Læsetid: 5 min.

Ny globaliserings-bølge kræver vestlig ydmyghed

Verden står på tærskelen til en ny globaliserings-bølge med enorme muligheder for fattigdoms-bekæmpelse og øget velfærd for alle. Men i og med at magtbalancen er forrykket mod Øst, vil det være en meget anderledes globalisering, end vi hidtil har kendt til, siger eksperter
Brasilien, verdens sjettestørste økonomi, kan blive en af de væsentligste drivkræfter i en ny globaliseringsbølge.

Brasilien, verdens sjettestørste økonomi, kan blive en af de væsentligste drivkræfter i en ny globaliseringsbølge.

Vanderlei Almeida

Udland
20. februar 2012

LONDON — Det er svært at forestille sig fra bunden af den nuværende økonomiske krise. Men verden står faktisk på tærskelen til et nyt økonomisk opsving — en ny globaliseringsbølge, der potentielt kan løfte millioner af mennesker ud af fattigdom og voldsomt forøge den globale middelklasse og dermed den globale efterspørgsel.

Det viser fremskrivninger foretaget af den britiske bank Standard Chartered, som er blevet bearbejdet og analyseret af tænketanken Institute for Public Policy Research (IPPR) i rapporten Den Tredje Globaliseringsbølge.

»Vi er potentielt på vej ind i en ny æra af globalisering, med udsigt til højere vækst, end vi har set over de seneste 40 år,« fortæller Will Straw, en af forfatterne bag rapporten og leder i afdelingen for globalisering og klimaforandring i IPPR, ved præsentationen.

Cheføkonom og leder af afdelingen for global re- search i Standard Chartered Gerard Lyons supplerer:

»På trods af den finansielle krise og problemerne i Vest er verdensøkonomien vokset med 14 procent siden Lehman Brothers’ kollaps. Noget af den vækst har været inflation, men den overvejende andel har været økonomisk vækst anført af Kina og af de såkaldte nye vækstøkonomier,« siger han som eksempel på, at globaliseringsbølgen allerede er begyndt at rulle med forrykkelsen af magtbalancen mod Øst.

Noget for alle?

Netop den kendsgerning — at den globale vækst afspejler ændringen i den globale magtbalance — skaber en vis skepsis i Vest. For er den næste globaliseringsbølge i det hele taget i vores interesse? Modsat den første og anden globaliseringsbølge (se boks), der var styret af Vesten, henholdsvis af Storbritannien og USA, ser den tredje globaliseringsbølge meget anderledes ud. Efter alt at dømme vil denne bølge ikke blive domineret af et enkelt land eller en enkelt region, mener forfatterne i rapporten.

»Den tredje globaliseringsbølge vil blive domineret af ikke-vestlig vækst; især men ikke udelukkende i Asien,« forklarer de.

»Fra 2001 til 2010 bidrog ’Vækst 8-landene’ — Brasilien, Kina, Indien, Indonesien, Korea, Mexico, Rusland og Tyrkiet — med det samme ekstra output til verdens BNP som G7-landene af rige nationer,« fortsætter de og tilføjer, at væksten i strømmen af varer, serviceydelser, personer, direkte investeringer m.m. imellem de sydlige lande er stigende.

Disse fremskrivninger har ifølge forfatterne skabt en vis frygt i Vesten for, at Østens fremvækst vil komme på bekostning af Vesten. Men sådan behøver det ikke at være, mener Gerard Lyons.

»Vi tror på, at landene i Vest kan klare sig godt. Vi tror ikke, at Vesten ved magtskiftet permanent taber. Vinderne i Vesten vil være dem, der har pengene, varerne eller kreativiteten,« siger Lyons, der imidlertid erkender, at Vestens hidtidige dominans, der har betydet, at vi har kunnet forme den internationale orden i vores favør, nu er på retur.

Det samme mener Peter Mandelson, tidligere handelskommissær i EU og minister i Tony Blair og Gordon Browns Labour-regeringer.

»Vi er tydeligvis på vej ind i en ny og flersidig verden med en ny tilgang til vækst og bæredygtighed. Det er ikke et nordatlantisk show længere,« siger Mandelson, der det seneste år har stået i spidsen for globaliseringsprojektet ved IPPR.

