Nyhed
Læsetid: 5 min.

Kampen raser om Berlins fremtidige ansigt

Tysklands nycementerede status som Europas altafgørende økonomiske magtfaktor har skabt nye konflikter i Berlins byrum, der i øjeblikket lægger gader til en tilspidset kamp mellem kommercielle og kulturelle interesser
Linda Cerna fra Kunsthuset Tacheles er bekymret for Berlins ry som kreativ by.

Linda Cerna fra Kunsthuset Tacheles er bekymret for Berlins ry som kreativ by.

Troels Heeger

Udland
29. marts 2012

Foran kunsthuset Tacheles i berliner-bydelen Mitte er stemningen afslappet. En mand med bowlerhat holder tale for en farverig gruppe af demonstrerende, der har samlet sig på fortovet for at protestere mod den forestående rydning af det berømte hus og mod den omsiggribende kommercialisering af Berlins byrum.

»To store investorer vil udnytte Tacheles’ brand, men kunstnerne står i vejen for dem. Huset er blevet besat af private vagtværns folk og kunstnerne er sat på gaden«, siger Linda Cerna til Information.

Som frivillig talsmand for Tacheles, der hvert år besøges af utallige turister på jagt efter Berlins kreative ånd, har Linda Cerna observeret en klar udvikling i kvarteret.

»Når man ser sig omkring her i Mitte, er der blevet tydeligt, at der er investeret meget i kvarteret for at gøre det chikt og attraktivt. Tacheles har været en ø.«

Bag den sortklædte talskvinde hænger flossede plakater, der kalder til handling for at redde det gamle, nedslidte varehus, der i årene efter murens fald blev besat af idealistiske kunstnere og politiske aktivister med et horn i siden på det etablerede samfund. I husets 22-årige levetid har Berlin-farende slumromantikere og internationale kunstnere valfartet til huset, der i kvarteret står tilbage som et enligt vidnesbyrd om det eventyrlige og regelløse år efter murens fald.

Linda Cernas fornemmelse af forandring bekræftes af byforskeren Cordelia Polinna.

»Tacheles er et symbol, fordi der er tale om en af de sidste store frie grunde i Berlins Mitte-kvarter, hvor der i tiden omkring murens fald var et stort kunstnerisk potentiale. I mellemtiden er området blevet ekstremt kommercialiseret efter berlinske forhold«, siger Cordelia Polinna, der forsker i Berlins urbane udvikling ved Technische Universität Berlin.

I 22 år har Tacheles holdt stand mod investorplaner og stigende ejendomspriser i et område, der efter murens fald var nedslidt og faldefærdigt, men i dag hører til blandt Berlins mest eftertragtede kvarterer. Nu er det slut. De nuværende ejere ønsker at konvertere Tacheles til kontorbygninger og luksuslejligheder. Men husets beboere nægter at flytte sig. På kanten af fortovet afskærmer et stort hold udstationerede politibetjente de demonstrerende fra kørebanen på Oranienburger Strasse.

Wild west-stemning

Konflikten omkring Tacheles er karakteristisk for det ofte paradoksale samspil mellem kulturelle og kommercielle interesser, der i øjeblikket spidser til i Berlin. Flere og flere firmaer øjner kommercielle fordele ved at få del i Berlins placering som hovedstad for Europas vækstmotor. Men dermed truer de også med at udrydde det vækstgrundlag, der er del af byens særpræg.

»Det er en tendens, der spiller en stor rolle i reklameindustrien og er vigtig i byer som London og Berlin. Ejendomsfirmaer arbejder målrettet på at gøre nedslidte bydele kulturelt set attraktive for at kunne sælge med større gevinst.«

I Berlin er stemningen i befolkningen ved at ændre sig. Dagligt bringer aviserne historier om den wild west-stemning, der præger det berlinske boligmarked.

I en berømt vending har byens socialdemokratiske borgmester og langvarige bykonge, Klaus Wovereit, karakteriseret Berlins særlige kulturelle atmosfære som »fattig, men sexet.« Men et voksende antal berlinere føler at byen er ved at blive ekskluderende og for de rige.

