Fra køkkenet breder duften af stegt kalkun sig til resten af huset, og den store families mange stemmer flyder sammen til en hjemlig pludren. Dagen efter begynder fasten, som er en tradition fra den katolske kirke, der skal minde de troende om de 40 dage, Jesus tilbragte i ørkenen inden korsfæstelsen, og familiens maver skal fyldes med kød, inden den står på grøntsager under hele fasten, som traditionen foreskriver.
Tilbagelænet og afslappet i stuens sofa fortæller 32-årige Ramy Sameer om de angstfyldte dage for et år siden, da han flygtede over hals og hoved fra Bagdad til Ankawa lige udenfor Erbil, hovedstaden i Irakisk Kurdistan. Ramy var lige kommet tilbage til Bagdad fra et treårigt Ph.d.-ophold i Beijing og skulle fortsætte sin karriere som underviser på universitetet, da han fik post.
»Jeg modtog en kuvert uden afsender med et brev og to patroner. I brevet stod der, at hvis ikke jeg forlod mit hus inden 48 timer, ville jeg blive slået ihjel. Så jeg pakkede mine ting, mit pas og tog afsted med det samme,« fortæller han.
Antal halveret
Ramy er bare en af de mange tusinde kristne irakere, som gennem de sidste ni år er flygtet fra deres hjem, fordi de har følt sig i livsfare i Iraks sekteriske konflikter. Forfølgelse af kristne har fundet sted siden 2003 med særligt voldelige perioder i 2008 og starten af 2010. Men ifølge International Organization for Migration, som arbejder med internt fordrevne irakere, er flygtningestrømmen taget til siden en ekstremistisk islamisk gruppe i oktober 2010 angreb katedralen Saidat-al-Najat i Bagdad og dræbte mindst 58 kristne.
Angrebet blev starten på en mere intens forfølgelse, som spredte sig til andre byer i Irak. I Mosul har der været tilfælde, hvor personer med kristne navne på deres id-kort er blevet henrettet på åben gade. Flere politiske ledere har opfordret kristne til at flytte til de mere sikre nordlige områder, indtil situationen er stabiliseret, og det har også bidraget til følelsen af frygt. Der findes ikke præcise opgørelser over, hvor mange kristne der er flygtet, men flere kilder anslår, at omkring 500.000 personer er flygtet til udlandet – en halvering af antallet af kristne. Og så er der alle dem, der, ligesom Ramy, søger til Kurdistan i det nordlige Irak, hvor der findes organiserede kristne samfund, og hvor kristne traditionelt har kunnet leve i fred.
Manglende beskyttelse
Den sekteriske forfølgelse og volden i Irak er del af en mangesidet ideologisk-religiøs, økonomisk, etnisk og kulturel konflikt, forklarer lederen af forskningscentret Iraq Institute For Strategic Studies i Beirut, Faleh Jabar.
»De kristne bliver hovedsageligt angrebet af al-Qaeda, som dræber folk fra andre religioner og sekter af ideologiske og religiøse grunde. Men der findes også Shia-militser, som har et økonomisk incitament til at skræmme kristne væk fra deres boliger og forretninger for at overtage dem. Atter andre forsøger at forhindre de kristne i at sælge alkohol, som de historisk har haft lov til.«
På Ramys Sameers gamle gade i Bagdad boede der tidligere 70 kristne familier, men nu er alle flyttet væk undtagen en enlig mand, der lever i stor usikkerhed, fortæller han. Det er et af de største problemer for de kristne i Bagdad og andre steder, at de ikke bliver beskyttet tilstrækkeligt af regeringen og de statslige institutioner.
»Staten er fraværende i mange områder, og nogle steder er politi og sikkerhedsstyrker endda med til at diskriminere de kristne. De kan være lige så sekteriske, som dem der angriber de kristne, og er derfor ligeglade med efterforskningen,« forklarer Faleh Jabar.
Guds alkoholbutik
Ankawa ligger kun 15 minutters kørsel fra centrum af Kurdistans hovedstad, millionbyen Erbil, og der vil ikke gå lang tid, før forstaden bliver til en bydel på grund af Erbils eksplosive vækst. Der har boet kristne i Ankawa uafbrudt siden det første århundrede, og det har sat sit præg på byen med omkring 40.000 indbyggere midt i det muslimsk dominerede område. Her er selvfølgelig en del kirker med forbindelse til de forskellige kristne sekter, som assyrere, kaldæere og armenere, men mest slående er det, hvor mange butikker der sælger alkohol. Midt på hovedgaden ligger Lords Shop med et imponerende udvalg af spiritus, og det er en ’herre’, de fleste kan blive enige om, for her kommer både kristne og muslimer for at forsyne sig med våde varer. Ellers er Ankawa mest kendt som et velstående og fredelig tsted, og her har Ramy fundet et nyt og trygt hjem.
»Jeg flygtede til Ankawa, og efter et år blev jeg gift og købte et hus. Det er et dejligt og sikkert sted, hvor jeg har mange venner og familie. Det kan overhovedet ikke sammenlignes med Bagdad,« siger han.
Og det er noget, som tiltrækker mange kristne, fortæller Saadi Almaleh, der er en slags kulturminister for de kristne i Kurdistan og bor i Ankawa, mens han viser rundt i et af byens nybyggede kvarterer. Ensartede typehuse i lange rækker, som bebos af tusinder af tilflyttere fra hele Irak. Men det koster penge, som det kan være svært for tilflytterne at skaffe.
»Nogle af dem har solgt deres hus, hvor de kom fra og kan købe et nyt her. Men andre må leje et hus, og det er meget dyrt. Huspriserne er steget 2-300 procent de seneste år på grund af efterspørgslen,« fortæller Saadi Almaleh.
Nødvendig ændring
Efter amerikanernes tilbagetrækning fra Irak i december sidste år, er frygten for nye borgerkrigslignende tilstande blevet luftet fra flere sider. En frygt, der fik fornyet kraft på årsdagen for amerikanernes invasion den 20. marts, hvor mindst 45 mennesker blev dræbt i tolv koordinerede bombeangreb over hele Irak.
Faleh Jabar er enig i, at det er en eksplosiv situation: »Amerikanernes tilstedeværelse var et politisk redskab, der kunne hjælpe til at skabe sikkerhed. Nu er deres indflydelse lig nul, så de interne irakiske dynamikker blev sluppet fri,« forklarer han.
Det har fået minoritetsgrupper som de kristne til at frygte, at de vil blive klemt endnu mere af de dominerende shia- og sunnigrupper. Og det er en reel angst, mener Faleh Jabar. Men man kan nå langt med beskyttelsen af de religiøse minoriteter, hvis man for alvor fik skrevet beskyttelse af minoriteterne ind i den irakiske forfatning, hvor der i dag er et konstitutionelt vakuum og ingen lov, der kan straffe opfordringen til vold mod f.eks. kristne: »Det er et problem, fordi der i nogle moskeer bliver agiteret voldsomt imod de kristne døgnet rundt, og de bliver udnævnt til legitime mål for vold. Det er ekstremister både med ord og våben, men der findes ingen straffemuligheder i loven,« fortæller Faleh Jabar.
Kristen mellemstation
I gamle dage lå Ankawa centralt placeret på Silkevejen, og handelsmænd fra hele Mellemøsten passerede igennem, når de transporterede varer til resten af verden. I dag er byen ifølge Saadi Almaleh i fare for at blive en mellemstation for de kristne, inden de rejser videre til udlandet, selvom byen indtil videre er et sikkert sted.
»Jeg tror ikke, at Ankawa bliver ved med at være kristen. For når de andre grupper slås i Irak, er det altid de kristne, der kommer i klemme. Om 50 år er vi her ikke mere,« lyder Faleh Jabars pessimistiske forudsigelse.
Men Ramy Sameer er ikke umiddelbart på vej væk.
»Jeg tænker ikke på at forlade Ankawa. I hvert fald ikke hvis forholdene fortsætter med at være, som de er i dag. Her kan man gå i fred på gaden uden at blive kidnappet eller slået ihjel,« siger han og rejser sig for at sætte sig til bordet med kalkun i køkkenet.
Religionsfriheden kommer nok først til at gælde overalt, den dag religion er blevet helt afskaffet !
stakkels mennesker, og jo det der med religionsfrihed gælder i de fleste overvejende kristne lande, tjek selv, men det gælder nærmest aldrig når man taler om et muslimsk land.
I Indonesien er der det til dels, men det er ikke tilladt at gifte sig med en anden religiøs gruppe og de børn, der kommer ud af disse forhold, har intet statsborgerskab, og tæller som ikke eksisterende mennesker...!
