Nyhed
Læsetid: 4 min.

EU fordobler midlerne til fri forskning

EU-Kommissionen vil fordoble midlerne til fri forskning. Problemet bliver at overbevise finansministrene i et kriseramt Europa om, at grundforskning er det rette at bruge penge på, mener kommissæren for forskning
Den irske EU-kommissær for Forskning, Innovation og Videnskab Máire Geoghegan-Quinn, der her står ved siden af den danske uddannelsesminister Morten Østergård (R), præsenterede i går EU's nye strategi for at styrke konkurrencedygtigheden: forskningsprogrammet Horizon 2020, der skal forvandle EU til IU – Innovationens Union.

Den irske EU-kommissær for Forskning, Innovation og Videnskab Máire Geoghegan-Quinn, der her står ved siden af den danske uddannelsesminister Morten Østergård (R), præsenterede i går EU's nye strategi for at styrke konkurrencedygtigheden: forskningsprogrammet Horizon 2020, der skal forvandle EU til IU – Innovationens Union.

Jens Nørgaard Larsen

Udland
7. marts 2012

Der er godt nyt til den europæiske grundforskning. EU-Kommissionen vil med det kommende forskningsprogram Horizon 2020 fordoble midlerne til Det Europæiske Forskningsråd (ERC). ERC råder i øjeblikket over mere 56 mia. kroner. Det har de sidste fem år betydet finansiering af mere end 2.500 forskningsprojekter med ansættelser af 10.000 unge forskere.

Resultaterne af den målrettede investering i fri forskning har været imponerende, mener EU-kommissær for forskning Máire Geoghegan-Quinn.

»Indtil nu har ERC-midlerne betydet, at der blevet publiceret 3.400 forskningsartikler i højt ansete videnskabelige tidsskrifter. I 2011 har der hver uge været publiceret mindst én ny opdagelse fra et ERC-finansieret forskningsprojekt i enten Nature eller Science,« sagde Máire Geoghegan-Quinn under en konference afholdt i anledning af ERC’s femårsjubilæum.

Selvom Det Europæiske Forskningsråd kun har få år på bagen, har de allerede været med til at skabe et fælles europæisk forskningsområde, mener uddannelsesminister Morten Østergaard:

»ERC har været med til at skabe paneuropæisk konkurrence, som i sig selv har været meget med til at styrke den videnskabelige kvalitet.«

Formand for ERC Helga Novotny mener, at ERC har skabt et fælleseuropæisk forskningsmiljø, som er med til generelt at løfte kvaliteten af den europæiske forskning.

»Det her betyder, at universiteterne i Europa konkurrerer med hinanden og resten af verden. Før var det nemt for dygtige forskere at læne sig tilbage i det nationale forskningsmiljø, fordi de fik penge fra ministeriet uanset hvad, men i dag er der prestige i at opnå en ERC-bevilling i konkurrence med forskere fra hele verden,« siger Helga Nowotny.

Finansministre

På trods af ERC-forskernes store gennemslagskraft kan det blive svært at overbevise de nationale politikere i et kriseramt Europa om, at der skal bruges dobbelt så mange euro på forskning i de kommende år.

»Der er generel konsensus i Kommissionen om, at vi må investere i forskningen. Jeg behøver heller ikke overbevise EU-Parlamentet om, at det er nødvendigt at fordoble forskningsbevillingerne. Men det er hårde tider økonomisk, derfor er der behov for at få finansministrene til at forstå nødvendigheden af, at vi gør det her,« siger Máire Geoghegan-Quinn. Det danske medlem af ERC’s videnskabelige bestyrelse, Jens Rostrup-Nielsen, tidligere forskningsdirektør i Haldor Topsøe, mener, at Kommissionen intention om at fordoble investeringerne i fri forskning kan danne forbillede for resten Europa.

»EU vælger trods de store økonomiske problemer, vi står i, at investere endnu mere i forskning og endda i langsigtet forskning. Det man normalt ville gøre, når krybben er tom, er at investere i den mest anvendelige forskning. Med det her signalerer EU, at vi også må investere i fremtiden,« siger Jens Rostrup-Nielsen.

Jens Rostrup-Nielsen tror ikke på, at finansministrene umiddelbart lader sig forføre af den sædvanlige lyrik om, at investeringer i forskning automatisk fører til mere økonomisk vækst.

»De færreste økonomer bider på den med, at jo mere forskning vi har, jo mere vækst får vi. Det er måden vi gør det på, der er afgørende,« siger Jens Rostrup-Nielsen og fortsætter:

»Lige nu koncentrerer politikerne sig om at få gang i beskæftigelsen, og her er det også nødvendigt at sikre dygtige højtuddannede, der kan kigge ud over horisonten, og skabe nyt. Det, der skaber vækst, er jo dygtige mennesker, der uddannet tæt på meget avanceret forskning, fordi de ikke tager tingene for givet, men skaber og opsøger ny viden. Det er det væsentligste argument for, at vi skal satse på forskningen,« siger Jens Rostrup-Nielsen.

