Klimaskeptikere smager egen medicin

Lækage af amerikanske klimaskeptikeres strategipapirer afslører rige donorer i olieindustrien og planer om at sprede klimaforvirring via skolerne. Man skal ikke citere lækkede dokumenter, siger skeptikerne, der svælgede i lækkede forskermails i 2009
18. februar 2012

Da ukendte gerningsmænd i november 2009 hackede en klimaforskers computer på det britiske University of East Anglia og lagde omkring 4.000 interne e-mails og andre stjålne dokumenter på nettet, blev det af klimaskeptikere set som den ultimative chance for at få punkteret klimaforskningens troværdighed, aflivet påstanden om menneskeskabt global opvarmning og skudt klimatopmødet i København, COP15, i sænk.

Siden er samtlige de i mail-korrespondancen involverede klimaforskere via flere undersøgelser blevet renset for anklager om videnskabelig fusk, og forleden ramte klima-hackeriet så pludselig skeptikerne i nakken som en hårdtslående boomerang.

En ukendt person har narret den indflydelsesrige konservative og klimaskeptiske tænketank The Heartland Institute til at maile sig et antal fortrolige strategidokumenter, som nu er blevet delt med offentligheden via hjemmesiden www.desmogblog.com

Heartland Institute, som tilbage i november 2009 opfordrede medier, politikere og andre til at granske »de nye og virkelige beviser« mod klimaforskerne, har nu udsendt en appel, hvori man »respektfuldt anmoder alle aktivister, bloggere og andre journalister om straks at fjerne dokumenterne og ethvert citat fra dem« fra deres blogs og hjemmesider, eftersom offentliggørelsen repræsenterer en »formentlig kriminel forseelse«, som de skyldige »bør skamme sig over«.

Undergravning

Den appel forstår man godt, når man studerer dokumenterne. Ét fortæller bl.a., at en anonym donor siden 2007 har givet over otte mio. dollar til Heartlands klimaskeptiske arbejde og for 2012 lovet yderligere 629.000 dollar. Blandt andre donorer er Charles G. Koch Foundation, der med midler fra den multinationale olie-, gas- og kemikoncern Koch Industries støtter f.eks. Teaparty-bevægelsen. Ifølge dokumenterne går tænketankens midler på klimaområdet bl.a. til at betale »et hold forskere« 300.000 dollar om året for med en modrapport at »undergrave« de officielle rapporter fra FN’s klimapanel, IPCC. Dertil får en håndfuld ’eksperter’ fast betaling af for deres klimakritiske arbejde i offentligheden, bl.a. den mest prominente, pensioneret miljøprofessor Fred Singer fra University of Virginia, der modtager »5.000 dollar om måneden plus omkostninger.«

Mest opsigtsvækkende er et projekt, hvor Dr. David Wojick — en velkendt klimaskeptiker, der har arbejdet for kulindustrien, men aldrig publiceret én videnskabelig artikel om klimaspørgsmål — skal hyres til at fremstille et undervisningsmateriale til de amerikanske skoler, som kan så tvivl om den menneskeskabte klimaeffekt.

»Hans indsats vil fokusere på at levere et undervisningsmateriale, der viser, at emnet klimaforandring er kontroversielt og usikkert — to centrale punkter, der er effektive, når det gælder at få lærere til at afstå fra at undervise i naturvidenskab.« »Vi planlægger foreløbig at betale Dr. Wojick 5.000 dollar pr. modul, omkring 25.000 dollar pr. kvartal, for dette arbejde med start i andet kvartal 2012. Den Anonyme Donor har givet tilsagn om de første 100.000 dollar til dette projekt,« hedder det.

’Vi afslører sandheden’

Den hårdt pressede konservative tænketank er nu gået til modoffensiv. Man kalder i en pressemeddelelse et af de offentliggjorte dokumenter »et falsum« — ikke det i denne tekst citerede — mens autenticiteten af andre kaldes »ikke bekræftet«. Og i en særlig henvendelse direkte til sine sympatisører skriver Heartland Institute:

»En flok bloggere og venstreorienterede aktivister og deres nikkedukker i de følgagtige medier publicerer og citerer nu disse ’lækkede’ dokumenter. Jeres modige støtte er nu mere nødvendig end nogensinde. Dette angreb ville ikke være kommet, hvis det ikke var fordi, vi afslører sandheden.«

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jacob Selchau

Der er intet nyt i den systematiske kampagne af løgn og - med et klinisk udtryk - disinformation. Det er endda relativt få, der står bag den. (Koch-brødrene er særligt godt med og har støttet højreekstreme "tænke"tanke i mange sammenhænge).

