Læsetid: 5 min.

Intern ubalance truer euroen

EU's problem er ikke kun, at nogle lande har for store underskud, men også at nogle har for store overskud. Tysklands overskud på betalingsbalancen er i absolutte tal lige så stort som Kinas, og det forrykker balancen i Europa og undertrykker efterspørgslen i resten af eurozonen
15. marts 2012

LONDON – »Euroen har overlevet et hjerteanfald, men den er stadigvæk sårbar over for sideeffekterne og er i risiko for at lide en langsom kvælningsdød.«

Sådan sammenfatter Olaf Cramme, direktør for centrum-venstre-tænketanken Policy Network den gængse konsensus efter det seneste års redningstiltag fra EU’s stats- og regeringschefer.

For trods udbredt enighed om, at eurozonen ikke længere står på randen af kollaps, synes der omvendt at være lige så stor enighed om, at der stadigvæk er en række grundlæggende problemer og ubalancer, der kan føre til eurozonens opløsning på sigt.

Det mest alvorlige problem, som ikke er blevet tacklet i striben af EU-tiltag med navne som 6-pack’en, 2-pack’en og finanspagten – er ifølge flere højtstående politikere og økonomer en række EU-landes store overskud – især Tysklands.

»Den nye økonomiske procedure peger fingre af mange små lande, som er relativt sunde, men ignorerer EU’s største ubalance: Det enorme handelsoverskud og overskud på betalingsbalancen i Tyskland. Overskuddet på betalingsbalancen er på 136 mia. euro, handelsoverskuddet er på 158 mia. Det er lige så stort som Kinas i absolut størrelse og langt større som andel af BNP,« siger Philippe Legrain, leder af analyseafdelingen i Bureau of European Policy Advisers i Bruxelles, på en konference i London arrangeret af Policy Network om ’Fremtidens økonomiske ledelse i EU’.

»Den officielle begrundelse for dette er, at handelsbalanceoverskud er mindre problematiske end handelsbalanceunderskud, men det er økonomisk analfabetisme, for hvis nogle lande har store overskud, så må andre lande nødvendigvis have store underskud,« tilføjer Legrain, der fungerer som uafhængig økonomisk rådgiver for kommissionsformand José Manuel Barroso, men taler på egne vegne i dagens debat.

Synspunktet bliver bakket op af mange af konferencens deltagere – heriblandt den franske politiker og socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet Pervenche Berès.

»Vi bliver nødt til at se på den voksende interne kløft: Tyskland kritiserer Grækenland for at spendere for meget, men vil også have Grækenland til at købe flere af sine varer uden at gøre sig klart, hvilken effekt det har på eurozonen som helhed. Kommissionen burde ikke kun fokusere på underskudslandene, men også på overskudslandene,« siger hun og tilføjer, at »det virkelige arbejde endnu ikke er påbegyndt«.

»Hvordan får vi eurozonen til at fungere med disse ubalancer? Vi bliver nødt til at løse dem.«

Dårlige investorer

Philippe Legain påpeger, at problemet med ubalancen bliver klar, hvis den kapital, som overskudslande efterfølgende investerer, bliver brugt uforsvarligt.

»Hvad vi i praksis har set i eurozonen har både været ustabile og spektakulært dårlige investeringer. Tyske og andre banker har leveret billig kapital til den græske regering, til de irske banker, til de portugisiske forbrugere og til det spanske boligmarked i stedet at investere pengene produktivt,« siger han og påpeger, at det tyske overskud bryder EU’s egen definition af en »alt for stor ubalance«, som er én, »der kan bringe den ordentlige funktion af den økonomiske og monetære union i fare«.

»Det er ubestrideligt sandt i forhold til Tysklands enorme overskud. Ved at forbruge så meget mindre end det producerer, undertrykker de efterspørgselen i resten af eurozonen og drager den nødvendige justering i tvivl i underskudslande såsom Italien eller Spanien, som Tyskland ikke længere vil låne sine overskydende midler til,« tilføjer han.

