Læsetid: 7 min.

Kampen om jord og vand er gået ind på en trængt planet

Private investorer og lande, der som Saudi-Arabien og Kina har valutaoverskud, men knaphed på fødevarepotentiale, er i kapløb om at opkøbe enorme arealer i fattige u-lande
Suri-hyrdefolket har levet med deres kvæg i det sydvestlige Etiopien i århundreder. Nu betyder den globale kamp om jord, vand, fødevareproduktion og biobrændstof, at udenlandske investorer rykker ind og overtager jorden til industriel landbrugs- og plantagedrift. I Suriernes område har malaysiske og saudi-arabiske investorer fået licens til store oliepalmeplantager. Det betyder konflikter – en konflikt som for nylig kostede 31 Surier livet.

Suri-hyrdefolket har levet med deres kvæg i det sydvestlige Etiopien i århundreder. Nu betyder den globale kamp om jord, vand, fødevareproduktion og biobrændstof, at udenlandske investorer rykker ind og overtager jorden til industriel landbrugs- og plantagedrift. I Suriernes område har malaysiske og saudi-arabiske investorer fået licens til store oliepalmeplantager. Det betyder konflikter – en konflikt som for nylig kostede 31 Surier livet.

Katie Sharpe

8. marts 2012

Saudi-Arabien har masser af olie, sand og penge. Hvad man savner er vand og fødevarer. Så hvad gør man? Man investerer sine oliemilliarder i frugtbar jord og vandressourcer rundt om i verden.

Tag de saudiske projekter i Etiopien. I den vestlige Gambella-region har selskabet Saudi Star for knap 10 dollar pr. hektar pr. år købt brugsretten de næste 60 år til et areal på 10.000 hektar. Formål: at dyrke ris til saudierne selv og til anden eksport, kun med salg af de dårligste kvaliteter ris til det etiopiske hjemmemarked.

Den store risfarm, der skal kunstvandes ved omledning af vand fra floden Alwero, er imidlertid blot begyndelsen for Saudi Star. Selskabet, ejet af en af de rigeste mænd i Saudi-Arabien, sheik Mohammed Hussein Al Amoudi med etiopiske rødder, meddelte i marts 2011, at man vil investere yderligere 2,5 mia. dollar i etiopiske risprojekter med henblik på at producere en mio. ton ris og tjene en mia. dollar årligt.

Ifølge sheikens hjemmeside har man i alt »lejet 500.000 hektar ikke-udviklet etiopisk landbrugsjord til produktion til eksport og hjemmemarked af ris, sukker, spiseolie, korn og andet.«

Ifølge andre kilder er sheikens kontrol med dette areal – langt større end Fyn – ikke endelig godkendt endnu, men den etiopiske regering er yderst samarbejdsvillig over for saudiske og andre udenlandske selskaber, der vil købe adgang til jord og vand. Faktisk afgik den første last af ris dyrket på saudiskejede farme i Etiopien til Saudi-Arabien allerede i foråret 2009. Det var første resultat af den saudiske regerings strategi fra 2008 om at udfase egne vandkrævende produktioner af kornsorter, sojabønner m.m. og i stedet begynde at dyrke »strategiske fødevarer« i andre lande.

Det saudiske udenrigsministerium »stiller lånefaciliteter til rådighed for saudiske investorer i landbrug i udlandet« med fokus på »lande med lovende landbrugsressourcer og velvillige regeringer« og med saudisk »frihed til at vælge afgrøderne«, som det hed på det saudiske udenrigsministerium s hjemmeside.

Hvad den etiopiske regering angår, er den ivrig efter at tiltrække udenlandske investorer, der kan tilføre landet kapital og udvikle landområderne. I Gambella-regionen er 42 pct. af arealet enten i udbud eller allerede lejet ud, og på landsplan har regeringen siden 2008 overdraget brugsretten til 3,6 mio. hektar – lidt mindre end Danmarks areal – og stillet yderligere 2,1 mio. hektar i udsigt for private investorer. Det oplyser organisationerne Human Rights Watch og Oakland Institute, der begge har undersøgt området. Etiopen har rullet »den røde løber ud for industrien«, noterer Felix Horne, forfatter til Oaklands rapport om udviklingen i Etiopien.

Også landbrugsinvestorer fra Emiraterne, Storbritannien, USA, Østrig, Tyskland, Italien, Holland, Indien og Israel er til stede i Etiopien – de fleste med projekter for dyrkning af afgrøder til biobrændstof.

Ressourcekolonisering

Det, der foregår i Etiopien, er del af det globale fænomen, der i dag går under betegnelsen land grab og water grab, at rage jord og vand til sig. Et udtryk for den systemkrise for den globale vækstøkonomi, der er under udvikling i takt med, at grænserne for oliereserver, frugtbar jord, vand m.m. rykker nærmere og undergraver økonomi og forsyningssikkerhed.

»Ressourcekolonisering« kalder Yvo de Boer, specialrådgiver for revisionskoncernen KPMG og tidligere chef for FN’s Klimasekretariat, det kapløb, der er i gang om klodens endnu uudnyttede dyrkningsarealer og vandreserver.

»Der var en periode, hvor Europa outsourcede sin energiintensive industri til udviklingslande. Nu er vi i ny en situation, hvor et antal vækstøkonomier nærmest outsourcer deres ressourcemæssige forsyningssikkerhed til andre dele af verden,« siger de Boer til Information.

