Læsetid: 6 min.

I Kina er dødsstraf tv-underholdning

I et populært tv-show i Kina interviewes dødsdømte fanger kort før deres henrettelse. I et land, hvor der er stor tilslutning til dødsstraffen, bliver der dog sat spørgsmålstegn ved henrettelser for økonomiske forbrydelser – og efter regeringen åbent har erkendt, at henrettede fanger er hovedleverandør af organer til transplantationer, er harmen vokset yderligere
En kvinde føres til dødsgangen af de kinesiske myndigheder.  I et populært tv-show interviewes de dødsdømte lige før deres henrettelse.

En kvinde føres til dødsgangen af de kinesiske myndigheder. I et populært tv-show interviewes de dødsdømte lige før deres henrettelse.

14. marts 2012

BEIJING – En homoseksuel, der dræber sin egen mor, og så oven i købet voldtager hendes lig. Historien om 40-årige Bao Rongting viste sig at være godt tv. Så godt, at skildringen af den makabre affære er en af de mest succesfulde afsnit af tv-showet Et møde lige før henrettelsen, som op mod 40 mio. kinesere ser hver lørdag aften. Programmet følger dødsdømte i dagene – og nogle gange minutterne – før de henrettes.

»Nu, hvor du ved, at du meget snart skal forlade denne verden, hvad føler du så,« spørger intervieweren Bao Rongting, få sekunder efter han har fået at vide, at højesteret har stadfæstet hans dødsdom.

»Livet er smukt,« svarer han og tilføjer: »Jeg kan ikke tilgive mig selv.«

Umiddelbart efter står han oprejst på ladet af en militærlastbil og transporteres til sin henrettelse. Han har frit udsyn til sin hjembys gader og fodgængerne, der nysgerrigt stirrer tilbage.

»Hans liv endte med et skud,« konstaterer programværten kort efter.

Fortællingen om drabsmanden viste sig at have så meget seerappel, at der blev sendt flere ekstraudsendelser om ham. Det var ikke blot den gruopvækkende forbrydelse, der tiltrak interessen. Det var også hans seksualitet. I Kina er homoseksualitet stadig i høj grad tabuiseret, og seernes nysgerrighed blev pirret, da det blev annonceret, at udsendelsen om Bao Rongting ville berette om ’en mystisk gruppe af mennesker’.

»I aften finder vi ud af, om Bao Rongting er homoseksuel,« indleder programværten en af ekstraudsendelserne. Hun spørger sit publikum: »Er der en sammenhæng mellem hans drab på moren og hans homoseksualitet?« Og lige inden han føres væk for at møde sin bøddel, udfritter intervieweren endnu engang den dømte: »Kan du så lide mænd eller ej?« Bao Rongting svarer: »Jeg er normal.«

Tv-uddannelse

De kinesiske myndigheder siger, at programmet har til formål at ’uddanne og advare folk om ikke at afvige fra det lovlydige liv’. Men showet tilfredsstiller samtidig også tv-seere, som vil underholdes af et kig ind i samfundets kriminelle verden og desuden ønsker at se ægte følelsesudbrud – som når de dødsdømte ser deres grædende familiemedlemmer for sidste gang og hamrer deres hoveder i jorden og tigger om tilgivelse.

Men lige meget hvilket formål det har, så giver showet et sjældent glimt af Kinas dødsgange – et ellers mørklagt område. Antallet af henrettede i Kina betragtes som en statshemmelighed, men Dui Hua Foundation, en organisation med base i USA, der bl.a. fokuserer på dødsstraf i Kina, vurderer, at der sidste år blev henrettet 4.000.

Ding Yu, værten for programmet, der sendes på en tv-kanal fra den centralkinesiske provins Henan, har interviewet omkring 250 dødsdømte de sidste år – langt hovedparten dømt for voldelige forbrydelser. I hvert afsnit forsøger hun at få de dømte til at udtrykke anger. Samtidig udviser hun bestemt ingen sympati for sine interviewofre. »Du er et udskud! Jeg lykønsker dig med at være blevet fanget og med du skal henrettes,« siger hun til en barnemorder. Til en anden fange udbryder hun: »Heldigvis er du i fængsel. Du er til fare for samfundet.« Fangen svarer tørt og med et smil på læben: »Det er det, som alle fortæller mig.«