Charles Goodhart, professor ved London School of Economics, og forhenværende medlem af Bank of Englands Pengepolitiske Komité, mener at en måde at regulere problemet vil være at beskatte kapitalstrømmene.

»Svaret er ikke at angribe et land for at have disciplinen til at køre med et overskud. Hvad du skal gøre er, at angribe Tyskland for at have foretaget alt for store og uønskede udgående investeringer. Du vil fortælle tyskerne, at de skal holde deres penge hjemme, for de er ikke særlig gode til at investere deres penge. Beskatning af kapitalstrømmene er den eneste måde at adressere denne ubalance på,« siger Goodhart, der foreslår, at beskatningen skal gælde for lande med et betalingsbalanceoverskud på mere end fire procent af BNP og på kapitalstrømme ind i lande med et betalingsbalanceunderskud på mere end fire procent.

Omfordeling nødvendig

Han mener dog ikke, at dette er den eneste ubalance i eurozonen, der truer den på sigt. For at den skal kunne fungere optimalt, bør der være en vis omfordeling inden for unionen, siger professoren.

Han var for 20 år siden med i en gruppe uafhængige eksperter, som udarbejdede en rapport til EU-Kommissionen, der undersøgte, hvordan Europa kunne indbygge en stabiliseringmekanisme i den kommende møntunion, svarende til den, der er til stede i det amerikanske system.

»Vi vurderede, at vi kunne gøre det for omkring 2,5 procent af BNP,« forklarer han og irettesætter dem, der taler om behovet for en overførselsunion.

»Det er vildledende, fordi det giver indtryk af, at der er tale om kontinuerlig omfordeling, men hvad der er brug for, er midler til at skabe midlertidig stabilisering. Vores rapport blev diskuteret af unionens statsledere og blev afvist bemærkelsesværdigt hurtigt af alle de rige lande, på hvilket tidspunkt jeg blev kvasi-skeptiker. Hvis du vil have en møntunion, har du brug for nogen omfordeling,« siger han og holder fast i, at tættere politisk og økonomisk union med en demokratisk valgt EU-kommissær, der har mandat til at beordre den fornødne omfordeling, er en nødvendighed for eurozonen.

»Uden politisk centralisering kan jeg ikke se, at den vil overleve.«

Integration = overlevelse

Han er langtfra den eneste af konferencedeltagerne, der er af den opfattelse.

»Hvordan kan vi seriøst forestille os at dette – at mødes to gange om året – vil løse eurozonens ledelsesproblemer,« spørger Berès retorisk.

Loukas Tsoukalis, præsident for Hellenic Foundation for European and Foreign Policy i Athen, er enig.

»Krisen har tvunget os til at tænke og gøre det utænkelige. Problemet er, at det måske ikke er nok. Vi har altid vidst, at national suverænitet er en relativ ting – nu ved vi det endnu bedre. Møntunionens overlevelse afhænger af en grad af politisk integration ud over, hvad vi har i dag. Nogle af os har vidst det fra starten. Den kan ikke overleve på de nuværende mellemstatslige strukturer, men mange lande er ikke parate til at gå længere. Kan vi finde en model, der kan bygge bro mellem det? Vi har ikke set den endnu,« siger han.

Andre peger dog på, at tættere integration kan være meget godt, men der kan fortsat træffes forkerte beslutninger.

Philippe Legrain mener for eksempel, at den samlede pakke af værktøjer, vedtaget for at forhindre en lignende krise i fremtiden, kan vise sig direkte hæmmende for at skabe den vækst, som er afgørende for at Europa kommer ud af krisen.

»Tyskland er fuldstændig sluppet, og med mindre og indtil dette problem bliver adresseret, vil den nye procedure være mere end ubrugelig – den vil være ekstrem farlig. Ved at give grønt lys for Tysklands overskud vil vi true euroens fremtid på lang sigt,« mener han.