Det er således vækstøkonomier med mangel på dyrkningskapacitet eller vand, men til gengæld valutaoverskud såsom Saudi-Arabien, Kina, Sydkorea og De Forenede Arabiske Emirater, der er blandt de mest offensive investorer. Saudierne er i dag til stede som investorer i Egypten, Sudan, Tanzania, Indonesien, Argentina, Etiopien samt på vej i Tyrkiet, Sri Lanka, Mauretanien, Pakistan m.fl. Endnu større i form af erhvervet areal er Kina, der allerede i 2009 kontrollerede over 6,5 mio. hektar fordelt på Afrika, Sydamerika, Asien og Østeuropa.

Ifølge det såkaldte Land Matrix Project, der med støtte fra bl.a. EU søger at registrere samtlige købs- og lejeaftaler, er der i det seneste årti indgået eller forhandlet om aftaler for et samlet areal på godt 200 mio. hektar – næsten 50 gange Danmarks areal og med langt over halvdelen i Afrika. Alene for de seneste fem år har Land Matrix Projektet registreret over 400 tilfælde af storstilet land grab med udenlandske investorer i 66 forskellige lande.

Drivkraften bag investeringskapløbet er trefoldig, påpeger FoodFirst Information and Action Network (FIAN), internationalt netværk for 45 lokale organisationer, der arbejder med emnet.

»Fødevarepriskrisen i 2007-08 førte til en ekspanderende erhvervelse af u-landes landbrugsjord fra andre lande i disses forsøg på at øge sikkerheden for deres fødevareforsyning,« skriver FIAN i en rapport om land grabbing. Den anden drivkraft er finanskrisen, der har fået investorer og spekulanter til at lede efter mere sikre investeringsobjekter end statsobligationer, ejendomme og aktier. Jord og vand fremstår som noget af det sikreste at langtidsinvestere i, fordi begge ressourcer bliver knappere og dermed stadig mere værdifulde. Derfor er også mange kapitalfonde blandt de aktive opkøbere af land. Den tredje drivkraft er ifølge FIAN den intensiverede jagt på afgrøder til produktion af bioethanol og -diesel, som følger af oliekrisen. En rapport udarbejdet af International Institute for Environment and Development og International Land Coalition angiver, at 40 pct. af de globalt opkøbte landarealer, hvor afgrøden er kendt, har biobrændstoffer som fokus. Til sammenligning står arealer til fødevareafgrøder for 25 pct. og kreaturavl for tre pct. af de opkøbte eller lejede landområder. Storbritannien og USA har begge store investeringer i biobrændstofplantager i bl.a. Afrika.

Overgrebene

At investere i øget landbrugsproduktion burde være godt for en verden på vej mod mindst ni milliarder mennesker i 2050. Og projekterne kan være gode, pointerer Danmarks udviklingsminister Chr. Friis Bach (R), som ser et klart behov og store muligheder for at forbedre Afrikas ofte ineffektive landbrugssektor.

»Men det kommer fuldstændig an på, hvordan det håndteres. Der er rigtig grimme eksempler, hvor udenlandske investorer køber jord op i områder, hvor landrettighederne ikke tidligere har været klart definerede, og hvor den lokale befolkning bliver skubbet væk, og hvor jorden måske bliver brugt til noget, der ikke har det store potentiale for at skabe arbejdspladser. Det vil sige projekter, der ikke skaber fornuftig udvikling, men tværtimod kan give en masse problemer,« påpeger ministeren.

Det kan man tale med om i Gambella-regionen i Etiopien. Her har såvel Human Rights Watch som Oakland Institute og den britiske avis The Guardian dokumenteret, hvordan vegetationen brændes eller bulldozes væk, og befolkningen presses bort fra deres jord for at give plads til de nye enorme industrilandbrug og plantager.

»Under sit program for ’landsbyskabelse’ tvangsflytter den etiopiske regering omkring 70.000 indfødte folk fra den vestlige Gambella-region til nye landsbyer, der mangler tilstrækkelig føde, landbrugsjord, sundhedspleje og uddannelsesfaciliteter,« skriver Human Rights Watch i en inspektionsrapport fra januar. The Guardian har på film dokumenteret, hvordan befolkningsgrupper mod deres vilje og under trusler er blevet fordrevet.

Den etiopiske regering hævder ikke desto mindre, at alle flytter frivilligt, og at flytningen er uden forbindelse med de udenlandske projekter. I perioden 2010-13 skal i alt 1,5 mio. mennesker flyttes fra Gambella og tre andre etiopiske regioner.

Konflikter mellem lokalbefolkninger på den ene side og myndigheder og internationale investorer på den anden rapporteres fra en række lande i både Afrika, Sydamerika og Asien. Internationale ngo’er peger på, at svage regeringer giver investorerne alt for gunstige aftaler og alt for vide rammer til f.eks. at udnytte de lokale vandressourcer, samtidig med at de efterfølgende savner kapacitet til at kontrollere investorernes ageren. En af ’landgrabbernes’ stærkeste kritikere, FN’s specialrapportør om fødevarerettigheder Olivier de Schutter, siger, at projekterne giver mere fattigdom, ikke mindre.

