Nyhed
Læsetid: 4 min.

Krisefond har stadig for få midler

EU’s finansministre vil i dag love flere penge til fremtidig stabilisering af eurozonen. Men det er fortsat langt fra nok, mener eksperter
Spanien vil med sikkerhed snart få brug for støtte fra EU, mener britisk økonom. I går  blev Spanien ramt af en generalstrejke, og utilfredse spaniere demonstrede i gaderne.

Spanien vil med sikkerhed snart få brug for støtte fra EU, mener britisk økonom. I går blev Spanien ramt af en generalstrejke, og utilfredse spaniere demonstrede i gaderne.

Cesar Manso

Udland
30. marts 2012

Eurozonens finansministre vil på et møde i dag i København efter alt at dømme vedtage en længe ventet forhøjelse af midlerne i deres krisefonde, der skal afværge fremtidig ustabilitet i eurozonen.

Udsigten til enighed kommer, efter at Tysklands kansler, Angela Merkel, tidligere på ugen signalerede, at hun har droppet sin hidtidige modstand mod at øge eurozonens finansielle brandmur.

Det ser derfor nu ud til, at der kan opnås enighed om at lade den midlertidige Europæiske Finansielle Stabiliserings Facilitet køre videre indtil juli 2013, parallelt med at den permanente Europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM) oprettes til juli. Den skal inden 2014 op på 500 milliarder euro.

I alt skulle det ifølge Reuters skabe en eurozone-brandmur det næste år på omkring 740 milliarder euro, efter at redningspakkerne til Grækenland, Portugal og Irland er fratrukket.

Imidlertid er der blandt eksperter usikkerhed om, hvorvidt det vil være nok til at frigive ekstra midler fra den Internationale Valutafond (IMF), der har lovet op mod 1.000 milliarder euro i hjælp, hvis eurozonen selv gør mere først.

»Det er højst usandsynligt, at andre lande vil hoste op med penge til IMF, hvis stabiliseringsmekanismen kun bliver udvidet til 700 milliarder euro« siger Simon Tilford, cheføkonom i tænketanken European Centre for Reform i London, til Information.

»Og hvorfor skulle de? Der er noget lettere perverst ved, at Europa spørger lavindkomstlande som Kina om at støtte den rigere eurozone. Det er en besynderlig tankegang, at resten af verden på en eller anden måde har en moralsk forpligtigelse til at hjælp Europa,« tilføjer han.

Utilstrækkeligt, men positivt

Ifølge et lækket dokument, der opstiller tre muligheder for en forøgelse af krisefondene, vurderer Europa-Kommissionen da også selv, at en permanent forøgelse vil være »mere strømlinet og robust«, og at den permanente ESM, som fra 2013 vil stå alene med 500 milliarder euro i kassen, »vil være utilstrækkelig til at åbne for ressourcer fra andre G20-partnere«.

»Markederne kan betragte den nye lånekapacitet som utilstrækkelig i det tilfælde, at et eller to store medlemslande vil få brug for at blive taget ud af markedet,« hedder det endvidere i dokumentet.

Simon Tilford vurderer, at eurozonen skal op på beløb i omegnen af 1.200 milliarder euro, før det vil være realistisk, at andre G20-lande vil støtte krisemekanismen – langt fra beløbet på 940 milliarder euro, som ifølge det lækkede dokument er kommissionens bedste scenario.

Simon Tilford mener dog ikke, at det betyder så meget, om der er 700 eller 900 milliarder euro i kassen – det er under alle omstændigheder for lidt, mener han.

»De beløb, vi taler om, er utilstrækkelige. Portugal vil efter alt at dømme have brug for yderligere hjælp, Irland vil sandsynligvis få brug for mere, Grækenland vil med sikkerhed få brug for mere, og Spanien vil næsten med sikkerhed få brug for støtte – og den spanske økonomi er større end de tre andre til sammen,« påpeger han.

Robert Crossley, leder af europæisk strategi i Citibank er enig i, at den forventede aftale i dag ikke vil være nok: »Det er mildt positivt, fordi det kunne have været værre eller slet ikke være sket. Alle ved, at det ikke vil være nok. Men mindre utilstrækkelig er en god ting,« siger han til Financial Times.

Niel Williams, der er cheføkonom i Hermes, tror heller ikke, at redningsfonden vil være nok til at redde hverken Spanien eller Italien: »Jeg kan ikke se, eurokrisen svinder i de kommende år, selv når ESM opererer,« siger han.

Spanien er næste stresspunkt

Simon Tilford er enig. Han påpeger, at der i øjeblikket hersker en vis ro, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) har lånt 1.000 milliarder euro til de europæiske banker i billige tre-årige lån.

Men roen udnyttes ikke til at skabe grundlaget for vækst og fremgang, påpeger han: »Hvis hvert et minut blev brugt på at gøre alt, hvad der er muligt for at få Spaniens økonomi til at vokse igen, så ville det være realistisk at forestille sig en positiv udvikling. Men politikerne har gjort det stik modsatte. Hvad de er blevet enige om, vil skubbe Spanien længere ind i krisen,« siger han med henvisning til fastholdelsen af kravet om, at landet skal reducere sit budgetunderskud til tre procent i 2013. Han forudser, at eurozonen snart vil blive tvunget til at yde Spanien hjælp. En vurdering han langt fra står alene med, efter at den spanske regerings pris for at optage lån er steget i de seneste uger.

