Nyhed
Læsetid: 1 min.

Letland ønsker dialog efter nej til russisk

75 procent af Letlands vælgere stemte nej til forslag om russisk som officielt sprog i den baltiske stat
Udland
20. februar 2012

Letlands ledere opfordrer til, at der sættes mange kræfter ind på at rette op på en etnisk kløft i den baltiske republik, efter et dundrende klart ’nej’ til et forslag om, at russisk gøres til et officielt sprog ved siden af lettisk.

Den klare afvisning af forslaget ved en folkeafstemning lørdag understreger en dyb splittelse mellem de etniske letter og det russisk- talende mindretal. Et overvældende flertal på 75 procent stemte imod sprogforslaget, som var fremsat af radikale grupper blandt de russisktalende indbyggere.

Lettiske ledere opfordrer nu til initiativer og dialog, som skal mindske den etniske kløft.

»Folkeafstemningen er hverken begyndelsen eller afslutningen. Dette er en alvorlig udfordring og en lærestreg for os alle,« siger præsident Andris Berzins, som tilføjer, at »seriøse drøftelser« nu er nødvendige.

Resultatet af afstemningen afspejler befolkningens sammensætning i landet: 27 procent af de to millioner indbyggere i Letland er russere. Valgdeltagelsen var på 70 procent.

Proteststemmer

Udenrigsminister Edgars Rinkevics siger, at mange russisktalende føler sig fremmede i landet, og at deres stemmer var »proteststemmer«.

De radikale russisktalende aktivister siger, at de bliver diskrimineret sprogligt, og de ønsker russisk anerkendt på lige fod med lettisk.

Det russiske mindretal er især fortørnet over, at mange ikke kunne få lettisk statsborgerskab, medmindre de kunne tale lettisk, da Letland blev selvstændig i begyndelsen af 1990’erne.

Omkring 300.000 russisktalende i Letland har ikke statsborgerskab. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her