»At accelerere skiftet til storskala og stærkt mekaniseret landbrug vil ikke løse problemet, det vil gøre det værre. Det vil yderligere forstærke en allerede meget ulige konkurrence mellem storskala- og industrilandbrug – som kan overtage markeder, men også forårsage enorme sociale og miljømæssige omkostninger – og så småskala-landbrug, som mange fattige i landområderne er afhænge af til livets ophold. Dette kan udløse massive sociale omvæltninger i landdistrikterne,« skrev de Schutter i en kommentar sidste år. Udviklingsminister Chr. Friis Bach siger, at Danmark støtter arbejdet i FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) med at få forhandlet frivillige retningslinjer for håndtering af jordopkøbene på plads. FAO påpeger selv, at u-landenes accept af de voldsomme private investeringer er en konsekvens af et stærkt fald i den officielle udviklingsbistand til u-landenes landbrug, og at der er behov for ekstra 30 mia. dollar årligt.

»Jeg mener, der er et meget stort potentiale for at investere fornuftigt i landbrugssektoren i Afrika og dermed måske tre- eller femdoble produktionen på bæredygtig vis,« siger Chr. Friis Bach.

Han så helst, at de mulige retningslinjer fra FAO blev mere end frivillige, men det er der ikke politisk basis for. En række udviklingseksperter og ngo’er kritiserer på forhånd de påtænkte retningslinjer.

»Hvad FAO synes at ignorere er, at mange afrikanske lande ikke har de menneskelige ressourcer eller juridiske strukturer til at implementere sådanne normer eller kontrollere deres overholdelse. Det er let at indse, at de af FAO foreslåede frivillige rammer aldrig vil blive taget i anvendelse,« siger den tyske udviklingsekspert Uwe Hoering, til nyhedsbureauet IPS.

jsninformation.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad er det for noget svineri?! Det burde være en oplagt lejlighed for de afrikanske befolkninger til at få fingeren ud og skabe en produktion, de kan omsætte og leve af.

Aksel Gasbjerg

Denne ressource-koloniale land-grabbing er i sig selv en yderst betænkelig affære.

Men når de land-grabbede arealer bruges til dyrkning af biobrændstof til klodens voksende bilpark, ja så nærmer man sig en forbrydelse, både mod den sultende lokale befolkning og mod den CO2-plagede planet.

Bjarne Bisgaard Jensen

Kolonialismen er ikke død men viser atter sit egoistiske og materielle fjæs i den evige jagt på at udpine jordens ressourcer og mennesker

"Det burde være en oplagt lejlighed for de afrikanske befolkninger til at få fingeren ud og skabe en produktion, de kan omsætte og leve af."

Tror nogen virkelig fortsat at det er så let? Formentligt en del af problemet.

Aksel Gasbjerg

Enkelte vil måske hævde, at det er mere eller mindre forsonende, at det land-grabbede areal anvendes til udvinding af biobrændstof, som i første omgang fejlagtigt er blevet markedsført som bæredygtigt.

Men nyere undersøgelser viser, at biobrændstof er værre for klimaet end råolie, jf

http://www.information.dk/292560

Så set ud fra både politiske, sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn er land-grabbing en helt igennem vanvittig og fejlagtig politik.

Jordgrabbing er krig mod jordens mangfoldighed. Dyr og menneskers eksistensværdi er fastslået. Bønder presses med deres svedjebrug ud i mindre frugtbare, men endnu mere sårbare naturområder. Insekter, fugle og pattedyr presses ud af oliepalmernes grønne ørkenlandskaber. Millioner af palmegrene vifter tavst farvel i vinden. Petrokemiindustrien sælger ud af de mest primitive og modbydelige giftstoffer. Selvmord med plantegift er eksploderet i Afrika. Rigmænd vælter sig i penge. Den globale middelklasses forbrugere køre selvtilfredse rundt med 4% biobrændsel i benzintanken, mens deres pensionskroner investeres i ulandenes udbytning. I tresserne var 'ensretning' et skræmmebegreb - idag er det et "ikkeord" forsvundet i 10. udgave af Orwells 1984 ordbog. Hvordan skal jeg dog forklare det til mit barnebarn.

Her et tilfældigt memopaper fra Udenrigsministeriet
http://www.asien.um.dk/NR/rdonlyres/2A70DD4F-A704-4465-839D-C92FCDB7BC30...

Lars Kristensen

Jeg undres over Saudi-Arabiens opkøb af jord, for det er da ikke umuligt at opdyrke en ørken.

Der skal blot opsættes nogle x km² sorte drivhuse, hvor der kunne være muligt at fordampe havvand til ferskvand og derefter vande planter der dyrkes i ørkenen med det.

Men der er Saudi-Arabiens rigmænd nok ikke interesseret i. Så er det nemmere at opkøbe jord andre steder i verden, selv om den lokale befolkning kunne have langt mere behov for jorden end Saudi-Arabiens rige befolkning.

Det samme gør sig gældende med alle de andre landes opkøb, så længe de handler om at opkøbe jord for at tilfredsstille andres behov end lokalbefolkningens.

Så er Kinas opkøb lidt mere forståeligt, fordi de nu en gang er en stor befolkning, men selv her er det også forkert at fratage den lokale befolkning jorden.

Vi ser en moderne form for kolonisering af specielt Afrika, på bekostning af kontinentets egen lokale befolkning og det er ikke rimeligt - jeg vil faktisk kunne opfatte det som en forbrydelse mod menneskeheden.