Islam og de muslimske ledelser rundt omkring i verden gør også ofte det, som med Kopterne i Egypten , at liven ser rigtig ud, men alt hvad de ansøger om tilladelse trækkes ud i årtier, og ind i mellem tvangsgiftes koptiske piger med muslimske unge mænd i det skjulte og forhindres i kontakt med deres egne forældre...
rettelse ..... ;at loven ser rigtig ud men alt hvad de.....
Iraks kristne befolkning tæller omkring 750.000 mennesker ud af 26 millioner indbyggere, og disse fredelige borgere har været udsat for en omfattende morderisk fatwa siden 2007, iværksat i fællesskab af shiamuslimerne og sunnimuslimerne, der truer alle kristne i landet med fratagelse af deres private ejendom og henrettelse på stedet, hvis de ikke omgående konverterer til islam, og hverken EU eller FN har på noget tidspunkt officielt fordømt denne fatwa.
Det er på alle måder et skræmmende fremtidsperspektiv for vores børn og børnebørn i det nuværende grænseløse overvejende kristne Europa, og man stiller uvilkårligt spørgsmålet til samtlige folkevalgte politikere om, hvorfor de bare stiltiende bøjer hovedet for denne snigende religiøse fanatisme, i stedet for at forsvare vores opbyggede demokratiske og sekulære værdier gennem flere hundrede år.
Vesteuropas demokratiske nationer lever allerede nu med voldsomme problemer på grund af u-integrerbare muslimer fra blandt andet Irak og Mellemøsten samt Afrika, der insisterer på at leve i deres eget multikulturelle og religiøse univers med Koranen som katalysator i hverdagen, alt imens mange af dem lader sig økonomisk livsforsørge gennem de enkelte kristne landes førte politiske velfærdspolitik.
En af mine gode muslimske bekendte fortalte mig under en længere samtale for nylig, at vi kommer til at opleve de samme omfattende forfølgelser af kristne i Europa om føje år, når der er strømmet et par millioner flere muslimer ind fra det afrikanske kontinent, hvis ikke de europæiske demokratier snart èn gang for alle griber fat i den religiøse og kulturelle racisme, som der beviseligt udøves af muslimer over for kristne på mange niveauer i de europæiske samfund.
Denne muslimske bekendt er mest rystet over, at de vesteuropæiske politikere med EU i spidsen bare dukker hovedet for den snigende islamisering af Europa, nøjagtig som den tyske magtelite bøjede hovedet for nazismens rædsler efter Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933, fordi det medfører et liv med politisk og religiøs enhed under tvang for vores efterkommere, hvis de nuværende europæiske folkevalgte politikere ikke vil bekæmpe den fascistiske side af islam.
- Langt de fleste muslimer i verden hader alle jer kristne, udelukkende fordi I overhovedet eksisterer. De hader jer, fordi I er anderledes end dem. Men først og fremmest hader millioner af muslimer jer, fordi de mener, at de med Koranen er hånden er i deres gode ret til at hade jer, for det ”hjernevasker” alverdens imamer og muftier dem til at tro. Og dèt bliver det kristne Europas undergang, hvis de folkevalgte europæiske politikere ikke snart får stoppet den politiske berøringsangst over for politisk islam og sætter nogle klare grænser for, hvad I vil finde jer i fra muslimske indvandrere og flygtninge.
Dette er sagt anno 2012 af en god muslimsk bekendt i Danmark, som elsker og respekterer vores lille nation og dets befolkning overalt på jorden, fordi vi gennem mere end 20 år har givet ham og hans familie et civiliseret og fredeligt liv. Men som mange andre herboende fredselskende muslimer er han alvorligt bange for, at det om få år er alle de u-integrerbare fanatiske religiøse muslimer som blandt andet salafisterne, der går fysisk til angreb på os etniske danskere og tvinger os til at konvertere til islam, hvis samfundsstrukturen og retsstaten pludselig bryder endegyldigt ned på grund af for eksempel nationaløkonomisk sammenbrud.
Jeg græder ved tanken om dette mulige scenario.
Jamen altså, Information, nu skal I ikke forvirre kernesegmenterne.
Det er måske tusinder af nyrupister og allierede fra flygtninge-indoktrinernes overdrev, hvis hele verdensbillede bryder sammen af den slags dækning, - ja alt hvad de har 'stået for' i hele deres voksne forvirrede liv, hvis de var i den påvirkelige alder imellem 1985-2001 ?
Krænkelse af tro og kultur om noget er. Og hvad med udgifterne til psykologhjælp og lykkepiller...
Nå ja men det manglede da også bare.
Et ondt spørgsmål:
Havde de kristne det bedre under Saddam Husseins herskab?
Endnu en udokumenteret artikel, der er bygget på tvivlsomme udtalelser, rygter og tomme påstande. Jeg kan lige så godt lave interview med en fra al-Tahrir gruppen i Danmark, og giver et dæmonisk billede af dagens Danmark! Jeg kan også interviewer Farshad Kholghi og gør Danmark til et paradis!
Jamen, USA og sine terrorister, heriblandt, al-Qaida, har slået flere hundrede tusinde muslimer ihjel i Irak, med bl.a. bilbomber. Så selvfølgelig bliver også nogle kristne dræbt.
Hvor er de 500.000 kristne henne, som er flygtet fra Irak? Der må altså være en grænse for løgne og bedrageri!
Det lille kristne mindretal i Irak har levet i landet siden tidernes morgen i fred og samekistens med alle andre. De betragter sig som iraker, taler arabisk, bliver behandlet på lige fod med alle andre, og intet problem har ud over det er fælles for alle. Men jeg kan godt forstå at der brød i det at skrive om kristnes ”problemer” i mellemøstlige lande. Tidligere var det fokus på de iranske jøder og kristne, men uden held, for disse udtrykte deres tilfredshed og viste finger til de provokerende journalister og deres medier. Så kom fokusset på Ægyptens kristne, men det viste sig at være hykleri i samarbejde med vestens darling Saudi Arabien. Og nu er det Iraks tur. Skriv, skriv hvad I vil! Der er jo dollars i det! Puds til religiøs-konflikter, det er også et arv fra DF, der er praktiseret længe i Danmark!
Hvor stortrives minoriteter i det hele taget? -mens vi peger videre.
Sekteriske myrderier og mishandling af ens medmennesker er modbydeligt lige meget hvor i verden det sker. At udpege en minoritet som fjenden har altid været god latin, når man skulle tromme folket sammen om en politisk svag sag! Desuden spiller uvidenhed en betydelig rolle, så også her gælder det om oplysning, oplysning og mere oplysning.
Historien passer meget dårligt med det billede mine irakiske venner tegner af Irak. Bla. ved jeg af flere er flyttet ind i de "kristne" dominerede bydele, fordi der er forholdsvis fredeligt. Jeg har talt med kristne irakere der hverken ser deres hverdag bedre eller dårligere end enhver anden iraker.
Mansour:
Resultatet af en enkelt søgning på Google eller Youtube på "Saidat-al-Najat" viser tydeligt, hvor tvivlsomme og tomme, dine egne påstande er.
Du spørger, hvor den halve million kristne irakere er flygtet hen. Det kan jeg i sagens natur ikke svare på, men jeg kan dog berette, at en del af dem bl.a. er flygtet til Danmark, hvor de har søgt om asyl under henvisning til deres religiøse tilhørsforhold.
At muslimer ikke forfølger kristne i de muslimske lande er lidt af en påstand. Selv på asylcentre i Europa udsættes kristne for overgreb begået af muslimske asylansøgere - søg på Youtube, hvis du er i tvivl.
Jeg kunne også tale lidt om jødernes situation i noget så nærværende som Malmö. Jeg kan røbe, at de ikke føler sig chikaneret og truede af kristne, hinduer, buddhister, agnostikere eller ateister (eller Sverigesdemokraterne). Så må du selv tænke dig til, hvem det er, der har så svært ved at acceptere jødernes tilstedeværelse i Malmö.
Alt i alt forekommer det mig at være omgærdet med en særdeles liden troværdighed, at det kun skulle være i Europa, at religiøst forstyrrede personer udsætter jøder og kristne for overgreb i form af trusler og vold.
Thomas Holm spørger:
"Havde de kristne det bedre under Saddam Husseins herskab?".
I følge artiklen er forfølgelsen af de kristne sat ind efter Saddams fald.
Men hvem havde det egentlig godt under Saddam; udover hans udvalgte ?-
En parrallel til Syrien er, at kristne mindretal håber på at Assad forbliver ved magten; De frygter muslimsk forfølgelse hvis han falder.
Maya:
Tja Irakisk gift og bosiddende i Irak, så jeg tør godt udtale mig om landet. Jeg har en del muslimske venner lige som jeg har en del kristne venner hernede.
Og nej, efter gentagende gange at have set hændelser i landet, for sidenhen at have læst om dem i danske aviser, så tror jeg ikke nødvendigvis at journalister sætter sig ind i de historier de gengiver.
Hvad er dit erfarings grundlag om Irak?
Den danske løsning:
De kan bare erklære sig som ateister, og gå rundt med Muhammed-tegningerne optrykt på t-shirten.
Det er muligt, de bliver nakket, men så tæller det ikke med som forfølgelse af kristne (der jo godt kan lide det der med martyriet) men som forfølgelse af ateister.
Man kan smugtræne ved at iføre sig rygmærker, der forhåner Hells Angels - og i en periode bevæge sig rundt i ytringsfrihedens hjemland Danmark - - helt alene....
Har man ikke mod på det, er man ikke klar til at tage til Irak.
Maya:
Feks. når man gentagende gange høre om kampe mellem Shia og Sunni i Irak, opfatter man udefra landet særdeles delt, men i praktis så er der på det folkelige niveau ikke den opdeling, folk på gadeplan, gifer sig stadig på kryds og tværs, folk lever ikke opdelt som det var indtrykket at de ville da kampene stod på det højeste.
En anden ting, er den stigende tillid til myndigheder så som politiet, for et par år siden, var det meget få ting folk ville melde til politiet, først fordi det kostede bestikkelse for at få dem til at udføre deres arbejde, og fordi det direkte kunne være farligt, feks. kunne en voldtaget kvinde, der ville anmelde voldtægten risikere at blive voldtaget af politiet, nu stiger tilliden og folk tør rent faktisk anmelde ting, ligesom de har en tro på at det rent faktisk hjælper at benytte politiet.
Det er stadig farligt, og der er stadig vold, men den er kraftigt faldende, og kan efterhånden bedre spottes. Det er stadig ikke fornuftigt at stille sig i store køer uden for offentlige bygninger, da de er fortrukne mål for terror aktioner, men det er blevet en del bedre end det var for et par år siden.
Der er ingen tvivl om, at der stadig er meget vold i Irak, og det vil der formodentligt være en del år frem i tiden. Den oprydning der nærmest er en naturlov efter et diktatur falder, har været holdt på vågeblus mens koalitionens styrker har været i landet. Den skal først til at afspilles i fuld flor nu. Ligger man dertil at man rev hele den offentlige struktur ned, incl. de krævede magtapparater, som skal genopbygges fra nulpunkt, så må man forvente en del lovløshed i landet.
Abdullah Jensen , okay, ja men så tror jeg på dine oplysninger, ikke at du nødvendigtvis har det overordnede perspektiv, men du ved ihvert fald en hel del om Iraks hverdag og mennesker der, jeg kender nogle personer fra Irak, det er alt hvad angår min personlige viden, det er nu også mere når personer bare sådan en mass underkender artikler skrevet at journalister på store aviser at jeg mener at mange kritikkere sansynligtvis ikke selv ved en dyt mere end journalisten, som naturligtvis ikke er ansat til at sidde og finde på historier, det er daheldigvis ikke nødvendigt med regulær journalistiske propaganda fabrikation a la de mennesker som Irans styre har plantet rundt omkring i forskellige lande som deres forlængede arme og propaganda-maskiner.
Når en person aldrig forholder sig kritisk til et styre i sit eget fædreland, er han enten håbløste "blåøjet" eller også en af styrets håndlangere....og derfor planter jeg Maonsour i en af disse to kategorier, men hælder mest til den sidste, da han jo er god til at formulere sig og umuligt kan være så "blåøjet" at han ingen fejl kan se ved det Iranske styre overhovedet...Måske han er hjernevasket over mange år eller i familie med en af dem på toppen af magten dernede...og så skal man jo smøre sin vej for familien og sådan... i et land hvor man dårligt nok må sige sin egen far imod...!
Det er ikke blot i Mellemøsten og Egypten, i de efterhånden få lande der stadig måtte have mere end 1% ikke-muslimer i befolkningen, der oplever religiøs forfølgelse.
Lande i Sahel-bæltet i Afrika og i Nigeria, hvor muslimske og ikke-muslimske grupper grænser op til hinanden, oplever for tiden hyppige angreb på kristne og animister.