sig religiøse bevægelser, eller politiske ideologier. Det kunne tænkes at hvis man gav Tibetanerne flere rettigheder, ville dette føre til flere uroligheder end dem man i forvejen med andre minoriteter(men som vi ikke hører så meget om), og det tror jeg partiet er bange for.

Henrik von Stijnbergen

@Ole Rensbro

Kan jeg gamle idiot dog ikke bare forstå, at Kina er et fredens land, der vil os alle samme det godt med deres helt egen bløde version af imperialismen.

Banditter er så Inderne?, PLA har i de sidste to år gentagne gange krydset grænsen til Indien, og flere sikkerheds eksperter anser en krig for uundgåelig.

Dette har blandt andet været medvirkende til at USA nu øger sin præsens i Asien.

Også Filippinerne er blevet truet flere gange sidste år af den Kinesiske flåde, og intet folk er i dag mere hadet i Asien end netop Kineserne, end farlig cocktail.

Ole Rensbro:

Nu har de fleste kinesere jo knap nok en holdning til Dalai Lama. Måske er Kina det sted i Asien hvor Dalai Lama er mindst kendt.
Mange Kinesere kender ikke manden.

Manglende oplysning om og belysning af de overgreb på mennesker, der foregår over hele Kina er en vigtig grundsubstans i at opretholde jerngrebet om etniske, politiske og religiøse grupper.

Fjenden er ægte sandfærdig information, der opfordrer det enkelte menneske til at træffe egne beslutninger på et oplyst grundlag.

Så ja du har helt ret.
Hvis Kineserne kender til problematikken om Tibet tror de at det handler om, at Tibet er indiskutabelt kinesisk og Dalai Lama er en anti-kinesisk oprører, der ønsker at løsrive Tibet fra den vidunderlige kinesiske stat, der kun vil Tibet det bedste.

Bare fordi mediemaskinen i Kina har skabt dette billede bliver det ikke rigtigt.
Heller ikke selvom det kommer fra din svigerfamilie.

Tibet vs. Fyn

Den var god.

Nike Forsander Lorentsen

Kinas tibetanske problem.
Mærkelig overskrift på denne artikel, det er vel lige modsat.

Hanne Christensen

Danske aviser modtager de fleste overskrifter/artikler fra "nyheds/historie"designerne i Washington og London.
Det meste er vinklet og drejet så det passer i en skabelon kreeret af verdens mørke kræfter.

Personligt tror jeg at Torben Selch har fat i noget af det rigtige og tror også at Kina er bange for Tibetanernes dybe indsigter.

Stig Rasmussen

Ole Rensbo: Hvis kinesere betragter Dalai Lama som en bandit, så er det vist mere kinesere der er forskruede...

Kina påkalder sig suverænt at hele landet skal hænge sammen og ikke opdeles og ikke ødelægges ved at opdeles i mange små lande hele vejen rundt om Kina, og om det er Tibet, Taiwan, Hong Kong eller mange andre steder så gælder de samme regler over alt, og Tibet hører selvfølgelig også til Kina, Der er tit meget voldsomme oprører rundt omkring, og Kina er nød til at slå hårdt ned på det, for at undgå at en borgerkrig starter op som i 1920erne og 1930erne., så det er derfor fuldstændigt lige meget om Tibetanernes dybe indsigter. .

Ole Rensbro: "Kina er nød til at slå hårdt ned på det, for at undgå at en borgerkrig starter op som i 1920erne og 1930erne"

Ja - det er jo problemet ved at være et imperium. Den slags må nødvendigvis holdes sammen med magt.

"...om det er Tibet, Taiwan, Hong Kong eller mange andre steder så gælder de samme regler over alt..."

Er det den stærkes ret, du hentyder til? Altså; at det er ligemeget hvad folk mener, sålænge man er i stand til at tæve dem!

@Ole Rensbro.
Sikke noget vrøvl, selvfølgelig er ingen nødt til at slå hårdt ned på oprør eller utilfredshed, tværtimod,hvis magthaverne lytter og lader mennesket få luft og frirum,så vil mennesker generelt da ikke ødelægge det. Hvorfor skulle Kinas naboer have de hensigter?

Men til gengæld er vores moralprædikener overfor Kina jo noget dobbelttydige med den massive samhandel vi har med dem.
Dalai Lama er en ener uden at ønske det,hvis dog bare vi mennesker ville tage de buddhistiske begreber og livssyn ind.

Alexander Holm Koch

@Ole Rensbro
Så vidt jeg forstår hvad du siger, så retfærdigøre du at Kina slår gårdt ned på alle former for oprør eller folk af anden opfattelse. Men er det ikke nøjagtigt beskrivelsen af et diktatur? Er problemet ikke netop at Kina kun vil se på en side af siden og forbyder al anden tankegang. Som fx i Januar hvor flere tibetanske pensionister blev anholdt for "oprør" hvilket var at udstille malerier der symboliseret et frit Tibet. Det er i min verden udtryk for undertrykkelse for en hver pris, hvor andre synspunkter er ulovlige.
Jeg bor pt. i SIngapore, og her er flertallet kinesere der. Siger kineserne at alle er enige og de kun har brug for et parti da alle er enige og det er demokrati.

