Læsetid: 4 min.

Private investeringer i motorveje og fibernetskal skabe vækst i EU

Når EU’s statsledere i dag mødes i Bruxelles, vil de skrue op for tempoet for at få udstedt såkaldte projektobligationer, som lader landene udskrive fællesobligationer, som skal garantere deres gæld indbyrdes. Danmark er åben over for idéen, men forbeholden
EU-Kommissionens formand José Mauel Barosso har i de seneste dage gentagne gange talt for, at det nu - i lyset af de slunkne offentlige statskasser rundt om i Europa - er tid til at ’arbejde opfindsomt’ med regeringer og den private sektor.

EU-Kommissionens formand José Mauel Barosso har i de seneste dage gentagne gange talt for, at det nu - i lyset af de slunkne offentlige statskasser rundt om i Europa - er tid til at ’arbejde opfindsomt’ med regeringer og den private sektor.

Georges Gobet

1. marts 2012

LONDON – I dag vil Europas stats- og regeringschefer støtte op om at fremskynde et pilotprojekt, som skal føre til udstedelse af såkaldte EU-projektobligationer inden afslutningen af det danske formandskab til sommer.

De nye obligationer – der ikke skal forveksles med de omstridte euroobligationer – har til hensigt at skaffe privat finansiering af strategiske infrastrukturprojekter som f.eks. investeringer i transport, energi, internet og telenet i Europa mod sikkerhed fra den samlede gruppe EU-lande, som altså skal garantere at dække det tabte, hvis projekterne mislykkes.

I et udkast til en sluttekst for topmødet, som Information er i besiddelse af, står der, at ’givet behovet for at stimulere den private finansiering af nøgleinfrastrukturprojekter, bør arbejdet på pilotfasen af Europa 2020 projektobligationsinitiativet fremskyndes med den målsætning at nå til enighed inden juni.’

Arkitekten bag projektet, EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso, har i de seneste dage forud for topmødet gentagne gange talt for, at det nu – i lyset af de slunkne offentlige statskasser rundt om i Europa – er tid til at »arbejde opfindsomt« med regeringer og den private sektor.

»Så når vi taler om vækst, handler det ikke kun om reformer, det bør også handle om et passende investeringsniveau på europæisk plan og også om måder at mindske de negative konsekvenser fra et socialt synspunkt af nogle af de tiltag, der er blevet taget,« sagde han tidligere på ugen i en tale til repræsentanter for de europæiske parlamenter og tilføjede, at »vi vil diskutere dette på det næste møde i Europarådet, og jeg vil komme med en idé og med et forslag angående projektobligationer.«

Han tilføjer, at den private sektor ifølge Kommissionens research udviser ’en væsentlig markedsinteresse’ for ordningen.

»Der er kapital. Men privat kapital har brug for tillid,« siger han til onlinemagasinet EurActiv.

Skaber arbejdspladser

Projektobligationerne reducerer ifølge Kommissionen »risikoen for tredjepartsinvestorer, der søger langsigtede muligheder« og fungerer dermed som en »katalysator til genåbning af gældskapitalmarkedet som en væsentlig finansieringskilde i infrastruktursektoren.« Udover investeringerne fra den private sektor, ønsker Barroso at bruge ubrugte midler fra EU’s strukturfonde.

Ifølge Hans Martens, direktør i tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, er det en ’skidegod idé’.

»Der er ingen offentlige penge lige nu, så hvorfor ikke gå via markederne? Der er masser af likviditet i markederne, som kan frigives, hvis der er tale om fornuftige projekter. I stedet for at investere i Grækenland, investerer man i en motorvejsstrækning i Grækenland med en bestemt bomafgift og en plan for finansieringen,« siger han til Information.

Han mener, at projektobligationer og de ubrugte 80 milliarder euro i strukturfondene kan være det, der skal til for at få kontinentet ud af vækstsnedgangen. EU’s foreløbige økonomiske prognose, offentliggjort i sidste uge, forudser nulvækst i EU i 2012 og en tilbagevenden til recession i eurozonen.

