Baggrund
Læsetid: 3 min.

Hvem var Mohammed Merah?

Ifølge fransk politi var gerningsmanden bag drabene i Toulouse og Montauban alene om at planlægge sine forbrydelser. Præsident Sarkozy genoptager valgkampen med forslag til indgreb, som skal forhindre fundamentalistisk indoktrinering
’Abel, hvil i fred’, stod der på banneret, som de pårørende i går bar ved begravelsesoptoget for den franske faldskærmssoldat Abel Chennouf, der blev dræbt af Mohammed Merah. Merah var nogle timer forinden selv blevet dræbt af politiets elitekorps, RAID, efter en 32 timer lang belejring af Merahs lejlighed.

’Abel, hvil i fred’, stod der på banneret, som de pårørende i går bar ved begravelsesoptoget for den franske faldskærmssoldat Abel Chennouf, der blev dræbt af Mohammed Merah. Merah var nogle timer forinden selv blevet dræbt af politiets elitekorps, RAID, efter en 32 timer lang belejring af Merahs lejlighed.

Sylvain Thomas

Udland
23. marts 2012

»At dø for at eksistere.« Sådan lyder den overskrift, som den franske webavis Mediapart har givet et gammelt videoklip med Mohammed Merah, terroristen fra Toulouse, der efter 32 timers belejring torsdag morgen blev skudt af politiet. På amatøroptagelserne ser man den dengang 21-årige franskmand af algerisk oprindelse lave hjulspind på en parkeringsplads i Toulouses forstæder og springe grinende ud af en BMW:

»Dette trivielle, reelle videoklip viser os, hvordan han gerne ville fremstille sig selv for to år siden. Vi ser billedet af en fjollet, pralende dreng!« skriver Mediapart og spørger: »Hvordan kan en knægt som ham blive til det kriminelle uhyre, der holder hele republikken som gidsel«?

Ifølge indenrigsminister Claude Guéant havde manden, som inden for de seneste 10 dage angiveligt har begået i alt syv mord, gjort modstand, da politiet forsøgte at trænge ind i lejligheden. Guéant, der har optrådt som den operationelle leder under politiaktionen, mens præsident Nicolas Sarkozy har koncentreret sig om det retoriske forsvar for republikken, oplyste, at Merah havde nægtet at overgive sig, og at tre medlemmer af politiets elitekorps, RAID, var blevet såret under aktionen: »Morderen kom ud fra badeværelset og skød om sig med en ekstrem voldelighed.«

Al-Qaeda eller ej

Under belejringen udtalte statsadvokat François Molinse, at Merah ikke tilhørte »kendte organisationer« og havde undergået »en atypisk, salafistisk radikaliseringsproces«. At forhindre denne form for terrorisme er efterretningstjenestens vanskeligste opgave, siger en leder i politiets efterretningstjeneste, DCRI, til Le Monde:

»Han har radikaliseret sig selv, det er helt klart en ensom løbebane.«

Selv påstod Merah under sin forskansning i lejligheden, at han var medlem af al-Qaeda. Hans rejseaktivitet var ganske omfattende og blev ifølge politiet finansieret af »overtrædelser af den almindelige straffelov«. En amerikansk militærkilde udtaler til Le Monde, at franskmanden også har været i Israel, Syrien, Irak og Jordan. I november 2010 blev han afhørt af politiet i Kandahar i det sydlige Afghanistan og sendt hjem til Frankrig. Året efter opholdt han sig i det Taleban-dominerede område i det nordlige Pakistan. En fransk militærkilde i Afghanistan oplyser til Le Monde, at Merah to gange har besøgt Iran, men det afviser efterretningstjenesten. Desuden er der klare forbindelser mellem Merah og kendte islamist-miljøer i Toulouse, skriver avisen:

»Han skulle have fået hjælp til sin rejse til Irak af sin bror Abdelkader, der er kendt af det franske politis efterretningstjeneste for at have deltaget i organiseringen af en islamistisk organisation i Toulouse-regionen (...) Hans bror og søster betragtes som ’de religiøse i familien Merah’ (...) og skulle have frekventeret en koranskole i Kairo, hvor de kom i kontakt med salafistiske miljøer og således kunne få organisationen på benene.«

Merahs brødre har endvidere siden 2008 haft kontakt til en gruppe jihad-lærlinge fra Toulouse-området, der i 2009 blev dømt for »sammensværgelse med henblik på terrorisme«.

Kritik af politiet

I 2011 blev DCRI opmærksom på Merahs aktiviteter og havde ham til afhøring: »Når en person kommer hjem fra denne type rejser, holder man øje med hans adfærd,« udtaler DCRI.

Det var registreringen, som gjorde, at politiet relativt hurtigt kunne finde frem til manden bag skuddrabene ved en jødisk skole mandag og mod de franske soldater for henholdsvis en uge og 10 dage siden. Men Merah var ifølge politiet yderst forsigtig med ikke at påkalde sig opmærksomhed gennem sin adfærd på internettet og med telefonkontakter og påkaldte sig derfor ikke yderligere opmærksomhed.