Programvært Ding Yu har til flere kinesiske medier forklaret, hvad hun føler over for de dømte:

»Jeg er en godhjertet kvinde. Hvis en af mine fisk dør, så føler jeg sorg. Men jeg har aldrig haft ondt af dødsdømte.«

Og der er hun i høj grad på linje med den altovervejende stemning i den kinesiske befolkning. Opinionsundersøgelser viser igen og igen, at flertallet støtter dødsstraffen. Men der er dog ved at ske et skred. Der var udbredt tilfredshed i offentligheden sidste år, da antallet af forbrydelser, der kan medføre dødsstraf, blev reduceret fra 68 til 55. De tretten forbrydelser, der blev strøget fra listen, var alle ikkevoldelige, men fortsat er Kina et af kun en håndfuld lande, hvor der er mulighed for dødsstraf for økonomiske forbrydelser.

Og folk er netop begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor den slags lovbrud kan straffes med døden. Specielt én sag har skabt heftig debat på det seneste. Hovedpersonen er Wu Ying, der som 26-årig var Kinas sjetterigeste kvinde, men som nu er dømt til døden for bedrageri. Hendes sag har ført til offentlige opfordringer til, at domstolen skal vise nåde.

Som det kinesiske ugemagasin Caixin skriver:

»Der bliver ikke grædt tårer, når en tidligere embedsmand fra regeringen dømmes til døden for korruption. Det er faktisk meget sjældent, at en dødsdømt kriminel fremkalder bare den mindste smule offentlig sympati i Kina. Det er derfor, at selvransagelsen og de indtrængende opfordringer til nåde for den dødsdømte Wu Ying er så bemærkelsesværdig.«

Imod dødsstraf

Wu Ying repræsenterede tidligere en inspirerende fortælling om en kinesisk rejse fra fattigdom til velstand. Datteren af bønder i den sydøstlige Zhejiang-provins startede sin egen skønhedssalon allerede som 15-årig. Et årti senere var hun milliardær og havde oprettet et utal af virksomheder, bl.a. inden for hotel- og byggebranchen. Men den nu 31-årige blev arresteret i 2007 og senere dømt til døden for ved illegal låntagning at have rejst næsten 700 mio. kr. – altså uden om det officielle banksystem – ved at love investorer store afkast.

Den 18. januar i år stadfæstede en provinsdomstol dødsdommen, og nu er Wu Yings liv i højesterets hænder. Domstolen har sagt, at den snart vil gennemgå hendes sag.

I mellemtiden har hun fået støtte fra flere sider. Advokater, menneskerettighedsaktivister og akademikere har talt hendes sag. Kinesiske aviser har trykt kommentarer af jurister, der kritiserer dommen. Global Times, en avis med tætte bånd til kommunistpartiet, lavede en spørgeundersøgelse på sin hjemmeside, der viste, at næsten 90 procent af deltagerne var imod dødsstraf til Wu Ying. Og succesfulde entreprenører, der ellers normalt holder sig fra offentligt at kommentere på potentielt politisk følsomme sager, har ytret sig.

»Red hende fra bødlens klinge!« skriver den berømte bygherre Pan Shiyi på sin blog. »At redde Wu Ying er at redde os selv,« skriver ejendomsmagnaten Ren Zhiqiang.

Wu Yings støtter siger, at hun ikke har handlet anderledes end andre private entreprenører, som ofte er nødt til at finansiere deres projekter gennem illegal privat låntagning, ofte til høje renter, da banksystemet stadig favoriserer de statsejede virksomheder.

Som Hongkong-avisen South China Morning Post skriver, så har Wu Yings sag fået stor opmærksomhed i offentligheden, fordi straffen forekommer unødvendig hård og på grund af det mere fundamentale spørgsmål: Hvorfor skal folk henrettes for økonomiske forbrydelser, der ikke fysisk har skadet andre?

Henrettedes organer

Men det er ikke kun den sag, som har sat fokus på Kinas dødsstraf på det seneste. Brugen af henrettedes organer til organtransplantationer har også resulteret i en større folkelig reaktion. Regeringen har tidligere nægtet, at en sådan praksis finder sted, men i sidste uge sagde Kinas viceudenrigsminister, Huang Jiefu, at henrettede fanger er ’den vigtigste kilde’ til organtransplantationer i landet. Ifølge sundhedsministeriets statistikker kommer 65 procent af organerne til transplantationer i landet fra henrettede.

Kina har længe lovet at reducere brugen af henrettedes organer, men høj efterspørgsel og en kronisk mangel på frivillige donationer – bl.a. pga. en kinesisk kulturel modstand mod at donere organer – betyder, at det ikke er lykkedes, sagde ministeren.

Ifølge kinesisk lov skal de dødsdømte eller deres familie give tilladelse til, at deres organer bruges. Mange menneskerettighedsgrupper mener dog, at det er en regel, der ofte ikke overholdes.

Minister Huang Jiefu har tidligere selv sagt, at henrettede fanger »bestemt ikke er en passende kilde til organer til transplantationer.«

Det er han ikke ene om at mene. Efter Huang Jiefus kommentarer blev brugen af henrettedes organer hurtigt det mest søgte emne på Baidu.com, Kinas mest populære internetsøgemaskine. Og internetbrugere brugte en usædvanlig hård retorik for at udtrykke deres harme. Regeringen blev kaldt ’en gruppe af røde vampyrer’, og samtidig beskrevet som ’umenneskelige’.

»Hvis vi skyder alle de korrupte embedsfolk og producenterne af sundhedsfarlig mad, så ville der ikke være mangel på organer,« skrev en blogger.

For følsomt

Om Bao Rongting, ’stjernen’ fra det kinesiske tv-show, også frivilligt eller ufrivilligt donerede sine organer, melder historien ikke noget om. Men mens de kinesiske myndigheder tilsyneladende ser udsendelserne som en måde at uddanne kinesere på, så er de ikke meget for, at den samme uddannelse også kommer udlændinge til gavn. Da Information ringer til tv-stationen, der sender programmet, lyder det, at programmet er blevet ’for følsomt’ efter et udenlandsk tv-hold har lavet en dokumentarfilm om showet. Programvært Ding Yu har fået forbud mod at give interviews til udenlandske medier. Dødsstraf er stadig et ømtåleligt emne i Kina.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Damgaard

- Mennesket elsker et godt freakshow ....
Colosseums rædselsvækkende gys og direkte folkedom er et af menneskets særegene kendetegn fra de andre dyr i riget.

Sælger de også billetter til deres egen henrettelse ... sådan "vi" gør i den civiliserede, (kristlige) vestlige verdens højborg ?

At økonomiske forbrydelser ikke gør skade på andre er vist lidt af en tilsnigelse. Men hvis man på den anden side skulle til at likvidere alle økonomiske forbrydere, så ville der ikke være mange mennesker tilbage i Vesten.

Er man for eksempel ikke medskyldig i, at folk bliver holdt i arbejdslejre i Kina, når man køber et produkt fra Apple?

Flemming Adelskov

Jeg har boet i Kina i 3 år, taler kinesisk og ydermere været der over 100 gange ved siden af siden 1990. Jeg ser ofte kinesisk tv, og har i kinesisk tv aldrig set eller hørt noget det beretter til nedgørelse af kinesernes mentalitet, som denne artikel giver udtryk for.
Jeg begynder at føle at mange tiltror kineserne en skummel tankegang, på linie med at et typisk træk hos mange mennesker er: ø.at tiltro sin rival eller en person som "har vind i sejlene" en slet moral, ligegyldig, hvor god en person vedkomne i øvrigt er.

Flemming Adelskov

Jeg har boet i Kina i 3 år, taler kinesisk og ydermere været der over 100 gange ved siden af siden 1990. Jeg ser ofte kinesisk tv, og har i kinesisk tv aldrig set eller hørt noget det beretter til nedgørelse af kinesernes mentalitet, som denne artikel giver udtryk for.
Jeg begynder at føle at mange tiltror kineserne en skummel tankegang, på linie med at et typisk træk hos mange mennesker er: ø.at tiltro sin rival eller en person som "har vind i sejlene" en slet moral, ligegyldig, hvor god en person vedkomne i øvrigt er.

Jonas Nielsen

@Flemming Adelskov

Kunne du ikke lige fortælle mig hvor det der med "nedgørelse af kinesernes mentalitet" er at finde i ovenstående artikel?

Jeg kan nemlig ikke rigtig se det.