»Eurozonen kan ikke komme ud af krisen gennem økonomisk stramning og ensidet tilpasning. Den har også brug for dristige tiltag for at sætte skub i investeringerne og eksporten i underskudslandene og dristige tiltag for at sætte skub i forbruget i overskudslandene.«

 

Læs 10 essays af en række højtstående politikere og økonomer om fremtidens økonomiske ledelse i EU: http://www.policy-network.net/publications/4139/The-future-of-economic-governance-in-the-EU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Olav Bo Hessellund

Tiltrængt korrektion til det ensidige billede, man normalt hører om i medierne om de "uansvarlige" sydeuropæiske landes økonomier.

Tyskland har jo haft enorme fordele af euroens indførelse i 1999, ikke mindst i form af valutasikkerhed og sparede transaktionsudgifter. Men det er ikke nødvendigvis den menige tysker, der har mærket meget til det - det er først og fremmest de store tyske eksportvirksomheder, der har høstet fordelene. Deres overskud bugner i disse år, mens den offentlige sektor skal spare og spare.

Det er noget vås, både i Tyskland og DK, at tale om, "at riget fattes penge" - pengene findes i virksomhedernes kasser.

martin jensen

Man kan nu engang ikke flette alle de lande sammen, jo før vi kommer i af EU jo bedre, hvad har vi opnået med EU ? nej vel.

Nu må tyskerne altså til at holde op med at arbejde så meget. Det ligner ikke noget. Morakkere! De stiller os andre i et dårligt lys.

@ Martin,

Lidt den samme holdning vi har her oppe i NordSjælland. Nu gider vi altså ikke længere alt det solidaritets pjat med fattige kommuner der ikke kan styre sin økonomi..

Niels Engelsted

Eksport er superfint, hvis altså det ledsages af en tilsvarende import. (Princippet om handelens komparative fordele).

Hvis importen imidlertid hænger bagefter og landet får et handelsoverskud, så betyder det bare, at det har fået et effektivt efterspørgselsunderskud, eller at den arbejdende befolkning ikke har fået deres del af de samfundsskabte overskud.

Et efterspørgselsunderskud er en lykke for bankerne, der låner folk penge til at fylde hullet ud, men det er en ulykke for kapitalismen, der ikke i længden kan køre rundt med gæld som drivmiddel.

Så det hele er de tyske arbejderes skyld, når de ikke slår i bordet og kræver deres del men tamt lader sig tryne af Harz IV og den slags neoliberalistiske finurligheder.

Hvad er der i vejen med dem? Er de ude på at underminere kapitalismen?

@Olav B. Hessellund
"Tyskland har jo haft enorme fordele af euroens indførelse i 1999, ikke mindst i form af valutasikkerhed og sparede transaktionsudgifter. "

Det har de andre Eurolande vel også ?
Faktiske bør den fordel relativt være større i de mindre økonomier.

Men fraset denne detalje, så er Grækenlands problem sq da ikke at de græske virksomheder har brugt for mange penge (eller tjent for lidt).
Grækenlands problem er statsfinanserne, hvilket jo er noget ganske andet.

Se bare på Danmerk +14 mia. på betalingsbalancen og -100 mia på statsfinanserne.

Og naturligvis kan overskuddet på betalingsbalancen ikke bare beskattes hos virksomhederne, da det meste er brugt til at nedbringe den private gæld.

Men man kan jo altid blande en masse ting man ikke forstår sammen.

Man kan jo bare se på EU og de tilhørende nationalstater som Danmark med alle dets kommuner.

Man bliver nødt til i en vis grad at udligne de store socio-økonomiske forskelle, ellers bliver store dele af landets interne økonomi destabiliseret og kollapser før eller siden med et brag der kunne vække de sidste fem kongerækker til live igen når skatterne når op på 120% i Lolland Falster og alle er skredet forlængst, imens den er 0,01% i Holte og man har sat kommunalgrænsevagter op for at holde de savlende horder ude.

