Læsetid: 4 min.

Dansk tilsyn overså misbrug i afghansk ungdomsfængsel

Danmarks fangetilsyn i Afghanistan afslørede ikke tortur og voldtægt i ungdomsfængslet i Helmand. Danmark må udvide sine tilsyn til at omfatte de generelle forhold i de fængsler, vi udleverer fanger til, mener flere menneskeretseksperter
22. marts 2012

Selv om Danmark gennemførte adskillige uovervågede tilsyn af en 13-årig fange, opdagede de danske og britiske inspektører ikke, at de indsatte i ungdomsfængslet i Laskar Gah i Helmandprovinsen blev udsat for både tortur og seksuelt misbrug.

Da Danmark alene har juridisk ansvar for de fanger, de danske styrker har pågrebet og udleveret, har de nævnte tilsynsbesøg også alene omfattet interview med den 13-årige selv.

Det får nu flere menneskerettighedsorganisationer til at kræve, at Danmark ændrer tilsynspraksis.

»Denne sag viser, at de danske tilsyn, hvor man kun taler med de fanger, som Danmark mener at have ansvaret for, ikke er særlig meget værd,« siger jurist Claus Juul fra Amnesty.

Det synspunkt bakkes op af Therese Rytter, juridisk konsulent ved RCT, rehabiliterings- og rådgivningscenter for torturofre.

»Der er skabt international præcedens for, hvordan man bedst undersøger de her forhold, og det vil man til enhver tid gøre ved at komme ud og tale med flere fanger. Det er jo helt oplagt, at Danmark følger den praksis,« siger hun.

En herlig fyr

En tilsynsrapport fra et af de danske styrkers besøg hos den 13-årige fange viser, at de danske og britiske inspektører kun har talt med den 13-årige og fængselsinspektøren.

Den 13-årige forsikrer den 6. november 2010 inspektørerne om, at han bliver behandlet »med respekt og rimelighed« og »ikke har noget at klage over«.

Han får mad tre gange om dagen, bad to gange om ugen og har et tæppe til at holde sig varm om natten. Ifølge rapporten bliver den 13-årige også spurgt, om han er blevet slået, mens han har været i ungdomsfængslet. Det svarer han »nej« til.

»Han virkede heller ikke, som om han havde kendskab til at nogen af de andre drenge var blevet slået,« tilføjer inspektørerne.

De danske og britiske gæster er generelt tilfredse med de »primitive« forhold i fængslet og har desuden et rigtig godt indtryk af fængselsdirektøren, fremgår det.

»Fængselsdirektøren virker oprigtig interesseret i, at fangerne i hans fængsel bliver behandlet ordentligt og har det godt,« hedder det bl.a.

»Fængselsdirektøren var meget samarbejdsvillig og yderst taknemmelig over den interesse, vi viste hans fængsel, ligesom han påskønnede, at vi kom for at tilsikre, at hans fanger blev behandlet godt,« skriver den danske læge og den danske militærjurist, som deltager i besøget.

Direktørens drenge

At der samtidig med det danske tilsyn foregik rigtig grimme ting i Ungdomsfængslet, havde de danske og britiske inspektører tilsyneladende ingen anelse om.

Da Afghanistans Uafhængige Menneskeretskommission, AIHRC, få måneder senere lægger vejen forbi Laskar Gah, opdager de, at den samarbejdsvillige fængselsinspektør og hans søn systematisk voldtager flere af drengene i fængslet.

Én fange rapporterede, at tre drenge jævnligt blev voldtaget af direktøren og af direktørens søn:

»De er blevet misbrugt mange, mange gange. Når de ønsker at misbruge dem, sker det uden for centret,« fortæller han til AIHRC og peger på området bag den bygning, hvor fangerne tilbageholdes. »Selv i dette kontor kan de gøre det.«

Drengene fortæller også, hvordan de bliver tæsket med et jernrør af direktøren, og en af drengene fremviser et tre centimeter langt ar, som angiveligt stammer fra røret.

En af drengene i ungdomsfængslet fortæller desuden de afghanske inspektører, at de har prøvet at klage over overgrebene.

»Vi skrev et klagebrev én gang, men det fandt direktøren ud af, og derefter blev vi slået meget hårdt med metalrøret,« siger drengen.

Praksis ændres ikke

På trods af rapporten fra AIHCR vil forsvarsminister Nick Hækkerup (S) ikke, ændre ved procedurerne for, hvordan der føres tilsyn med de fængsler, som danske tropper udleverer fanger til, så de også kommer til at omfatte de generelle forhold i fængslerne.

»Det vil være en helt uoverskuelig opgave, hvis vi skulle undersøge de generelle forhold i fængslerne. Skal vi så undersøge alle fængsler i Afghanistan? Hvor går grænsen? Jeg mener kun, vi skal føre tilsyn med de fanger, vi har ansvaret for,« siger han.

Men ifølge Therese Rytter, RCT, er det nødvendigt, at man forsøger at afdække de generelle forhold i fængslerne, hvis man skal kunne garantere, at de overgivne fanger behandles humant. Det skal blandt andet gøres gennem samtaler med andre fanger, som har kendskab til forholdene i fængslet. Og det skal gøres, inden det er for sent.

»Der er forskel på at konstatere, at der er sket et overgreb, og at der er risiko for et overgreb. Danmark kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på, at denne her fange bliver voldtaget. Vi har en pligt til at sørge for en mere grundig undersøgelse af forholdene i fængslet,« siger hun.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi, har Danmark hele tiden forsøgt at begrænse sin tilsynspligt mest muligt.

»Danmark har hele vejen igennem forsøgt at minimere de forhold, som vi kunne blive draget folkeretsligt til ansvar for. Det er et politisk valg, at vi gennemfører så begrænsede tilsyn. Vi forsøger at undgå at blive draget til ansvar for noget som helst,« siger han.

Få dage efter de afghanske inspektørers besøg besluttede Helmands guvernør at fyre fængselsdirektøren. Det har ikke været muligt for Information at finde ud af, om den 13-årige dreng har været udsat for tortur eller overgreb.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Artiklen er gennemsyret af en stille forargelse, som jeg ikke helt kan dele.

Det er som om man forudsætter, at de danske tilsynspersoner har sjusket med deres arbejde, og at hvis de havde taget tilsynet alvorligt, så ville de have opdaget misbruget.

På det punkt synes jeg, at man kræver mere end de fleste mennesker er i stand til at opfylde. Det er sådan set lige meget, om det foregår i Esbjerg, i Brønderslev eller i Helmand: De der misbruger børn, skjuler det selvfølgelig for omverdenen. De er selvfølgelig rigtig dygtige til at lyve - ellers kunne de ikke gennemføre misbruget.

Det er som om artiklens forfattere forlanger, at tilsynet skal kunne gennemskue løgn, endda i en situation, hvor samtalen formentlig foregår via tolk. Det er et umuligt forlangende. Ingen har sådanne magiske evner, at de kan gennemskue det hver gang nogen lyver.

Problemet med misbrug af børn, incest etc. etc. er, at der findes ikke nogen pålidelig metode til at afsløre det. Hvis man er forarget på dem, der overser misbrug, så er det en forargelse over, at folk ikke kan gennemskue løgn. Men det kan vi andre heller ikke, så den forargelse er malplaceret.

John Linke Olsen

Det handler vel også om hvordan man i praksis tilrettelægger sit tilsyn med fangerne, herunder ikke mindst børn, som er en særlig udsat gruppe. Hvis den Afghanske Menneskerettighedskommission, AIHRC, har kunnet finde ud af at der fandt misbrug og tortur sted i dette fængsel, har andre myndigheder vel også kunnet. Hvis de var interesseret. Bemærk udtalelsen i artiklen fra Peter Viggo Jacobsen, lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi, at DK minimerer sine tilsyn for ikke at blive draget til ansvar for noget som helst.
Så hele spørgsmålet er vel om Danmark vil leve op til sit ansvar, både det juridiske og det moralske.
Jeg mener, hvis man har besluttet at deltage i en krig, må man være parat til at løse alle de opgaver og problematikker der kommer, professionelt.

