Læsetid 2.1257142857143 min.

Verdenssamfundet rykker ind i Somalia

Somalia udgør en voksende terrortrussel mod Vesten – og det kommer den somaliske befolkning til gode, nu hvor det internationale samfund føler sig presset til at skride ind og mangedoble både den civile og militære bistand
En soldat fra FN’s fredsbevarende styrke i Somalia, AMISOM, på vej gennem Mogadishu. Når det internationale samfund igen er begyndt at interessere sig for Somalia skyldes det især, at det er lykkedes AMISOM at fordrive Shabab-militsen fra landets hovedstad, hvor flere vestlige lande nu er i gang med at åbne ambassader.

En soldat fra FN’s fredsbevarende styrke i Somalia, AMISOM, på vej gennem Mogadishu. Når det internationale samfund igen er begyndt at interessere sig for Somalia skyldes det især, at det er lykkedes AMISOM at fordrive Shabab-militsen fra landets hovedstad, hvor flere vestlige lande nu er i gang med at åbne ambassader.

Stuart Price
23. februar 2012

I 15 år har det internationale samfund slået syv kors for sig, hver gang nogen har foreslået et nyt internationalt engagement i verdens mest fejlslagne stat.

Nu er verdenssamfundets selvvalgte passivitet tilsyneladende forbi. I dag mødes repræsentanter for mere end 50 lande og internationale organisationer i hvert fald i London for at lancere et nyt forsøg på at få det ludfattige, sønderbombede og udhungrede Somalia på benene igen.

En fordobling af den fredsbevarende FN-styrke i landet, massiv støtte til overgangsregeringen i Mogadishu, omfattende genopbygningshjælp til de områder, der er sluppet ud af den militante islamistiske Shabab-milits klør og måske endda en militær kampagne, der kan sætte en stopper for den al-Qaeda-allierede bevægelse er blandt de emner, som vil blive diskuteret.

For Somalia, der trods sultkatastrofe, millioner af krigsflygtninge og et tilsyneladende utæmmeligt piratproblem, har fået lov at passe sig selv siden midten af 90’erne, udgør det internationale samfunds nyvundne interesse en unik chance, mener flere eksperter.

»Somalia har fået verdens opmærksomhed igen,« konstaterer Comfort Ero, leder af Afrikaprogrammet hos den anerkendte tænketank International Crisis Group. Han mener, at det nye internationale engagement er Somalias store chance for at slippe ud det borgerkrigskaos, som har hersket i store dele af landet de sidste 40 år.

For første gang i årtier er der »en reel chance for at skabe fred og sikkerhed i det sydlige og centrale Somalia«, siger han.

Mulighedernes øjeblik
Raffaello Pantucci, Shabab-specialist på International Center for the Study of Radicalisation (ICSR) på Kings College i London har samme opfattelse.

»Det er virkelig et mulighedernes øjeblik, der kan afgøre fremtiden for en af verdens mest fejlslagne stater,« siger han.

Det internationale samfunds motiver for igen at interessere sig for det borgerkrigshærgede Somalia netop nu er flere. For det første har FN’s fredsbevarende styrke i Somalia, AMISOM, det seneste år gjort overraskende fremskridt og bl.a. fordrevet Shabab-militsen fra hovedstaden Mogadishu.

Flere vestlige lande er nu i fuld gang med at åbne ambassader i Somalia, og for nylig rykkede også FN’s særlige udsending Augustine Mahiga sit kontor tilbage til den somaliske hovedstad – efter 17 års fravær.

Den forbedrede sikkerhed i Mogadishu er imidlertid kun én af årsagerne til interessen for at stabilisere landet. Shababs formelle alliance med den globale terrorbevægelse al-Qaeda og et række terrorforsøg med forbindelse til Shabab har fået især EU-landene og USA til at betragte Somalia som en voksende sikkerhedstrussel.

Raffaello Pantucci bekræfter, at Shabab er en voksende trussel.

»Det er ingen tvivl om, at Shababs alliance med al-Qaeda og de mange vestlige jihadister, der har sluttet sig til bevægelsen, gør, at terrortruslen er voksende,« siger han og peger på, at en række lande, heriblandt Danmark, jo allerede har været udsat for terror med forbindelse til Shabab.

Motiver og metoder
Den store britiske hjælpeorganisation Oxfam hører til dem, der går skarpt i rette med motiverne bag den nye internationale Somalia-indsats.

Oxfams leder Barbara Stocking kritiserer bl.a., at det, hun betegner som »kortsigtede sikkerhedsinteresser«, styrer det internationale samfunds engagement i Somalia. Det burde i stedet være hensynet til almindelige somalieres vilkår, mener hun.

Derfor opfordrer Oxfam de 50 deltagende lande og organisationer på dagens konference til i stedet at »sætte det somaliske folks interesser og håb i centrum«.

Både Oxfam og Internationale Røde Halvmåne opfordrer desuden til, at indsatsen i Somalia bliver langsigtet.

Rafaello Pantucci giver ikke meget for hjælpeorganisationernes kritik af de internationale motiver for at hjælpe Somalia.

»De skal vist bare være glade for, at det internationale samfund er parat til at rette et samlet fokus mod Somalia. Det her er Somalias store chance. Der er masser af andre ludfattige lande i Afrika, som kunne fortjene samme fokus, men som aldrig får det, fordi der ikke er den samme sikkerhedstrussel,« siger han.

Både International Crisis Group og Oxfam opfordrer til at få gang i en fredsproces, der en gang for alle kan afslutte den somaliske borgerkrig.

Comfort Ero fra Crisis Group mener bl.a. at det internationale samfund bør fyre den notorisk korrupte overgangsregering i Mogadishu, når dens mandat udløber til sommer.

Rafaello Pantucci er enig i, at fredsforhandlinger er vejen frem, men understreger at de skal omfatte alle konfliktens parter, også al-Shabab, hvis de skal føre til fred.

»Men det kan kun lade sig gøre at forhandle med Shabab, hvis man i forvejen har en samlet front, som er klar til at forhandle, og det er bl.a. det, der er formålet med London-konferencen,« siger Pantucci.

Derfor har det internationale samfund i første omgang ikke andre muligheder end at støtte overgangsregeringen i Mogadishu, mener han.

»Man er nødt til at begynde et eller andet sted, og overgangsregeringen er nu engang dem, der i øjeblikket er at arbejde med.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Den Internationale Kontaktgruppe for Somalia består af mere end 40 lande heriblandt Danmark. På en international konference i London i dag ventes deltagerne at;

• øge den fredsbevarende UN-OSOM-styrke til 18.000 mand,
• oprette en internationalt finansieret genopbygningsfond,
• iværksætte omgående genopbygning af de tidligere Shabab-områder,
• øge støtten til overgangsregeringen TFG,
• sende hjælpepakke til 250.000 somaliske flygtninge i Kenya og Etiopien,
• oprette et pirateri-efterretningscenter på Seychellerne,
• overveje en international militær kampagne mod Shabab.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

"Nu er verdenssamfundets selvvalgte passivitet tilsyneladende forbi."

Er Den Afrikanske Union og de 11 afrikanske lande der bidrager til AMISOM og som har stået for tilbagedrivelsen af al-Shabaab ikke med i verdenssamfundet ?

Brugerbillede for Niels Hahn

Det kunne være interessant med en analyse af interesserne bag Somalia initiativet.
Hvad med for eksempel olien?
http://www.cod.edu/people/faculty/yearman/somalia.htm

Derudover bør det nævnes at International Crisis Group er mere kontroversiel og partipolitisk, end 'anerkendt'. Det kunne være interessant med mere kritiske synspunkter omkring en forstærket intervention i Somalia - som vil blive yderst kompliceret.

Niels Hahn
SOAS, University of London

Brugerbillede for Karsten Olesen
Karsten Olesen

Somaliere protesterer:

"Somali lawmakers and political leaders have expressed their opposition to a conference in London on the future of Somali, blighted by years of civil war and famine, Press TV reports.

British Prime Minister David Cameron claimed that instability in Somalia posses a direct threat to Britain and that is why he has called for the meeting on Somalia. "

"Somali lawmakers, however, argue that the British government is trying to impose colonial authority in Somalia by planning the one-day event that hosts representatives from 40 countries.

“The British government will always do things that are contrary to religion of Islam and the people of Somalia,” Lawmaker Dahir Abdulkadir Muse told Press TV."

http://www.presstv.ir/detail/228158.html

Islamisk lov forbyder, at ikke-muslimer kan blive øvrighedspersoner.

Det gælder både politske ledere og den udøvende magt i form af politi og militær.

En myndighedsperson skal administrere loven - og loven udgør en samlet enhed fra oldtiden frem til nutiden.

I mange landes forfatninger findes et krav om, at præsidenten skal være muslim.

Det er således indbygget i islamisk lovtradition, at,
fremmede magters tropper på islamisk jord pr. definition er ulovlige.

Dette princip har både den britiske og den franske kolonimagt tvunget til at overholde, og nøjes med "militærmissioner" o.l.

Men USAs baseudvidelser siden 1990erne har ikke overholdt dette princip - hvilket er årsagen til de nuværende konflikter.

Brugerbillede for Nicholas Christian Langkjær Ipsen
Nicholas Christian Langkjær Ipsen

Karsten Olsen: Ud fra hvad du siger virker det mere korrekt at sige at åndssvage, diskriminerende love er årsagen.