Tyske fagforeninger skærper lønkrav

BERLIN — Ved de nylige overenskomstforhandlinger i Danmark har fagbevægelsen slået sig til tåls med særdeles moderate lønstigninger. I Tyskland stilles der anderledes stærke krav fra en lang række fagbevægelser, heriblandt den store metalarbejderfagforening IG Metall, der har fået blod på tanden efter de senere år med tysk vækst.

»Et stort antal beskæftigede i Tyskland forventer, at der kommer en mærkbar stigning i lønningerne,« siger arbejdsmarkedsforskeren Heiner Dribbusch fra den fagforeningsnære tænketank Hans-Böckler-Stiftung.

»Især metal- og elektroindustrien, herunder den tyske bilproduktion, er den tyske eksportøkonomis dukse. De har været med til at skabe god indtjening. Fagforeningerne siger med dette, at de også vil profitere,« siger Peter Grottian, professor i statskundskab ved Freie Universität Berlin.

»Der eksisterer et gunstigt politisk klima for fagforeningerne. Der hersker en stemning i Tyskland, som tilsiger, at der skal ske en positiv udvikling i lønindkomsten,« supplerer Heiner Dribbusch.

Uventet støtte

Under de igangværende lønforhandlinger i Tyskland har Ver. di, fagforeningen for offentligt ansatte, krævet en lønstigning på 6,5 pct. Tilsvarende krav fremsættes af fagforeningen IG Metall, der varetager interesserne for de mere end tre millioner ansatte i den tyske metal- og elektroindustri. Ifølge en meningsmåling nyder metalarbejdernes krav opbakning fra 59 pct. af tyskerne, mens de offentligt ansatte blot har opbakning fra 45 pct. af den tyske befolkning. Samtidig bliver fagforeningerne mødt med prominent støtte fra uventet kant, nemlig Tysklands konservative minister Ursula von der Leyen, der allerede i november sidste år vakte opsigt ved at markere sig som tilhænger af en statsligt fastsat mindsteløn.

»I de sidste år har vi i Tyskland arbejdet flittigt sammen og praktiseret løntilbageholdenhed, således at vi kommer godt ud af krisen,« siger Ursula von der Leyen om fagforeningernes lønstigningskrav til avisen BILD am Sonntag. »Nu må arbejdstagerne få del i det, og de må også mærke overskuddet.«

Ifølge Peter Grottian er det usædvanligt, at en tysk minister blander sig så direkte i forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

»Det vidner om et grundlæggende kursskifte, hvor Ursula von der Leyen taler for en politik, der lader arbejdstagerne få en del af kagen i en tid, hvor konjunkturerne i Tyskland stadig er relativ gode.«

Mens danske LO-medlemmer må se i øjnene, at deres moderate lønstigninger sandsynligvis ikke vil følge med inflationen, taler Ursula von der Leyen for at lade arbejdstagernes realløn følge trit med konjunkturerne.

»Hvad der tilføres lønposen, må ikke straks ædes op af prisstigninger,« siger den konservative arbejdsminister til BILD am Sonntag.

Flere lavtlønnede

Von der Leyens støtte til fagbevægelsens krav har skabt nogen irritation i det borgerlige bagland, såvel som hos de tyske arbejdsgivere, der henviser til dalende produktivitet i Tyskland, men ifølge von der Leyen er den tyske økonomi tilstrækkelig robust til at efterkomme fagforeningernes krav. Ifølge kommentatorer og økonomer kan en stor del af Tysklands aktuelle økonomiske råstyrke i forhold til resten af kontinentet føres tilbage til Gerhard Schröders arbejdsmarkedsreformer Hartz IV, der styrkede tysk industris globale konkurrenceevne og har styret landet igennem både finans- og eurokrise med lav arbejdsløshed. Reformerne har imidlertid også bevirket en massiv udvidelse af lavtlønssektoren, såvel som øget ulighed i den overordnede lønudvikling.

De senere års vækst i Tyskland har givet rygvind til de tyske fagforeninger, der af hensyn til den nationale konkurrencedygtighed tidligere har været tilbageholdende med lønkravene. I 2011 oplevede IG Metall for første gang i mange år positiv medlemstilgang.

Gennemsnitligt er de tyske overenskomstlønninger i perioden fra 1995 til 2005 steget med 2,5 procent. Nu ser det imidlertid ud til, at en stærk tysk økonomi får fagforeningerne til at fremsætte mere vidtrækkende krav end for blot få år siden.

I en rapport offentliggjort onsdag påpeger OECD, at fortsat tysk vækst er betinget af en udvidet arbejdsstyrke. Hvor fagforeningerne i krisetider har været fleksible, er eksempelvis IG Metall imod en udvidelse af den tyske arbejdsstyrke, der finder sted i form af lavtlønnede job med kortvarige ansættelseskontrakter.

»I IG Metall kæmper man i øjeblikket som noget nyt for fornuftige regler for korttidsansatte vikararbejdere. Tilsvarende kæmper man for en mindsteløn,« siger Peter Grottian.