Se det i øjnene, uden industriproduktion og handelsoverskud er der i den sidste ende ikke penge til alt det andre.. Sværere er det ikke..

Henrik Klausen

Grækenland er det eneste land, der kom i problemer med offentlig gæld før Lehman-krakket. Jeg ved ikke om nogle her kan huske boligboblen, men det begyndte faktisk med en gældsboble i den private sektor, ikke den offentlige - selv om Det Blå Europa gerne vil tro andet.

Det efterfølgende fald i forbrug skabte arbejdsløshed og derefter offentlige underskud. Få rækkefølgen i orden. Læs også alt Martin Wolf i FT skriver.

ft.com/intl/comment/columnists/martin-wolf

Grækenland har måske den højeste offentlige gæld... men danskerne er bland dem med den højeste personlige gæld.. så kan man spørge sig hvad der på den lange bane er værst...

Olav Bo Hessellund

@Egon Maltzon:

Min pointe er politisk: Tyskland har indtil nu afvist, at landets eksportøkonomi med løntilbageholdenhed i 00’rne, lav efterspørgsel og lav import har bidraget til at skabe ubalancer i eurozonen.

Når man ser på landenes betalingsbalancer er det meget svært at godtage dette argument. Siden euroens indførelse har kurven for Tysklands handelsoverskud i forhold til BNP kun bevæget sig i én retning, nemlig opad, hvorimod de sydeuropæiske landes har bevæget sig nedad.

Markederne rundt om i verden forudsatte indtil Lehmann Brother-krakket i 2008, at Tyskland ville stille sig solidarisk med de øvrige EU-lande, når det gjaldt disse landes statsgæld. Men det gjorde fru Merkel som bekendt ikke, da det kom til stykket. Og så kom der for alvor gang i den krise, vi stadig befinder os midt i – en krise, kendetegnet ved Tysklands armvridning på de sydeuropæiske lande om at gennemføre drastiske nedskæringer i deres offentlige budgetter, så de tyske og franske banker kan få nogle af deres penge tilbage og de facto fyring af statslederne i Grækenland og Italien.

Som sagt, det her handler om politik. Det er tysk erhvervsliv, der indtil nu har profiteret af euroen – og så er det vel også rimeligt, at de betaler nogle af deres gevinster tilbage, vel at mærke hvis de vil sikre sig et stabilt EU. Tyskland spiller meget højt spil i denne tid, både med EU's fremtid og med befolkningernes levevilkår, og det i en grad, så det er helt uforudsigeligt, hvad de politiske konsekvenser vil blive.

Niels Engelsted

Chris, du siger at uden et handelsoverskud går det ikke. Men det er det samme som at sige, at hvis nogen ikke accepterer et handelsunderskud, så går det ikke. Kort sagt, det går ikke. For du forestiller dig vel ikke, at alle kan have et handelsoverskud?

@ Niels

Nej fordi i den globale økonomi er det 'the survival of the fittest' lige meget om du kan li' det eller ej.. Vi kan ikke leve af at klø hinanden bagi..

Niels Engelsted

Chris,og hvem er så de, der fortjener at gå under i den globale kamp for tilværelsen? Og kan det iøvrigt ske uden omkostninger for os andre? Jeg syntes, at din forståelse er både ekstremt forsimplet, yderst kortsigtet og unødigt barnagtig, Det er et held at du har hele finanskapitalen på din side. Men lad os nu se, hvor længe den overlever.

@ Niels,

Desværre (måske) er det den enkle matematik vi må se i øjnene.. Der skal flere penge ind end der går ud.. Jeg har ikke en naiv forestilling om national økonomi og vil ikke postulere din er uvidende.. Og DU er også en del af finanskapitalet hvis du har en pensionsopsparing for eksempel.. Like it or not,.