Både Mandelson og Lyons er af den opfattelse, at Vesten — især i lyset af finans- og eurokrisen — må vise mere ydmyghed og erkende, at vi også kan lære af de nye vækstøkonomier, når de regler, der skal danne ramme for fremtidens samhandel, forhandles på plads. Ligeledes vil en ny globaliseringsbølge skabe nye globale udfordringer — ikke mindst i forhold til presset på verdens ressourcer — der må løses i fællesskab.

I de kommende år vil de forhandlinger i stigende grad blive anført af vækstøkonomierne, forudser de.

»Der er udfordringer globalt set, ikke kun i Europa, som øger vigtigheden af, at politiske institutioner mødes på globalt plan. Der er en patroniserende holdning i Vesten over for G20. Man hører ofte det synspunkt, at de nye vækstøkonomier er gode til at møde op, men ikke bidrager til debatten. Den opfattelse, tror jeg, vil ændre sig,« siger Lyons, med henvisning til at Mexico, Rusland, Tyrkiet og derefter enten Kina og Indonesien er de kommende ledere af G20 med kun Australien ind imellem:

»Jeg tror, vi vil se en stor mulighed i de kommende år for de nye økonomier for i høj grad at sætte dagsordenen.«

En ny tid

Peter Mandelson er af samme opfattelse.

»Som en af mine venner sagde til mig forleden: De gamle katedraler er ganske enkelt ved at falde sammen og vil ikke blive genopbygget. Det er måske en temmelig generaliserende udtalelse at anvende om hele den institutionelle ramme og regler etableret i efterkrigstiden, men som en overordnet betragtning tror jeg ikke, at den er forkert. Nu bør disse katedraler erstattes af noget, der mere præcist afspejler den ændrede balance i økonomisk styrke i verden,« siger han.

»Hvad Vesten kan lære af nogle af de nye vækstøkonomier, er deres skepsis over for de vildere overdrev i finansiel innovation, deres holdning til at administrere værdier. Det er områder, hvor Vesten har gjort visse ting forkert, og hvor de nye vækstøkonomier har haft ret. Hvad vi bør sigte efter, er et bredere udbud af politiske ideer at trække på, med vægt på nogle nøgleprincipper aftalt globalt gennem G20, WTO osv. I rapporten kalder vi det for new rules, not no rules (nye regler ikke ingen regler, red.),« tilføjer han.

Disse nye regler er afgørende for, om den tredje globaliseringsbølge vil blive »en win-win-situation for befolkningerne i både udviklede lande og udviklingslande«, skriver rapportens forfattere.

Mere innovative

Men der skal også en indsats til internt i de vestlige lande, hvis de skal kunne følge med. De vestlige lande skal ifølge rapporten »blive smartere og mere specialiserede, mere innovative og mere handlekraftige, hvis de vil sikre sig deres andel af den voksende efterspørgsel i verden«.

Der er — mener forfatterne — behov for en evolution i Vesten i tilpasningen af især vores færdigheder.

Gerard Lyons mener slet ikke, det er nok:

»Jeg mener, at der vil være behov for revolutionerende ændringer. Der er den opfattelse i Vesten, at alle højværdijob (højtlønnede job, der skaber stor omsætning pr. ansat, red.) kommer til Vesten, og jobbene for lavt uddannede flytter andre steder hen. Det mener jeg er noget vrøvl. Den vigtigste økonomiske begivenhed sidste år — hvis vi ser bort fra eurokrisen — var Kinas 12. femårsplan. Den fokuserede på social velfærd, forbrug og en grøn økonomi, men den underliggende besked var at bevæge Kina op ad værdikurven inden for syv nøglestrategiske høj- værdi-industrier,« siger han.

»Jeg mener virkelig, at vi i Vesten ikke har fattet, hvor hurtige og omfattende ændringerne i verdensøkonomien er.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Jeg bryder mig ikke om ordet ydmyghed i politisk forbindelse, da det hører til det personlige område. Ydmygelser dækker begge områder, men det er slet ikke det, det drejer sig om nu, hvor klimabomben tikker under alle, undertrykte såvel som deres undertrykkere.
Det kan godt være, at de ’nye’ lande ikke tænker på andet end vækst, men så må vi fortælle dem (selvfølgelig med nedslået blik), at vi har ødelagt fremtidsperspektiverne for planeten. Hvis de er interesserede i deres egen fremtid (hvad de nok ikke er, og vi er de sidste til at kritisere dem for det), så skal de ikke forsætte i det materialistiske spor.
Hvis de ikke ser noget dilemma mellem vækst og fremtid (hvad vi jo heller ikke gør), så må vi alle gå planken ud, sammen, hånd i hånd til tonerne af den sidste nye vindende grandprix-melodi.

Philip C Stone

"Ligeledes vil en ny globaliseringsbølge skabe nye globale udfordringer — ikke mindst i forhold til presset på verdens ressourcer — der må løses i fællesskab."

Artiklens største svaghed er at "presset på verdens ressourcer" står nærmest som en parentetisk bemærkning. Der reflekteres ikke over hvorvidt eller hvordan dette pres vil påvirke muligheden for vækst (eller over hvordan fortsat vækst vil påvirke den klode vi lever på). Der reflekteres heller ikke over hvor gode landene hidtil har været til at løse sådanne problemer "i fællesskab."

Produktionen af konventionel olie har ligget fladt siden 2005, og den andel der tilflyder eksportmarkederne er blevet mindre. Hvis jeg husker rigtigt, er det indenlandske forbrug af den saudiske olieproduktion steget i de senere år fra 18 til 28%. Vækst i de olieproducerende lande betyder at de bruger mere af deres egen olie. De ukonventionelle kilder er dyrere og mere risikable at udnytte, og de bidrager endnu mere til den globale opvarmning end de konventionelle kilder. Efterspørgslen efter olie overstiger udbuddet, og på kort sigt vil denne situation kun ændre sig i kølvandet på en forstærket økonomisk krise.

Herhjemme har vi nu set benzinpriser på kr.13 pr. liter. I USA er der flere der mener at benzinprisen til sommer vil nå $4 eller endda $5 pr. gallon. Vi kan mao. igen skimte en udvikling hvor stigende oliepriser igen medvirker til at slå vores økonomier i stykker.

Det var så olie. Indiens vækst trues af vandmangel. Kinas vækst trues af omfattende forurening. Klodens klima er belejret af den globale opvarmning.

Vi lever i en tid hvor det er ganske farligt at understøtte illusioner om en bekymringsfri fremtid.

Jamen, Philip C. Stone, vi bør kunne imødese en forholdsvis bekymringsfri fremtid! Løsningen på energiproblemerne er mange, de er CO2-neutrale (eller negative, hvis vi er rigtig heldige), og de er gratis. Det sidste er nok det største problem, fordi de med pengene ingen fordel ser i at udvikle noget, der ikke efterfølgende giver profit. - Det må være meget skizofrent at tænke på den måde, når man kan imødese, at også ens egen produktion bliver sund og uden udgift til energi af betydning.

Fuld globaliserineg har vi den dag, hvor en mekanikertime, en VVS time,en bolig, et hotelværelse, en bøf o s v koster stort set det samme uanset hvor i verden man befinder sig.

D v s, at ved fuld globalisering er lønnngerne de samme for det samme arbejde uanset hvor man er.

Jeg tror ikke på, at nogen lande / regioner vil affinde sig med fremover kun at "levere billig arbejdskraft" - alle vil og kan være med i første række m h t udvikling, forskning o s v.

Så når danske politikere taler om , at vi skal være mere kreative o s v for at bevare vores velstand, så glemmer de, at det vil alle andre også, så det er på langt sigt et kapløb, hvor alle i sidste ende kommer samtidig i mål ( den fulde globalisering)..

Philip C Stone

@P.eter H.ansen
"Løsningen på energiproblemerne er mange, de er CO2-neutrale (eller negative, hvis vi er rigtig heldige), og de er gratis."

1. Løsningen er ikke gratis. Vindmøller er ikke gratis. Solceller er ikke gratis.
Osv. De skal produceres. Det kræver penge, ressourcer, og arbejde. De skal opstilles. Det kræver penge, ressourcer, og arbejde. De skal vedligeholdes. De skal erstattes. Der skal bygges transmissionslinjer. Vores boliger og bygninger skal udbedres. Vores transportsystemer skal omtænkes og omformes. Osv. Vi taler om en indsats som er blevet sammenlignet med en krigsmobilisering.
2. Det der for mig kendetegner din fremtidsvision er at vi kan nå det hele uden at det koster noget og uden at vi behøver at gøre noget. Vi driver den lykkeligt af, og for at få den livsnødvendige infrastruktur behøver vi bare at afbryde vores sang og dans og sige et par trylleord. Livet er så dejligt og så uforpligtende!
3. Du har fået et par af de overflødige punktummer du sætter i mit navn tilbage. Tak for lån.

Selvfølgelig kræver det ressourcer og arbejde - men penge? Penge koster det kun, når vi anslår en værdi baseret på sammenligning med andre aktiviteter. Og da der ikke er andre, sammenlignelige aktiviteter at sammenligne med, kan vi ikke sætte en pris.

Hvorfor skulle Vesten dog være ydmyg over for korrupte stater som Rusland og Kina? Vesten og resten af verden bør være ydmyg over for en klode som er ved at bukke under for menneskeracens hæslige og vanvittige voldtægt... Jeg får kvalme når jeg hører ordet vækst i en politikers mund!

Ak, hvor er I stort set alle blevet skolet, formet og manipuleret til at tro at En Ny Verdensorden med lige fattige mennesker overalt, hvor vi holder vejret i frygt for "klimabomben" (...*sic*), er den eneste løsning...
Frihed er en fyord, større stat, kontrol, og elitestyret fordeling er lykken.

Velkommen til Sovietunionen.

Philip C Stone

@Peter Hansen
"Penge koster det kun, når vi anslår en værdi baseret på sammenligning med andre aktiviteter. Og da der ikke er andre, sammenlignelige aktiviteter at sammenligne med, kan vi ikke sætte en pris."

Nej. Selve nye, hidtil usete produkter bliver prissatte. Og her drejer det sig ikke om noget hidtil uset, men om produkter der allerede handles på markedet.

Det lyder måske arrogant, men jeg vil venligst opfordre dig til lidt virkelighedsforankret tænkning inden du skriver.

Niels Engelsted

Globalisering hører, som artiklen fortæller, historisk sammen med imperier og deres økonomiske privilegium, først det engelske imperium og pundet, så det amerikanske og dollaren. Det amerikanske imperium er på vej ud af historien, derfor snakker artiklen om 3. runde. Hvad er så den 3. globalisering, som Mandelson og hans venner forestiller sig? Man må tro, at det de drømmer om, er et overnationalt imperium af bank- og finanskapitalistiske eliter, der kan styre verdens strømme af varer og kapital gennem deres internationale institutioner, hvor City of London har bevaret sin vigtige rolle..

Det er imidlertid ikke den sandsynlige udgang på den nuværende krise i kapitalismen. Mere sandsynligt er en begyndende deglobalisering. Når lande af simpel nød må prøve at beskytte deres handelsbalance, gældsættelse, produktion og beskæftigelse, vil doktrinen om handelens komparative fordele hurtigt blive mindre attraktiv, og eksporten mellem de store geografisk-økonomiske zoner vil mindskes. Emma Mærsk vil blive et monument over en tidligere økonomisk epoke i civilisationens udvikling og ligesom kulkranerne ved operaen blive fredet.

Der er masser af dårligt at sige om deglobalisering. Proteksionisme og neo-merkantilisme skader væksten og knuser mange menneskers drømme i udviklingslande og udviklede lande om et økologisk fodaftryk som amerikanere. Man kan endog forestille sig væbnede konflikter mellem stridende lande af sammenlignelig styrke, hvad vi ikke har haft i lang tid. På den anden side kan der måske også være noget godt at sige. Det vil for eksempel på langt sigt være godt for klimaet.