John Vedsegaard

Surt ikke, men Kineserne skal nok klare den om de så skal fængsle hele landet (eller udrydde alle Tibetanere).

Der er bare én ting. Ser man historisk på det, har Tibet angrebet Kina i hundredvis af år via deres krigerstammer, ingen skal være så dum at tro det bare er blevet glemt.
Så hvis Kina forbyder Tibetansk tankegang er der nok en god grund til det..
Tibetanerne skal nok nærmere være glade for at Kina ikke har dødsdømt dem alle og selvfølgelig udført dommen, ingen kan være i tvivl om at Kina er fuldt ud i stand til sådanne handlinger!

Måske skulle Tibetanerne tage et kursus i at sige undskyld - altså feje for egen dør først. En eller anden kvalmende dum Dalai Lama kan ikke overbevise mig..

@John Vedsegård.
Undskyld,men er du ikke nået længere i din tankegang historisk set, for skal dit livssyn tages for pålydende så burde vi danskere frygte alt hvad der kom fra Tyskland og Sverige burde frygte os.
At du ikke kan lide Dalai Lamas kvalmeri er så dit valg.

Indrømmet Kina er blevet er stormagt og landet har trods alt nået længere end riget mod syd Indien sådan umiddelbart,hvis vi ser på sult og fattigdom.Men deres paranoia omkring Tibet er så efter min og mange andres mening fuldstændig ubegrundet,kineserne skal nok overleve uanset religiøs frihed til tibetanerne.

Sören Tolsgaard

De kinesiske stalinister tilstræber på trods af al sund fornuft, at tibetanerne skal elske de kommunistiske "kære ledere" istedet for deres egen kultur.

Det vil aldrig lykkes, uanset hvor mange tibetanere de dræber. Det lykkedes heller ikke for Sovjetrusland at undertvinge de omkringboende folkeslag, tværtimod vaklede regimet indefra og de undertrykte områder rev sig løs. Det vil antagelig også blive resultatet for den kinesiske imperialisme - før eller siden.

Personligt har jeg meget respekt for Dalai Lama, men hvad ville der ske hvis hans højhed - i lig med Gandhi, Desmond Tutu, Nelson Mandela, som jeg så" i en drøm":

Tog sine sko af, medbragte en følgesvend, og på bare fødder gik hele vejen fra sin bolig i Indien til Tibent - satte sig ned tavs og mediterede?

Ville han med kunne bøje et helt Kinesisk regime? Det tror jeg. Gandhi gjorde det.

Stig Rasmussen

John Vedsgaard: Skal tibetanerne sige undskyld for at blive etnisk udrenset og invaderet af kineserne? - skal palæstinenserne så også sige undskyld til israelerne for at blive fordrevet fra deres land?

John Vedsegaard

Stig Rasmussen: Glem ikke de selv har startet problemet. Så ja de skal sige undskyld, at store dele at det der i dag kaldes Tibet i virkeligheden er tidligere Kinesisk område, som de har besat, er der jo ikke nogen grund til at nævne, lige som alle de Kinesere de myrdede, voldtog og røvede under deres utallige røvertogter i Kina.
Nepal havde samme problem, med nogle primitive stammer, de angreb til hest ind over grænsen til Kina, men kongen var klog og beordrede de stammer udryddet, hvad de så er nu. Dette sidste i Nepal, er rent faktisk ikke ret længe siden.

Det er en anden stilling i Palæstina, lige som at sammenligne blyanter med tomater..

Stig Rasmussen

John: Det er jo direkte løgn det du skriver:

http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_Tibet#British_invasions_of_Tibet...

The Qing government in Beijing then appointed Zhao Erfeng, the Governor of Xining, "Army Commander of Tibet" to reintegrate Tibet into China. He was sent in 1905 (though other sources say this occurred in 1908)[113] on a punitive expedition. His troops destroyed a number of monasteries in Kham and Amdo, and a process of sinification of the region was begun.[114][115]

Jeg tror ikke vi kan debattere på det niveau, når du direkte er en løgner.

Ja, selvfølgelig skal vi holde os til sandhederne, men alle må i en debat respekterer at der kan være 2 sider og holdninger i samme sag, For mig er det mere vigtigt at Kina hænger sammen, end at en provins som Tibet skal være selvstændigt.

Ole Rensbro

Skik følge eller land fly

Kina lider af samme imperialistisk storhedsvanvid , som Europas lande/kongedømmer gjorde for 150-200 år siden, netop nu mangler Inderne også vand fra deres næststørste flod, som multi-millioner af Indere er afhængige af for at kunne leve...Det formodes at Kina stjæler vandet fra floden i Tibet, således at næsten intet når ud i den Inhdiske del... mon ikke det i længden betyder krig...Desværre vil Kina vinde, fordi Kinas soldater er meget mere robot-agtige og diciplinerede og netop ikke har lært at tænke individuelt...
OG skal vi vædde om næste skridt om ca 30-40 år bliver underlæggelsen af Afrikanske lande som arbejds-slavende underklasse i stedet for Kinas nuværende industri-arbejdere/slaver.

