Læsetid 2 min.

Krigsherre får historisk dom

Den første dom fra Den Internationale Straffedomstol er historisk og et vigtigt signal om, at krigsforbrydelser ikke længere vil gå ustraffet hen. Men sagen udstiller samtidig de problemer, straffedomstolen stadig lider under
Den tidligere oprørsleder Thomas Lubanga Dyilo er blevet dømt ved den internationale Straffedomstol i Haag. Domstolen behandler dog fortsat 14 andre sager.

Den tidligere oprørsleder Thomas Lubanga Dyilo er blevet dømt ved den internationale Straffedomstol i Haag. Domstolen behandler dog fortsat 14 andre sager.

ROB KEERIS

15. marts 2012

Det er den første dom, siden Den Internationale Straffedomstol i Haag blev etableret for 10 år siden. I går blev den tidligere oprørsleder Thomas Lubanga Dyilo dømt for at have rekrutteret børnesoldater under 15 år og brugt dem aktivt i kamp under borgerkrigen i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) i 2002 og 2003.

Professor i strafferet Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, kalder det en stor dag for den internationale strafferet og retsforfølgningen af krigsforbrydere.

»Det har taget sin tid for ICC at nå frem til afsigelsen af den første dom. Men efter et meget stort antal retsdage med afhøringer og procedurer er det endelig lykkedes,« siger Jørn Vestergaard.

»Der er heller ingen tvivl om, at det kan få enorm betydning for opbakningen fra det internationale samfund til Domstolen, at den nu har vist sin berettigelse og duelighed,« siger han.

Store forsinkelser

Lubanga blev fanget i 2006, men hans retssag begyndte først i 2009. Og selv herefter har der været store forsinkelser. Det viser, at Den Internationale Straffedomstol endnu kun er ved at lære at gå, siger professor David Scheffer, der i 1990’erne var USA’s første ambassadør for krigsforbrydersager.

»Vi bliver hele tiden klogere,« siger han.

»Målet er at retsforfølge de ansvarlige for krigsforbrydelser. Det betyder, at man må udarbejde en kæde af beviser, der ofte er langt mere kompleks end for et almindelig mord begået inden for landets grænser,« siger David Scheffer til BBC.

Sagen blev forsinket halvandet år på grund af problemer med at fremskaffe tilstrækkeligt troværdige beviser og vidner. En fejl fra anklagerens side, som retsformanden også udtalte skarp kritik af under den halve time lange domsafsigelse. Blandt andet havde anklageren benyttet sig af mellemmænd til at komme i kontakt med ofre og vidner i området, men undervejs opstod der tvivl om, hvorvidt vidnerne var blevet coachet og betalt for at lyve.

Derfor er der også grund til bekymring, selv om det er en historisk dom, mener Human Rights Watch.

»Lubanga-sagen udstiller behovet for en forbedret efterforskning i marken, som anklagerens kontor selv skal stå for,« siger Géraldine Mattioli-Zeltner, fortaler for international retfærdighed i Human Rights Watch.

Kan få livstid

Men den lange ventetid før den første dom har også haft sin berettigelse, siger Jørn Vestergaard.

»Bedre sent end aldrig, og til trods for den langstrakte sagsbehandling skal man ikke undervurdere værdien af at have fået grundigt kortlagt de ulyksalige begivenheder, som danner baggrund for rekrutteringen af børnesoldater. Desuden viser erfaringerne fra de forudgående krigsforbrydertribunaler, at det lønner sig at bruge tid fra starten på at få etableret det juridiske grundlag for den fremtidige praksis,« siger han.

I løbet af de næste uger skal domstolen tage stilling til selve strafudmålingen for Thomas Lubanga, som kan være op til livstid.

Den Internationale Straffedomstol behandler i øjeblikket 14 andre sager, hvoraf tre er nået til retssagen. Imidlertid har domstolen kun fem formodede krigsforbrydere i sin varetægt, mens 11 mistænkte stadig er på fri fod.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu