Læsetid: 3 min.

Manden, der fik snebolden til at rulle ...

Mario Chiesa var en nydelig og venlig sjæl. Han virkede ikke som en kriminel, der senere blev symbolet på et pilråddent italiensk samfund.
23. februar 2012

Tidligt om morgenen den 17. februar 1992 var jeg som sædvanlig nede hos min avishandler, Mimmo, på via Tagliamento i Rom for at hente dagems aviser, som jeg plejede at læse som Italiens-korrespondent for dagbladet Børsen.

Da jeg kom tilbage til min lejlighed, fangede et forsidefoto på Milano-avisen Corriera della Sera min opmærksomhed.

Jeg genkendte straks manden, der aftenen før var blevet arresteret af politiet i Milano, beskyldt for at have indkasseret syv mio. lire i bestikkelse fra en byggeentreprenør. Det var minsandten Mario Chiesa, direktøren for Pio Albergo Trivulzio, en kæde af kommunalt ejede hjem for forældreløse børn og ældre mennesker.

Et par måneder tidligere – i slutningen af 1991 – havde jeg siddet på Chiesas kontor og båndoptaget et interview med ham. Så vidt jeg erindrer var emnet den kommunale virksomheds interesse i at købe dansk ekspertise i ældrepleje. Artiklen blev aldrig skrevet; der var ikke rigtigt noget nyhedsmæssigt eller substantielt at rapportere om.

Anholdelsen af Chiesa var snebolden, der udløste en lavine af afsløringer om en systematisk og udbredt praksis i norditaliensk erhvervsliv: De politisk udpegede direktører for kommunale og statslige virksomheder indkrævede konsekvent bestikkelse af vinderne af licitationer. En del af summen gik til at finansiere partiet, en anden del til personlig berigelse.

Korthuset vælter
Chiesa var en relativt højtstående bureaukrat indenfor Bettino Craxis socialistparti. Craxis svoger, Paolo Pillitieri – borgmester i Milano – havde i 1990 udpeget Chiesa til den lukrative stilling som direktør for Pio Albergo Trivulzio.

Det anende jeg naturligvis intet om, da jeg en sen formiddag i december ankom til hovedsædet i Milano – et kolossalt bygningsværk af åbenlys arkitektonisk værdi.

Dog undrede det mig, at så stort og smukt et palæ tjente som børne- og ældrehjem.

Min overraskelse blev yderligere skærpet, da jeg trådte ind i Ingegnere (ingeniør) Chiesas yderst rummelige kontor. Væggene var besmykket med de fineste portrætmalerier. Som afskedsgave forærede han mig et katalog over institutionens kunstsamling, som jeg stadig har den dag i dag med hans vedhæftede visitkort.

På kortet står der:

»Ing. Mario Chiesa, direktør for de forældreløse og Pio Albergo Trivulzio, via Marostica 8, Milano«.

Chiesa var en nydelig og venlig sjæl, der som så mange andre italienere gerne gør et godt indtryk på gæster fra det fjerne Nord. Og så viste han sig at være en kriminel ...

Havde det ikke været for en ærlig byggeentreprenørs melding af Chiesa til politiet for pengeafpresning, ville direktøren formentlig have fortsat med at afkræve bestikkelse fra vinderne af byggelicitationer på 10 pct. af ordrens værdi.

Chiesa blev fanget in flagrante. Politiet fik entreprenøren til at medbringe syv mio. lire i pengesedler, hvis bagsider alle sammen var blevet underskrevet af statsadvokat Antonio di Pietro. Nogle minutter efter entreprenøren havde afleveret summen, trådte tre carabinieri i civil ind på kontoret. Chiesa hævdede, at de syv mio. lire var hans egne penge. Den gik ikke. Antonio di Pietros underskrifter var det fældende bevis.

Protegé Berlusconi
Herefter gik det slag i slag. Borgmester Pillitieri, partileder Craxi og hans søn Bobó bedyrede uden den mindste skamfølelse, at Chiesa var en »svindler«, og at socialistpartiets samvittighed var så ren, som kun en engel kan være.

I stedet skulle senere afsløringer vise, at ikke alene socialisterne, men hele det politiske system og store dele af erhvervslivet samt den kriminelle underverden (mafiaen) havde indgået en uskreven pagt. De havde suspenderet den fri konkurrence til fordel for et system, hvor politikere, bureaukrater og statslige og private virksomheder delte kagen mellem sig.

Historien om enden på et korrupt system skal begynde et eller andet sted. I Italien var det med arrestationen af Mario Chiesa for 20 år siden. Han slap dog hurtigt ud af fængslet, for i 1994 kom Craxis protegé, Silvio Berlusconi, til magten. Det var signalet om, at det korrupte system var klar til at tage kampen op mod statsadvokaterne. Gamle vaner forgår ikke så let. I 2009 blev Chiesa igen arresteret–denne gang for at være dybt involveret i illegal handel med giftigt affald i Syditalien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu