Nyhed
Læsetid: 5 min.

Qatars ytringsfrihed har visse begrænsninger

Emiren afskaffede officielt censuren i Qatar i 1996 og etablerede Al Jazeera. Nu bakses der med en ny medielov, hvis indhold gør direktøren for landets ytringsfrihedsinstitut ’meget trist’
Studievært Rola Ibrahim i Al Jazeeras studie i Doha, Qatar. Fra dag ét har stationen leveret en både populær og kontroversiel dækning af forholdene i Mellemøsten. Særligt dækningen af Det Arabiske Forår har sat sindene i kog og fået flere medarbejdere til at forlade stationen.

Studievært Rola Ibrahim i Al Jazeeras studie i Doha, Qatar. Fra dag ét har stationen leveret en både populær og kontroversiel dækning af forholdene i Mellemøsten. Særligt dækningen af Det Arabiske Forår har sat sindene i kog og fået flere medarbejdere til at forlade stationen.

Fadi al-Assad

Udland
20. februar 2012

DOHA — Denne lørdag morgen manglede chefredaktør Khalid Al Sayeds ugentlige klumme i The Peninsula, som er en af Qatars tre engelsksprogede aviser og den, expat-eliten læser først som en kritisk oase i Qatars medieørken af glade nyheder: Bank-profitter, racerbil-udstillinger, færre trafikofre end året før, en ny petrokemisk fabrik, olieraffinaderi til kineserne og lignende.

De tre avisers forsider bringer tillige dagens billede af emir Hamad bin Khalifa al-Thanis møde med gårsdagens officielle gæst. Emiren er i beduin-ornat med bare fødder i sandalerne. Er han forhindret, er sønnen, tronfølger Tamim bin Hamad, eller hans mor, Sheika Mousa, i avisen. Regentfamilien er ikke glemt i det offentlige rum.

»Men ellers står der intet af interesse i de lokale aviser,« sagde en vestlig diplomat: »Vi orienterer os ved at udveksle rygter.«

Og altså ved at læse Al Sayeds ugeklumme. En forklaring på lørdagsklummens fravær fik jeg nedsænket i en læderlænestol med kaffe og et glas vand i The Peninsulas mødeværelse. Klummen var nemlig skrevet som en skarp kritik af udkastet til en ny medielov — men blev hevet af før trykstart efter telefonsamtaler med the top guys.

»De gav mig ret i kritikken og lovede at genoverveje, og så var der jo ingen grund til at skabe ravage. Med løftet om ændringer i den rigtige retning havde jeg jo opnået, hvad jeg ville,« siger Khalid Al Sayed.

Man kunne tro, at en sådan hændelse ville føre til en kioskbasker a la: ’Regering ændrer medielov efter kritik.’ Men da Khalid Al Sayed ikke behøver at sælge aviser — annoncerne er store og talrige i et lille oplag på næppe over 5.000 — så han ingen grund til at køre sin klumme, nu hvor han havde lydhørhed hos the top guys.

Medielov på vej

Dagen efter løb jeg på den hollandske direktør for Doha Centre for Media Freedom, Jan Keulen, der styrer programmer for ’ytringsfrihed’, som stadig er en jomfruelig foreteelse i den arabiske verden. Han kunne forklare, at the top guys er identisk med Qatars kulturminister, Hamad al-Kuwari, under hvem pressen sorterer.

Og at det famøse lov- udkast opererer med en licensordning, der i realiteten overlader det til ministeriet at afgøre, om en privatejet avis kan udkomme. Har ansøgere ikke fået svar inden for 30 dage, er tavsheden at betragte som afslag.

»Jeg har læst udkastet ud fra internationale normer, og hvis det bliver til lov, vil Qatar være i den værste kategori sammen med lande som Hviderusland og Zimbabwe,« sagde Keulen.

Det troede han dog ikke var meningen, for hvis det er, »vil det ikke bare overraske mig, det vil gøre mig meget trist. Men jeg vil understrege, hvis du citerer mig, at der er tale om en foreløbig skitse, der end ikke er offentliggjort.«

Al Jazeera anklages

Undtaget fra den kommende medielov er Qatars radio- og tv-selskab og Al Jazeera, emirens globale mediefyrtårn. Al Jazeera blev ganske vist startet som privat, kommerciel kanal, men kan ikke tjene penge, hvorfor kanalens situation kan sammenlignes med dansk TV 2’s oprindelige blandingsmodel af reklame- og licensmidler.

Netop Al Jazeera er en af Khalid Al Sayeds foretrukne skydeskiver, og lige nu skriver han på en kritisk bog om stationens politisk skæve dagsorden.

»Altså den arabiske station, ikke den engelsk-sprogede,« tilføjer han:

»Den arabiske kanal har for meget blod og for lidt perspektiv, og i dækningen af Det Arabiske Forår har de ukritisk sendt alt, hvad der kom på YouTube, uden at tjekke, om det holdt eller ej. Og de har forsømt de økonomiske og sociale konsekvenser af den arabiske opstand. Det er ikke sundt kun at høre den ene side af en konflikt, og syrisk tv har da også moret sig med at udpensle alle de fejl og manipulationer, Al Jazeera har begået.«

Kritikken bekræftes delvis af en journalist på Al Jazeera/english.

»Når vi modtager stof fra den arabiske redaktion, som af mange grunde har bedre kilder end os, dobbelt-tjekkes det rutinemæssigt,« sagde min kilde og tilføjede:

»Den arabiske kanal har en anden måde at arbejde på. Den er mere, skal vi sige lidenskabelig, hvor vi mere arbejder efter BBC-traditionen. Måske er vi ikke strengt objektive, men de journalistiske regler følges, og i Syriendækningen har vi mindst tre kilder på en historie.«

Og ja, den arabiske kanal har viderebragt YouTube-klip i tiltro til, at det var redelig information, men det sker også på andre kanaler, der dækker konflikten.

Da emiren i 1996 afskaffede censuren og etablerede Al Jazeera, var det en sensation i den arabiske verden. Her var en nyhedskanal, der var uafhængig, og som forholdt sig kritisk til de arabiske regimer — dog ikke emirens eget.

I dag giver mange arabiske journalister såvel som syriske oppositionsfolk Khalid Al Sayed ret i, at kanalen ikke lever op til sit rygte.

»De sidste par år er Al Jazeera blevet talerør for emiren og hans allierede i det saudiarabiske monarki,« sagde en libanesisk kollega:

»Kanalens dækning af eksempelvis Syrien er ikke neutral, men fungerer som propagandasender for oppositionen.«

Rystelser

Dækningen af de arabiske revolter har da også rystet stationen. Chefen for Beirut-kontoret, Ghassan Ben Jeddo, sagde op i april i protest mod Syrien-dækningens hældning til oppositionen, og i september gik generaldirektøren, Wadddah Khanfar, efter eget udsagn for at »søge nye udfordringer«. Men som en kilde med insideviden i Doha tørt konstaterede:

»Han blev fyret og fik en time til at pakke sit kontor.«

Det nærmeste Khanfar er kommet en forklaring er, at han »i måneder diskuterede med stationens ledelse« om at fratræde. Han er erstattet af en fætter til emiren.

Al Jazeera er »emirens udenrigspolitiske værktøj«, som en lokal akademiker beskriver det, og det er evident, at det lokale stof ikke får megen sendetid. Og når det sker, er det med udelukkende gode nyheder, som eksempelvis Qatars værtskab for fodbold-VM i 2022. Et påstået kupforsøg og et mislykket attentat mod emiren i marts og september sidste år blev hverken omtalt på Al Jazeera eller i Qatars presse.

Da jeg på en rundtur i Al Jazeeras studielandskab spurgte min guide om graden af redaktionel frihed, svarede han:

»Den er absolut. Ingen blander sig i, hvad vi sender.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Ja, mman skal ikke opfylde alverdens krav for at blive allieret med NATO. Fine krigskammerater.