Læsetid: 3 min.

Oliepalmeøen i Victoriasøen: Udvikling eller land-grabbing?

Med offentligt-privat partnerskab og lokale bønders deltagelse er et palmeolie-projekt i Uganda blevet omtalt som en mulig model for internationale investorers indtog i Afrikas landbrug. Men folk tæt på projektet finder det mere tvetydigt
14. marts 2012

På et opslag om ’land-grabbing’ og internationale investorers indtog i den afrikanske landbrugssektor skrev Information mandag i en lille boks under overskriften ’En model fra Victoriasøen’:

»På øen Buggala i Victoriasøen, Uganda, har man måske fundet en model for afrikansk landbrugsudvikling i et offentligt-privat partnerskab, der tilgodeser lokale bønder såvel som investorer. Projektet, som er sat i gang af den ugandiske regering og FN’s fond for landsbrugsudvikling, IFAD, handler om at producere spiseolie fra oliepalmer.«

Baseret på en evaluering af projektet fra IFAD fortalte teksten, at »projektet har forbedret jordrettighederne, udviklet lokal industri og beskæftigelse, forbedret børns skolegang og øget indkomsten til en række af bønderne i området, der har været et af Ugandas fattigste.«

Så vidt så godt. Projektet med deltagelse af tre industrielle investorer fra Malaysia, Singapore og Kenya, med ugandisk regeringsstøtte og med lokalt delejerskab lignede en brugbar formel for de vanskelige og kontroversielle investeringsprojekter i afrikansk landbrug, som kapitalstærke lande, private virksomheder og kapitalfonde nu står i kø for at blive del af.

Sammensat virkelighed

Henvendelser fra folk med lokalkendskab afslører imidlertid, at virkeligheden på Buggalaøen er mere sammensat. I projektets startfase blev f.eks. store områder med oprindelig regnskov ryddet af Bidco, det kenyanske selskab i spidsen for projektet, for at give plads til olieplantagens planlagte 10.000 hektar. En lokal organisation, Kalangala NGO Forum, fik i 2009 lavet en undersøgelse af miljøpåvirkningen ved plantagens etablering og konkluderede bl.a.:

»Rydningen af skovene i faser, som foreskrevet i Miljøkonsekvensvurderingen, bliver ikke fulgt. Store landområder ryddes på én gang (...) Som resultat af skovrydningen er jordene blevet udsat for jorderosion og landforringelse.« Den ugandiske oppositionspolitiker Beatrice Anywar sagde tilbage i 2009, at de private investorer ikke lyttede til kritik, fordi de vidste, at de havde præsident Yoweri Musevenis støtte.

»Jeg inviterede investorerne til at starte dette projekt, selv om der er nogle mennesker, der vil blokere det, fordi de vil beskytte sommerfugle i stedet for at få udvikling. Men sommerfugle kan bevæge sig et andet sted hen og leve,« sagde præsidenten i januar 2009.

Behov for opstramning

Siden er projektet, som nu er i gang med at producere spiseolie fra plantagerne, blevet gransket af den britiske biolog Sophia Gnych, Imperial College. Hun noterer bl.a.:

»Min undersøgelse viste mange positive ting: Bedre transport- og kommunikationsnetværk har stimuleret erhvervssektoren, en månedlig indtægt gør det muligt for oliepalme-bønderne at sende deres børn i skole, og da Bidco betaler bønderne gennem øens eneste bank, har bønderne åbnet kontoer og sparer nu op.«

»Ikke desto mindre er der nogle af beboerne, der ikke drager fordel af forandringerne. Omlægningen af store arealer med skov og jordbrug har betydet, at nogle beboere har mistet deres adgang til jord til dyrkning af fødevareafgrøder og indsamling af brænde. Plantagearbejdere, der er kommet til øen, har forstærket problemer med prostitution og hiv, og de lokale myndigheder kæmper med at håndtere det øgede behov for offentlig service. Lokale myndigheders overvågning og beskyttelse af de miljømæssige ressourcer er også mangelfuld,« skriver Sophia Gnych.

Hun konkluderer, at der er behov for at stramme op på en række ting, herunder de regler, investorerne skal følge.

Men »jeg mener, vi skal undgå at fordømme innovative projekter som Kalangala. I stedet bør vi lære af fejl, kommunikere og forbedre – det vil muliggøre, at det komplicerede skift til bæredygtigt landbrug skrider frem via ’trial and error’.«

Træd varsomt er vist budskabet til de investorer fra mange lande, som p.t. ønsker jord i Afrika at tjene penge på.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu