Læsetid: 4 min.

Merkels støtte til Sarkozy kan give bagslag

Når Frankrigs præsident Nicholas Sarkozy til foråret officielt skyder sin valgkamp i gang, bliver det med prominent støtte fra Angela Merkel. I fremtiden må Europa vænne sig til transnationale valgkampe, siger ekspert
Angela Merkel og Nicolas Sarkozy danner fælles front med hensyn til eurokrisen, og den tyske statsleder vil støtte sin franske kollega ved det kommende valg.

Angela Merkel og Nicolas Sarkozy danner fælles front med hensyn til eurokrisen, og den tyske statsleder vil støtte sin franske kollega ved det kommende valg.

8. februar 2012

BERLIN — I et tv-interview, der mandag aften blev sendt i både Frankrig og Tyskland, diverterede Europas to førende politikere med gensidig smiger.

»Jeg nærer beundring for fru Merkel,« sværmede den franske præsident og slog kærligheden fast med syvtommersøm: »Vi vil følge Tysklands eksempel.«

Angela Merkel kvitterede med tilsvarende forsikringer om loyalitet:

»Jeg støtter Nicolas Sarkozy på alle ledder og kanter, fordi vi tilhører partier, der er venner.«

Det ligner en politisk kærlighedserklæring, men alliancen mellem regeringscheferne i Berlin og Paris kan ende med at give bagslag i deres respektive hjemlande.

»Hvad Sarkozy angår, kan man mistænke ham for at skyde sig selv i foden. Når man læser den franske presse, er man ikke begejstret for hans kærlighed til Tyskland. Man kan forestille sig en modreaktion, også hos hans egne vælgere,« siger Tanja Börzel, EU-ekspert ved Jean Monnet-centret, Freie Universität Berlin.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Med den konservative tyske kanslers overraskende beslutning om at deltage i den franske præsidentvalgkamp til fordel for den konservative kandidat og mod den socialistiske kandidat har europæisk politik taget det første skridt imod en udpakning og normalisering af det politiske landskab i Europa. Europæisk politik har forlængst antaget karakter af indenrigspolitik, men er blevet dikteret af de stærkeste nationalstater i ministerrådet. Med Merkels initiativ åbnes der op for, at politiken fremover bestemmes i en kamp mellem højre og venstre på europæisk plan og ikke i en kamp mellem nationalstaterne. Hun siger selv, at initiativet er naturligt, da hun og Sarkozy tilhører 'samme familie'. Fint, det er det, der er brug for, en opdeling i politiske familier på tværs af Europa. Merkels indblanding i franske forhold bør derfor hilses velkommen og følges op af et krav om fuld bestemmelsesret til Europaparlamentet.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, vi har før haft grænseoverskridende politisk engagement, f. eks. kendes sætningen "Arbejdere i alle lande, forén Eder".
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Marxisme,_...

Jeg tror nu Merkels indblanding i Frankrigs præsidantvalgkamp er udtryk for desperation. Hun og Sarkozy har fået et skæbnefællesskab, de kæmper som heste så blodet springer for at undgå euroens endelige sammenbrud, så alle midler må i brug.

Bjarne Bisgaard Jensen

At politik og præsidentvalg nu krydser grænser og alliancer opstår er vel blot udtryk for, at EU bevæger sig mod en overnational statsdannelse, hvilket euroen blot var det første instrument til. For dem der ønsker denne udvikling er gældskrisen som opfundet til lejligheden

Nationalisme....det er sgu mig, der er gift med en tysker og har boet i München.

Det kunne jo også tænkes - sarkasmefont aktiv - at jeg faktisk kender det land, ved hvad tyskerne mener om os - og andre europæere - fordi jeg tit og ofte har siddet og snakket politik med medlemmer af dén stamme.

Lad være med at slynge om dig med ord, du ikke forstår og som ikke passer.

Robert Ørsted-Jensen

Påstanden om at EUs politik og konstitution skulle være mere neoliberalistisk end Danmarks egen mangler desuden realt grundlag. Det er EU modstander spindoktori - ikke andet

Grethe Preisler

Robert O. Jensen,

Så er det da underligt, at flere og flere grækere (og med dem flere og flere borgerlige økonomer) hælder til den overbevisning, at Merkels "løsning" på vejen ud af den finansielle suppedas, Grækenland er havnet i, støtter grækernes egne chancer for at løse dilemmaet, som rebet støtter den hængte.

Men grækerne er jo heller ikke, som du og jeg, blevet spurgt, om de ønskede at skifte deres nationale møntfod ud med den EURO, som Merkel for enhver pris ønsker at bevare og beskytte for at beholde sin position som EURO-zonens svar på jernladyen Margaret Thatcher.

