Nyhed
Læsetid: 6 min.

Kony 2012 - en kompliceret verden udlagt for en femårig

En film om den ugandiske krigsherre Joseph Kony går sin sejrsgang på internettet med snart 50 millioner visninger. Men filmen, der er del af en kampangne iværksat af den relativt ukendte organisation Invisible Children, er ikke bare misvisende, den er direkte skadelig, lyder kritikken
Invisible Childrens tre grundlæggere Bobby Bailey, Laren Poole og Jason Russell poserer med rifler sammen med medlemmer af Sudan People’s Liberation Army (SPLA), som har kæmpet mod LRA.

Invisible Childrens tre grundlæggere Bobby Bailey, Laren Poole og Jason Russell poserer med rifler sammen med medlemmer af Sudan People’s Liberation Army (SPLA), som har kæmpet mod LRA.

Glenna Gordon

Udland
10. marts 2012

Hvis du ikke selv har, så kender du helt sikkert én, der har: Delt den 30 minutter lange film Kony 2012 om den ugandiske krigsherre Joseph Kony og – ikke mindst – om den amerikanske filantrop Jason Russels løfte til børnesoldaten Jacob om at stoppe ham.

Filmen er, siden den blev lagt op på internettet mandag i sidste uge, blevet set af ikke mindre end 50 millioner og bliver stadig spredt med lynets hast på de sociale medier som Facebook og Twitter. Ifølge organisationen bag, amerikanske Invisible Children (IC), der primært tegnes af selvsamme Jason Russel, er videoen en del af en kampagne, der har til formål at fange den krigsforbryderanklagede Joseph Kony og derved stoppe hans hærgen og kidnapning af børn til sin hær Lord's Resistance Army (LRA).

Det skal ske ved, at vi alle deler de 30 minutter med vores venner. Og eventuelt køber det såkaldte ’aktivist-kit’ med et armbånd, klistermærker m.m.

Det lyder jo alt sammen godt og ædelt, men i de seneste dage har kritikken af kampagnen udviklet sig til en næsten lige så stor internetsensation som kampagnen selv. Fra nødhjælpsorganisationerne, fra bloggere, fra Afrika-kyndige akademikere, og – ikke mindst – fra Konys ofre er kritikken haglet ned over Invisible Children, der er blevet beskyldt for alt fra nyimperialisme over krigsagitation til direkte økonomisk svindel. Som den ugandiske journalist Angelo Izama konkluderer:

»At kalde kampagnen en misfortolkning af virkeligheden er en underdrivelse.«

Forkert

En del af kritikken går på, at oplysningerne i filmen er direkte forkerte.

Først og fremmest bliver det på intet tidspunkt oplyst, at Joseph Kony slet ikke opholder sig i Uganda og ikke har gjort det i flere år. Det hævdes også, at Lord's Resistance Army har 30.000 børnesoldater, og det mere end antydes, at det er dem, der nu skal frelses. Virkeligheden er, at det tal dækker over alle de børnesoldater, der har været i guerillahæren igennem de over 25 år, den har eksisteret.

LRA består i dag af ikke mere end et par hundrede mænd under våben, hvoraf få er børn. Og de er end ikke i Uganda. I filmen fortælles, at LRA har ’spredt’ sig til nabolandene, hvor virkeligheden er, at de blev drevet på flugt, og nu lever i små grupper i dybe jungler. Som den britiske journalist Michael Wilkerson, der har arbejdet mange år i Ugada, opsummerer i The Guardian: »Det ville være dejligt at slippe af med Kony. Han og hans styrker har hærget med bortførelser og mord i over 20 år. Men lad os få to ting på plads: 1) Joseph Kony er ikke i Uganda og har ikke været det i seks år. 2) LRA er højst et par hundrede, og mens de stadig efterlader sig lidelse, er det meget vanskeligt at se, hvad millioner af velmenende, men misinformerede mennesker skal hjælpe med i en så kompliceret virkelighed.«

Forsimplet

Og det er netop den mest centrale anke mod kampagnen, at den ifølge kritikere groft forsimpler en dybt kompliceret konflikt med utallige aktører, dybe historiske og socioøkonomiske rødder og reducerer den til en fortælling om et råddent æble: Børnemishandleren Joseph Kony. I videon fortæller Jason sin femårige søn, at Kony er ’en bad guy’, der ’må fjernes’ og sker dette vil ’vi ændre verdens gang’. Sønnen spørger, om det er ligesom i Star Wars, hvilket han bekræftes i. Som Ethan Zueckerman, blogger og stifter af Global Voice, siger det: »Hvis en femårig kan forstå det, så kan du også.«

