Læsetid: 4 min.

Kan paven presse Castro?

Mens det cubanske styre fortsætter undertrykkelsen af al politisk opposition, ankommer paven i dag til Cuba
Cubanerne er ikke voldsomt religiøse, men for en katolsk kirke, der er presset i Latinamerika, kan pavens besøg være en chance for at hverve nye troende. Måske endda en prominent en af slagsen, nemlig den pensionerede eksleder, Fidel Castro

Cubanerne er ikke voldsomt religiøse, men for en katolsk kirke, der er presset i Latinamerika, kan pavens besøg være en chance for at hverve nye troende. Måske endda en prominent en af slagsen, nemlig den pensionerede eksleder, Fidel Castro

Rodrigo ARANGUA

26. marts 2012

Mandag indleder Pave Benedikt XVI et tre-dages besøg i Cuba. Det er anden gang, en pave besøger den caribiske ø-stat, og efter at det sidste år lykkedes den katolske kirke at lægge pres på de cubanske myndigheder og få løsladt 52 politiske fanger, er forventninger til pavens formåen skruet gevaldigt i vejret. Det siger Jakob Egeris Thorsen, der p.hd-studerende ved teologi på Aarhus Universitet og forsker i kirkelige forhold i Latinamerika.

»Det skyldes, at kirken er en af de eneste ikke-statslige institutioner, der nyder bred respekt og opbakning i den cubanske befolkning. Og når styret i stigende grad kommer kirken i møde – ved at genindføre juledag som helligdag eller ved nu symbolsk at lade paven afholde messe på revolutionspladsen – så regner styret med at vinde goodwill både hos befolkningen og internationalt,« siger Jakob Egeris Thorsen, der mener, at den form for goodwill samtidig kan hjælpe de cubanske politikere ud af flere kattepiner.

»Det giver omvendt styret en mulighed for at gennemføre reformer, løslade politiske fanger og så videre, uden at disse tiltag virker som et knæfald for regimets modstandere,« siger Jakob Thorsen, der videre gætter på, at Raúl Castro sikkert også med tilfredshed vil kunne notere sig, »at paven igen vil udtale sig klart imod den amerikanske handelsembargo«.

Flere overgreb

Ikke desto mindre kommer pavens besøg på et tidspunkt, hvor de cubanske myndigheder ifølge flere menneskerettighedsorganisationer strammer grebet om al politisk opposition. Amnesty International skriver således i en helt ny rapport, at der fra januar til september sidste år blev begået i alt 2.784 overtrædelser af menneskerettighederne på Cuba, hvilket er godt 700 flere tilfælde end året før.

»Taktikken er ændret, men undertrykkelsen på Cuba er stærkere end nogensinde,« siger Gerado Ducos fra Amnesty International.

Han peger på, at mens styret i mindre grad holder politiske modstandere fængslet i længere tid ad gangen, så har de i stedet skruet op for antallet af kortvarige anholdelser.

»Efter de mange løsladelser af politiske fanger i 2011, kan vi nu se at myndighederne i højere grad bruger chikane og korte fængslinger til at lukke munden på aktivister og journalister,« siger Gerado Ducos, der peger på, at alene siden marts sidste år har 65 uafhængige journalister måttet en tur i fængsel.

Kirken og regimet

Det er heller ikke alle, der er glade for kirkens mere markante rolle i Cuba, og flere stiller sig skeptisk an over for det styrkede forhold mellem kirken og den cubanske stat.

Kritikken er blevet hårdere, efter at 13 politiske aktivister for blot en uge siden blev anholdt, efter at de havde søgt beskyttelse i en af de katolske kirker i hovedstaden Havanna. I en pressemeddelelse fra den katolske kirke, der blev publiceret i det statslige cubanske dagblad Granma, forklarede Cubas kardinal, Jaime Ortega, at »kirken byder alle velkommen, men ingen har ret til at bruge kirken som politisk bastion.«

Den melding har vakt forundring og vrede blandt flere menneskerettighedsgrupper.

»Det er en meget usædvanlig reaktion,« mener Javier Zuniga, der er Latinamerika-ekspert ved Amnesty Internationals hovedkvarter i London: »Den katolske kirke har jo spillet en historisk vigtig rolle i forhold til at beskytte folk, der lider under diktaturer, som vi har set det i El Salvador, Chile og flere andre lande. I de tilfælde har kirken altid formået at beskytte de forfulgte,« siger Javier Zuniga, der derfor undrer sig over kardinalens beslutning om at samarbejde med myndighederne.