Chris.. det kan man faktisk godt og det har vi også gjort meget længe her i Danmark. Det handler bare om at man bytter penge, som staten så kræver ind via skatter og afgifter og får det hele hjem igen i syvende led og fordeler det en gang til. Det er faktisk hvad løst anslået 95% af Danmark lever af. Så er der 5% der sender lidt flere penge ind i systemet via eksport udenfor EU/Turisme og det kører rundt, rundt, rundt. Det er også kendetegnende ved de fleste velfungerende samfund at de har relativt høje skatter og afgifter netop for at kunne gøre det og det kan være meget farligt med lave skatter og afgifter så pengene ryger ud af landet eller ender i Von Ands pengetank hvor de ingen nytte gør eller værdi har.. En frisør, eller taxachauffør, eller direktør for iss bidrager faktisk ikke med noget som helst og lever så at sige, af andres penge. eller rettere, alles penge. Det er ikke 'survival of the fittest' som en eller anden forskruet darwinistisk tankegang, det er nemlig dem der bedst kan organisere og tilpasse sig der har de bedste vilkår. Såvidt kunne vi faktisk leve uden penge, da vi kan producere vores egen mad og drikke. Også derfor man tænker 'grønne reformer' så man kan blive selvforsynende på energiområdet og slipper for den udgift hvilket øger velstanden/forbedrer vilkårene.

@ Martin

Du siger det selv...

'så pengene ryger ud af landet'
'vi kan producere vores egen mad og drikke'
'så man kan blive selvforsynende på energiområdet'

Alt sammen en bedre betalingsbalance..

Niels Engelsted

Chris, det er ikke rigtigt, at økonomi--samfundets stofskifte--med nødvendighed er et nulsumsspil, hvor nogle må tabe, hvis andre skal vinde.

Det gælder måske for den spekulative del af finanskapitalen, hvor den engelske befolkning måtte lide et stort tab i velfærd, da Soros spekulationer mod pundet lykkedes, eller hvor de danske pensionistopsparere, du taler om, ufrivilligt mister store værdier, når hedgefondene med held shorter deres Vestasaktier.
Dette lever rigtig nok op til de blodige darwinistiske forestillinger, du gør dig, hvor det handler om, at rive øjenæblerne ud på modparten, som Greg Smith fra Goldman Sachs beskrev det i New York Times igår.
http://www.information.dk/296037#comment-535713

Men kapitalisme er ikke i sig selv et nulsumsspil. Alle kan vinde ved kapitalisme, hvad de da også har gjort i de sidste 200 år. Kapitalismens problem er en logisk brist. Som al økonomi er kapitalismen funderet på merarbejde (at nogen producerer mere end de konsummerer), hvorved der opstår et overskud. I kapitalismen skal dette overskud realiseres på varemarkedet ved, at nogen køber varen. Imidlertid ligger det i selve kapitalismens princip, at varens værdi er større en arbejdslønnen, hvorfor arbejderne ikke kan aftage hele produktionen, hvorfor hele processen med nødvendighed går i stå. (I den udstrækning folk ikke lokkes til at optage lån, men også gældsbjerget kan blive for stort).

Selvfølgelig kan kapitalisterne selv spise det overskydende merprodukt, men hvor mange yachts og jetfly kan de overkomme, og under alle omstændigheder ville det ikke længere være kapitalisme, men snarere en slags feudalisme. Og så kunne man alligevel være bedre tjent med kommunisme, der hverken er et nulsumspil eller har den indbyggede logiske brist som kapitalismen.

Den er mindre effektiv, vil du sikker sige, og vil derfor ikke kunne klare sig i din klodernes kamp, og det har jo ihvertfald vist sig rigtigt nok. Indtil nu, hvor effektivitet og vækst ikke længere er en overlevelsesparameter, men snart snarere det modsatte.

Og så undskyld hvis jeg var unødigt uforskammet.

Chris..

