Nyhed
Læsetid: 3 min.

Nyt og gammelt nag mellem grækere og tyskere

Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble ud-talte sig forleden sarkas-tisk om det græske demo-kratis bedrifter. ’Det kan jeg som græker ikke acceptere,’ replicerede Grækenlands præsident, Karolos Papoulias
Udland
18. februar 2012

Forholdet mellem EU’s problembarn, Grækenland, og eurogruppens duks, Tyskland, bliver stadig mere anstrengt. Forleden udtalte den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, at grækerne i stedet for at afholde valg burde følge Italiens eksempel og danne en regering, som udelukkende består af teknokrater, indtil landets galopperende statsgæld er blevet bragt under kontrol.

»Bagefter kan den demokratiske proces genoptages med de resultater, som vi alle har set i løbet af de seneste årtier,« sagde Wolfgang Schäuble i et radiointerview.

Den tyske ministers sarkasme fik den græske republiks præsident, Karolos Papoulias, til at tage til genmæle.

»Jeg kan ikke acceptere, at hr. Schäuble fornærmer mit land. Det kan jeg som græker ikke acceptere« sagde Papoulias onsdag under et møde i forsvarsministeriet i Athen og tilføjede: »Hvordan kan hr. Schäuble tillade sig at fornærme Grækenland? Hvordan kan hollænderne tillade sig det? Hvordan kan finnerne tillade sig det? Vi har altid været stolte over ikke bare at forsvare vores egen frihed, ikke bare vores eget land, men Europas frihed.«

Hinandens tyranner

Som barn oplevede Karolos Papoulias nazisternes besættelse af Grækenland, men efter krigen studerede han ved universiteterne i München og Köln og taler således tysk. Omkring halvdelen af de 600.000 grækere, som ifølge officielle statistikker siden 1950’erne er emigreret til vesteuropæiske lande, bor i Tyskland.

Omvendt blev traditionen for studier af oldgræsk kunst og kultur i 1700-tallet grundlagt af en tysker, arkæologen og kunsthistorikeren Johann Joachim Winckelmann. Denne pionerindsats har haft så stor betydning for tysk kultur, at man ligefrem taler om ’Grækenlands tyranni over Tyskland’.

Men for to år siden bragte den græske vicepremierminister Theodoros Pangalos nazismen ind i debatten om den græske statsgæld.

»De tog græske penge og afleverede dem aldrig tilbage. Det må der gøres noget ved,« sagde Pangalos til BBC.

Forbundsrepublikkens kansler, Angela Merkel, blev forleden fremstillet som nazist på forsiden af en græsk tabloidavis, og fredag morgen blev der foretaget flere anholdelser ved en demonstration foran den tyske ambassade i Athen.

Deutsche Welle har samlet en række læserkommentarer til striden mellem de to lande.

»Jeg vil ikke længere købe tyske produkter,« bedyrer Nicholas Fountzilas. »Tyskerne er ikke så rene, som de gerne vil fremstå! De har ødelagt vores økonomier med euroen. Vores produkter blev dyrere, og vores fabrikker måtte lukke.«

Den tyske presse har heller ikke holdt sig tilbage med nedladende beskrivelser af grækerne: »Bedragere i eurofamilien,« stod der for nylig på forsiden af det tyske ugemagasin Focus, hvor en kvindestatue med et græsk flag om lænden giver læseren fingeren.

»Jeg ville ikke blive overrasket, hvis Focus er blevet betalt af den græske regering i et forsøg på at afspore diskussionen om den græske økonomi,« lyder den overraskende tolkning fra en græsk læser ved navn Stratos.

Gensidig modvilje

Ifølge meningsmålinger er to tredjedele af den tyske befolkning modstandere af flere finansielle redningspakker til grækerne. Samtidig er helt op til 90 pct. af den græske befolkning modstandere af de betingelser i form af offentlige besparelser, som eurolandene med Tyskland i spidsen har stillet for at yde Grækenland et lån på 130 mia. euro. Hvis ikke aftalen når at komme i stand, inden græske statsobligationer for knap 15 mia. euro udløber den 20. marts, vil Grækenland gå statsbankerot.

Mandag skal finansministrene i eurogruppen mødes i Bruxelles for at diskutere, om den græske regerings garantier om nedskæringer og reformer er tilstrækkelige. I en række lande vækker udsigten til et valg i Grækenland, som ifølge de seneste meldinger fra regeringen i Athen skal afholdes i april, bekymring. Inden eurogruppemødet forsøgte Italiens ministerpræsident, Mario Monti, således at mægle mellem Angela Merkel og den græske premierminister, Lucas Papademos, under et telefonmøde fredag.

»De tre deltagere har erklæret, at de føler sig overbevist om, at eurogruppen på mandag kan færdiggøre aftalen om Grækenland,« hedder det i en pressemeddelelse fra det italienske statsministerium.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Apropos det kommende græske valg, så hører man ikke meget til den stigende tilslutning til venstrefløjen i landet.

I dansk presse har man mest hæftet sig ved højrefløjens forventede fremgang - således diskuterede to indkaldte udenrigseksperter i DR i morges den kendsgerning, at et højreradikalt parti kunne få op mod 3 procent af stemmerne.

Ingen har derimod bemærket, at venstrefløjen til venstre for Pasok står til at få op mod 40-50 procent af stemmerne i nogle målinger.

http://www.klassekampen.no/59930/article/item/null/farger-hellas-rodt

Det drejer sig, udover det "ureformerede" kommunistiske parti, KKE, om Syriaz, Demokratisk Venstre og De Grønne, der har anarkistiske rødder.

"Demokratisk Venstre, som brøt ut fra Syriza i 2010, er nå landets nest største parti med 16 prosent. Syriza selv har en oppslutning på rundt 14 prosent. Det samme har kommunistpartiet KKE. Samtidig havner De Grønne (med anarkistiske røtter) på rundt 5 prosent i meningsmålingene."

Men selv om venstrefløjen står til at få omkring halvdelen af alle stemmer, så plages den af manglende vilje til samarbejde:

"Men venstresida svekkes i stor grad av mangelen på samhold. Blant annet nekter militante KKE, som i sin tid var svært Sovjet-lojale, å samarbeide med de øvrige venstrepartiene."