»Projektobligationer giver job her og nu og forbedrer konkurrenceevnen på længere sigt,« påpeger Martens. »Og det kan være med til at ændre stemningen, når grækerne ser, at der også skabes job, og at det hele ikke bare er nedskæringer. Det kan give andre mod på at investere, så det kan skabe en positiv stemning.«

Forsigtig opbakning

Ikke alle er begejstrede over projektobligationerne. Opbakningen til initiativet fra medlemslandene har været forsigtig og uden den store tiltro til, at det kan løse vækstkrisen. Den danske holdning er ifølge Finansministeriet, at man er åben over for ideen, som man dog skal se nærmere på, men under forudsætning af, at der ikke bliver tale om merudgifter på EU’s budget og ikke må påføre skatteyderne store risici.

Isabella Besedova fra organisationen Bankwatch Network er ifølge en kronik på EurActiv også yderst skeptisk.

»For det første er det et forsøg på at pynte på mere risikable privatsektorprojekter til gavn for investorer ved at give dem et kunstigt løft med offentlige midler. For det andet får storstilede infrastrukturprojekter særbehandling på bekostning af små vedvarende energiprojekter, som har mere brug for støtte. Endelig, og måske vigtigst, vil Kommissionen og den Europæiske Investeringsbank (EIB) i dette scenarium uddele skatteydernes penge til den private sektor, mens de samtidig læner sig tilbage og lader private finansfolk og investorer kontrollere, hvad der sker med disse midler, når projekterne går galt,« skriver hun.

Hans Martens erkender, at det er skatteyderne, der bliver taberne, hvis projekter viser sig ikke at være rentable.

»Tab dækkes solidarisk, men det er også derfor, at man skal være helt sikker på, at projekterne ikke går ned. De skal udarbejdes professionelt, uden politikerindblanding, og jeg har ikke hørt om projekter gennem den Europæiske Investeringsbank, der er fejlet,« siger han med henvisning til, at ideen er blevet afprøvet før.

Han ser som Barroso store muligheder i ordningen. Barroso selv skrev tirsdag i et svar til 12 europæiske stats- og regeringsledere – minus bl.a. Tyskland, Frankrig og Danmark – der i sidste uge udsendte et åbent brev til Kommissionen, hvor de opfordrede til »dristige beslutninger« for at få EU ud af sin »vækstkrise«, at projektobligationer »har et stort potentiale i fremtiden«.

»Kommissionens forslag om projektobligationer er en smart måde at bruge offentlige penge til at tiltrække privat investering til nøglestrategiske energi-, digitale og transportprojekter … Sammen med EIB forslår Kommissionen at forpligte 230 millioner euro fra det eksisterende EU-budget, som kan støtte investeringer af en værdi op til 3,5 milliarder euro. Jeg regner med jeres støtte til at få vores lovforslag vedtaget under det danske formandskab,« skriver han.

Ifølge Kommissionens oprindelige forslag vil beløbet i pilotfasen kunne finansiere ’5-10 projekter’.

Midlerne – selv hvis de ses som del af den overordnede vækststrategi fra Kommissionen, der taler om 50 milliarder euro i investeringer – er imidlertid langtfra nok til at få Europa ud af nedgangstiderne, mener iagttagere.

»Nej, det lyder som alt for lidt. Det bør kun være en start,« erkender Martens.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Er man helt og fuldstændigt ophørt med at snakke om at redde miljøet, at hæmme forurening og alt det?
Det er da ikke så længe siden, at det var et stort emne i politik!
Bare opgivet til fordel for Den Hellige Vækst?

Thorkil Pedersen

Imens politikernes pengeforbrugs-kurs ikke afviges i euroland, - så tror de at de kan narre private til at overtage den normalt offentlige betalte infrastruktur investering / bygning af veje og broer etc.
Hvad går de opkrævede skatter efterhånden til, udover toplønninger & top pensioner til div. politikere og deres medløbere, samt tvivlsomme investeringer i store "statsejede selskaber" som Dong & DSB med mere???