»Vi ser mere eller mindre Spanien som det næste stresspunkt, det næste svage punkt,« siger Peter Allwright fra RWC Partners til Reuters. Hvis eurozonen ikke inden da har øget krisefonden nok til at modtage støtte udefra, er der kun få muligheder tilbage – det, der vil have den største effekt, vil være udskrivelsen af såkaldte euroobligationer, der reelt set gør eurozonens gæld fælles. Det afvises af Tyskland og andre eurozonelande.

»Det er eurolandene forståeligt nok varsomme over for at gøre, men det ændrer ikke ved det faktum, at kreditor- og debitorlandene alle tilhører samme møntunion, så ultimativt er det op til dem selv at løse problemerne,« mener Tilford.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Det er komplet vanvittigt, det her. Med lån på lån på lån, af stadig mere astronomisk omfang, trækkes der så store veksler på fremtiden, at sammenbruddet i mine øjne allerede nu er en matematisk sikkerhed. Hvordan forestiller alle disse økonomiske tumper sig, at man i en verden, der allerede nu ressourcemæssigt er presset ud over kanten, skal kunne understøtte en vækst i produktion, der kan indfri disse lån? Fatalt tankespind er det.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror, der sker det, at man satser på at undgå sammenbrud (statsbankerotter) ved at ride stormen af. Ved at skære benhårdt i de offentlige udgifter, ansættelsesstop, lønnedgang, velfærdstab osv. Det giver selvfølgelig ikke vækst, men det modsatte .Flere arbejdsløse osv. Men det tager regeringerne iskoldt som et nødvendigt onde.

Det medfører nedsat aktivitet, nedsat BNP, nedsat ressourceforbrug - men man opnår, at finansieringen kan fortsætte, euroen overlever, systemet overlever.

Prisen betales af almindelige mennesker i store dele af befolkningen. De rige og velstillede komme ikke til at mærke noget. Det bliver en slags kontrolleret depression, som kun går ud over de lavest stillede, mens de rige går fri. Det er ganske uhyggeligt, og det er så småt ved at gå op for folk.

I Spanien stemte vælgerne for fire måneder siden deres egen dødsdom ind i parlamentet ved at stemme på PP, men nu i Andalusien for nylig gav vælgerne IU og PSOE magten, hvis de kan samarbejde. IU vil bl.a. hæve skatterne for de rige (håber det lykkes bedre end millionærskatten herhjemme).

Dan Johannesson

Hvad med for fa.... at lade bankerne SELV stå for deres krisefonde. Det er dem som skaber problemerne og tjener milliarderne.

Ikke mere pseudo uden oms politik. Det ville være forfriskende..

Torben K L Jensen

Bankerne har ingen penge.De har spillet dem op i deres
pyramidespil.Derfor skal de have nogle flere,så spillet
ikke går i stå.Hele den globale økonomi et et stort korthus
der for alt i verden ikke må falde sammen som korthuse
har det med at gøre.Det der skal til er helt nye spilleregler.

Det hjælper ikke at sende flere penge, når man ikke har løst det grundlæggende problem: Bankerne kan investere for alm. menneskers indlån. Glass Seagall or Bankc(o)rubtcy.

Der vil per definition altid være for få midler med den måde finansmarkedet fungerer på. Det er hovedlængder foran de offentlige kasser. Det minder om dengang man troede centralbanker kunne intervenere 'på markedet' og støtte eller svække egen valuta. Der er så mange flere penge i det private finansielle kredsløb end i det offentlige. Derfor.

Georg Christensen

Krise fonde? her og der og alle vejne. Skabt af småtbegavede "tosser", vel nok bare for egen vindings skyld,og fodfolket følger gladeligt med, så længe de bare giver et par "kroner" i egen kasse.

NB: Fondenes skattemæsige "fidusmagerier" bør øjeblikkelig standses. Fonds bestyrelses honoraer, øjeblikkelig indefryses, og annalyseres inden udbetalingen.
Hele "finansindustriens" grundlag annalyseres.

Denne industri, burde netop være grundlaget for udfoldelsen af det enkelte "individs" udfoldelsesmuligheder, og ikke virke på "casino spillernes" vilkår..

Georg Christensen

Det nuværende finansielle system, er forlængst gået konkurs, betalt og garanteret med "fællesskabet´s" værdier (arbejde), som systemet er bygget på,

Det bedste ville nok være: Bare lukke butikken, et par uger, overalt.

De syge må så bare dø, det gør de alligevel overalt, i verden, Nogle steder med et par kugler/bomber i hovedet, andre steder, fordi "helbredelsen" er for dyr, fordi "pilliindustriens" magtbegærd og formerings modeller ,er opreklameret, med "fidusmagerier", og sandheden (deres), kun kan tilkendegives med gentagelser, gang på gang, de samme "værdiløsheder", som troen bygges på, at uendelig gentagelse at "uvidenhed" kan give værdi.

NB: En sørgelig fremstilling af en moderne "VERDEN", hvor bare "LIVET", mangler.