Samme forundring lyder fra José Miguel Vivanco fra Human Rights Watch, der siger, »at han aldrig har oplevet noget lignende.«

»Det er resultatet af en kirke, der tydeligvis er underlagt den cubanske stat,« mener José Miguel Vivanco.

En balanceret dagsorden

Spørgsmålet er derfor, om den katolske kirke og paven har en decideret dagsorden for at fremme menneskerettigheder og demokrati på Cuba. Eller om pavens besøg mest af alt handler om, at den katolske kirke generelt i Latinamerika oplever en faldende popularitet.

»Der er naturligvis flere formål med rejsen, hvoraf det første er rent kirkeligt. De cubanske kirkegængere er ikke meget mere aktive end det gennemsnitlige medlem af folkekirken, og paven ønsker med sit besøg at puste liv i en slumrende kirke,« forklarer Jakob Egeris Thorsen, der videre peger på, at der samtidig er et politisk sigte med pavens besøg.

»Internt i kirken er der et ønske om forsigtigt at presse på for demokratiske reformer. Derfor forsøger kirken sig med den her form for balancegang, hvor man både holder sig på god fod med styret, samtidigt med at man opretholder en kritik af den manglende frihed i landet,« siger Jakob Egeris Thorsen.

Fidel som troende?

Jakob Egeris Thorsen mener derfor, at man skal se den katolske kirke og pavens tilnærmelser som et forsøg på at placere sig som en central aktør i forhold til den politiske udvikling i Cuba.

»Mens Raúl Castro og resten af det cubanske styre vil bruge mødet med paven til at sikre regimet legitimitet, vil den katolske kirke omvendt bruge pavens besøg til at placere sig i en central rolle ved et eventuelt kommende regimeskift, så et sådant kan ske så fredeligt og udramatisk som overhovedet muligt,« siger Jakob Egeris Thorsen, der endelig peger på, at der i kirkelige medier i Latinamerika har været forlydender om, at Cubas tidligere leder, Fidel Castro, der som barn og ung gik i skole hos de katolske jesuitter, vil benytte pavens besøg til at vende tilbage til kirken.

»Det er nok usandsynligt, at noget sådant sker, men det ville være et af de helt store scoop for kirken,« siger Jakob Egeris Thorsen, der dog peger på, at Vatikanet ikke har kommenteret sagen officielt.

»Men de har dog udtrykt, at paven gerne stiller sig til rådighed for en privat samtale med Fidel Castro, hvis han ønsker det,« siger Jakob Egeris Thorsen.

Om det sker vides sandsynligvis først onsdag, når Paven forlader Cuba.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Holger Madsen

Informations journalist omkring politiske forhold i Latinamerika, Jesper Løvenbalk Hansen, og p.hd - studerende i kirkelige forhold i Latinamerika, Jakob Egeris Thorsen, venter spændt til på onsdag for at se, om paven får Fidel Castro til at vende tilbage til kirken.

Mama mia - giv mig styrke til fortsat at abonnere på Information.!

I USA har alle anholdte ret til et telefonopkald, så NYPD's behandling af hende er dybt ulovligt og i modstrid med alt. Og de personlige ejendele som hun mistede, Tara, lyder også meget mærkeligt. Mon ikke de ligger et sted i politiets evidence locker, og at de bare ikke vil give hende dem? Desværre hjælper her nok kun at gå til en advokat. Det er før set, at kun et skrapt og et skarpt formuleret/skrevet brev fra en advokat kan få tingene til at ske - både i USA - og i Danmark også - desværre.

Ang. artiklens indhold er det den største løgn, at den katolske kirke har værnet om de svage som helhed. Jo, nogle enkelte mennesker indenfor kirken har f.eks. biskop Romero, som blev skudt af columbianske dødsbander i 1980erne, efter at den daværende Pave Johannes Paul II (anden) tog afstand fra befrielses-teologien som i de år stod stærkt i Latinamerika - netop med den samme begrundelse som en kardinal eller ærkebiskop også fremfører: kirken skal ikke bruges til at sprede politiske budskaber.

Fortæl det til de tusinder af mennesker der mistede livet under Franco's og Mussolini's styre i 1930erne, den katolske kirke støttede (varmt?) op om omkring disse diktaturer. Og gør det åbenbart stadigt når der er tale om fascistiske diktaturer....

Henrik Jensen

Freddy - han er fra Bayern. Min bedre halvdel kender ham fra barnsben i den katolske kirke. Hun meldte sig ud dagen efter, han var blevet pave.

Henrik Jensen

Ole - nej, det tror pokker. Som mangeårig chef for Kongregationen for troslæren fik han, pappa Razi, enten lukket munden på de latinamerikanske befrielsesteologer - eller smidt dem helt ud.

Resultatet af den sekteriske offensiv er tydelig: Antallet af katolikker er styrtdykket. Nu er max 60 pct af folk i Guatemala katolikker - 40 pct protestanter.

(Jeg kan altså heller ikke forestille mig nogen grupper, der er så langt fra hinanden som netop bayerske katolikker og latinamerikanere - og jeg ved godt, hvem jeg bedst kan li).

Freddy Andersen

@Bob

Du har da ret, der var meget andet man kunne tage fat på, men på den anden side, når manden med den sjove hat, begynder at blande sig i politik, så er det jo nok ikke for at forkynde sin overtro.

@ Henrik Jensen
Der er endnu en grund til at antallet af katolikker i Central og Sydamerika er dykket: de amerikanske evangelistiske protestantiske kirker bruger millioner af dollars til at tiltrække nye konvertitter. Kirker i USA og Canada sponsorerer nye immigranter + men kun hvis de er medlemmer af den pågældende kirke. Derfor ser man mange mormoner, adventister, osv netop fra Guatemala of el Salvador i USA.

Henrik Jensen

Haaaah - jeg sidder lige og ser hans tale ved ankomsten til Cuba.

Forestil jer en taler, der er en blanding af en Nyrup- og Rompuy fra EU, sæt dem til at læse idehistorie i otte år - og lad dem så tale med en lige så tyk accent som Bashy Quraishy.

Der bliver ikke rigtig sparket røv på den her banehalvdel.

(I øvrigt - er jeg den eneste heteroseksuelle mand, som får en stærk "bøsse"-reaktion, når jeg ser ham?)

Holger Madsen

Paven, der skal presse Fidel Castro til at vende tilbage til kirken, er nu ankommet til Santiago de Cuba. Byen er Cubas helteby, det er herfra de cubanske uafhængighedskrige er udgået fra.
Paven skal snart holde sin første messe på byens revolutionsplads, der er opkaldt efter mulatgeneralen Antonio Maceo, som afviste fredsaftalen med spanierne i 1878.
Det var også i Santiago de Cuba, at den "fortabte søn", Fidel Castro, udråbte sejren over Batista 1 januar 1959.
797 journalister fra 295 medier fra 33 lande er mødt op i byen.
Om der er journalister fra USA , ved jeg ikke, da USA ikke tillader deres medborgere at rejse til Cuba.

Heinrich R. Jørgensen

At paven vækker en stærk bøsse-reaktion?

Tjah, en patriark burde jo formodes at være en ægte mand, og snarere end at være homofil burde det være en selvfølge at manden var teofil.

henrik hansen

Amerikanere kan få op til 10 års fængsel og 250.000$ i bøde for at besøge Cuba.
Er er nogen, der kan fortælle mig, om det er politiske domme eller om det er helt almindeligt?

I 2003 blev 75 såkaldte uafhængige journalister dømt i Cuba for at skrive historier om Cuba, som de var blevet "bedt" om af den daværende amerikanske chef for det amerikanske interessehus i Cuba, James Cason. Og de fik betaling for dette fra USA.
Hertil kan det nævnes, at den DANSKE straffelovs §102,4 giver op til 16 års fængsel for "propaganda til fordel for fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt, herunder virksomhed som udgiver, redaktør eller forretningsfører ved dagblad, tidskrift, forlag eller pressebureau, der arbejder til fremme af fjendlit interesse"

USA har siden starten af 1960'erne opretholdt en blokade af Cuba, som er fordømt af hele verdenssamfundet (og her kan man tale om verdenssamfundet, da det drejer sig om 187 ud af FN's 192 lande)
USA har forsøgt invasion af Cuba i 1961, støttet voldelige anticubanske grupper i USA, der har lavet terroraktioner mod Cuba (ialt er 3500 mennesker dræbt igennem de sidste 50 år og et stort antal såret).
I USA går en berygtet terrorist, Posada Carrilles, frit rundt pta han er hovedmanden bag nedskydning af eet cubansk fly i 1976 (73 døde), samt bagmanden bag bombesprægninger på forskellige hoteller i Habana i 1998.
Jvf den DANSKE straffelovs §99 : "Den, som foretager sig en handling, der sigter til at påføre den danske stat eller nogen med den for krigstilfælde forbunden stat krig, besættelse eller andre fjendtligheder, såsom blokade eller anden tvangsforanstaltning, eller som i øvrigt virker for, at den danske stats bestemmelsesfrihed ved udenlandsk bistand krænkes, straffes med fængsel indtil på livstid"