Jonas Nielsen

@Nic Pedersen

Jeg har læst en artikel der beskriver noget der foregår i Kina. Hvor står der noget der nedgør kinesernes mentalitet henne? Seriøst? :o)

@Jonas Nielsen

Nu beder du lige præcis om at få vist et træ, når det er skoven, du ikke kan se! ;-)

Artiklen i sin helhed ser jeg lige som Flemming A. (uden dog at have så stor indsigt i landet)!

Prøv at tænke lidt over det, så kan vi gerne tage det op senere!

Carsten Hansen

Marie.

Et spørgsmål mere.

Mener du så, at fordi en dansk TV-station valgte at sende en diktators henrettelse igen, så er det noget danskere vil nyde at at se som underholdning ?

I så fald kunne det da være at TV-stationerne skulle spørge kineserne om de måtte købe senderettighederne !

Så er der fight om hvem der er værst.
Kan vi ikke blive enige om, at henrettelse på TV er lige forkasteligt, uanset om det er i Kina eller USA? Og at den enes afstumpede handlinger ikke legitimerer den andens?

Henrik von Stijnbergen

@Flemming Adelskov

Du må lære adskille dine følelser(for din kone eller hvilket forhold du end måtte have til Kina), og se objektivt på tingene.

Og så tag dog fh at studer deres historie lidt, den lange march etc, her tog man det heller ikke så tungt med behandlingen af sine modstandere.

Ps. Ifølge Filippinske aviser er en ung Filippinsk pige er øvrigt lige blevet henrettet i Kina for besiddelse af Pot.

Folk spiser det der serveres helt ukritisk, den empatiske evne er helt eller delvist udslettet.

Hvis vi ikke ændrer kurs ender det i det rene galskab. Det vil jeg mene hængningen af Saddam kickstartede, fy for Satan, eller Gaddafi.

Jeg håber så inderligt gud findes, vi ses i helvede.

Henrik Darlie

Carsten Hansen siger:

"Bare det at henrettelser er TV-underholdning siger noget om mentaliteten."

Hvad er det lige man viser som underholdning i vesten? Har vesten noget at lade kina høre?
Jeg kan ikke rigtigt se det. Eller du mener måske at 'svineri' er i orden, når bare det er 'fiktion'.?

Karen von Sydow

En person, der dræber sin egen mor, og så oven i købet voldtager hendes lig - hvis det ikke skulle give livsstraf, hvad skulle så?!

@Marie Spliid Clausen:

Det kan jeg sådan set kun være enig i.
Jeg opfattede blot nogles indlæg som værende afvigende, altså at rykke fokus hen på, at andre gør det.
Jeg har adskillige gange stødt på maoister, stalinister, hoxhaister m.fl., der bruger præcis samme argumentationsteknik. At fordi USA eller andre gør noget skidt, så har man flyttet fokus, eller legitimeret det regime man sympatierer meds metoder.
Når man sidder og læser et indlæg, er det lidt svært at finde ud af, om argumentet bliver brugt afvigende, eller bliver brugt supplerende.

@ Nicolai Hansen

Jeg udskifter gerne ordet "vi" med ordet "man" eller ordet "nogen", hvis det hjælper på forståelsen.

Henrettelser ER god underholdning.
Stort set hver aften på en eller anden kanal, også herhjemme, starter et program med at en person bliver aflivet på en eller anden måde, og så skulle publikum vist være på plads.
Som bekendt er definitionen på 'film' : 'Det der sker efter et mord'.(...et mindeværdigt udsagn fra en børne-enquette i 'Koen Har 4 Hjørner'-traditionen).

Carsten Hansen

Tjah; sådan er det jo.

Nogle betvivler alt hvad der skrives om f.eks. Kina, Iran osv.

Andre betvivler alt hvad der skrives om f.eks. USA og Israel.

Henrettelser som TV-underholdning er ulækkert.
Men mon ikke der er rigtig mange kinesere der ligeledes tænker det !

Carsten Hansen

Tjah; sådan er det jo.

Nogle betvivler alt hvad der skrives om f.eks. Kina, Iran osv.

Andre betvivler alt hvad der skrives om f.eks. USA og Israel.

Henrettelser som TV-underholdning er ulækkert.
Men mon ikke der er rigtig mange kinesere der ligeledes tænker det !

Alan Strandbygaard

Sikke en syg verden vi efterhånden lever i.

Science-fiction thrillerne fra 1950'erne er ved at blive til virkelighed.

Vi kan diskutere moral her og der, men efter min mening kan man ikke sammenligne det menneskesyn som Kina udviser med problemerne her.
Jeg synes det er helt reelt at forarges og gyse en smule over det der forgår i det land som vi gladeligt bruger til at sikre billige varer.

Vibeke Svenningsen

Selvfølgelig er det afskyelig og hæslig underholdning, men rent faktisk så er brugen af dødsstraf faldet markant i Kina gennem de sidste 10 år.

Diskussionen e rjo dødsstraf eller ej og reelt står vi som menesker over for et moralsk dilemma,hvor vi i krig eelr lignende hylder mord som heltegerninger hvorimod vi tager afstand for mord begået af et retsvæsen i et land.
Herhjemme findes også mennesker der går ind for hævn og dødsstraf. I stiftidende i dag skrev en person :nak dem! (i forbindelse med anholdelse af evt.mordere i Vollsmose.

Jesper Madsen

Er den udstilling med menneskekroppe på experimentarium ikke lavet på henrettede kinesere? Den er der nok kommet en del penge ind på.

Henrik Jensen

Jesper - nej, det er den ikke. Døde kinesere, ja - men de er ikke henrettede.

Til diskussionen om dødsstraf eller ej, så er jeg ikke altid imod.

Altså: Hvis Brian Wang kommer hjem og finder konen i sengen med riskoger-reparatøren, og Brian så ekspederer dem begge, så er jeg imod dødsstraf.

Men når det f.eks. gælder dødsdommene over nogle af de hovedansvarlige for, at kinesisk mælkepulver indeholdt melamin - så er jeg faktisk ikke imod.

Hvis du, af ren og skær profit-liderlighed, sætter flere tusinde spædbørns liv og førlighed på spil, så kan jeg altså ikke hidse mig op over, at du får en 7.62 mm ind i hjernemassen.

Henrik Jensen

Jesper - nej, det er den ikke. Døde kinesere, ja - men de er ikke henrettede.

Til diskussionen om dødsstraf eller ej, så er jeg ikke altid imod.

Altså: Hvis Brian Wang kommer hjem og finder konen i sengen med riskoger-reparatøren, og Brian så ekspederer dem begge, så er jeg imod dødsstraf.

Men når det f.eks. gælder dødsdommene over nogle af de hovedansvarlige for, at kinesisk mælkepulver indeholdt melamin - så er jeg faktisk ikke imod.

Hvis du, af ren og skær profit-liderlighed, sætter flere tusinde spædbørns liv og førlighed på spil, så kan jeg altså ikke hidse mig op over, at du får en 7.62 mm ind i hjernemassen.

Flemming Adelskov

Som svar til de som ikke synes at artiklen er at ned gøre kinesernes mentalitet, kan jeg kun henvise til, at der i overskrift til artiklen står: i Kina er dødsstraf tv-underholdning, og lige efter nævnes det, at det sker i et populært tv-program. I den forbindelse giver mange kommentarer her givet også udtryk for, at den slags underholdning tager man afstand fra. I min kommentar henviste jeg til, at den slags tv-programmer har jeg aldrig stødt på, tvært imod, der er vel tusindevis tv-programmer i kinesisk tv som oplyser om natur, teknik, historie og verden omkring, og det på en meget fin måde.

Flemming Adelskov

Som svar til de som ikke synes at artiklen er at ned gøre kinesernes mentalitet, kan jeg kun henvise til, at der i overskrift til artiklen står: i Kina er dødsstraf tv-underholdning, og lige efter nævnes det, at det sker i et populært tv-program. I den forbindelse giver mange kommentarer her givet også udtryk for, at den slags underholdning tager man afstand fra. I min kommentar henviste jeg til, at den slags tv-programmer har jeg aldrig stødt på, tvært imod, der er vel tusindevis tv-programmer i kinesisk tv som oplyser om natur, teknik, historie og verden omkring, og det på en meget fin måde.

Stig Rasmussen

Marie: Så hver gang en artikel omhandler kritisk info om udlandet, skal vi istedet fokusere på vores eget land?
Så hvis Israel bomber Gaza, skal vi droppe dette fokus og hellere kigge på hvordan vi behandlede irakkerne i kirken?