For sent

En anden stor anke er, at kampagnens timing er helt hen i vejret. Skulle den overhovedet have været søsat, så skulle det have været for fem-seks år siden. Situationen i det nordlige Uganda i dag er en fundamental anden, og skal der hjælp udefra, handler det om at støtte landbruget og opbygge skole- og sundhedsvæsen yderligere. Som den kendte ugandiske blogger Rosebell Kagumire siger i et modindlæg på Youtube: »Folk sover om natten, børnene går i skole. Det er en helt anden situation end den, der beskrives i filmen. Det, som det handler om nu, er postkonflikttiltag.« Den britiske nødhjælpsorganisation Oxfam er enig. »Den her kampagne ville måske have virket positivt for ti år siden,« siger Oxfams Uganda-ekspert til The Guardian.

For ensidigt

En tredje kritik handler om, at filmen udelukkende lægger op til en militær løsning – fang Kony uanset midlerne – og helt undlader at beskrive det ugandiske militærs brutalitet og Yoweri Museveni, Ugandas notorisk korrupte og diktatoriske leder, der nu er i sin fjerde præsidentperiode efter et valg, der ifølge internationale valgobservatører var alt andet end frit og fair. Han kan, frygter kritikere, få endnu mere international vind i sejlene som følge af kampagnen, og præsident Obama kan føle sig presset til at stoppe kritikken af Museveni og i stedet øge støtten til Ugandas militær.

På flere blogs spekuleres desuden i, at USA kan have en interesse i at øge sit engagement i Uganda for at få en endnu mere solid base for at øge sine aktiviteter i de ressourcerige nabolande.

Og måske også i Uganda selv. Som den ugandiske journalist Angelo Opi-aiya Izama påpeger på sin blog: »Siden Uganda i 2006 opdagede det førsteklasses oliefelt langs grænsen til Den Demokratiske Republik Congo, har det øget indsatsen for både det ugandiske militær og dets partnere, herunder USA.« Den britiske journalist og Uganda-kender Michael Wilkenson enig: »Uganda er næsten ikke – hvis overhovedet – et demokrati, korruptionen er voldsom, sociale ydelser er minimale, menneskerettighederne overtrædes fra myndighedernes side. Det er veldokumenteret. Og, nåh ja, så er der olien.

At fange Kony vil ikke ændre nogle af disse ting. Og hvis mere hardware bliver kanaliseret til Musevenis militær, vil IC’s kanpagne endda forværre problemerne«.

For hvidt

Og hvem er det egentlig, der er så usynlige, at de skal tales for af en amerikansk ngo-leder og hans femårige søn, spørger mange i de ugandiske medier, der påpeger, at utallige organisationer arbejder med at rehabilitere børnesoldaterne, og der derfor er rigeligt med ekspertise i Uganda. Men i bestyrelsen for IC sidder ikke en eneste ugander – og som en blogger på Innovateafrica.com spørger: »Kunne de end ikke finde en i Uganda? En afrikaner? tænkte de overhovedet over det?« Det afspejler, mener kritikere, en klassisk forståelse af, at Afrika er et fortabt kontinent, hvor selv de voksne er som børn, passive, ofre, ikkeagenter i deres eget liv. De skal passes på og reddes af ’den hvide’ fra onde og gale mænd. Bloggeren på Innovateafrica.com slutter med et opråb: »Når det kommer til Afrika, har den type tilgang vist sig gang på gang: I Etiopien i 1980'erne, Somalia fra 2000 og frem til i dag, Darfur i 2004. Historien er på vores side, fordi den viser, at denne tilgang alt for ofte fejler, På et tidspunkt må vi sige, at nok er nok. Afrika hæv stemmen!«

For ... viralt?

Hele filmens første del handler om, hvordan verden ved hjælp af internettet kan sprede information og mobilisering. Og det må man sige er lykkedes.

