Analyse
Læsetid: 4 min.

Tallene der ikke kan forsødes

Den er måske mild, men det er ikke desto mindre den anden recession inden for tre år i eurozonen
Trods de formildende beskrivelser af håb for EU’s økonomiske vækst i anden halvdel af i år, var der ikke mange smil at spore, da Olli Rehn, EU’s økonomikommissær, torsdag bekræftede, at eurozonen trods en lillebitte optimisme vil opleve dens anden recession inden for tre år. For Grækenlands vedkommende bliver det 5. år i træk.

Trods de formildende beskrivelser af håb for EU’s økonomiske vækst i anden halvdel af i år, var der ikke mange smil at spore, da Olli Rehn, EU’s økonomikommissær, torsdag bekræftede, at eurozonen trods en lillebitte optimisme vil opleve dens anden recession inden for tre år. For Grækenlands vedkommende bliver det 5. år i træk.

Francois Lenoir

Udland
25. februar 2012

BRUXELLES – Han forsøgte at få det til at lyde mindre slemt med ord som »en temmelig mild« og »midlertidig recession«.

Imidlertid er det svært at pynte på ordene double-dip recession – ord, som beskriver en situation, hvor et land eller område falder tilbage i recession endnu inden, det er ude af den forrige.

Trods de formildende beskrivelser var der da heller ikke mange smil at spore, da Olli Rehn, EU’s økonomikommissær, torsdag bekræftede, at eurozonen vil opleve dens anden recession inden for tre år.

Ifølge Rehns fremlæggelse af Kommissionens Foreløbige Økonomiske Prognose for 2012, vil EU i 2012 alligevel ikke opleve vækst på 0,6 procent af BNP og 0,5 procent i eurozonen som tidligere forudset, men i stedet opleve henholdsvis nulvækst og negativ vækst på 0,3 procent.

Ikke desto mindre prøvede han at give budskabet en positiv klang:

»Selv om væksten er gået i stå, ser vi tegn på stabilisering i den europæiske økonomi,« sagde han og tilføjede, at det forventes, at EU vender tilbage til en langsom genrejsning i anden halvdel af året.

Og han har ret. I rapporten er der faktisk tegn på, at efteråret 2012 kan blive vendepunktet, hvorefter vi går mod lysere tider.

Kommissionens analyse viser, at der nu spores et lille opsving i forbruger- og investortilliden, som er en af indikatorerne for forventet vækst i BNP.

’Kan’, ikke ’vil’

Der er også opmuntrende tegn på, at presset fra de finansielle markeder er lettet en anelse. Problemet er imidlertid, at Kommissionen selv betoner ordet ’kan’ frem for ’vil’. Det er nemlig langtfra sikkert, at de europæiske lande vil bevæge sig ud af den nedadgående spiral i slutningen af året, erkender Kommissionen i rapporten.

Og det langtfra sikkert, at prognosen ikke bliver forværret yderligere. Forudsigelserne – der er en anelse mere optimistiske end IMF’s, der forventer en recession på 0,5 procent i eurozonen – bygger nemlig på den formodning, at EU’s politikere får styr på gældskrisen, som nu plager kontinentet på tredje år og har rystet investorernes tiltro til Europa.

»Den foreløbige prognose afhænger fortsat af formodningen om, at tilstrækkelige politiske tiltag besluttes og implementeres,« erkender Kommissionen.

Et af disse er bl.a. en forøgelse af den permanente stabiliseringsmekanisme - noget som Kommissionen længe og åbenlyst har appelleret om, men som Tyskland imidlertid fortsat er mere end lunken over for.

Hvad hvis?

En højtstående kilde i Kommissionen, som Information har talt med, erkender også, at antallet af farer mindst opvejer de positive tegn, som prognosen bygger på. Han nævner bl.a., at der er en alvorlig risiko for endnu et såkaldt credit crunch – hvor privatpersoner og små- og mellemstore virksomheder ikke kan låne penge.

Han påpeger, at tidsplanen for implementeringen af den græske redningspakke er »meget stram«, og at »nogen form for forsinkelser eller dårlige nyheder kan forværre situationen«.

Han påpeger, at den pris, flere lande skal betale for at låne penge, forsat er »for høj til at være tryg ved«. Og han påpeger, at selv om der er en lille stigning i forbrugertilliden, så er »niveauet fortsat meget lavt«, og »hvis det bliver bekræftet, at det her er vendepunktet, vil vi stadig have lang vej igen, før vi når et niveau, som vil indikere en udvidelse af økonomien«.

Vækstplan

Den dunkle analyse rejser igen tvivl om, hvorvidt den nuværende økonomiske strammerpolitik er den rette medicin for et så svækket Europa.

Italien, Spanien og Portugal, der alle presser voldsomme spare- og reformprogrammer igennem, er blandt de lande, der oplever de største fald i vækstprognosen.

De to førstnævnte vil falde tilbage i recession i 2012, mens Portugals recession vil blive dybere fra -1,5 til -3,3 procent.

Grækenland kan se frem til sit femte år i træk i recession. Irland forbliver i positiv vækst, men denne er nedjusteret fra 7,5 til 1,2 procent.

De nye tal har fået Spanien til at gå i spidsen for en justering af aftalen om, hvor hurtigt landet skal bringe sit budgetunderskud ned til det aftalte niveau på 4,4 procent af BNP.

Ifølge mange analytikere er det i lyset af den seneste prognose helt afgørende, at de europæiske politikere ikke kun udviser fleksibilitet, men også kommer med nogle troværdige bud på en vækstplan for Unionen. Reaktionen fra de finansielle markeder synes ligeledes at signalere en manglende tro på, at Europa kan komme ud af sin gældskrise, når den økonomiske vækst udebliver.

Konklusionen, som flere og flere synes at være nået frem til, er, at der er behov for, er et andet fokus og en anden type pagt – én, der kortlægger en ny ambitiøs strategi for vækst. Uden en sådan er det tvivlsomt, om Olli Rehn til oktober, når den næste økonomiske prognose skal fremlægges, kan oplyse, at Europa nu kan se frem mod lysere tiden.

Der er ganske enkelt for mange elementer, der kan gå galt inden da.

 

vvv

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her