Det er omvendt bistandshjælp. De rige lande fattes jord, de fattige leverer den på yderst favorable betingelser. Det er dybt rystende læsning. Og det er en skandale, at de udenlandske investorer producerer bioethanol i Afrika og ikke fødevarer.

Mona Blenstrup

Til en vis grad har Peter ret i at Arikanerene skulle se at tage hånd om deres jord. I stedet for at føre de rædsomme krige, lade håbløse diktatorer bekæmpe alt sund initiativ og så videre.

Måske "vi" har haft en alt for stor finger med i den manglende vilje, energi og forståelse af at skulle opdyrke deres jord selv. Det påstås af selv, dem der har været ude for at ville lære fra sig.

Men at opkøbe landområder for "en slik" for at dyrke korn 3 gange årligt til eksport ud af Afrika, det gavner slet ikek lokalbefolkningen.

Den usmagelige måde, man ødelægger store dele af syd-amerika på ved at dyrke afgrøder, de ikke selv kan anvende, men som skal sendes til europa til fortæring af husdyr eller til brændsel, det er rystende, grotesk, menneskefejndsk udbytteri.

Je ghåber,a t de danske "fattige og støttekrævende" landmænd vil betænke sig før de fortsætter deres opkøb af landbrugsjord rundt om i verden, hvor jorden er billig og miljøregler er ikek eksisterende.

Claus Oreskov

Taberne bliver endnu engang: urfolkene, oprindelige folk, indfødte, eller hvad man nu har valgt at kategorisere dem som! ILO har lavet en konvention til beskyttelse af disse folkeslag(konvention 169), og FN har ligeledes en urfolks konvention. En smuk blomst man putter i knaphuldet, ved internationale symposier, om menneskerettighederne og som straks gemmes væk bag efter. Overgrebene på urfolkene er ikke blevet mindre med årende, de skifter sted, og kamufleres på så mange måder. Uanset hvor og hvordan urfolkene udsættes for overgreb, kan man være sikker på en ting: Det handler om resurser og råstoffer. De fleste urfolk kan sagtens brødføde sig selv, og det gælder også suri folket, som omtales i artiklen. Problemerne opstår først, når en grådig omverden, griber ind i disse folkeslags subsistens og livsførelse. Der mangler mod og vilje til at gøre noget ved problemerne og det gælder også for Danmark. Danmark har faktisk en officiel urfolks politik når det gælder bistandsarbejde, men på menneskerettigheds området har vi det ikke. Danmark budte begynder her, med at udarbejde en urfolks konvention, omkring beskyttelse, og også omkring rettigheder for verdens urfolk. Faktisk er vi midt i FN´s 10 år for urfolkene, hvor man formoder at medlemslandende sætter fokus, på verdens urfolk og igangsætter: høringer, konferenser, oplysning om urfolkenes problemer. Er der nogen af jer der har set eller hørt om sådanne fortag? Der forgår et snigende kultur og folkemord på urfolkene overalt i verden og politikerne ser den anden vej. Tak til Information for denne artikel!

Hvor er nyheden i dette?

Alle krige i almindelighed og særligt i de sidste 150 år; er ressourcekrige..
Selv Israel/Palæstina konflikten er i bund og grund en kamp om ressourcer.

At kampen om ressourcer nu antager forskellige former vi ikke har set så åbenlyst i længere tid er så lidt nyt.
Vi har end ikke set begyndelsen....

Jeg forudsiger at Norge på relativ kort sigt bliver tvangsindlemmet i EU.....
( pga. olien - ikke deres attraktive landbrugsjord ;-)

ja hvem overrasker det, jeg har da regnet ud hvorfor Kina fik en rigmand til at prøve at købe 7% af den Islandske natur, angiveligt til luksushotel-bygning...men men men Island bliver jo et superland med et varmere klima og så er det jo hyggelit eller uhyggeligt tyndt befolket og kan let overrendes af et par Kinesere ja bare en titusindedel af de kinsiske folk ville kunne sætte Islændingene skakmat....men den handel blev heldigvis ikke til noget....Måske de vil tage imod Danskerne i stedet når Danmark bliver en oversvømmet sump sådan her og der og allevegne...med massivt pesticide-forurenet drikkevand....!

ars Kristensen hvis det var så let at opdyrke den Saudiske jord så var de nok godt igang allerede, men måske de ved at klimaforandringerne kommer til at hæve sommertemperaturerne måske op til 10grader mere end der er nu om sommeren... og så er det lige før selv menneskets hjerne vil koge derned...Allerede nu er der nogle tider så varmt at man kan stege et æg på en sten i solen... ;-)

Det kan jo også være at den sporadiske reng frem over helt forsvinder....og at Sahare og den Saudiske ørken bliver endnu større...og skaber folkevandringer også sydfra...!

Hvem ved om det halve Italien i fremtiden bliver en ørken...MALTA gør i hvert fald snart...!

Claus Oreskov

Det nye er bl.a. at en stor og ny middelklasse er på vej i de nye økonomisk velstillede stater. En middelklasse der forlanger samme forbrug og standart som middelklassen har i Europa, Japan og USA. Det har gjort det rentabelt, at investere i resurser udnyttelse, i områder som indtil nu ikke har været økonomisk attraktive. Det er præcis i disse ”lommer”, at verdens urfolk har overlevet indtil nu! Presset på disse uhyrer sårbare befolkninger er med andre ord øget gevaldigt – det er det nye. Derfor må der også sættes en modstand ind, her og nu, og gerne så mangearmet som muligt. At sætte sig ned med hænderne i lommen, og sige hvad nyt! Er ganske enkelt umoralsk!