Anders Sybrandt Hansen

Til Marie Spliid Clausen og flere andre debattører herinde: get off the relativist high horse =)

Selvfølgelig findes der også kynikere blandt kineserne (her bl.a. dem, der vælger at producere det her program). Baggrunden for at forstå programmets appel er, at der i Kina i dag er en vidt udbredt oplevelse af, at samfundsmoralen lider krise -det hænger sammen med kommunistpartiets politiske monopol, en ny og rasende socioøkonomisk ulighed og vaklende tiltro til partiet, men det er en anden historie.

Hvordan legitimerer programmet sig selv: det er folkeoplysning om, hvad der sker en, hvis man falder gennem moralens gulv ned i amoralens sort kælder - børnedræber, moderdræber - så bliver man straffet som fortjent. Derfor kan programmet fremstille det, som om, det er et moralsk opbyggeligt program, og den er partiet med på. Det er paternalistisk disciplinering gennem oplysning.

Men den psykologiske hemmelighed er, at det er en pervers fascination, der drager folk til at se sådan noget her - er det det ikke præcis den samme mekanisme, som ekstra bladet og BT bruger på deres spisesedler dag efter dag efter dag efter dag herhjemme (prøv lige at tænk på de elendige ord, de opfinder for at gøre deres spisesedler mere slibrige i deres forstilte moralisme - eks. 'sex-offer')?
Her kan du svælge i pervers fascination for den dybeste amoral, men stadig foregøgle, at du tager den dybeste afstand fra den.

Selvfølgelig skal vi forholde os kritisk til hvad der sker i DK og vesten, men det er en global verden, og det, der sker i Kina kan også godt klare lidt kritik - er det ikke faktisk et tegn på, at man oplever kineserne som ligeværdige med vesterlændinge (hvilket de naturligvis er), når man forholder sig kritisk til hvad der foregår i Kina?

Ursula Nielsen

Hold da op! Hvis vi henrettede folk i underholdningsindustrien herhjemme - så blev der så forbandet tomt i det offentlige rum.

Kan vi ikke bare nøjes med at få lidt mere reel Public Service?

Christian de Coninck Lucas

Jeg har på det seneste tænkt over hvor problematisk det er, at TV3 allerede har solgt, soap'ificeret og smækket Danmarks dybt kritisable og kontroversielle "pirat indstats" på en franchise TV madkasse med et der er på intellektuelt højde med "Familien på Bryggen".

Det skaber en aldeles fucked up "infotainment perception management" (© Pentagon Psy-Ops) opfattelse af operationen for de ikke særligt oplyste.

Nogen kommntarer, Villy? Udenrigsordførere?Mærsk? Ellen Trane Nørby? Anyone?!?

Stig Rasmussen

Christian de Coninck Lucas:

Så du sammenligner en dysfunktionel familie der af frivillighedens vej fortæller om deres liv, med en rapporter der interviewer og håner dødsdømte der ikke har mulighed for at sige nej?

Hvis DR1 sendte henrettelser direkte i stedet for prinsedåb, X Factor og hvad har vi, kunne det da være, man skulle overveje at se kanalen.

Marie Spliid Clausen:

"…eller jo, faktisk er der netop tale om en relativering, når medierne insisterer på at skrive alle de her artikler om hvor slemt der er i Kina (hvilket der sikkert er, og det skal jeg da slet ikke så tvivl om).

Men hvad kan jeg gøre ved at de ser på henrettelser i Kina?
Ikke en hujende fis.

Hvad kan jeg gøre ved mit eget samfund? Måske en hel del mere.

Så hvorfor er det så at jeg hellere skal sidde og glo på hvad kinøjserne laver, istedet for at komme i tanker om netop dét?"

Det er et ret spøjst redaktionskriterie for nyheder du har anlagt dig. Hvis man kun skulle læse nyheder om noget som man selv som læser "kunne gøre noget ved", så ville du blive nødt til at indskrænke al nyhedsdækning til dit eget meget snævre lokalområde, og du vil være fuldstændig blank når dat gjaldt nyheder fra resten af verden.

Der er jo dem der taler for at "uvidenhed er magt", men personligt tror jeg at Orwells pointe var det det stik modsatte af slagordet.

Hvis du ønsker at påvirke samfundet i positiv retning, så er det altså ret godt også at blive orienteret om hvilke retninger det ikke er klogt at gå. Så derfor har sådanne artikler klart sin berettigelse, uanset at det kan være ubehageligt at læse om.

Sider