Kina er et statskapitalistisk diktatur hvor individdets individuelle frihedsrettigheder trædes under fode...pamper-elitens udnyttelse af de fattigste , tænk nogle steder dyrkes specielt rene grøntsager uden sprøjtemidler til den politiske elite.....Det minder mere og mere om Chauchescous "folket er mine orme der graver jorden for mig"

John Vedsegaard

Åh stig, så du tager wiki for gode varer helt uden forbehold, ja den kan jeg selvfølgelig ikke hamle op med..

Peter Poulsen

@John Vedsegaard
Som jeg læser dine indlæg er du tilhænger af folkedrab. Er det korrekt forstået?
Hvis du har læst bare en historiebog om forholdene i østasien (og for den skyld alle andre steder på kloden) burde du vide at alle folkeslag har bedrevet røvertogter på andres territorier når nødvendigheden eller lejligheden bød sig.

@Ole Rensbro
Jeg synes at du blot gentager dig selv... Har du overhovedet nogen argumenter for din påstand om at Tibet er en del af Kina? Eller sagt på en anden måde; hvis Kina skulle finde på at genbesætte Mongoliet - bliver det så automatisk en del af Kina i dine øjne?

steen ingvard nielsen

Tibet er blevet ikke bare hele verdens dårlige samvittighed, det er også blevet et bevis på at de vestlige kulturers demokrati og ytringsfrihed er under pres. Man har ikke kunnet udtale sig kritisk hverken i USA eller andre steder i den vestlige verden om Kinas besættelse af Tibet. At man har tiltvunget sig magten over mennesker der ikke har været i stand til at forsvare sig er groft krænkende. At der ikke er blevet lagt nok pres fra folk der taler for religionsfrihed og for national selvstændighed har ikke bare banet vejen for groft magtmisbrug fra Kinesisk side, men også vidnet om en vestlig Verdens passive accept. Det vidner også om hvad vi har i vente i fremtiden. Hvis de kendetegn, der i dag er Vestens idealer, nemlig demokratiet og den frie presse, har måttet vige i denne konflikt, så har man, i vesten, ikke bare tabt et slag, så har man tabt sin egen identitet.

Tibet er ikke hele verdens dårlige samvittighed.
De fleste lande har problemer med landsdele, tænkt bare hvordan Danmark har behandlet Grønland.

Sandheden ligger i os selv.

Sören Tolsgaard

Tibetanerne og buddhismen på verdens tag er blevet hele klodens dårlige samvittighed, idet den imperialistiske undertrykkelse af en enestående civilisation forties og nedtones - simpelthen for at tækkes Kina. Det er sørgeligt, at sådanne overgreb stadig forsvares og lovprises, blot de udøves af en stormagt.

http://www.information.dk/293080

@ Søren Tolsgaard

Med andre ord fuldstændig normal praksis?

Sören Tolsgaard

Tja, vi har jo set mange folkeslag tilkæmpe sig større grader af frihed, men der er naturligvis andre steder, hvor etnisk betingede konflikter ulmer. Ikke mindst, hvor en stormagt har interesse i at fastholde sit greb om et områdes naturressourser på trods af den lokale befolknings indædte modstand - bl. a. i visse af Kina undertrykte centralasiatiske områder.

En ting kan vi takke finanskrisen 2008 og nærværende krise for. Den hansynliggjort hvad det er for en verden vi lever i.

Hvordan ville man egentlig kunne forestille sig Tibetanske munke, som dedikerer hele deres liv til meditation og fordybelse, kunne sidde og smile lykkeligt. Har vi ikke fysisk krig og ødelæggelse.Popper det bare op som økonomisk grådighed og udplyndring. Angsten over at miste vores Weber Grill og de 2 biler i garagen, får os jo til at opføre os som under 2. verdenskrig. Vi sidder stiltiende og ser at vores frihed og fundamentale demokrati bliver brændt på bålet i EU Unionen. Mens vores såkaldte EU-venner i Grækenland bliver slået til pindebrænde.

Hvor er vores styrke henne? Evnene til at tro på vores Gud, Konge og Fædreland. At vi som nation kan klare os selv. At vi uden angst TØR rejse os og slå i bordet overfor de urimeligheder der sker i Tibet
(Afrika, Mellemøsten, Israel/palæstina, de fattige sorte i USA, romaerne i Europa).

Tibet er jo Verdens Spejl - Kig ind i det og vi ser os selv.

Uanset hvor gerne vi vil,kan vi vesterlændinge nok ikke sætte os ind i den anderledes livsvisdom som en del tibetanere besidder. Vi kan sagtens se deres lidelse og de urimeligheder de lever med i forhold til Kina,men det buddhistiske livssyn er meget anderledes end vores. Vi er nogen som forsøger at lære det,men frøene vi har fået sået er sået med andet fortsæt og mål end deres.Men hvis vi gider lære buddhismens grundlag at kende og bare leve en smule efter det,tror jeg vores syn på verden og dens lidelser kan ændres.