Claus Oreskov

Skriv til jeres politikere (de af jer som er med i et parti). Spørg dem om hvad deres urfolks politik egentlig er!

Michael Kongstad Nielsen

Er det nu også så slemt?
Afrika har god landbrugsjord, godt klima og tilgængeligt vand (bortset fra ørkenerne). Afrika har en relativ lav befolkningstæthed (bortset fra Nilens nedre løb, andre flodområder og Sydafrika). Andre dele af verden mangler god landbrugsjord og vand, og har visse steder alt for høj befolkningstæthed. Hvad er der i vejen med at lave denne deal? Det skal selvfølgelig gøres ordentligt, som Chr. Friis Bach også siger. Og der er masser af faldgrubber. Men overordnet set har ingen vel "forbud" mod at handle og indgå aftaler om udnyttelse af jorden, hvilket kan være til alles bedste. Problemet er - som altid - at undgå undertrykkelse, umenneskelighed, at pengene ryger i de forkerte lommer osv, og der er meget at forbedre hvad angår god regeringsførelse, men alligevel - principielt skulle det vel kunne lade sig gøre. Gjort på den rigtige måde har det i hvert fald intet med kolonialisme at gøre.

@Claus oreskov,

At jeg konkluderer at disse konflikter ikke er noget nyt er IKKE det samme som at sætte sig passivt ned.

Min reaktion var møntet på de kommentarer som udtrykker et element af overraskelse.

Jeg arbejder selv hver eneste vågne time med disse problemstillinger og er ved at gå under som menneske i forfærdelse over dette. Jeg beklager hvis jeg har udtrykt kynisme, den kynisme som uundgåeligt er en følge når alle verdens regeringer hver eneste dag illustrerer at menneskerettigheder og menneskers vilkår kun gælder ved båltaler og ikke i virkeligheden og slet slet ikke i udenrigspolitik. - Det er rent råt magtspil uden dikkedarer...

Michael Kongstad Nielsen

Claus Oreskov, det er fuldstændigt rigtigt, og denne artikels billede viser måske sådan nogle. Men at gøre Afrika urørlig for investringer er som at gøre det til et "Frilandsmuseum", en Nationalpark, der forresten også kræver en vis indsats. Nej, nej tror alle parter kunne få glæde af en vis udvikling, bare det sker på civiliseret og kontrolleret vis. Hvordan man gør det, aner jeg ikke, FAO´s frivillighed tror jeg ikke på er nok, det svarer til at gøre det frivilligt for dansk landbrug at undgå overgødskning og undlade at prøjte i randzonerne

Martin Kaarup

Vrøvl! Kampen har været igang i årevis, ligesom med energi.

Det er bare først nu ressourcerne er blevet så knappe af selv de rige, stærke lande er ved at opdage det hele verden har vidst i flere år.
Og altsammen så de hvide fede europæere/usaner kan købe nyt nyt nyt nu nu nu. Et par jeans koster ca. 3000liter vand.

Spar på vandet. Stop forbrugerrmentaliteten nu!

@Aksel Gasbjerg

Men nyere undersøgelser viser, at biobrændstof er værre for klimaet end råolie, jf

Med kendt viden kunne man allerede for 50 år siden konkludere dette. Det behøver man ikke at lave undersøgelser for.

Denne artikel er ikke overraskende. Den er bekræftende!

Peter Ole Kvint

Michael Kongstad Nielsen siger: "Afrika har god landbrugsjord, godt klima og tilgængeligt vand."

Dette er delvist rigtigt da store områder er meget tørre. Så tørre at der dannes saltsøer, ørkner og savanner.

Nogle af de steder som kan opdyrkes er langs floderne, men derved tager man det bedste græsnings land fra befolkningen i de store uopdyrkelige områder. Hele floder tørlægges. Og for at gøre det værre så svinger vandføringen i floderne., så selv om man har lagt en dæmning over en flod, så kan man ikke være sikker på at floden bliver ved med at fylde dammen op.

Det kan godt være at der findes en form for ejendomsret, men sælgene er totalt korrupte og tilhøre en anden etniske gruppe, end dem som midterste deres levebrød. Retssystemet er også korrupt, og kan ikke beskytte de fattige mennesker.

Og POK. Med den nuværende udvikling vil kun en meget lille del af Afrika kunne opretholde liv i fremtiden.

Man kan dog gøre lidt. Gadaffi var begyndt på det. samtidig hjælper man de oversvømmede lande i stillehavet...

