Læsetid: 4 min.

Broget nationalistflok på vej mod Aarhus

Den 31. marts lægger Aarhus by til en demonstration, hvor arrangørerne vil forsøge at samle højreradikale grupper, såkaldte ’defence leagues’, under et samlet flag i kampen mod islam. Men der er tale om en broget flok, som har svært ved at finde fodfæste uden for Storbritannien
Den 31. marts lægger Aarhus by til en demonstration, hvor arrangørerne vil forsøge at samle højreradikale grupper, såkaldte ’defence leagues’, under et samlet flag i kampen mod islam. Men der er tale om en broget flok, som har svært ved at finde fodfæste uden for Storbritannien
3. marts 2012

»De lægger sig et sted mellem de klassiske højrenationale grupper og de islamkritiske bevægelser, der spiller på liberalisme, menneskerettigheder og rettigheder for kvinder. På den ene side fremstiller de sig selv som en menneskerettighedsorganisation med en sektion for homoseksuelle og en Jewish Defence League, men på den anden side forsøger de også at rekruttere fra hooliganmiljøer og de klassiske højrefløjsgrupper.« Sådan fortæller Jacob Christiansen Senholt, som blandt andet forsker i radikale ideologier og højreekstremisme ved Aarhus Universitet.

English Defence League (EDL) har gennem sin danske søsterorganisation Danish Defence League (DDL) kaldt til demonstration i Aarhus den 31. marts, hvor planen er, at en række talere fra forskellige europæiske ’defence leagues’ og andre personer fra miljøet vil tale om »uhyrligheder begået af muslimer i islams navn og under dække af sharialov. En ideologi, som vi er meget imod, som ikke hører hjemme eller passer ind i europæisk kultur«, som DDL skriver i en promoveringsvideo på sin hjemmeside. Videoen er oversat til 13 sprog, heriblandt hebraisk, og indledes sådan: »DDL inviterer dig til den allerførste demo, hvor alle Defence Leagues vil være repræsenteret.«

En storm i et glas vand?

Målet med demonstrationen er et forsøg på at søsætte en ’European Defence League’, der i arrangørernes optik er det første forsøg på en fælles europæisk front i kampen mod islam siden korstogene i det 11. århundrede. Netop korstogene er blevet et meget benyttet symbol for de forskellige ’defence leagues’. Malteserkors og gotiske bogstaver går igen på deres flag og logoer, og selve plakaten for demonstrationen i Aarhus skildrer en korsridder med sit sværd og teksten »No surrender!«

Ifølge Jacob Christiansen Senholt er der dog ikke umiddelbar grund til at frygte et moderne korstog. De forskellige ’defence leagues’ uden for Storbritannien har indtil videre ikke haft held med deres demonstrationer.

»Jeg er lidt tvivlende over for, hvor stort det bliver. Der har tidligere været forskellige demonstrationer rundt omkring i Europa, hvor der kun er kommet en håndfuld mennesker, men det er svært at sige, om der lige pludselig også kommer 200 engelske hooligans,« siger han.

Det synspunkt bakkes op af Matthew Goodwin, som i flere år har forsket i den ekstreme højrefløj i Storbritannien ved University of Nottingham i England.

»EDL plejer at opreklamere deres møder, men som regel kommer der slet ikke så mange, som de havde håbet. Mødet i Danmark kan sagtens ende med kun at blive 50-60 personer,« siger han.

English Defence League forsøger på sin egen hjemmeside at tale demonstrationen op til noget stort og banebrydende, og de har fået trykt T-shirts med teksten: »European counter-jihad – uniting Europe against islamic extremism« og udsendt pressemeddelelser. Men ifølge både Jacob Christiansen Senholt og Matthew Goodwin er det en typisk EDL-strategi at skabe en masse medieopmærksomhed omkring demonstrationerne, som dog sjældent bliver så store.

EDL og Breivik

EDL skriver på sin hjemmeside, at de ikke er imod muslimer som sådan, men at de er imod de radikale af slagsen og kæmper for blandt andet ytringsfrihed, demokrati og nationale værdier. Men det er ikke det billede, Matthew Goodwin har af gruppen.