Aarhus Universitet foran

Det Europæiske Forskningsråd er en del af EU’s kommende forskningsprogram Horizon 2020, der efter planen skal uddele 600 mia. kr. fra 2014 og seks år frem.

Men selv om der er tale om verdens største forskningsprogram, så får danske forskere generelt færre penge end forskere fra det øvrige Nordeuropa, mener Jens Rostrup-Nielsen.

Schweiz, Holland, England og Israel er generelt de lande, der får flest penge via ERC, hvis midler ikke er forbeholdt europæiske forskere. Herhjemme er det primært forskerne fra Aarhus Universitet (AU), der har fået midler via ERC.

»AU skiller sig ud fra de andre universiteter herhjemme, fordi de hører blandt de universiteter i EU, der får allermest, mens de andre er kommet langsommere i gang,« siger Jens Rostrup-Nielsen, der mener, at forskellen udelukkende handler om, at AU har organiseret sig rigtig godt i forhold til at søge forskningsmidler i EU.

Han tipper på, at mange forskere lader sig afskrække af EU-bureaukratiet.

»De andre universiteter kunne opnå lige så meget. Det er bare et spørgsmål om, hvor aktiv man er. EU har et forfærdelig dårligt ry, når det gælder bureaukrati, men ERC er faktisk rimelig ubureaukratisk, så jeg tror bare, at universiteterne skal have øjnene op for den her mulighed,« siger Jens Rostrup-Nielsen.

Kritikken af EU-forskningen har ofte handlet om, at der er for få midler til samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning.

Når det gælder den frie forskning i ERC, er 17 procent af midlerne imidlertid reserveret til den bløde forskning, påpeger Helga Nowotny:

»Det svarer meget godt til den andel af ansøgere, der er humanistiske og samfundsvidenskabelige, så fordelingen af midler er drevet af efterspørgslen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Klausen

Vil gerne lige sige, at fri forskning ikke er det samme som grundforskning. Fri forskning går ud på at give pengene til det bedste projekt, som forskere kan finde på, hvad enten det er grundforskning eller anvendelsesorienteret. Modsætningen til fri forskning er strategisk forskning, hvor et øvre organ - f.eks. et parlament - på forhånd fastsætter hvilke emner, midlerne skal gå til.

Horizon 2020:
http://ec.europa.eu/research/horizon2020/index_en.cfm

Diverse dokumenter:
http://ec.europa.eu/research/horizon2020/index_en.cfm?pg=h2020-documents

DK har et kontor i Bruxelles, der varetager danske forskningsinteresser, DANRO. Kontoret giver strategisk sparring i forb. med EU programmer:
http://www.fi.dk/tilskud/eu-og-internationale-programmer/eus7rammeprogra...

Norge har f.eks. også et kontor i Bryssel:
http://www.forskningsradet.no/no/Brusselkontor/1253952647845

Det hører under det norske forskningsråds EU-kontor i Norge, der har mange ansatte:

http://www.forskningsradet.no/no/EUkontoret/1253952647837

Henrik Jensen

En af mine veninder er i ret "højt oppe" i den naturvidenskabelige forknings olymp. Hvis hun har held med det, hun har siddet og arbejdet med de seneste ti år, så bliver hun vækket af luciapiger i Stockhom om nogle år.

DVS - hun forsker ikke på heltid. De seneste måneder har hun - og hendes kolleger - brugt på at skrive ansøgninger til EU. (Og imens har vi passet hendes drenge).

Det er fuldkommen hamrende, rablende vanvittigt, hvor meget forsker-tid der går med at skrive ansøgninger.

Henrik,
Helt enig. Der bør være nogle, der kan yde bistand til forskerne på uddannelsesinstitutionerne.

I Norge er det forskningsrådets EU-kontor med 13 ansatte, der aktivt vejleder og kommunikerer videre til det norske FoU-miljø. Jeg ved ikke, om der er noget lign. i DK. http://www.forskningsradet.no/no/EUkontoret/1253952647837

Glemte at skrive at beløbet til Horisont 2020 er 80 mia euro fra 2014-2020.

ERC Det europæiske forskningsråd
http://erc.europa.eu/about-erc/links

Man kan høre en radioudsendelse her, 5 minutter:

http://www.euranet.eu/dan/Euranet-Special

Kommissæren siger, at man bare skal søge næste år, hvis man får afslag første gang.

Leif Højgaard

I denne slags diskusioner når man sjældent videre end at kradse lidt i overfladen af ideformulerimgen. Værdikampen ødelægger idéprocessen allerede før den egentlig er rigtigt ar kommet igang fordi alle idéer skydes ned inden der kan foregå en prioritering. Konklusionen er vel at pengene er spildt på forhånd.