Preben Haagensen

Der skrives en masse om Saudi-Arabien men meget lidt om Kina som er den største synder på dette område. Kina som har en symbiose mellem et kommunistisk diktatur og kapitalismen, som har flyttet en stor del af industriproduktionen til Kina da kapitalisterne næsten har fordele som i kapitalismens barndom, ingen arbejderbevægelse, 12 timers arbejdsdag og en ubegrænset økologisk ødelæggelse af Kina. Dette Kina har sine imperialistiske fangarme ude over det meste af den 3. verden og især Afrika mens de siger søde ord om folkenes venskab og deres såkaldte socialistiske system, men glem ikke den renlivede kapitalisme findes idag i Kina, som de siger det er lige meget hvilken farve katten har bare den kan fange mus, så kom ikke med den hvide mands forbrydelser, jeg vil heller sige den gule mands forbrydelser.
Kina er ikke kun ude efter landbrugsjord, men efter alt råstoffer og træ, da Kina ikke har råstofferne til at opretholde den store kapitalistiske produktion hvis ikke de henter disse rundt omkring i den 3. verden. Jeg selv er jævnlig i vest Afrika en måned ad gangen på besøg hos min kones familie, og ja der har vi kinesiske handelsmænd overalt, som falbyder deres billige varer, og ja afrikanerne er glade for disse , da de netop er billige og de fleste afrikanere er fattige. Nu er der andre der er knapt så glade, nemlig de som producerer og sælger de pragtfulde afrikanske tekstiler, da denne afrikanske tekstilindustri næsten er ødelagt af billige kinesiske tekstilkopier af dårlig kvalitet. Jeg er bange for, at der en dag kan ske det samme, som der skete med inderne i øst Afrika, en jagt efter disse kinesiske kolonialister, men selfølgelig de korrupte ledende i de afrikanske lande er glade så længe kineserne smører dem med alskens beløb, og bygger infrastrukturer for, at få råstofferne ud til kysten og hurtig afsted til den kapitalistiske produktion i Kina.

John Fredsted

Tak til JSN for en artikel sprængfyldt med informationer, omend de fleste af dem er yderst nedslående læsning (og det skal JSN selvsagt ikke lastet for).

Af de tre grunde (fødevarekrisen, finanskrisen og biobrændstof), der opregnes som drivkraften bagved investeringskapløbet, er de kynisk-afstumpede forsøg på at vriste sig fri af finanskrisen - "... finanskrisen, der har fået investorer og spekulanter til at lede efter mere sikre investeringsobjekter end statsobligationer, ejendomme og aktier" - den i mine øjne absolutte ækelhed: en sådan adfærd er komplet uforenelig med tanken om civilisation.

Det er jo realkapitalisme, kan man sige, hvor det ikke er skjult, at det er det håndfaste og materielle, der har en værdi, man kan grabse.
Derfor er det også en kendt situation - i modsætning til den katastrofale finanskapitalisme, der er et farlig eksperiment i fantasiens rige - og defor kan man gøre noget ved det i form af opgør med de korrupte styrer.
Det paradoksale her er, at det nu bedre kan svare sig for de gamle kolonialistiske styrer at facilitere demokrati i Afrika, fordi de ikke i nær den samme grad som tidligere kan profitere på undertrykkelsen. Kampen med de nyrige lande om ressourcer bliver i højere grad en kamp om hearts and minds.
Kina kan iøvrigt lettere end nogensinde stækkes, fordi landet har bevæget sig ud af isolationen og gjort sig økonomisk sårbar derved.
Iøvrigt skal man ikke være blind for, at Kina på nogle punkter holder fast i ideologien og øger sin befolknings levevilkår temmelig hastigt. Man er formodentlig, med baggrund i ideologien, ved at bringe befolkningen igennem en rå kapitalisme på få år, men man er jo ganske lydhør overfor befolkningens voksende krav om bedre vilkår, efterhånden som erfaringen bringer dem igennem de faser, Vesten gennemgik for 100-200 år siden.

Den globale verdenselite - ganske vist en difus og svært definerbar størrelse - er jo alle vegne, og ikke blot i verdens fattigste lande.

F.eks. har Kina opkøbt store dele af Australiens naturressourcer til minedrift mv.

Danmark går heller ikke hus forbi. VKO-regeringen har for første gang i Danmarks historie gjort det muligt for udenlandske virksomheder at opkøbe dansk landbrugsjord.

Betegnelsen I- og U-lande er ganske antikveret. Verden består af 'the Haves and the Have-nots'. Der går bare noget tid inden det går op for folk i denne del af verden at dette omhandler individer og ikke nationer. Stavnsbåndets ophævelse var blot midlertidigt...

Man kan skyde skylden på finanskrisen eller fødevarekrisen eller energikrisen eller klimaforandringen eller andre forhold - det fundamentale problem er , at vi i dag er ca 7 mia mennesker på jodren og at vi hurtigt bliver endnu flere.

Hvis vi blot var f eks de ca 4 milliader, som vi var i 1970, så ville vi givet have haft det meget lettere i dag i enhver henseende.

John Fredsted

@Robert Kroll: Nej, det er ikke det fundamentale problem. Det fundamentale problem er, at dem, der allerede har langt mere end det, de fysiologisk behøver, ikke hos dem selv kan finde modet til at turde stoppe op med at skulle vinde (så de kan få endnu mere) så andre må tabe. Eller med andre ord: Det fundamentale problem er en grasserende mangel på solidaritet.

Kære John Fredsted.

Solidaritet er fint så længe nogle af de solidariske har noget at give til de andre, som mangler.

Men den dag vi er så mange og har delt så meget, at ingen mere har noget at give af, så er solidariteten blot varm luft.

Iøvrigt synes jeg helt aktuelt, at f eks danskernes velvillighed m h t at støtte nødhjælpsindsamlinger og den stigende bekymring i den globale debat om, hvad der kan gøres for at hjælpe andre i nød viser, at solidariteten er for opadgående ???