»Det er en meget højreorienteret, nationalistisk græsrodsbevægelse, som er imod, hvad de selv kalder ’det radikale, voldelige islam’, men som reelt er imod islam generelt, og som benytter sig af en meget provokativ, konfronterende form for højrefløjspolitik,« siger han.

På den måde tegner der sig et billede af en nichegruppe, som rent politisk lægger sig imellem de meget liberale grupper, som i Danmark er repræsenteret ved for eksempel Trykkefrihedsselskabet, og den mere militante, ekstreme højrefløj, som i øvrigt tager afstand fra EDL, fordi den ikke er indvandrerkritisk nok.

Men selv om EDL på papiret ikke er en decideret militant gruppe, befinder mange af dens medlemmer sig på den yderste højrefløj. Efter massakren på Utøya kom det frem, at den norske massemorder Anders Behring Breivik havde tætte forbindelser til foreningen. Han havde tidligere deltaget i EDL-demonstrationer, og han sendte sit manifest til flere EDL-støtter. Ifølge det undersøgende svenske tv-program Uppdrag granskning er der ingen tvivl om, at Breiviks handlinger var inspireret af EDL’s demonstrationer.

Hvorfor i Danmark?

Man kan undre sig over, hvorfor EDL har valgt at afholde demonstrationen i netop Aarhus, når nu de forskellige ’defence leagues’ ikke rigtig kan få fodfæste uden for Storbritannien, men ifølge Jacob Christiansen Senholt er der tale om et rent strategisk valg i forhold til geografi.

»For det første kan man relativt let få fløjet nogle folk ind med Ryanair, for det andet er der i Tyskland og Sydeuropa mange grupper med mere ekstreme holdninger på højrefløjen, så man kan mindske risikoen for at blive gatecrashet af nogle heilende nazister, for det er i hvert fald ikke dem, EDL ønsker at associere sig med,« siger han og henviser til, at Aarhus også har ry for at have en base for holdninger på den yderste højrefløj med bl.a. hooligangruppen White Pride.

EDL vil også forsøge at skabe grobund for fremtidig vækst i de andre europæiske ’defence leagues’ og rekruttere nye supportere.

»Jeg tror, de valgte Danmark, fordi de prøver at styrke deres tag i det nordlige Europa og Østeuropa. Skandinavien har tendens til at have en ret udviklet højrefløjsbevægelse, og her har EDL været meget opsat på at skabe et netværk med dem,« siger Matthew Goodwin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Berggreen Toft, det er ikke rimeligt i den grad at forbinde islamkritik og nationalisme, med mindre altså man har en slet skjult dagsorden om, at forhindre venstreorienterede i at kritisere dansk kaptalismes villige spreden ben for globalismen?

PS
Islamkritik er der sådan set ikke nogen grund til at tage afstand fra. Islamkritik går ganske fint i spænd med sund nationalisme. Problemet er begrebet racisme, - som ikke er nævnt i artiklen - men som lurer lige under begrebet islamkritik, og det er ikke en del af venstrefløjens politiske grundlag

Kære Bill Atkins:

Når du ser på beskrivelserne (også selvbeskrivelserne) fra diverse 'Defense Leagues', hvor finder du så udtryk for det du kalder sund nationalisme?

Og hvordan vil du i det hele taget definere 'sund nationalisme'?

Marie Spliid Clausen, jeg beklager min dårlige metafor.
Med hensyn til begrebet 'sund nationalisme' har Steen Nepper Larsen i ”Et land af lykkelige drankere” http://www.information.dk/295098 formuleret mine betænkeligheder meget præcist:
Globaliseringen og den intensiverede internationale konkurrencekamp ser ud til at gøre de lavt uddannede, ikke ressourcestærke og ikke hypereffektive mennesker til ’tabere’?
Det er en udvikling en nation ikke kan overleve, og det er klart at udviklingen af en 'sund nationalisme' vil være nødvendig. Og skal det ske er vi danskere nød til ikke at automatreagere på begrebet nationalisme, og det må ikke overlades til højrefløjen, at tegne nationalismen i den forestående situation af krise og arbejdsløshed.