Læsetid: 3 min.

Presset Merkel bøjer sig for europæiske ønsker

Alt tyder på, at Angela Merkel vil imødekomme europæiske krav om en udvidelse af EU’s krisefond. Til gengæld presses den tyske kansler i stigende grad af en bidsk opposition, der vinder stadig mere indflydelse på Tysklands europapolitik
Angela Merkel presses af oppositionen i Tyskland.

Angela Merkel presses af oppositionen i Tyskland.

27. marts 2012

I løbet af eurokrisen har Angela Merkel kæmpet for at overbevise både den tyske befolkning og skeptiske partifæller om, at der er grænser for rækkevidden af tyske midler til de nødstedte grækere. Nu ser det imidlertid ud til, at kansleren endnu en gang må forklare de skeptiske tyskere, at der er brug for flere penge end hidtil antaget.

Forud for den kommende weekends EU-topmøde i København har den tyske kansler nemlig valgt at sadle om i spørgsmålet om, hvor mange milliarder euro der skal til for at stabilisere eurozonen. Ifølge tidsskriftet Der Spiegel har Merkel valgt at opgive sin indgroede modstand mod en yderligere udvidelse af de europæiske krisemekanismer, der stiller kreditter til rådighed for kriseramte lande som Grækenland.

»Der har været enormt pres både i og uden for Europa. Spørgsmålet var, hvornår Tyskland ville gå med til at udvide krisefondens likviditet og finde en kompromisløsning, der både kan sælges til den tyske befolkning og til omverdenen,« siger EU-eksperten Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre.

Som kompromisløsning ønsker Merkel angiveligt en model, der kombinerer de resterende midler i den europæiske stabiliseringsmekanisme EFSF med den permanente krisefond ESM, der står til at afløse EFSF og træder i kraft senere på året. Merkel og Schäuble planlægger angiveligt en model, hvor de to krisefonde overlapper hinanden i en længere periode. Formålet med udvidelsen er primært at skabe en mere effektiv firewall, der skal forhindre den græske krise i at brede sig til øvrige svækkede eurozonemedlemmer.

Quid pro quo

Merkels stemningsskifte kommer ikke som en overraskelse for Janis Emmanouilidis, der peger på, at Grækenland på det seneste har bøjet sig for tyske krav og har underskrevet aftaler om vidtgående institutionelle reformer som betingelse for EU-lån.

»Tyskerne vil have finanspagt med gældsbremser i de nationale forfatninger. Som quid pro quo har der været en forventning om, at Tyskland ville opgive modstand mod at udvide krisefondens likviditet.

Med signaler om en mulig udvidelse imødekommer Tyskland således en række af de vigtigste partnerlande i eurozonen såvel som øvrige medlemsstater, der sidst på ugen samles i København.

IMF og EU-Kommissionen har ligeledes presset på for en udvidelse. Kun Finland har indtil for nylig støttet Tyskland i afvisningen af en udvidelse af krisefonden, men på det seneste er også den finske ministerpræsident Jyrki Katainen blødt op på spørgsmålet om en udvidelse, hvilket af flere observatører ses som et varsel om et gennembrud i forhandlingerne sidst på ugen i København.

Merkels vanskeligheder

Hvor brikkerne således ser ud til at være faldet på plads på europæisk niveau, vil tysk tilslutning til den permanente krisefond angiveligt afstedkomme alvorlige indenrigspolitiske vanskeligheder for Merkel.

For det første er Merkels regeringspartner, det i stigende grad kriseramte FDP, stærk modstander af yderligere krisehjælp til grækerne. For det andet kan Merkel løbe ind i juridiske problemer.

Ifølge en rapport fra tænketanken Centrum für europäische Politik gør krisefonden nemlig den tyske finanslov permanent afhængig af en europæisk finansinstitution.

»Hermed er den tyske forbundsdags budgetansvar strukturelt og permanent berørt,« lyder rapportens konklusion.

Hvis den vurdering holder stik, vil tysk tilslutning til ESM kollidere med paragraf 23 i den tyske grundlov og kræve accept fra mindst to tredjedele af den tyske forbundsdag.

Indtil videre afviser både det tyske finansministerium og Merkels talsmand, Steffen Seibert, ihærdigt, at tysk tilslutning til krisefonden kan tolkes som en afgivelse af national suverænitet.

I modsat fald er Merkel nemlig henvist til en tysk opposition, der i stigende grad er begyndt at tage sig betalt for at levere opbakning til kanslerens europapolitiske kurs. Både De Grønne og SPD lufter for tiden højrøstede krav om en europæisk skat på finanstransaktioner, den såkaldte tobin-skat, som betingelse for støtte til finanspagten, der skal endeligt vedtages i den tyske forbundsdag i juni.

Ifølge finansminister Wolfgang Schäuble er en europæisk finansskat, der afvises af Storbritannien og Sverige, imidlertid stadig mere urealistisk. Derfor skyder Schäuble tilbage mod SPD og De Grønne. En opposition, der blokerer for finanspagten, er ifølge finansministeren »så uansvarlig, at SPD og De Grønne slet ikke har råd til det.«

»Det bliver et hårdt forløb for Angela Merkel, men i sidste ende vil hun være i stand til at køre udvidelsen hjem. Og det tror jeg også, hun selv ved,« vurderer Jannis Emmanouilidis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu