Merkels støtte til Sarkozy kan give bagslag

BERLIN — I et tv-interview, der mandag aften blev sendt i både Frankrig og Tyskland, diverterede Europas to førende politikere med gensidig smiger.

»Jeg nærer beundring for fru Merkel,« sværmede den franske præsident og slog kærligheden fast med syvtommersøm: »Vi vil følge Tysklands eksempel.«

Angela Merkel kvitterede med tilsvarende forsikringer om loyalitet:

»Jeg støtter Nicolas Sarkozy på alle ledder og kanter, fordi vi tilhører partier, der er venner.«

Det ligner en politisk kærlighedserklæring, men alliancen mellem regeringscheferne i Berlin og Paris kan ende med at give bagslag i deres respektive hjemlande.

»Hvad Sarkozy angår, kan man mistænke ham for at skyde sig selv i foden. Når man læser den franske presse, er man ikke begejstret for hans kærlighed til Tyskland. Man kan forestille sig en modreaktion, også hos hans egne vælgere,« siger Tanja Börzel, EU-ekspert ved Jean Monnet-centret, Freie Universität Berlin.

Ifølge Ulrike Guérot fra tænketanken European Council of Foreign Relations skal Merkels indblanding i den franske valgkamp imidlertid ses som et signal om, at den europæiske offentlighed fremover må vænne sig til, at nationale valg ikke længere er en nationalsag:

»Hvis logikken er, at vi vil have et budgetfællesskab og fælleseuropæiske statsobligationer og en delvis opløsning af national suverænitet med hensyn til finansloven, giver det særdeles god mening at signalere over for både franskmænd og grækerne, for den sags skyld, at enhver national valgafgørelse har konsekvenser for hele Europa,« siger Ulrike Guérot og betegner det som en historisk situation for kontinentet.

’Pinlig tv-optræden’

På trods af den historiske alvor vækker Merkels støtte til Sarkozy, der endnu ikke officielt har annonceret sit kandidatur, betænkeligheder hos ledende oppositions- politikere i Tyskland. Den socialdemokratiske formand Sigmar Gabriel betegner Merkels tv-optræden som »pinlig«, mens Jürgen Trittin fra De Grønne vurderer, at Merkel skader de tysk-franske relationer ved at støtte »en præsident, der står med ryggen mod muren«.

Selv om et fransk-tysk samarbejde ikke er et særsyn i Europa, vidner Merkels uforbeholdne støtte til Sarkozy om en usædvanlig sammensmeltning af politiske interesser, der rækker videre end tidligere samarbejder mellem eksempelvis Mitterrand og Kohl eller Giscard og Helmut Schmidt, vurderer Tanja Börzel.

»Tidligere har Merkel altid betonet, at hun gør den slags som CDU-formand. Ved mandagens fælles tv-interview understregede hun, at hun sad der som kansler.«

Det er samtidig blevet nemmere for Merkel at støtte Sarkozy. Trods mindre uenigheder om eksempelvis private kreditorers rolle i den græske gældssanering har den franske præsident i løbet af krisens udvikling bøjet sig for Merkels ønsker om at indføre gældsbremser i EU-medlemslandenes forfatninger. Sarkozy har desuden givet afkald på tidligere krav om, at den europæiske centralbank skulle købe statsobligationer, hvilket den tyske regering har været imod. I det seneste par måneder er uenighederne blevet mindre, og Frankrig har nærmet sig Tyskland.

Ifølge Tanja Börzel er Sarkozys kurs langtfra risikofri:

»Det vil mange franskmænd se skeptisk på,« siger Tanja Börzel.

Vil gå imod finanspagt

Vinder Sarkozy endnu en embedsperiode, kan Merkel imidlertid vinke farvel til eventuelle problemer, der måtte opstå i kølvandet på en valgsejr til Sarkozys direkte rival, socialisten Francois Hollande, som i øjeblikket ligger pænt i meningsmålingerne. I tilfælde af sejr til de franske socialister er der lagt i kakkelovnen til en konfrontation mellem Frankrig og Tyskland.

Til Merkels misfornøjelse går Hollande nemlig til valg på en genforhandling af den finanspagt, som Merkel og Sarkozy møjsommeligt har forhandlet på plads som en reaktion på den græske gældskrise. Blandt andet går Hollande ind for fælleseuropæiske statsobligationer som kur mod eurokrisen. Samtidig vil han sænke pensionsalderen i Frankrig fra 62 til 60, hæve offentlige lønninger og gennemføre en ekspansiv vækstplan. Alt sammen kolliderer med finanspagtens retningslinjer.

»Selv om det juridisk ville være muligt at tilbagerulle finanspagten, ville det politisk set være meget uklogt,« siger Tanja Börzel. »Der ligger meget valgkampretorik bag. Naturligvis har en socialistisk præsidentkandidat sværere ved at understøtte en finanspagt, der i højere grad sigter på at skabe budgetdisciplin end på at stimulere vækst. Men at træde ud af finanspagten ville få massive konsekvenser for Frankrigs position i forhold til de internationale finansmarkeder.«

Ny fransk ansvarlighed

Mens Merkel således har en klar interesse i at forhindre Hollande i at komme til fadet, ser Nicolas Sarkozy alliancen med sin tyske kollega som en genvej til at demonstrere ansvarlighed i lyset af en alvorligt svækket fransk økonomi.

»Den nylige nedjustering af den franske kreditværdighed spejler den økonomiske situation i Frankrig. Det svækker ikke blot Frankrig økonomisk, men også politisk, og efterlader også Sarkozy svækket, fordi der er tale om resultaterne af hans økonomiske politik. Af den grund er det mit indtryk, at han nu træder frem og vil gennemføre reformer for at vise, at han har forstået, at en ny politik efter tysk model er nødvendig.«

I går afslørede nye tal, at det franske underskud på handelsbalancen i løbet af 2011 er vokset til 69,6 mia. euro. De alvorlige udsigter har i den senere tid styrket Sarkozys beundring for den tyske vækstmodel og den eksportbaserede økonomi samt ikke mindst de tyske arbejdsmarkedsreformer, der under navnet Hartz IV blev gennemført af Gerhard Schröder i midten af forrige årti.

Ved mandagens ministerkabinetmøde i Paris præsenterede Merkel og Sarkozy sig som en enig front under diskussionerne af en eventuel græsk statsbankerot, der på grund af græsk genstridighed i forhandlingerne med trojkaen bestående af EU-Kommissionen, ECB og IMF bliver stadig mere sandsynlig.

Derfor foreslog Merkel og Sarkozy i går at etablere en separat konto i tilfælde af vedtagelsen af yderligere lån til Grækenland. På den måde vil trojkaen sikre sig, at grækerne betaler af på deres gæld før dækningen af statslige udgifter.

Meldingen er blevet modtaget med vrede af græske politikere, der udlægger forslaget som et angreb på Grækenlands nationale suverænitet.