Nyhed
Læsetid: 4 min.

Republikaneres hårde indvandrerkurs kan give bagslag

En barsk sherif fra Arizona, der farer frem med razziaer og masseanholdelser af illegale indvandrere, er blevet et ikon for USA’s republikanske præsidentkandidater – men nu har de latinamerikanske vælgergrupper fået nok af politichikanen
Sherif Joe Arpaio (t.h.) er en populær mand blandt de republikanske politikere, der håber at blive partiets præsidentkandidat. De er vilde med hans hårde tilgang til illegale indvandrere i Arizona, men ikke alle deler deres begejstring. Det amerikanske justitsministerium har indledt en efterforskning af, hvorvidt sheriffen har gjort sig skyld i ’racial profiling’.

Sherif Joe Arpaio (t.h.) er en populær mand blandt de republikanske politikere, der håber at blive partiets præsidentkandidat. De er vilde med hans hårde tilgang til illegale indvandrere i Arizona, men ikke alle deler deres begejstring. Det amerikanske justitsministerium har indledt en efterforskning af, hvorvidt sheriffen har gjort sig skyld i ’racial profiling’.

Laura Segall

Udland
28. februar 2012

Skønt Joe Arpaio blot er lokal politichef – county sheriff – er han blevet genstand for forbløffende stor opmærksomhed fra dette års republikanske nomineringskandidater.

Michele Bachmann, Herman Cain og Rick Santorum – alle er de valfartet til Arizona for at møde ham personligt. Santorum kom forbi så sent som i sidste uge, Rick Perry inviterede ham til at tage på rundtur i Texas med ham, og Mitt Romney har holdt kontakten siden 2008, da Arpaio stod i spidsen for hans valgkampagne i Florida.

Når den aldrende og tilsyneladende kronisk vrantne politiembedsmand er så politisk ombejlet, har det en simpel forklaring: Det område omkring Phoenix, Arizonas hovedby, som Arpaio er politichef for, repræsenterer Ground Zero i bekæmpelse af ulovlig indvandring i USA. Og han er denne bekæmpelses absolutte frontfigur.

I to årtier har han med omhu plejet sit ry som ’USA’s sejeste sherif’ med stadige razziaer mod private virksomheder, der mistænkes for at ansætte illegale arbejdere, og masseanholdelser af latinamerikanere, der smugles over grænsen fra Mexico. Gang på gang har han sluppet sin politistyrke løs på hele kvarterer, hvor de har arresteret enkeltpersoner – som regel spansktalende og som oftest for mindre overtrædelser – og overgivet alle, der ikke havde deres papirer i orden, til forbundspolitiet.

En model for hele USA

»De påstår, at jeg diskriminerer efter race,« siger Arpaio, da vi møder ham på hans kontor i det centrale Phoenix få dage før Arizonas republikanske primærvalg (finder sted i dag, red.).

»Men vi anholder alle mulige. Og det kan vel ikke være min skyld, at en høj procentdel (af latinamerikanerne, red.) tilfældigvis viser sig at være her ulovligt,« siger Arpaio, der er blevet et populært forbillede for republikanske præsidentkandidater som Rick Santorum og Mitt Romney. Hans metoder er ophøjet til lov i Arizona i form af den såkaldte SB 1070-bestemmelse, der pålægger politiet at gennemføre konstante tjek af latinamerikaneres identitetspapirer. Som en steppebrand har SB 1070 spredt sig til andre stater i USA. Fra Alabama og Georgien til Oklahoma og Missouri og mange flere. Så sent som i sidste uge lovpriste Mitt Romney SB 1070 som en model for hele Amerika.

Nu har det amerikanske justitsministerium imidlertid indledt en efterforskning af, hvorvidt sheriffen har gjort sig skyld i racial profiling – racediskrimination mod latinamerikanere. Samtidig møder han voksende modstand fra spansktalende vælgere, der så småt er ved at finde politisk mæle.

En koalition af latinamerikanske borgergrupper og fagforeninger i Arizona har netop lanceret en kampagne mod genvalget af Arpaio til november. Med gruppen Citizens for a Better Arizona i spidsen har koalitionen bl.a. produceret en tv-reklame, hvori sheriffen beskyldes for at have bortødet 50 millioner dollar af skatteydernes penge.

Tilsyneladende gør modstanden ikke større indtryk på Arpaio: »Jeg har en nyhed, jeg gerne vil fortælle dem: Jeg går ingen steder.«

Russell Pearce syntes heller ikke, at han skulle nogen steder. Som leder af den regerende republikanske gruppe i Arizonas statssenat var han SB 1070’s chefarkitekt. Som han udtrykker det, da vi mødes på en café i en forstad til Phoenix: »Illegale indvandrere er kriminelle. De kommer over vores grænser, fordi vi lokker dem med job og gratis goder, masser af gratis goder. Vi gøder vores ukrudt i samfundet i dag.«

Pearce er stolt af, at så mange som 100.000 illegale indvandrere allerede er flygtet fra Arizona, siden SB 1070 blev implementeret – og det er endda før, Højesteret til sommer udtaler sig om lovens forfatningsretslige medholdelighed. Beslutter den sig for at blåstemple SB 1070, kan nye masseudvandringer følge.

Trods den succes har Pearce betalt en høj pris for at stille sig i spidsen for indvandringsmodstanden. Samme koalition, der nu har vendt sig imod Arpaio, rettede sidste år skytset imod ham og fik gennemtrumfet et nyvalg i november, som han tabte. Siden har han befundet sig i et politisk tomrum.

Driver dem til at stemme

Ganske som Arpaio er Pearce afvisende over for de modstandere, der drev ham fra magten.

»Den kampagne blev ført af venstreekstremister, ’åbne grænser’-tosser og anarkister. Jeg vil ikke nedværdige ordet ’kommunistisk’ ved at kalde dem det.«

Han har lovet at videreføre sin mission for at fordrive alle papirløse familier fra Arizona og overvejer at genopstille til valget i november.

Randy Parraz, aktivistleder og bagmand for den kampagne, som drev Pearce fra magten, mener, at de republikanske indvandringsstrammere begår en stor politisk fejl.

»De forstår ikke konsekvenserne af deres ekstreme og arrogante opførsel. Den er den sikre opskrift på at drive de latinamerikanske vælgere til stemmeurnerne.«

Og ved stemmeurnerne er det republikanske parti måske ved at miste taget i dem. Mens George W. Bush i 2004 modtog 44 pct. af latino-stemmerne, fik John McCain kun 31 pct.; en andel, iagttagere mener, kan falde mere på grund af immigrationsdebatten. Samtidig er antallet af stemmeberettigede latinamerikanere vokset fra 13 mio. i 2000 til 21 mio. i 2010.

 

© The Guardian og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lyt lige engang til Sheriff Mack:

http://sheriffmack.com/

(Den første video på siden)

Han vil legalisere frihed, og bekæmpe tyranni, som f.eks. NDAA. Er det så slemt?