(Jeg ved godt, at det er politisk mest korrekt at være sortseer og tvivle på menneskets gode sider, men alligevel ? - du er da f eks ikke så slem - vel ?? )

Michael Kongstad Nielsen

Den omtalte Gambella-region ligger i det sydvestlige hjørne af Etiopien, op mod Sydsudan. Det er et frugtbart område, der gennemstrømmes af Baro-floden, der leverer en tiendedel af vandet til Den Hvide Nil. Der er god sejlads på floden, gode veje og en lufthavn i området. Størrelsesmæssigt svarer det til Danmark, eller ca 4 % af Etiopiens areal.

Området er tilsyneladende kun ekstensivt opdyrket, hvis overhovedet, og der er mulighed for en betydelig intensivering gennem disse udenlandske investringer. Men det er klart, at det er hamrende vigtigt, at landrettighederne er afklarede og at lokale beboere og hyrderfolk osv. respekteres og ikke bare tromles. Og intensiveringen af jordbruget skal selvføllgelig respektere naturen. Man må ikke tage mere vand fra flodsystemet, end det kan bære, og man må acceptere, at flowet er lavt i de tørre perioder, osv.

Det værste kendte eksempel på "grådig" udtagning af vandressourser er Aralsøen mellem Kasakhstan og Usbekistan, hvor storstilet kunstvanding reducerede verdens 4. største sø til næsten ingen ting.

Myndighederne burde også stille krav om lokal beskæftigelse, og markedsadgang til de bagved liggende donorlandes markeder. Kan man kombinere landbrugsinvesteringerne med friere adgang til verdensmarkederne for fødevarer, ville det blive til gevinst for Afrika.

ellen nielsen

Jeg skrev:
"FN må gribe ind!
Afrikas jord skal ikke kunne købes!
Evt. lejes på fordelagtige vilkår for lokalbefolkningen!"
-------------------------
Da emnet er salg til udenlandske stater
gik jeg ud fra at dette var underforstået!
Det er da så heldigvis kun Torben Skov, som tilsyneladende ønsker at misforstå mit skrevne
og er nødt til at hive SATAN frem til understregning at egen mening!

ellen nielsen

"Området er tilsyneladende kun ekstensivt opdyrket, hvis overhovedet, og der er mulighed for en betydelig intensivering gennem disse udenlandske investringer. Men det er klart, at det er hamrende vigtigt, at landrettighederne er afklarede......
----------------------------
Det er lige præcis dét, jeg mener, Michael!
Jeg har intet imod udenlandske, fornuftige investeringer i afrikansk landbrug, men retten og ejerskabet af jorden skal forblive hos afrikanerne!

John Fredsted

@Robert Kroll: Sålænge Danmark er det tredje mest ressourceforbrugende land i verden, se artiklen Nasserøve, så er jeg grundlæggende uimponeret over danskernes såkaldte generøsitet ved de forskellige indsamlingsshows. Ja, jeg betragter nok snarere disse shows som afladshandlinger, hvor folk, velsagtens uden at være sig syndeligt bevidste herom, forsøger at skabe ro i deres samvittighed. Det imponerer mig grundlæggende ikke ret meget, at man i et økonomisk rigt land som Danmark har råd til at give nogle penge, når man ikke samtidigt - hvilket er det helt nødvendige i den nuværende situation - begynder at afstå fra at overforbruge naturressourcer. At afstå fra at tage er i mine øjne (ofte) en kærligere handling end at give, for herved giver man plads til alle andre end en selv.

Og så følgende kommentar til det andet du skriver: Jeg kan altså bare ikke se, at vi nogen sinde kan blive for mange til stadig at fortsætte med at dele. At påstå det synes i mine øjne simpelthen at være en selvmodsigelse.

Michael Kongstad Nielsen

Det kunne være fint, hvis Information ville dykke yderligere ned i disse ting. Hvordan er landrettighederne organiseret i Etiopien? Er der privat ejendomsret, og er den fordelt ud i befolkningen, eller er der nogle få storejere? Hvordan kan regeringen indgå aftaler vedrørende så store landbrugsarealer?

Det fremgår af artiklen, at lokale beboere flyttes til andre områder. Det lyder altid rædselsfuldt med sådanne flytninger mere eller mindre under tvang. Det kunne trænge til en belysning.

Etiopien var efter Haile Selassie et kommunistisk diktatur, hvor der gennemførtes store landbrugsreformer, senere i 1990-erne en "demokratisk" republik, der lå i krig med Eritrea. Der er 10 store provinser med udbredt selvstyre (ofte svarende til de mange forskellige etniske grupperinger i landet). Spørgsmåler er, om det er provinsregeringerne, der indgår aftaler om land grab? Alle sådan nogle spørgsmål melder sig, men det er måske for stor en mundfuld at gå i gang med,

Peter Ole Kvint

"Hvordan er landrettighederne organiseret i Etiopien?"

Det er ikke så meget landet, som er problem, da der i regnfulde år er land nok til alle. Problemer er vandet. Landet mangler vand, særligt slemt i nogle år. Det er helt normalt at floderne udtørre i Etiopien. Men dæmningerne vil helt udtørre floderne. Hvis ikke at dæmningerne bryder sammen på grund af byggesjusk eller jordskælv.

Du kan købe skøde på alt i et uland, bare du betaler til myndighederne. Det vil sige til chefen, da han har købt sin stilling dyrt, for at tjene på dig, da han ikke kan leve af sin løn. Det er politiet som skal smide de ulovlige beboer væk fra din grund. Og de kommer, hurtigere jo mere du betaler. Ofte er det godt at være venner med militæret, det vil sige den lokale ledende officer. For så kommer de ulovlige beboer aldrig tilbage, fordi de er ædt af krokodillerne!