@ Niels Engelsted:
Vi er enige langt henad vejen, men deglobalisering ER løsningen. Så lidt stat som muligt vil medføre frihed for mennesket. Jeg mener ikke anarki, men et simpelt regelsæt som den engelske Common Law, hvor magten spredes ud til folket - der hvor den hører til. Væbnede konflikter, skriver du - disse kæmpes jo "aldrig" af folekt, men af regeringerne. Folk vil jo i al almindelighed leve i fred og ro, og det er og bliver regeringerne der har slået flest mennesker ihjel på denne klode. Så et deglobaliseret, frit samfund vil højest medføre lokale konflikter, og ikke denne massedød som vi alle har set gentagne gange i vores liv.
Folk er imidlertid bange for frihed, fordi det betyder ansvar, hvilket vi er blevet vænnet fra de sidste ca. 100 år.

Der er ikke noget at være bange for.

http://www.washingtonsblog.com/2011/06/fear-of-terror-makes-people-stupi...

Morten Vesten er da mindst lig så korupt så andre, vi kalder det bare noget andet, (Finaspakke) (lobbyisme) (kammerateri)

Michael Kongstad Nielsen

Når man bruger ordet "ydmyg" om stater, tænkes der på, at staten erkender sin størrelse og kraft, sine problemer og nederlag. og ser dem i sammenhæng med sig omverdens styrke og potentiale. Man kan også bare kalde det selverkendelse på statsniveau. Det er ikke en diciplin, Vesten er mester i. Det skyldes mange ting, bl.a. at man har vænnet sig til at være vinder, og indbildningskraften er såre destabiliserende og langtidsholdbar.

Hvis man ikke kan lide ordet "ydmyghed", kan man i stedet sige beskedenhed, eller lidenhed. Det er der ikke noget dårligt ved at være. Beskedenhed er det modsatte af grådighed, og lidenhed er styrke i det små. Small is beauty full, som bekendt. Europa vil måske kunne gøre det før USA, fordi USA er så sammentømret, hvilket Europa netop ikke er. Det giver os den fordel, at vi kan opløse euroen stille og roligt, lade de enkelte lande vende tilbage til sig selv, og derfra udvikle nye styrkepositioner i den tredie globaliseringsbølge. Belgiere kan lave chokolade, italienere Farrarier, franskmænd laver ost og finnere gummistøvler (eller mobiltelefoner), hver har de små lande deres særlige evner og potentialer i den nye verden, ligesom Vietnam har haft det i Østen (just an example).

Man skal, midt i ydmygheden ikke glemme, hvad Europa har af styrke, og som måske er en virkelig hemmeilghed bag succesen: de relaivt rolige seismiske forhold og klimaet.

Niels-Holger Nielsen

Jeg vil godt understøtte Philip C Stones indlæg med denne helt friske blogpost, med masser af gode links, af en af de erfarne peakoilere (Kurt Cobb):

'I have always maintained that when you are in a public dogfight in the media, if you are explaining, you are losing. The peak oil movement now needs to focus on planting doubt about the official cornucopian story. And, the best way to do that is continuously to poke holes in the arguments of the optimists, arguments that can be shown to be ridiculous by combining simple logic with the data that is publicly available.'

http://resourceinsights.blogspot.com/2012/02/how-you-can-tell-that-peak-...

Robert Ørsted-Jensen

og så er der dem der mener at globalisering=USA imperialisme

Lasse Damgaard

Tid til unimonetos.
Udfordringen ligger i et kvantespring for den menneskelige bevidsthed.
Muligheden for at bringe menneskeheden frem mod sin guldalder ligger lige for.
- Vi siger viden er godt og at viden bringer os videre, men;
- "Hvor meget viden skal der til, før man laver noget man ved er forkert om ? "-

randi christiansen

Jeg undrer mig stadig over, at man slap rovdyret løs efter murens fald.

Nå, men nu hvor boblen er sprunget, kan vi måske komme videre ? Inden en ny boble bliver pustet op - og springer ?

Med et nyt syn på ressourcerne. Med et nyt syn på hinanden.
Med en ny forståelse af, at noget kan ikke blive til ingenting - at alt hvad der gøres bliver til noget andet, at ingen kan lave et helle for sig selv - der er altid nogen udenfor reservatet, som tilsidst bryder murene ned