Lad mig give et eksempel: Brødrene Koch har - sammen med andre velærværdige forehavende, såsom Exxon, Texaco, Ford, Phillip Morris m.fl - givet penge til det såkaldte Competitive Enterprise Institute, som taler imod klimaforandringer i særdeleshed og miljølovgivning i alminelighed. Instituttet har givet priser til åndsfyrster som Bjørn Lomborg. Competitive Enterprise Institute har med succes lobbyet for at "terrortruslen" skulle gøre at offentligheden ikke længere skulle have adgang til information om kemikaliefabrikker, da sådan information kunne udnyttes af terrorister i et angreb.

Og Competitive Enterprise Institue blev så sandelig også bedt af George Bush jr. om at levere data til at skyde påstande om klimaforandringer ned. Påstande fra regeringens egne videnskabelige medarbejdere, vel at mærke.

Vi taler om mennesker, der er fuldstændigt skamløse i deres identifikation af deres snævre egeninteresser med almenvellet. Eller også lyver de bare.

Alt er klart for den der vil se.

Dokumentation:

http://cei.org/news-releases/terrorists-shouldn%E2%80%99t-have-%E2%80%9C...

http://www.guardian.co.uk/environment/2003/sep/21/usnews.georgewbush

http://en.wikipedia.org/wiki/Competitive_Enterprise_Institute

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Villumsen

Imponerende biased artikel - som at læse et barns ønskeseddel til julemanden.

Her er en artikel om samme emne, blot skrevet med en kritisk indfaldsvinkel, så der er mere at forholde sig til end en subjektiv journalists ønske om at få stående applaus fra et publikum af "Ja-det-var lige-det jeg ville-høre.. Godt-du sang min favorit"

Megan Mcardle er en fantastisk journalist, støtter i øvrigt ICPP´s holdninger til klimaforandringernes årsag, men hun dyrker den journalistiske dyd: Det er min opgave at være KRITISK beskuende!

http://www.theatlantic.com/national/archive/2012/02/leaked-docs-from-hea...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Villumsen

@ Emil Edelgart

McArdle er ikke neokonservativ - get it?.

Godt for Carsten Jensen, at han ikke skriver i JP eller Børsen - ville nogen tage ham seriøst.

Ikke dig, åbenbart - du forlanger din egen favoritfarve på andres megafon, før du kan acceptere deres støj og tone!

That´s how to be very small and little!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jasper bertrand

Jeg ved ikke hvad det er for undersøgelser der har clearet Mann og de andre climagate forskere for fusk. Men jeg ved at jeg selv har læst mange af deres mails og at de afslører en helt uacceptabel holdning til videnskab, som gør at uhildede personer må betvivle hele validiteten af deres forskning. Og at den nobelprismodtagende formand for IPCC ikke kunne se det, men i stedet snakkede om det moralsk forkastelige i at offentliggøre mailene, stempler også ham.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Selchau

@Lars Villumsen

McArdle er ikke ejeren af The Atlantic. Det er David Bradley, der ifølge hans Wikipedia-artikel har beskrevet sig selv som neokonservativ (og også som centrist).

Nå, det rokker ikke ved McArdles påstande. Men selv om hun har ret - det er svært at sige herfra - så er der ingen diskussion om at der foregår en massiv og løgnagtig kampagne fra erhvervsinteresser i forbindelse med klimaspørgsmålet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Kun tåber benægter den igangværende klimakatastrofe. Det ville faktisk være endnu dummere end at benægte evolutionen. Man kan naturligvis ikke antage, at disse fossilmagnatrer er tåber, det ville være tåbeligt. Altså er der kun en mulighed: De spreder disinformation om klimakatastrofen af hensyn til deres forretningsmæssige interesser. De burde naturligvis behandles som de tobaksfabrikanter, som benægtede at rygning er farligt. Deres profit burde beslaglægges og anvendes i kampen mod klimakatastrofen. Alt andet er økoselvmord.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Selchau

@Lars Villumsen

Der blev henvist til at Atlantics ejer var selverklæret neokonservativ. Du afviser så at McArdle er det, men det var ejeren - Bradley - der blev henvist til, går jeg ud fra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Villumsen

@ Jacob Selchau

Jeg aner ikke hvad vi i givet fald er enige/uenige om lige nu!

Jeg henviste til en artikel om et emne og forstår ikke hvordan jeg pludselig er kommet ind i en drøftelse om et ejerskab af en amerikansk virksomhed.

I rest my case!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Selchau

@Niels-Holger Nielsen

Jeg tror faktisk at mange af disse mennesker har en fantastisk evne til at bilde sig ind at deres interesser repræsenterer en eller anden form for objektivitet. De omgiver sig med rygklappere og er så mægtige at de er vandt til at få deres vilje. På den måde lever de sig ind i deres egen verden - i hvert fald til en hvis grad.

Dertil kommer at mange af disse mennesker er mere vanvittige end man skulle tro: Jeg forskede lidt i Koch-brødrene, og lærte lidt om hvorledes deres far, Fred Koch, var med til at grundlægge den højreekstremistiske John Birch Society. Blandt de andre grundlæggere var professor Revilo P. Oliver, der gik ud og grundlagde et amerikansk nazistparti. Hovedgrundlæggeren Robert W. Welch var af den opfattelse at Eisenhower var kommunist. Fred Koch selv støttede Mussolini, opfattede både Republikanerne og Demokraterne som kommunistisk infiltrerede og mente at velfærd i virkeligheden var et forsøg på at starte en racekrig.

(Kan findes på John Birch Societys, Robert Welchs og Fred Kochs Wikipedia-side).

De nuværende Koch-brødre støtter fyre som Glenn Bech og Rush Limbaugh. Så man skal aldrig undervurdere vanviddet. Det er svært at sige hvor meget af det, der er simpel disinformation, og hvor meget der handler om at propagandaens første offer er den der selv fortæller løgnen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Selchau

Mht den såkaldte Global Warming Petition, så har Scientific American kigget den lidt i sømmene:

http://web.archive.org/web/20060823125025/http://www.sciam.com/page.cfm?...

De fandt folk, der ikke ville have skrevet under i dag. Og folk der slet ikke kunne huske at de havde skrevet under(?).

Jeg skal dog indskyde at jeg på det personlige plan (jeg er selv forskeruddannet inden for det naturvidenskablige område) har oplevet at der var væsentligt større skepsis overfor global opvarmning end det kommer til udtryk i medierne, indenfor forskningsverdenen - jeg har dog aldrig arbejdet sammen med egentlige klimaforskere.

Men at der forekommer systematisk disinformation, for at bekæmpe miljøinitiativer, det har jeg ikke den ringeste tvivl om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Krog

Lomborg er ikke skeptikker. Han mener "bare" at vi skal bygge dæmninger i stedet for at skære ned for co2-udledningen. Og for de sparede køber vi malaria- medicin.

Goddag mand økseskaft. Resultatet er det samme: Forvirring og apati.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend Erik Hendriksen

Uanset om man er klima- skeptiker, realist eller alarmist så er det tiden der arbejder som overdommer i den situation.

Niels-Holger skriver: "Kun tåber benægter den igangværende klimakatastrofe"

Niels-Holger.... Nu er det altså vejret og klimaet der afsætter de geologiske fingeraftryk.... samt aftrykkene i iskernerne.... F.eks. viser GISP2 boringerne på den grønlandske indlandsis at der siden sidste istid har været 18 større klimaudsving kulde/varme, vi er nu på vej ind i den 19. periode som er opvarmende. Den sidste kolde periode var Dalton minimum.

Det er nok klogt at spise brød til måltidet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Edelgart

@Lars Villumsen
Nej, det er selvfølgelig forrykt at påstå, at en chef kan påvirke sine medarbejderes måde at udføre deres job på, simpelthen utænkeligt. Især hvis denne er en libertær Ayn Rand-fan, det absolutte højdepunkt indenfor selvstændig og logisk tankevirksomhed. Jorden er flad og Elvis lever endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus  Flemløse

The Heartland Institut er under mistanke for at overtræde reglerne for skattefritagelse i USA, idet de primært optræder som lobbyist.

Se
http://www.desmogblog.com/mashey-report-confirms-heartland-s-manipulatio...

Herfra har jeg klippet følgende uddrag:

“10. While insisting in its tax filings that it is a think tank, Heartland constantly advertises among potential donors its ability to reach and influence US legislators in apparent violation of lobbying rules.
Mashey's report, on its own, made a devastating case that Heartland and several other purported "think tanks" are taking an unfair subsidy from the American taxpayer, while lobbying for some of the world's most profitable industries. Mashey also demonstrates that Heartland, Singer's SEPP, Craig Idso's Center for the Study of Carbon Dioxide and Global Change and its subsidiary front group, Robert Ferguson's Science and Public Policy Institute, are not primarily research institutions, but rather advocacy organizations. As "think tanks" they sponsor very little "thinking" (in the form of scientific or even social research) and instead serve as weapons in a communications war against policy on issues such as climate change.”

CEPOS hævder også, at være en tænketank, men er og bliver en lobbyist, der på falsk grund har tiltusket sig skattefradrag for bidragydere.

Jeg har forsøgt at få myndigheder til, at tage CEPOS skattefradrag op til overvejelser hidtil uden resultat. Se min dokumentation for mine påstande:

http://www.klimadebat.dk/forum/cepos-misbruger-skatteregler--d32-e1826.p...

Jeg håber fortsat, at sagen vil blive taget op politisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Reslow

Lækagen fra Heartland Institute består af ni dokumenter: 8 .pdf og 1 .doc.
7 af dokumenterne ser ud til at være ægte.
1 dokument er ægte, men irrelevant - det er en skatteopgørelse fra 2010.
1 dokument (strategi 2012) er en åbenlys forfalskning.
Der står intet om hvem det er fra eller til, eller hvem der har skrevet det. Tillige er sprogbrugen helt forskellig fra de andre dokumenter. Forfatteren har en forkærlighed for at anbringe bisætninger i parantes og for at skrive sammensatte ord med bindestreg: 'anti-climate', 'high-profile' etc.
Det er et .pdf dokument, men det er scannet til pdf af en Epson scanner. Tidsstemplet siger PST (Vestkysten). Det er fra 13/2. De andre dokumenter er fra 16/1 og tidsstemplet CST (Chicagos tidszone). Dokumentet er yderst belastende, men altså falsk.
Der er ingen grund til at være ked af det; Information er skam i fint selskab: BBC, the Guardian og the New York Times hoppede også på limpinden.
Hvis vi fjerner alle referencer til det falske memo, er der vist ikke meget kød på historien, ud over at nogle donorer har fået deres navn op i lyset.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge  Berg

"klimaskeptiker"?,.. tvivler nogen på at det eksisterer?, nej jeg synes diskussionen er lidt snæver når man tager klimaforandringer ud af sammenhæng med resten af økosystemet og dens indbyggere.

I det store hele kan det jo ikke benægtes at mennesket sætter et stort aftryk på det samlede økosystem, og jo flere vi bliver vil det blive nødvendigt at tage hele klima og forurenings problemet alvorligt medmindre vi har lyst til at ende som menneskeheden nok har gjort 100 gange før: med at destruere os selv(ved IKKE at tage miljøproblemerne alvorligt).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Svend Erik Hendriksen

Hvad siger de samme iskerneboringer om CO2-indholdet i atmosfæren i samme tidsrum? Du har helt klar ikke forstået en skid af klimaforskningen, hvorfor du burde tie og lytte, når mere informerede taler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Jacob Selchau

'Klimaforandringerne er potentielt katastrofale, selv om usikkerheden omkring dem er større end det ofte kommer til udtryk.'

Det er ikke sandt, og du kan formodentligt heller ikke sandsynliggøre det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Selchau

@Niels-Holger Nielsen

Det har du ret i at jeg ikke kan ud fra et objektivt kriterium. Jeg kan blot bevidne ud fra det rent personlige at jeg har oplevet at der var væsentligt større skepsis indenfor det naturvidenskabelige miljø, end mange traditionelt tror.

Lad mig give et eksempel: Engang sad jeg til et møde med en tre-fire professorer (i fysik) og sagde noget grimt om klimaskeptikere. Det viste sig at INGEN af dem gav meget for tanken om menneskeskabt global opvarmning. Helt uafhængigt af hinanden. Og de tog det endda som lidt en selvfølge at det ville deres kolleger ikke gøre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kåre Fog

@ Erik Karlsen:
"Lomborg er ikke klimaskeptiker". Du gør den store fejl, at du tror, at manden mener, hvad han siger. Lomborgs dagsorden har lige fra starten været at sikre, at der ikke sker nogen indgreb i de store oliefirmaers potentiale for at tjene penge. I begyndelsen gjorde han det ved halvt at benægte problemet. Da han blev nødt til at erkende problemet, gik han over til at sige at det ikke er ret stort. DA det var klart, at det alligevel er stort, gik han over til at sige at andre ting er vigtigere. Da den strategi ikke gik længere, lagde han mere fokus at vi skal ganske vist fremme forskning i alternative energikilder, vis skal bare ikke implementere resultaterne foreløbig.

@ Jasper Bertrand
Kritikken af Phil Jones og de andre klimaforskere er virkelig ikke berettiget. Den famøse sætning ". . . hide the decline" er f.eks. taget helt ud af sammenhængen, så folk kan misforstå den. Faktisk blev pågældende email skrevet omkring 1999, da den globale temperatur netop havde sat absolut rekord. Altså kan han selvfølgelig ikke hentydet til noget `decline´ i den globale temperatur, som skulle skjules.
Heller ingen af de andre emails viser, at han eller andre klimaforskere har gjort noget forkert. De har forsøgt at forhindre at tidsskriftet `Climate research´ (hvis jeg husker titlen rigtigt) publicerede en artikel af Soon og Baliunas (der er betalt af olieindustrien). Det gjorde de ret i at forsøge på, da artiklen ikke levede op til videnskabelig standard og siden hen har vist sig at være i bedste fald helt værdiløs.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jasper bertrand

I gave up on Judith Curry a while ago. I don’t know what she think’s she’s
doing, but its not helping the cause. --Michael Mann

I’ve been told that IPCC is above national FOI Acts. One way to cover yourself and all those working in AR5 would be to delete all emails at the end of the process. --Phil Jones

I too don’t see why the schemes should be symmetrical. The temperature ones certainly will not as we’re choosing the periods to show warming. --Phil Jones

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for judith pandrup

Det, der adskiller de nuværende klimaændringer fra de tidligere, bl. A. Kortlagt ved isboringer i Grønland, er at de foregår så hurtigt. Det er aldrig tidligere sket.
Lomborg er en kamæleon, man ikke kan tage alvorligt. Man kan pege på alt muligt, der vil give mere for pengene. Det gøres bare ikke. Det er Tom snak. Vi får nok mere for pengene hvis vi stopper krigene!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kåre Fog

@ Jasper Bertrand
Det gavner ikke noget at citere korte sætninger helt ude af sammenhæng, sådan som du gør.

Jeg kan ikke se noget forkert i de citater du bringer, især fordi det ikke fremgår, hvilken sammenhæng de er fremsat i. Hvad angår FOI acts (freedom of information), så ved vi at Phil Jones blev udsat for stadig opskruede krav om at udlevere information i en sådan grad, at der var tale om egentlig chikane, og i en sådan grad, at det forhindrede det arbejde han egentlig skulle udføre. Chikanen nåede et omfang, som intet menneske ville kunne tolerere i det lange løb. Hvis jeg havde været udsat for samme grad af chikane, ville jeg have reageret lige som han gjorde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Standing tough under stars and stripes
We can tell
This dream's in sight
You've got to admit it
At this point in time that it's clear
The future looks bright
On that train all graphite and glitter
Undersea by rail
Ninety minutes from New York to Paris
Well by seventy-six we'll be A.O.K.
What a beautiful world this will be
What a glorious time to be free
Get your ticket to that wheel in space
While there's time
The fix is in
You'll be a witness to that game of chance in the sky
You know we've got to win
Here at home we'll play in the city
Powered by the sun
Perfect weather for a streamlined world
There'll be spandex jackets one for everyone
What a beautiful world this will be
What a glorious time to be free
On that train all graphite and glitter
Undersea by rail
Ninety minutes from New York to Paris
(More leisure for artists everywhere)
A just machine to make big decisions
Programmed by fellows with compassion and vision
We'll be clean when their work is done
We'll be eternally free yes and eternally young
What a beautiful world this will be
What a glorious time to be free

http://www.youtube.com/watch?v=sogYgHlNnqo&feature=autoplay&list=FLdZT_u...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per A. Hansen

@Kåre Fog,
der er ikke tale om opskruede krav til Phil Jones, men derimod vægrede man sig ved at stille de data til rådighed, som Mann o.a. benyttede sig ved den famøse Hockey-stick-teori.
Det forstår man godt, for Mann havde i den grad fusket med talmaterialet - der var klippet i dataserier, manglende tal i dataserier blev udfyldt af Excels fillfunktion etc. At gemme de data der er anvendt må være et videnskabeligt særsyn, som kun klima-sektoren benytter sig af.
I det lækkede materiale var der anvisninger på, hvordan man kunne sløre den manglende globale opvarmning after 1998 ved at klippe i kurverne etc. etc.

@Niels- Holger,
iskerneforskningen viser klart, at CO2-indholdet i atmosfæren styres af temperaturen, med flere hundrede års tidsforskydning.
Paleoklimatologien viser, at vi flere gange siden Istiden har haft højere temperaturer end i dag - ved et CO2-indhold på 280 ppm.
Siden Istiden har kan set 10 store temperaturændringer med et konstant CO2-indhold - hvad skyldes det? Det ønsker hverken Phil Jones eller Mann at svare på. Er der nogen der kan hjælpe dem?

Klimaskepticvisme har intet med CO2-teorien at gøre, ingen sætter spørgsmålstegn ved CO2 som klimagas. Skeptikere er blot uenig med IPCC på et eller flere punkter - bl.a. vægtningen af diverse klimafaktorer, hvor IPCC mener at CO2 er hovedansvarlig.
De seneste 10-12 år har da heller ikke fulgt IPCCs estimater for at sige det mildt.
Skeptikerne peger på fejl og mangler i klimamodellerne, som gør dem ret uegnede til seriøse estimater af fremtiden klima. Et enkelt eksempel: I følge AR4 skulle der i troperne opstå hotspots i 9-13 km højde. De findes blot ikke - modellerne regner forkert - men den troende menighed ignorerer fejlen! Det er uvidenskabeligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Holm

Det er dybt arrogant at bilde sig ind, at man som amatør kan forstå og gennemskue, hvad der er sandt og falsk i den syndflod af partsindlæg, som miljø- og klimadebatten udgør. Det gælder uanset om man er politiker, ingeniør eller atomfysiker.

Klimasystemer er så komplekse, at dedikerede forskere må bruge et halvt liv til at studere og forstå det bare nogenlunde. Det er der heldigvis nogen, der gør.

Som debattører, politikere og borgere har vi intet andet værn mod missionærer, demagoger og lobbyister end den kritiske videnskab, der udføres af disse eksperter på feltet.

Det er faktisk ikke så forfærdelig svært at læse IPCC's egne rapporter. De gør sig megen umage med at formidle de store linier i klart sprog. Og når man sammenligner deres skrifter med, hvad der kommer fra klimagamblernes liberale tænketanke, er det ikke svært at se, hvad der har bund i solid forskning, og hvad der bare er leg med ord,tal og citater.

Ja, jeg kalder dem "klimagamblere", for selvfølgelig skal man være skeptisk overfor alle udsagn om så vigtige ting som klodens fremtid. Naturvidenskab er i sit væsen skeptisk overfor alt, der ikke er velunderbygget.

Lomborg og hans venner i de liberale oliefinancierede tænketanke er ikke kritiske eller skeptiske, de er bare gamblere, der satser på kortsigtet gevinst til sig selv. Og så vil de selvfølgelig gerne have os til at tro, at de er uden skyld de klimakatastrofer, der netop nu rammer fattige mennesker i andre dele af verden end vores.

Troels Holm

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Carlsen

Klimatroen er for længst blevet til en nyreligiøs bevægelse, der ikke beskæftiger sig med den fysiske virkelighed.

Det fremgår tydeligt af ovenstående debattråd.

I stedet har de troende travlt med at jagte djævlebesatte vantro, der
kan afbrændes på kætterbålet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Selchau

@Bo Carlsen

Jeg kan faktisk godt følge dig et stykke hen af vejen. Der er visse ligheder med klimatroen og de gamle inkvistorer, med undtagelse af et par små forskelle, såsom:

- De "klimatroende" bruger ikke vold og de truer ikke nogen.

- De "klimatroende" vil ikke forbyde Bjørn Lomborg eller nogen af de højreorienterede tænketanke i at udtale sig.

- De "klimatroende" baserer sig på en udbredt naturvidenskabelig konsensus.

- De "klimatroende" er den svage part og har retorik til trods ikke meget opbakning fra regeringerne. De meste af talen om at sænke udledningen af drivhusgasserne ligger i politikernes munde, ikke i den reelle politik.

Så ja, bortset fra de enorme forskelle er der visse ligheder med den Spanske Inkvisition. Både de "klimatroende" og inkvistorerne har f.eks. typisk to arme, to ben, én næse og mener noget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus  Flemløse

Micheal E Mann
Det er for mig også overraskende, at der stadig føres en heksejagt på Michael E. Mann og hans arbejder med temperaturrekonstruktioner.
Michael E. Mann var en af de første til at udarbejde en af de mere omfattende temperaturrekonstruktioner for den nordlige halvkugle og ingen anden forsker er blevet udsat for en chikane som Michael E. Mann. Dette ser ud til at fortsætte.

Michael E. Mann har en betydelig publikationsliste bag sig og er en af de betydeligste forskere indenfor dette område. Han har efterfølgende udarbejdet flere mere omfattende temperaturrekonstruktioner til sin 1998 publikation. Desuden er hans resultater blevet verificeret gentagne gange.

Is-kerner
Det er korrekt, at man historisk har set at Solen via ændringer i Jordens bane om Solen og variationer i solpletterne og feedback fra CO2 , har set store temperaturudsving på Jorden. Men situationen i dag er helt forskellig fra tidligere, idet den menneskelige aktivitet har introduceret store mængder af CO2 i atmosfære.

Klimamodeller
Klimamodellerne er et nyttig redskab i klimaforskningen og forbedres stadig. Se http://www.skepticalscience.com/climate-models.htm

Hot spots
Teorien om Hotspots en af The Heartlands Instituts mærkesager. Imidlertid er tilstedeværelsen af Hotspot ikke entydig relateret til den globale opvarmning. For flere detaljer se: http://www.skepticalscience.com/tropospheric-hot-spot.htm

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per A. Hansen

@ K. Flemløse,
fint indlæg - et par kommentarer og en udbygning:

Steven McIntyre og Ross McKitrick (M&M) kunne efter flere års arbejde bevise, at hockeyklubben var er et rent falsarium med manipulerede data og konstrueret med fejlagtige statistiska metoder.
Det ligger helt fast - det er indiskutabelt.

http://climateaudit.org/2008/07/25/some-quick-thoughts-on-csiro-drought-...

http://en.wikipedia.org/wiki/Hockey_stick_controversy

Mann afviste at fremlægge sit datagrundlag - man forstår nu hvorfor. Ved et uheld fik McIntyre dog et dokument, hvor han kunne se, at manglende data blev udfyldt med Excel-regneark.
Resultatet var at Mann fik det maunderske minumum barberet væk selv om målingerne viste noget andet mens klimasektoren jublede.
Det er nævnt så mange gange, at også K. Flemløse burde kende dette, men vælger at ignorere facts. Om Mann har ret elle rikke er ligegyldigt, her er der alenen tale om at benytte uvidenskabelige metoder.
At Mann har publiceret mange rapporter siger ikke så meget, det har Akasofu også, men Mann er den eneste som "Nature" har set sig nødsagt til at fejlrette!
Min kritik af Mann går på, at han ikke ville offentliggøre de datasæt, han havde anvendt - stik imod alle videnskabelige principper.
Jeg bliver skeptisk, når nogen forsvarer Mann på dette punkt. Måske har Mann ret - måske ikke.
At han benyttede samme datasæt flere gange og fik vendt et datasæt omvendt burde da være ting, der burde medføre kritik, og ikke noget, der bliver forsvaret med næb og klør gennem mere end 10 år.
Så er vi ovre i klimareligionen.
-
At klimamodeller er anvendelige til mange ting er indlysende, men når de beregner forkert så er de ikke helt brugbare til at basere politiske beslutninger på.
De kan f.eks. ikke håndtere den største klimafaktor - skydannelsen. De regnede forkert vedrørende de nævnte hotspots, som viste sig ikke at være der, hvor klimamodellerne viste.
Santer prøvede ihærdigt at "bevise" tallene, men kunne ikke.
Der er for lidt kontrol med, hvilke parametre, der anvendes i formlerne - hvilken værdi anvendes for de essentielle konstant i Stefan-Boltzmann lov?
Hvorfor korrigeres ikke for klimagassernes overlapning etc. etc. Måske ligger fejlen med Hot-spots her?
Jeg har intet mod klimamodeller, men jeg bliver skeptisk når man godtager upålidelige modeller indenfor klimavidenskaben.
-
I Sten- og Bronzealderen var temperaturen højere end i dag - og under den store dele af den minoiske periode.
Det interessante er, hvad det skyldes - naturlige årsager - ikke drivhusgasser.
Hvorfor verificerer med ikke IPCC det gamle forsøg fra 1909, der viser CO2s klimaeffekt?
Hvorfor klipper IPCC omhyggeligt deres kurver af, så de ovennævnte varmeperioder ikke medtages - bortset fra 1. rapport, hvor Medieval-perioden vistes. Den arbejdert masn nu på at fjerne helt.
I fortidens varmeperioder gik det forresten ganske godt for både koralrev og isbjørne, kultur og viden trivedes særdeles godt.
I 1934 kunne man benytte Nordøst-passagen uden hjælp af isbrydere. På det tidspunkt var CO2-indholdet nedadgående. så hvad er årsagen?
Måske kan de debattører med den store kendskab til klima give en forklaring?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Per A. Hansen, du har sat dig imponerende ind i tingene, men skal følgende forstås sådan, at co2 ikke medfører klimaopvarmning?
"I Sten- og Bronzealderen var temperaturen højere end i dag - og under den store dele af den minoiske periode.
Det interessante er, hvad det skyldes - naturlige årsager - ikke drivhusgasser."

At andre ting end udledning af co2 kan medføre klimaopvarmning, ændrer jo ikke, at co2 kan medføre klimaopvarmning.
Og det kan det vel, den fysik er vel ikke forkert?
Hvis disse andre ting er virksomme bag temperaturstigninger i dag, burde dette vel gøre co2 reduktioner endnu mere akutte?

Iøvrigt har Monbiot et indlæg om den politiske side af klimakrisen, der er aktuel i den ovenstående diskussion. Den politiske side er interessant også selv om klimavidenskaben skulle have overset noget, som den ikke lægger skjul på, at den sikkert har.
http://www.monbiot.com/2012/02/20/plutocracy-pure-and-simple/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per A. Hansen

@Niels Engelsted,
jeg er enig - CO2 er en klimagas, der har en eller anden effekt på temperaturen. Den store uenighed mellem klimaforskere ligger ikke i her, men derimod i vægtningen af de mange klimafaktorer, der findes.
Bl.a. er der større sammenhæng mellem temperaturforløbet og PDO/NAO-effekter end mellem CO2-indholdet og temperaturen jfr. eksemplet fra 1930-erne, hvor store del af kloden oplevede forrige århundres højeste temperatur, som her i landet medførte megen iltsvind etc. - samtidigt med at CO2 gik en anelse nedad - se link.

Vedrørende fysikken bag drivhusgasserne - se f.eks.:

http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2010/August/25/C04E_4C7546DA.jpg

http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2010/August/25/3E60_4C75479A.jpg

http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2010/July/08/4953_4C35A7CC.jpg

Om klimagasser se:
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2010/November/14/23E8_4CDFCF46.jpg

Læg mærke til dels overlapningen mellem klimagasserne - og Hug/Barrets beregninger over klimaeffekten. IPCC multiplicerer den beregnede CO2-effekt med en faktor på 3 - pga. forventet ekstra effekt fra mere vanddamp! Et rent gæt.

Monbiot er ikke klimaekspert, men en sikkert meget velinformeret journalist. jeg har læst en del af hans skriverier.

Den store fokusering på CO2 som den mest betydelige klimafaktor burde medføre, at man satte meget ind på at erstatte kul med uran, som også IPCC peger på. Men her vil de fleste klimatilhængere ikke være med - pudsigt nok. Patrick Moore (Greenpeace) er en undtagelse, har er nu lobbyist for den nukleare industri i USA.

anbefalede denne kommentar

Sider