Michael Kongstad Nielsen

Tak Peter Ole Kvint - du ved vist noget om disse ting, Hvad så med projektet "landsbyskabelse" og den nævnte "tvangsforflyttelse", det lyder uhyggeligt. Men hvordan får man bedre regeringsførelse i Afrika, det må være det store spørgsmål.

Natur er mennesker og dyr i forening.

På samme måde som løver er 'paraplydyr' - forstået på den måde at hvis man vil beskytte løven som art skal man beskytte hele dens habitat, med bevoksning og alle de andre dyr - såloedes må de naturfolk der lever i et område være 'naturadvokater' - de bedste til at tale habiteter og biotopers sag.

Lyt i øvrigt til denne radioudsendelse om naturbeskyttelse i Afrika:

http://www.dr.dk/P1/Natursyn/Udsendelser/2012/02/20120209143251.htm

Jeg agter at sende et bidrag til et løvehalsbånd.

Michael Kongstad Nielsen

Hold da op, det lyder godt nok problematisk og lettere håbløst at have med at gøre. Det værste er vel egentlig den elendige regeringsførelse, det må være som at slå i en dyne. Danmarks Udenrigsministerium skriver således:

http://um.dk/da/danida/det-goer-vi/aarsberetning2010/landekapitler/etiop...

Bare det, at valget i 2010 gav den siddende regering en sejr på 98 % af stemmerne! - altså, er de ikke kommet længere? Hvordan får bistandsarbejdet mulighed for at hjælpe med at udvikle bedre regeringsførelse?

Man kan forstå, at der gives en hel del bistand til Etiopien, bare det ikke forsvinder i de forkerte lommer. Væsken i landet er 10 %, men inflationen er også høj, og fattigdommen udbredt. Udviklingsprogrammerne må vel kunne skæres til, så der virkeligt tages hensyn til lokalbefolkningen, at de tages med på råd osv., med udgangspunkt i deres traditionelle levevis (herunder med dyrehold (pastoralism), tildels mobilt).

Og så er det uhyggeligt med disse opdæmningsarbejder, der udover kunstvanding skal give elektricitet til både eget og andres forbrug. Det er farligt i et område med stærkt svingende nedbørsmængder, men det må de jo vide alt om selv.

Det er imponerende, at nogle ngo-er orker at arbejde under disse betingelser og prøver at kæmpe for en bedre udvikling. Danmark har stadig bistandsamarbejde med Etiopien (25 mio. kr. om året er det vist), så det ville være relevant med en offentlig debat herhjemme om, hvordan midlerne bruges bedst muligt.

Om land grab kan bruges positivt i Etiopien og andre steder, uden at gøre vold på hverken mennesker eller natur, er spørgsmålet. Også her er god myndighedsindsats nødvendig, men sådanne ressourcer mangler de sikkert.

Det er maaske vaerd at taenke paa, i forbindelse med basale menneske rettigheder og NGOers arbejde i Etiopia (lokal og internationale) at siden 2009 har saadanne organisationer ikke tilladt at vaere involveret i :

i) the advancement of human and democratic rights;

ii) the promotion of equality of nations, nationalities
and peoples and that of gender and religion;

iii) the promotion of the rights of the disabled and
children’s rights;

iv) the promotion of conflict resolution or
reconciliation;

v) the promotion of the efficiency of the justice and
law enforcement services.

Derved er det lettere for den etiopiske regering at rykke rundt paa folk som de passer deres udvilkings programmer.

Peter Ole Kvint

God regerings-førelse i et uland er vanskelig, da ikke alle folkeslag består af mennesker. Så er menneskerettighederne forbeholdt de få.

Der er jo en grundtil at ulandene stadigvæk er ulande. Ulandene er forsat kolonier, selvom kolonimagten er flyttet til landets hovedstad. Samfundstrukturen er uforandret.

Det høre med til historien at kolonimagten var mandsdomineret og de samfundstukture de efterlod er ekstrem militært mandsdomineret, og mænd er interesseret i penge og magt. Der ikke efterladt nogen ide om selvbestemmelse eller demokrati eller sociale hensyn.

Michael Kongstad Nielsen

De må se at komme videre og ud af kolonitidens skygge. Har Vesten holdt hånden under regimet efter kommunisternes fald? Jeg ved intet om det, men tiden kalder på forandring, skulle man mene. Hvad med et Etiopisk forår? Vi taler om 70 mio. indbyggere - er der et oprør på vej?

Peter Ole Kvint

"De må se at komme videre og ud af kolonitidens skygge."

Det er ikke kun i Etiopien og tidligere kolonier at det er sådan, det er den normale samfunds stuktur i alle fattige lande, det er derfor at landene er fattige.

Peter Ole Kvint

“da ikke alle folkeslag består af mennesker”

Øh, hvad i alverden mener du med det?

At racisme ikke er forbeholdt hvide. Mange stamme navne betyder menneske, underforstået at alle andre ikke er mennesker, men dyr som ikke kan tale (menneske sprog).
Rettigheder er kun for medlemmer af ens egen stamme. Alle andre er en slags vildedyr som man kan skyde som man har lyst.

Sider