Baggrund
Læsetid: 4 min.

Privatlivets fred findes ikke på internettet

Mobilapplikationer indsamler vores kontaktdata, browsere sporer vores webhistorik, supermarkeder følger vores indkøbsvaner, og i går indførte Google en ny privatlivspolitik for samkøring af data – er det overhovedet muligt at standse datatyveriet?
Udland
2. marts 2012

Hvis du bruger smartphone og downloader apps, har du sikkert oplevet dialogbokse, der spørger ’Skal jeg finde dine venner?’ – herunder finde nye sociale netværk. Og intet er nemmere end at klikke ’OK’. Men hvad sker der herefter?

For et par uger siden fandt en indisk forsker ved navn Arun Thampi ud af, hvad der skete, da Path – en applikation til Apples iPhone, der giver dig mulighed for ’at dele dit liv med andre‘ – fremsatte dette tilbud: Den uploadede hele indholdet af brugerens adressebog – navne, e-mails, telefonnumre – til Paths servere. Paths administrerende direktør måtte beklage og love at opdatere applikationen, således at dette ikke længere skete automatisk.

Men så påpegede softwaredesigner Dustin Curtis, at adskillige andre apps gør det samme. På sin blog skrev han:

»Jeg foretog en hurtig undersøgelse blandt 15 udviklere af populære iOS-apps. 13 oplyste, at de har en kontaktdatabase med millioner af optegnelser af kontaktdata, deriblandt endda Bill Gates’ telefonnumre«.

»Men«, tilføjede han, »det har aldrig været tanken, at sådanne data skulle være offentlige. Folk har en forventning om, at privatlivets fred respekteres med hensyn til deres kontakter.« Snart kom det frem, at også Facebook, Twitter, Instagram, Yelp og Gowalla indsamler og registrerer sådanne data.

Dernæst opdagede Jonathan Mayer, der forsker i onlineprivatliv på Stanford University, at Google har hacket sig forbi de personlige standardindstillinger i Apples browsere på iPhone, iPad og pc’er, således at virksomheden kan spore folks brug af internettet, uanset om de benytter sig af Googles tjenester. Det betyder også, at Googles reklamesektion, DoubleClick, kan følge deres onlinetrafik. Det hele blev ikke mindre fordægtigt af, at Google øjeblikkelig ophørte med denne praksis, da Wall Street Journal udbad sig en forklaring.

Kan spore folk offline

Men skaden er sket. »Forløbet fra Path-skandalen til Googles Safari-cookies udstiller Silicon Valleys moralske fallit i forhold til respekt for privatlivets fred,« siger James Grimmelmann, lektor ved New York Law School.

Og det er ikke kun i webbrowsernes og applikationernes snævre rum, at vi er identificerbare. New York Times beskriver, hvordan butikskæden Target nu er så god til at spore, hvilke varer folk køber, at det kan finde frem til gravide – især i andet trimester – når de begynder at købe ting som vitaminer og barselstøj, og fanger de dem der, »fanger de dem i årevis«, som en statistiker forklarer. Sporingen virker så godt, at Target vidste, at en teenagepige var gravid (og sendte hende tilbud på babyudstyr), før hun havde fortalt det til sin far.

En grafisk fremstilling af, hvor mange offentlige data Facebook fremviste i 2005 i forhold til 2010, ligner en skræmmende prognose for polarisens nedsmeltning. Bortset fra at det allerede sker. Faktisk minder nedbruddet for online-privatliv meget om den globale opvarmning, i den forstand at vi mumler ’et eller andet må der gøres’, hvorefter vi stiger op i vores firehjulstrækker eller uoploader billeder på Facebook af vores berusede venner eller tweeter billeder fra vores dejlige familieferietur.

’Spor ikke’-knap

Simon Davies, chef for Privacy International, der i årevis har advaret om indtrængning af denne art, siger:

»Softwareudviklerne fortæller os, at de ikke ønsker deres platforme smadret af for mange privatlivsindstillinger,« siger han. »Der bruges alle mulige kneb og retoriske greb for at overtale dig til at oplyse dine data. Sådanne praksisser er vidt udbredt.«

Problemet for Google er, at det henter 97 procent af sin omsætning fra fremvisning af ’relevante’ reklamer. Derfor har virksomheden stor interesse i at se, hvilke websider folk besøger.

Google er smerteligt bevidst om, at retsmyndighederne ser med stor alvor på krænkelser af folks privatliv, og indser også, at det hurtigt kan miste sin førende stilling, hvis det taber brugernes tillid.

I sidste uge meddelte Obama-administrationen, at den ville presse på for, at alle browsere skal have en ’spor ikke’-knap for at beskytte forbrugernes privatliv. Samtidig forlangte Californiens justitsminister, at apps må omfatte en politik for privatlivsbeskyttelse, således at brugere altid underrettes om, hvilke data de giver adgang til.

Vi er frøen i vandet

Mayer siger, at han ser visse ’lyspunkter’ – f.eks. er han i færd med at arbejde på et ’Do Not Track’-system. Men andre i branchen peger på forskellene mellem USA og Europa – den stærke lovgivning om databeskyttelse hos sidstnævnte, og sammes næsten totale fravær hos førstnævnte – og tvivler på, at det er muligt at slå bro over denne kløft. Vores data vil altid flyde ned ad bakke mod det område, der giver virksomhederne de bedste muligheder for at udnytte dem så profitabelt, som de kan. Som aviskommentatoren Helen Popkin fortvivlet bemærkede: »Facebook er en gryde med vand, der opvarmes langsomt, og vi, mine damer og herrer, er frøen. Når vi opdager, at huden falder af, er der gået en stor luns vores privatliv tabt ...« Dét skrev hun i marts sidste år. Siden da er flere og flere kokke begyndt at samle sig om gryden. Vil du gerne finde venner, der allerede benytter denne tjeneste? Er det ikke ved at blive lidt vel varmt her?

 

 

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her