Drabene er de første islamistisk inspirerede terrorhandlinger i Frankrig siden 90’erne. I de seneste år har det franske politi formået at forhindre en række angreb, mens New York, Madrid og London er blevet ramt. Men nu beskyldes den franske terrorbekæmpelse for at have svigtet, ligesom politiets eliteenhed beskyldes for at have fejlet i forbindelse med pågribelsen af den formodede morder:

»Yderligere undersøgelser forekommer stadig at være nødvendige for at afklare nogle af de tvivlsspørgsmål, som stadig hænger over morderen fra Toulouse og de hjælpere, han har kunnet støtte sig til i forbindelse med sine jihad-aktiviteter,« skriver Le Monde.

Præsident Sarkozy genoptog i går valgkampen ved at annoncere tiltag mod »indoktrinering, som fører til terrorforbrydelser«. Præsidenten nævnte bl.a. øget overvågning af borgeres rejse- og internetaktivitet. Og ligesom det nylige forbud mod benægtelse af det armenske holocaust, som har bragt Frankrig på kant med Tyrkiet, vil Sarkozy nu også gøre »apologi for terrorforbrydelser« strafbar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Historisk er der gennem tiderne en masse eksempler på , at "skøre kugler" og socioppater forekommer blandt sociale tabere, veluddannede mennesker, kunstnere, embedsmænd , tåber, unge, gamle, sportsfolk , politikere konger , plejepersonale osv osv - altså ingen undtagelser.

Terrorister - typisk med en ideologisk eller religiøs "besættelse" - kan altså forekomme og udvikles de mest uventede steder - kunsten må være at analysere, hvilke mentale profiler, der typisk bliver farlige, når voldelige ideologier og religioner går på banen og hjernevasker folk til at terrorisere m v.

Jeg formoder, at folk som Hitler, Pol Pot, Stalin, bin Laden , Mugabe,Castro, Baader-Meinhof'erne m fl på en eller anden måde har en fælles grundlæggende mental funktionsfejll ??? - "normale mennesker" går i baglås og nægter, hvis de afkræves voldelige handlinger mod sagesløse.

Niels Engelsted

Lex Per Larsen.

http://www.spiegel.de/international/europe/0,1518,823200,00.html

Det er med til at øge ubehaget ved de tragiske begivenheder i Frankrig, at at alle tilsyneladende uden videre er villige til at acceptere, at efterretningsvæsenet er inkompetent eller at opgaven overstiger dets evner uden overhovedet at overveje alternativet.

Christian De Coninck Lucas

Så han har altså radikaliseret sig selv, men har rejst som en i underverdenen....gad vide om han var et "disgruntled asset"?

Det ville forklare hans tilsyneladende kompetencer som "nutjob lone terrorist" samt hvorfor han blev skudt af en snigskytte, da så forkastelige handlinger fra en low level agent eller informant af gode grunde ikke skal spores tilbage til evt. Counter-Intel operationer.

Eller han er præcis hvad artiklen mener. Tragisk er det at børn og uskyldige er blevet skudt ned. Jeg bliver bare altid lidt vågen hvis disse ting sker, nåt r der er præsidentvalg, og den siddenede præsident har RIMELIG meget at tabe hvis visse korruptions sager når ham.

Christian De Coninck Lucas

Kroll: Det hjælper helt sikkert at være enten psykotisk eller ekstremt trænet (hjernevask, da professionelle dræbere ofte får nedbrudt deres personlighed for at undgå problemer, a la Jason Bourne) for at kunne gennemføre den slags handlinger.

Det er min opfattelse, dog, at fx. Pol Pot og Stalin er i en helt anden kategori. Der er vel nærmst tale om total regression til rovdyret fra insekt hjernen - eller noget :)

Claus Oreskov

Når jeres viden om Stalin, nu engang ikke når op over Reader's Digest, så var det måske bedst I holdt jer til temaet!

Andreas Trägårdh

al-Qaeda findes ikke.

Thorsten Lind

Seriemordere er ikke noget nyt fænomen.
Det nye er, at man kalder revl og krat for terrorister.
Og så er der det alternativ @Niels Engelsted antyder....!?!

Et par fif :
1. Lad dig ikke skræmme, når politikere pisker en stemning op.

2. Lad være med at stemme på de krigsgale.

3. Den store ´hype´omkring terror fjerner opmærksomheden fra hvad der i forgår i samfundets top. Vågn op!! :-)

Det astronomiske beløb,
som "krigen mod terror" har kostet,
kunne så rigeligt have udryddet sulten i verden.
( og dermed forebygget "terroren" )
En idiotisk politisk prioritering!!
Mvh Th

Thorsten Lind

..."en idiotisk politisk prioritering"
Lad os bare kalde den kynisk! Th

Henrik von Stijnbergen

@Robert Kroll

Den mentale funktionsfejl du leder after er til stede i de fleste mennesker i for af kynisme.

For Stalins vedkommende, var dette parret med ekstrem paranoia, men hykler kan man nok ikke beskylde ham for at være.