Grethe Preisler

At EU er en politisk kampplads, behøver du ikke at fortælle mig, Robert.

Det har jeg vidst siden 1972, da Unionstanken var en "død sild" og vi skulle skræmmes ind i det store forkromede Europæiske Fællesmarked for at sikre eksporten af bacon og smør til UK.

Hvor mange danskere tror du besværede sig i 1972 med at læse Romtraktaten, før de gik i stemmeboksen og satte deres kryds?

Jeg kender ikke ret mange (andre andre end mig selv og andre nejsigere) fra dengang, der gjorde sig den ulejlighed frem for bevidstløst at slå deres lid til De forenede danske Landboforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening og LO-pampernes unisone reklamefremstød for at lokke "Mads og Maren i Kæret" med på den galej.

Det er de samme, der vil, og nu vil de igen. Går den, så går den.

Og hidtil er det jo gået meget godt, som manden sagde, da han sprang ud fra 127. etage og hang i luften ud for den tyvende.

.

Robert Ørsted-Jensen

Overnationalt samarbejde er fremtiden, som opner op for global indflydelse og multiculturelt demokrati og samarbejde. Nationalstaten repræsenterer fortiden, fort Danmark. Små nationalstater, som alle europæiske lande er per definition, har ingen eller begænset global indflydelse. Kun EU giver mulighed for global indflydelse, uden EU overlader vi den globale scene til store nationer som Rusland Indien KIna og USA.

Danmark er en landsby i en global virkelighed, kun EU giver os mulighhed for indflydelse på denne globale virkelighed.

EU skal forbedres ved at man vinder folkelige flertal for forbedringer og demokratiseringer,

Grethe Preisler

P.P.S. Robert,

"Danmark er en landsby i en global virkelighed, kun EU giver os mulighed for indflydelse på denne globale virkelighed."

Pas på at du ikke kommer til at holde idealets blå-gule stjernebanner så højt, at du taber jordforbindelsen komplet.

Robert Ørsted-Jensen

Hvor ser du idealer? Jeg ser ikke idealer, men en verden hvor verdensmarkedet dominere og vil dominere i tiltagende grad. Jeg ser realiteter, globaliseringen er kommet for at blive og videreudvikle sig, det er rialiteter - ikke idealer!

Robert Ørsted-Jensen

vores opgaver er at sikre et minumum af indflydelse på den udvikling, og det kan vi ikke på nogen anden måde end gennem overnationalt samarbejde.

Sår er der miljøproblermene - de kender ikke nationale grænser - og de kan kun løses via overnationalt samarbejde. Det er realiteter, det er virkeligheden.

Vi kan ikke opløse virkeligheden og vælge os en anden

Robert:

Vi kan ikke opløse virkeligheden og vælge os en anden

Det er jo det, du lige gør.

Når du taler om miljøproblemerne - hvor mange af dem er så et produkt af CAP og af det indre marked?

Dine plusord er ganske enkelt lamme. Hvor lang tid har EU f.eks. vidst, at der var brugt industriel silikone i brystimplantater?

Og - så skulle der vælges mellem beskyttelse af nogle tusinde kvinder og beskyttelse af en fransk medicinalvareproducent.

Du må selv gætte på, hvordan det gik.

I øvrigt skylder du mig stadig en undskyldning.

Grethe Preisler

"Vores opgave" - hvem er det "vi", du taler om?

Det "vi", hvis historiske opgave er at sikre det sammensurium af nationaliteter, sprog og kulturer, Den europæiske Union består af, "et minimum af indflydelse" på livsvilkårene på en klode, der hverken er mere eller mindre "global", end den har været i al den tid, du og jeg har vandret på den?

Det er en ærlig sag lade sig friste til at se bort fra ubehagelige kendsgerninger, man ikke bryder sig om at konfrontere, men med realitetssans har det ikke meget at gøre.

Du tror da vel ikke for alvor på, at fru Merkels genistreg af en fællesuropæisk finanspagt er løsningen på andet end de problemer, der kan ende med at koste hende kanslerposten ved det næste ordinære valg til Forbundsdagen?

"Vi kan ikke opløse virkeligheden og vælge os en anden."

Nej, det skal guderne vide, at vi ikke kan. Men det ikke forbudt at tænke sig om, før man lægger sit beskedne lod i vægtskålen til fordel for den ene eller den anden part i et slagsmål om, hvem der skal betale regningen for et kuldsejlet politisk prestigeprojekt som indførelsen af en fælles møntfod i en så politisk og økonomisk uhomogen alliance som Den europæiske Union.

I dag er det grækerne, der står med ryggen mod muren. I morgen kan det meget vel blive os, hvis Angela Merkel og Nicolas Sarkozy får det ud af deres politiske rænkespil, som de lægger op til at få.