Bloggeren Ethan Zuckerman mener dog, at kampagnen har åbnet op for en mere principiel diskussion om grænserne for politisk mobilisering på internettet, en problematik, der gælder fra Det Arabiske Forår til Occupy Wall Street. For trods de mange kritikpunkter er det så ikke bedre, at amerikanske gymnasieelever – og danske – får øjnene op for verden udenfor? Og er det ikke bedre, at en hensynsløs forbryder som Joseph Kony bliver verdenskendt for sine grusomheder, end at han forvinder i glemslen?

Ethan Zuckerman har ikke svaret, men et række kvalificerede spørgsmål til de folkelige netbaserede politiske protester: »Hvis vi har brug for simple narrativer for at folk vil magtfoldiggøre dem og sprede dem, kan vi så kun have at gøre med simple konflikter? Eller kun foreslå simple løsninger?

For én, der tror på, at det at skabe medier og dele informationer er en vigtig form for magt, er Invisible Children et vanskeligt paradoks at takle. Hvis vi vil gøre folk opmærksomme på sager, vi kærer os om, skal vi så overforsimple dem? Og ender vi med utilsigtet at gøre mere skade end gavn?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lennart Kampmann

Forvir nu ikke folket der har gang i en orgiastisk viral happening. Fakta forstyrrer festen. Nu gik det lige så godt.

Med venlig hilsen
Lennart

Gud hvor er det nemt at sidde på bagsædet og brokke sig over dem som gør noget.
"Det vil ikke hjælpe noget.." men så lad os da læne os tilbage i liggestolen og lade verden kriminelle styre verden.

Man må håbe, at denne video også snart bliver "viral" http://www.youtube.com/watch?v=0KUl4yfABE4

Rasmus Larsen

Søren Lom:

Det er selvfølgelig godt, at der er nogen, der gør noget. Jeg er sikker på, at Invisible Children har gode intentioner på trods af deres uigennemsigtighed, der måske bare vidner om en omgang amatørisme. Spørgsmålet er om gode intentioner virker. Jeg tror ikke, at gode intentioner betyder særlig meget for afrikanere (eller mere præcist Subsaharisk Afrika som efterhånden blot kaldes Afrika, når vi snakker ulandshjælp). Gode intentioner betyder overvejende mest for ulandshjælpens afsender (og så må du godt kalde mig kynisk), men som sagt er de gode intentioner helt fine. Det helt essentielle er dog om de gode intentioner bliver omvekslet til korrekte handlinger, der løser problemer.

Ulandshjælp har i alt for lang tid fokuseret på, at de vestlige lande skal hjælpe Afrika gennem bistand (den såkalte White Man's Burden som artiklen også kommer ind på). Det har f.eks. vist sig gennem idéen om, at Afrika blot sidder fast i en "poverty trap" som Vesten kan hjælpe Afrika ud af ved at lukke deres "finance gap". Det har vist sige via. Live Aid/Live 8. Det har vist sig gennem afvikling af gæld, der blot har avlet yderligere gæld på trods af, at befolkningen stadig sulter.

Den samme bistandstankegang mener jeg, at man kan se i Kony 2012-kampagnen: De vestlige lande skal komme og hjælpe afrikanerne med deres problemer fordi afrikanerne ikke selv kan finde ud af at løse dem. Det er en nobel tankegang, men der er intet nyt under Solen ift. de sidste 60 år.

Afrikanerne skal ikke have hjælp. De skal have hjælp til selvhjælp. Når jeg ser på, hvor meget virak denne internetkampagne har skabt føler jeg, at det er en skræmmende masse ressourcer, der kunne være brugt meget bedre til virkelig at hjælpe Afrika.

@Rasmus

Du har ret langt hen ad vejen, det er bare ikke det jeg læser ud af IC's kampagne. Den handler ganske enkel om at få krigsforbrydere sat for retten i Haag, og det kan kun ske ved internationalt samarbejde og internationalt pres på de lande som huser de kriminelle. Situationen kan sammenlignes med situationen i Serbien, og Kony er forhåbentlig kun den første i rækken.
Afrika er for det meste glemt i den vestlige verden, med undtagelse af de tilbagevendende katastrofer og det er nødvendigt at få Afrika på dagsorden en mere dagligdags sammenhæng, bl.a. ved at vi interesserer os for de interne forhold i landene.
At IC er lidt blåøjede i forhold til USA's olieinteresser i Somalia og Uganda, er jo forhold man kan tage en diskussion med dem, der er jo ingen grund til at forkaste dem totalt, forhåbentlig kan de udvikle sig og blive klogere.

Rasmus Larsen

Søren:

Jeg er enig. Selvfølgelig skal en mand som Kony sættes foran en international domstol. Det er bare ærgerligt, at der skal en mand som ham til at få folk op af stolene.
Groft sagt gør en krigsforbryder hurtigt Afrikas problemer en del mere sexede (som du selv skriver: "Afrika er for det meste glemt i den vestlige verden, med undtagelse af de tilbagevendende katastrofer"). Jeg sad i hvert fald med en halvdårlig smag i munden efter jeg havde set videoen. Den er dramatisk, spiller på alle følelserne og lugter langt væk af selvglade hipstere (for nu at bruge et moderne ord), der prioriterer promoveringen af projektet højere end projektet selv!

Men lad mig igen slå fast, at det uden tvivl er en god ting, hvis man fanger en krigsforbryder. Jeg mener dog helt klart, at hvis man fjerner Kony, så fjerner man ikke en sygdom. Man fjerner blot et ud af mange symptomer.

Alexander Holm Koch

Jeg synes meget af kritikken er dybt forfejlet.
- Man skal jo ikke glemme hvad hovedformålet med videoen er: Skabe global viden omkring en krigsforbryder, hvis eksistens kun var kendt for et fortal for bare 4 dage siden. - Men som i dag har fået avis plads i store dele af verden.
- Selvfølgelig er videon et forenklet billede af virkeligheden, hvem havde regnet med at man kunne fortælle 20 års historie på 30 min. inkls. alle detalher?
Og nej selvfølgelig bryder verden ikke ud i jubelsang og alle Afrika's problemer forsvinder ikke som dug for solen med Kony tilfangetagelse. Men verden vil være et bedre sted uden ham!!! - og skal man ikke lykønske end hver forbedring? Desuden har hypet omkring oprørslederen skabt en enorm stor signal værdi om at vi i den vestlige verden også interessere os for ulande også uden økonomisk gevindst. - Desuden tror jeg næppe at en tilfangetagelse af Kony for fem dage siden havde fået så meget som en nutits på forsiden af avisere verden over, men det er vel næppe reliteten nu. Dermed er der blevet sat fokus på et af Afrika's problemer - og la os håbe at interessen ikke stopper her !!!

Niels-Holger Nielsen

Solving War Crimes With Wristbands: The Arrogance of 'Kony 2012'

'None of us who actually work with populations affected by mass atrocity believe this to be a truthful or helpful representation. Even under horrific circumstances, people are endlessly resourceful, and local actors understand their needs better than outsiders. It's good that Americans want to help, but ignoring the role and authority of local leaders and activists isn't just insulting and arrogant, it neglects the people who are the most likely to come up with a solution to the conflict.

The LRA is a problem worth solving, but how to do so is a complicated question with no easy answers. Americans are right to care but we need to stop kidding ourselves that spending $30 plus shipping and handling for a Kony 2012 action kit makes us part of the solution to anything.'

Thomas Bjarke

God og fin artikel.

Ja, det kan være at Kony Kampagnen vil sætte fokus på at 'det koster at være en psykopatisk massemorder', at man kan blive straffet for det. Ja, det kan være at kampagnen måske ville kunne skabe lidt præcedens, så andre psykopatiske mænd med magt i Afrika, måske lige tænker sig om en ekstra gang før de iværksætter uhyrligheder. Og ja, det kan være, at tilfangetagelsen af denne modbydelige og vanvittige Kony vil kunne give lidt ro i sjælen hos hans mange ofre, og hos de mange pårørende til hans utallige ofre. Og ja, det kan være at en tilfangetagelse kan hindre at der vil være nye myrderier, lemlæstelser, næser der bliver skåret af og børn, der bliver voldtaget og dræbt.

Men! Han er jo ikke i Uganda!!!!! Det løser jo ikke andre problemer i Afrika...!!!!! Selv hvis man fangede Kony. Kampagnen er narcissistisk. etc etc Derfor er Kony kampagnen helt i skoven.

(spot sarkasmen)

Jeg ved ikke om jeg bliver mest ulykkelig, eller ensom når jeg hører at folk kritiserer Kony kampagnen. Ulykkelig fordi verden er rå og ensom fordi jeg føler mig omringet af idioter.

@Søren Lom:

The road to hell is paved with good intentions

Thomas Bjarke

Selvfølgelig ville en tilfangetagelse af Kony ikke sætter en stopper for alle uhyrlighederne i Afrika, men det ville sætte en stopper for et par hundrede el. tusinde? Og er der noget galt i det? Nogle tænker og analyserer så meget at de ikke kan se skoven for bare træer.

Rasmus Larsen

At kampagnen er narcissistisk er ikke et problem i sig selv og jeg mener ikke, at det er et væsentligt problem. Men filmen handler mest om filminstruktørens mangeårige kamp for at få lavet filmen og filminstruktørens søn. Og den handler rigtig meget om Kony 2012-kampagnens problemer. Og det ville være helt fint, hvis det var meningen, at filmen egentlig skulle handle om det.

Det er til gengæld ærgerligt, at der åbenbart skal sådan en historie til at sælge kampagnen. Det faktiske problem (Kony) burde jo være nok i sig selv.

Per Bekker-Madsen

God artikel.
Men det er da beskæmmende at dem som synes at vi skal holde os fra Syriens Assad fordi det ikke rager os, kan råbe op om at Kony skal fjernes fra jordens overflade. Hvem af de to er mon mest skadelig?

Henrik L Nielsen

Så endnu en gruppe amerikanere vil have en udlænding for den internationale domstol. Der høre Kony sikkert hjemme, men de burde bruge kræfterne på at få deres eget land til at tiltræde domstolens jurisdiktion. Virker hult at man vil forfølge andre mens man påberåber sig immunitet.

Umiddelbart synes jeg Lom har fat i essensen, at opretholde internationale bestemmelser.

Guerillaer med børnesoldater er ikke hverdagskost, men langt fra unikt.(rwanda, som et eks.)

Men årsagen skal nok findes inden drabene startede, og her starter hykleriet. Der er gode chancer for våbnene stammer fra eksempelvis USA.

Så kan man jo filosofere lidt over hvem morderen er, ham der skaber muligheden, eller ham der griber den.

Michael Knudsen

I videoen bliver der vist nok sagt således: ''When my friends and I came home from Uganda, we thought that if the government knew, they would do something to stop him - But everyone in Washington we talked to said, there's no way the United States will ever get involved in a conflict where our national security or financial interests aren't at stake.''

http://www.youtube.com/watch?v=Y4MnpzG5Sqc
(13:49-14:08/29:59)

''our national security or financial interests'' (hmm.. Jeg grubler over denne sætning)

Især fordi: Ugandans wonder: Is US after Kony, or oil?

http://articles.boston.com/2011-11-19/bostonglobe/30495005_1_peace-activ...

http://www.newvision.co.ug/news/18504-us-denies-interest-in-uganda-oil.html

Hanne Christensen

Der er fundet en hulens masse olie i Uganda for nylig - og USA er "pludselig" blevet intereresseret i KONY, som ikke er set i Uganda siden 2006.

Der er indsat amerikansk militær i Uganda nu - selvfølgelig kun for at HJÆLPE....... (med at få fat på olien).
Gammel traver - Irak havde masseødelæggelsevåben - Libyen havde Gadaffi, Uganda havde KONY. Sudan har....., Nigeria har...... ALLE HAR DE OLIE.

Mig bekendt har Kina købt stort op i Uganda, de ser nok helst usa holder sig væk.

Kony 2012 forsimplet og unuaceret, ja
men jeg mener altså heller ikke, at Jason Russel på noget tidspunkt foregiver, at han vil løse alle Afrikas problemer.
Han lover at sætte en stopper for Josehp Kony og stille ham til ansvar for sine forbrydelser.
Fakta er at Joseph Kony (LRA) gennem 25 år, har kidnappet 30.000 børn og mishandlet dem på alle tænkelige og utænkelige måder.
Det er ved lidt hurtig hovedregning 3 børn om dagen i 25 år...........
Jeg mener det er et godt sted at begynde.
Fang Joseph Kony og stil ham til regnskab for sine forbrydelser.
Lad os så i fællesskab sætte fokus på den næste i rækken bagefter, sammen kan vi nå langt.

Henrik Hansen

Vi kan dele information og det er godt, men en masseforførelse som denne Kony- ting er slemt.
Verden er noget skidt, Kony er formentlig ikke mere slem end en mange af de ledere der sidder eller har siddet på magten rund omkring.
Vigtigst må det være altid at tage de kritiske briller på. Det her lugter sgu for meget af endnu en krig.
http://www.youtube.com/watch?v=iUznceF4XkU

Der er ikke nogen af de kritikere, jeg er stødt på, som afviser, at Kony er et kæmpe problem, og at han bør fanges og dømmes. Kritikken handler om det, Information så genialt bruger som mellemrubrikker i artiklen: Filmen og kampagnen er faktuelt forkert, for simpel, kommer i bedste fald for sent, er for ensidig og for hvid, altså Vestlig: Hvor er de afrikanske stemmer? Hvor er anerkendelsen af den kamp, som er udkæmpet gennem årtier i Afrika? Millioner af mennesker I AFRIKA har kendt Konys navn i 20 år, og freden er nogenlunde genoprettet i Uganda AF AFRIKANERE. At vi i Vesten først opdager det nu, siger mest om os selv. Risikoen ved kampagner som denne er, at vi med forsimplede budskaber opstiller forsimplede løsninger - som måske gør ondt værre. Det er dét kritikken fra Afrika går på, og det er vi da nødt til at lytte til: Hvis de mennesker, vi ønsker at hjælpe, føler sig misforståede, krænkede og talt ned til - ja så er der altså noget galt! Uanset hvor mange gode intentioner, folkene bag Invisible Children har.

Jamen det er ikke svært at finde kritikpunkter:
på en halv times video, hvordan kan Russels komme med så lidt info til seeren og vade så meget i de samme pointer?
når manden har brugt 10 år på det her projekt, hvordan kan han så være så amatøragtig at fremstille det som om fjernelsen af én mand vil løse hele konflikten? han må vide bedre..
og efter al IC's research (10 år!) må de da være klar over, at der allerede ER organisationer, der er ved at løse opgaven? hvorfor nævner han ikke dette ret relevante faktum?

Alligevel støtter jeg kampagnen for at GØRE noget hvor vi andre er passive, og hvor mange fejl og mangler IC endnu har, så skal selv en lang rejse som bekendt starte med et enkelt skridt.

Når det er sagt, synes jeg ikke der rigtig er nogen, der jubler over det, Russels og IC allerede HAR opnået: at nå ud til store dele af verden på kort tid, samle mennesker omkring et værdipolitisk spørgsmål, fordi alle kan blive enige om en bedre verden med retfærdighed og rettigheder! Er det kun mig, der kan se det fantastiske i, at millioner af mennesker på tværs af kulturer og geografiske afstande kan stå sammen?

Jonas Sørensen

>>Den britiske journalist Michael Wilkerson, der har arbejdet mange år i Ugada, opsummerer i The Guardian: »Det ville være dejligt at slippe af med Kony. Han og hans styrker har hærget med bortførelser og mord i over 20 år. Men lad os få to ting på plads: 1) Joseph Kony er ikke i Uganda og har ikke været det i seks år. 2) LRA er højst et par hundrede, og mens de stadig efterlader sig lidelse, er det meget vanskeligt at se, hvad millioner af velmenende, men misinformerede mennesker skal hjælpe med i en så kompliceret virkelighed.«

Det kan da godt være at Kony ikke opholder sig i Uganda og dermed ikke kidnapper børn dér, men vi hører jo stadig intet om hans aktioner i det/de naboland(e) som han nu opholder sig i, så vi ved jo rent faktisk ikke om hans kidnappen fortsætter ubemærket og at han derved formår at forøge størrelsen af sin hær.
Men jo vel er det da rigtigt at misinformerede mennesker ikke kan udrette noget brugbart, men det nytter da i den grad heller ikke noget at oprette en "Stop Stop Kony", for så er det jo som at lade ham gå frit rundt og ignorere ham og hans gerninger, og det er jo det stik modsatte af hvad der kræves af os hvis vi ønsker Kony og hans aktiviteter stoppet.
Og som Michael Wilkerson skriver, så efterlader de sig stadig lidelse, så hvorfor begynde at arbejde imod dem der arbejde imod Kony?