Det er ikke en konkurrence. Det er en udveksling af varer.Hvis vi bliver selvforsynende på energiområdet, betyder det bare at vi kan bytte evt. varer vi har i overskud, for andre varer vi gerne vil have og heller ikke er afhængige af at andre forsyner os med dem hvilket giver forsyningssikkerhed. Derudover er 'grøn energi' mere bæredygtigt også om 100 år, end begrænsede ressourcer som olie, gas osv. Så kan vi jo bytte vindsolbølgeceller for .. jeg ved ikke, sytten jomfruhummere og en flaske af den gode franske.

Men ellers behøver vi jo ikke producere noget udover hvad vi har brug for, og gerne vil have. Alle andre der ikke er behov for til den produktion/service kan sådan set bare daske rundt nede på hjørnet eller lære om deres indre sommerfugl, uddanne sig, finde på nogle gode ting for andre i samfundet, gå op i politik og den slags, imens omfordelingscirkus a/s kører rundt så alle har til dagen og vejen..Penge er på den måde bare et middel, de er værdiløse hvis de ikke skifter hænder og du ender som Kina der ikke kan bruge deres dollars i nogen større stil da det ville skabe hyperinflation og sende usa ud i en statsbankerot.

Mht. EU så er problemet, at Tyskland har gjort det samme som Kina, og skrabet Euro til sig fra alle andre lande. Så pengene er forsvundet ud af dem og de vil ikke have nogen varer til gengæld men stadig gerne bytte deres varer væk for Euro. Så de destabiliserer/gældsætter faktisk hele realøkonomien omkring dem, fordi de vil lege Von Ands Pengetank. Men jeg har dem nu også mistænkt for at de gerne vil se EU kollapse.. hvilket det vil få det til før eller siden.

Så nej, det er ikke 'survivial of the fittest'. Det er blot det miljø som kapitalismen selv skaber hvor den tager med den ene hånd, og giver mindre tilbage. Det er et indbygget system default hvor kapitalismen så at sige er sin egen værste fjende. Men nu har man lige smidt et par tusinde milliarder euro ud og udvandet værdien af alle eksisterende euro. Så nu er kapitalismen fattig igen og kan æde mere af sig selv op - indtil næste gang.

Henrik Klausen

Niels, du er alt for flink.

Anyhoo: Det bør bemærkes, at Danmark fører en pengepolitik henad Kinas, idet Nationalbanken i læ af ØMU-samarbejdet holder kronens værdi nede for at støtte beskæftigelsen og økonomien. Hvis alle lande gjorde det samme, kunne vi hurtigt blive fattige.

Sten Christensen

Det er jo helt fint med sådan en tabel, så kan vi rigtigt skyde på tyskerne, det er simpelthen deres skyld det hele, de rager til sig, basta!
Men, men, men tager man nu med den ene hånd fat om regnestokken og regner lidt så fremkommer der et lidt andet billede.
Billedet af en hollænder, en svensker og en dansker der blot sidder og kradter ind! Det er jo trods alt Holland, Sverige og Danmark der suverænt har de største overskud pr. person, væsentligt højere end Tysklands.

SC
.

@Sten Christensen
Det er helt korrekt, der er flere om det. Nu er Tyskland den største, og den der betyder mest. Men det betyder ikke at alle andre er uskylden selv.

Man må vist desværre erkende, at mange velfærdsdanskere minder om bananfluer i deres perspektiv!

"det er jo gået godt i min tid, så alt må jo være godt....!?"

Sten Christensen

Martin Skov
Tjaeh sikkert er de det, men de importere jo også mest, som nation!
Der må i analyser tages højde for produktionens størrelse, ellers ender man jo ud i at Tyskland og Tyskeren kan blive udråbt som skurk bare fordi de er de fleste og at Luxemburg og Luxemburgianeren bliver udråbt til engel fordi de er mindst, men i virkeligheden er det Luxemburg der er suverænt rigest, og luxemburgianeren der suverænt har kradte mest til sig.
SC
.