»Efter min opfattelse er flere og flere mennesker i Berlin blevet bevidst om, at byudvikling ikke er abstrakt politik, men noget der kan ramme en selv. Jo flere frirum, både sociale og kulturelle, der går tabt, des flere borgere og tilrejsende vil sige, at det er nok«, siger Linda Cerna.

Bilbao-effekten

På Oranienburger Strasse harcelerer Tacheles-taleren med bowlerhatten mod projektet BWM-Guggenheim i nabobydelen Kreuzberg. I den østlige del af bydelen Kreuzberg i området omkring Schlesische Strasse havde det berømte museum og den magtfulde bilkoncern fået kig på en tom byggeplads til en showcase-bygning for design og moderne urban livsstil under overskriften »BMW Guggenheim LAB.«

»Først og fremmest vil BMW og Guggenheim have en cool lokation. De vil hen, hvor folk går hen på sommeraftener og kan lytte til en cool diskussion om bypolitik, byudvikling og design og kan sidde ved siden af Spree-floden, der løber tæt ved og drikke et par øl. Denne gode følelse skal så viderebringes til mærket BMW,« siger Cordelia Polinna.

Men i Kreuzberg er der tilsyneladende grupper af mennesker, der ikke ønsker at diskutere bydelens fremtid i en mobil tænketank, der er sponseret af en sydtysk bilfabrik. I sidste uge skabte anonyme aktivister, der er utilfredse med Berlins udvikling og stigende boligpriser, overskrifter i tysk presse, da de fik held med at forpurre planerne

Ifølge talsmand for BMW, Thomas Girst, forlader koncernen Kreuzberg på grund af det høje »trusselsniveau, der er fastslået af politiet«. På en række venstreorienterede internetsider har der siden projektets annoncering cirkuleret opfordringer til at forhindre byggeriet. Guggenheim har i en officiel pressemeddelelse erklæret, at man føler sig »misforstået«.

De lokale protester bør imidlertid ikke komme bag på Guggenheim og BMW, siger Cordelia Polinna, der henviser til tidligere erfaringer.

»Man taler om ’Bilbao-effekten’ efter Guggenheim-museets opførelse i den spanske by. Den beskriver, hvordan omkringliggende boligområder bliver dyrere i forbindelse med kulturprojekter. I byplanlægning spekulerer man nogle gange i at begynde kulturprojekter i nedslidte områder for at hæve ejendomspriserne. Derfor bør Guggenheim ikke undre sig over, at der er nogen, der er imod deres projekt.«

I mellemtiden har Guggenheim bebudet, at man overvejer at flytte til den østberlinske bydel Prenzlauer Berg. Angiveligt har stiftelsen kig på Pfefferberg, der i forvejen bebos af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.

Paradoksalt nok er det netop oprørstrangen og den utæmmede kreativitet, der stadig eksisterer i Kreuzberg, der i første omgang lokkede BMW og Guggenheim til bydelen. Allerede før murens fald var Kreuzberg en magnet for husbesættere, militærnægtere og alternative politiske bevægelser, og der eksisterer stadig en aura af kreativitet, oprør og frækhed. Både lokale aktivister og de kommercielle interesser er således enige om at se bydelen som noget særligt.

Netop den særlige Kreuzberg-ånd udgør en brandværdi, som både BMW og Guggenheim ønsker at få del i, siger Cordelia Polinna. Det er derfor heller ikke sidste gang, vi vil se en konflikt mellem kommercielle interesser og aktivister i bydelen. »Også for andre firmaer end BMW vil det fortsat været et vigtigt marketingsinstrument at positionere sig i byrummet og forsøge at overføre byens ’cool’ image til deres brand.«

Kreuzberg er stadig »en biotop for ikkekonformister«, siger Cordelia Polinna og peger på bydelens mangeårige tradition for økologisk sanering af huse og store kollektiver. »Den ånd forbinder mange stadig med Kreuzberg.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Thorning

Er der et ubegrænset antal unge ressourcestærke børnefamilier med jysk familie i ryggen? Åbenbart.

jo branding er en fornøjelse