Angående synspunktet: "hvis man har besluttet at deltage i en krig, må man være parat til at løse alle de opgaver og problematikker der kommer, professionelt."

Der er lidt for meget `hvid mands byrde´ over det synspunkt. Vi kan ikke være ansvarlige for alt, hvad der foregår i Afghanistan, bare fordi vi har tropper i landet.
Det er svært nok for os at afsløre de pædofile i Esbjerg og Brønderslev, så det må da være endnu sværere for os i et så fremmed land, hvor vi kun kan kommunikere via tolk. Det er afghanerne selv åbenbart bedre til, som historien her viser.

John Linke Olsen

Nu er min indgangsvinkel til sagen ikke pædofæli. Men behandling af fanger, der har været i dansk varetægt,og som vi overleverer til andre. Når der er tale om børn er det dog endnu mere alvorligt. Når man går i krig må man også have en fangepolitik. Der er i overenstemmelse med konventioner, love, moral og anstændigheed. Der er også voksne der voldtages.

@ John Linke Olsen
Hvis man ikke kan stole på, at fanger behandles ordentligt i landets egne fængsler, så er man nødt til at oprette fængsler selv. Hvis man tager mange fanger - og det gør man jo - så skal man oprette mange fængselspladser. Det er dyrt. Fængslerne skal ikke bare bygges og indrettes, de skal også drives, med fastansat personale og tolke, og de skal beskyttes mod angreb.
Den standard, vi forlanger for sådanne fængsler, som vi selv har ansvaret for, vil få de samlede udgifter til at løbe vældigt op. Så det er lidt let bare at henvise til `konventioner, love, moral og anstændighed´. Det, vi taler om, er velsagtens en indsats af større skala en set nogensinde før i verdenshistorien. Vi skal drive et helt fængselsvæsen i et kæmpestort land. Det kan man godt mene, at vi skal, men så skal man sige det direkte, og ikke bare få det til at lyde som om, vi er nogle umoralske sataner. Det er ikke rimeligt. Det er netop fordi afghanerne er nogle umoralske sataner, at vi andre bliver nødt til at gribe til lommerne og betale for at løse de problemer, som er opstået i Afghanistan.
Hvis man skal leve op til DEN moralske standard, så bliver udgifterne til at føre krig stærkt forøget. Og det er måske også meningen? Meningen er vel, at det skal være så dyrt at føre krig, at man afholder sig fra det.
Det kan jeg til dels godt sympatisere med. Men det betyder så også, at vestlige regeringer vil være meget mindre tilbøjelige end før til at sætte ind med tropper i et fremmed land. Det kan få konsekvenser f.eks. for, hvad der sker fremover i et land som Syrien. Måske bliver konsekvensen, at i fremtidige konflikter bliver det Rusland og Kina, der går ind med tropper; så må vi se, hvilke forhold der bliver i fængslerne til den tid.

Så altså: jeg synes at forargelsen i artiklen er uærlig. Det er jo ikke en forargelse over at man ikke kan spotte pædofili. Det er en forargelse over, at vi ikke selv betaler enorme beløb for at drive fængsler i et andet land, som ikke selv formår at drive fængsler på en ordentlig måde. Det er et spørgsmål om penge - sig det dog, som det er.

Jeg er ikke i tvivl om, at de vestlige politikeres motiver for ikke at sørge for bedre fængsler i Afghanistan, er økonomiske.
Hvis vi skal opretholde et fængselsvæsen med en anstændig standard, så bruger det så mange penge, at der bliver færre penge til militære operationer.
Man kan se sådan på det, at flere penge til fængsler, betyder færre tropper, det vil sige større risiko for at Taleban vinder og overtager det afghanske samfund. Og hvis det sker, så får vi virkelig en fængselsstandard, der er værd at skrive hjem om.

Spørgsmålet er, om den nuværende prioritering af pengene er den bedst mulige. Det er jeg ikke sikker på. Men det KAN tænkes, at færre penge til militær og flere penge til fængsler vil være en rigtig dårlig omprioritering.