Læsetid: 3 min.

Når et land går konkurs

Den 20. marts skal Grækenland tilbagebetale et afdrag på 14,5 milliarder euro. Det er penge, de ikke har, og hvis ikke de finder dem inden da, må de reelt erklære sig statsbankerot. Men hvad betyder det egentlig?
9. februar 2012

I øjeblikket går grækerne på gaden og demonstrerer mod de nedskæringskrav, som EU og Den Internationale Valutafond (IMF) stiller som krav for en redningspakke på 130 millioner euro. Kravene omfatter blandt andet lønnedgang og massefyringer i den offentlige sektor. Det er en hård kamel at sluge, men ifølge Philipp Schröder, forsker i international økonomi ved Aarhus Universitet, er det mere eller mindre det, der vil ske, hvis landet ender med at gå bankerot.

»Noget af det første, der sker, når et land går statsbankerot, er, at man ikke længere er i stand til at udbetale lønninger i den offentlige sektor. Staten kan skylde dem deres løn, men når den endelig har penge til at udbetale dem, vil de være betydeligt mindre værd. Så i princippet vil det være en lønnedgang,« siger han.

Det samme vil ske med befolkningens opsparinger i både banker og pensionskasser. Det er meget normalt, at et land har det meste af sin gæld i egne banker og pensionskasser, og det er også tilfældet i Grækenland. Derfor er det også bankerne og pensionskasserne, og i samme omgang befolkningen, der bliver hårdest ramt, når B-dag indtræffer.

»Det er lidt tragisk med de strejker, der foregår dernede lige nu, for de handler om, at man ikke vil sætte renterne op og lønningerne ned, men ved en statsbankerot går din pensionskasse fallit, så din opsparing ikke er noget værd længere, og din løn vil være betydeligt mindre værd,« siger Philipp Schröder.

Væk fra euroen

Hvis landet, der går konkurs, er en del af euroen, som Grækenland er det, er der ifølge Philipp Schröder stor sandsynlighed for, at man må skille sig af med euroen og benytte en anden valuta. I Grækenlands tilfælde gå tilbage til drakmer. På kort sigt betyder det, at man kan trykke flere penge og på den måde udbetale løn til de offentligt ansatte og holde hjulene i gang lidt længere, men lønnen vil ikke have særlig meget værdi, fordi den nye valuta med al sandsynlighed vil falde voldsomt i værdi. Det vil igen få store konsekvenser for købekraften.

»Grækeren vil få et stykke papir fra banken, hvor der står, hvor mange drakmer, han har. Spørgsmålet er så, hvor meget han kan få for de drakmer. Hvis man snakker om importvarer som tyske biler eller danske vindmøller, vil svaret være ’ganske få i forhold til, da dine penge var euro’. Den nye valuta vil simpelthen falde i værdi med det samme,« siger Philip Schröder.

Men også for resten af eurolandene vil der være store konsekvenser, hvis Grækenland går statsbankerot. For andre gældsramte lande som Spanien, Portugal og Italien vil en græsk statsbankerot betyde, at kreditorer vil være mere forsigtige med at investere i landenes obligationer. Det bliver altså sværere for dem at låne penge, og på sigt kan det betyde, at de bliver nødt til at træde ud af eurosamarbejdet.

Et nødvendigt onde

Ifølge Philipp Schröder er en statsbankerot af den type, som Grækenland risikerer at havne i, som regel selvforskyldt. Og den kan kun løses gennem omfattende reformer.

»Det grundlæggende problem er, at skatteindtjeningerne er lavere end de statslige udgifter — og det laver en bankerot ikke om på. Man starter på en frisk, men efter ganske kort tid er man i samme situation igen, og derfor er man nødt til at gennemføre reformer,” siger han.

Hvis man har obligationer i et konkursramt land, er spørgsmålet, om man skal vinke farvel til sine penge, eller om man kan få en del af dem tilbage. Muligheden er også at lade dem stå og håbe på, at man en dag i fremtiden kan få dem tilbage, men det er en usikker udvej for kreditorerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu