Læsetid: 6 min.

rEVOlutionen er gået i stå i Bolivia

Da Evo Morales i 2005 vandt valget i Bolivia, vakte det håb om sociale reformer og bedre vilkår for landets oprindelige befolkning. Men en kontroversiel motorvej og en eksplosion i benzinpriser har trukket i den anden retning, og Morales skal nu bevise sit værd som politiker og ikke bare som folkelig leder
Toiletgraffitien har ændret sig i Bolivia: Evo Morales er ikke længere så populær hos folket. Heller ikke hos sine indianske tidligere kampfæller.

Toiletgraffitien har ændret sig i Bolivia: Evo Morales er ikke længere så populær hos folket. Heller ikke hos sine indianske tidligere kampfæller.

Søren Berggreen Toft

19. marts 2012

»Stem på Morales« og »Længe leve rEVOlutionen«. Når man fører valgkamp i Bolivia foregår det ikke med traditionelle valgplakater, som plastres op på lygtepæle. I stedet males husmure, klippevægge og alt, hvad der ellers har en plan flade over med slogans og navne, og de mange permanente politiske tilkendegivelser om støtte til Evo Morales, som stadig pryder såvel bybilledet som landområderne, vidner i dag om den succes, hvormed han har vundet de to sidste valg.

I 2005 indkasserede Morales, som tilhører det oprindelige Aymara-folk, 54 procent af stemmerne ved valget i Bolivia, og blev derved verdens første præsident med indiansk baggrund. Ved valget i 2009 var han endnu mere populær og vandt med 64 pct, men efter et par turbulente år viser meningsmålingerne, at han i dag har mindre end en tredjedel af folket i ryggen.

Marchen mod Morales

En af væsentligste grunde til Evos dalende popularitet er den såkaldte TIPNIS-sag. I efteråret 2011 påbegyndte regeringen arbejdet med en 300 kilometer lang motorvej, som via en forbedring af landets infrastruktur og eksportmuligheder til nabolandene, skulle skabe grobund for en økonomisk udvikling i det bolivianske lavland.

Så langt så godt. Men motorvejen er planlagt til at gå lige gennem nationalparken Isiboro Sécure (TIPNIS). Et regnskovsområde på 12.000 km2 med en enorm biodiversitet, som siden 1990 har været anerkendt som indiansk territorium. Den indianske befolkning i området blev ikke konsulteret omkring vejen, og den proces affødte stærke reaktioner fra flere sider af befolkningen.

»Selv om Evo selv har indianske rødder, har han desværre skuffet os ved ikke at gøre et stort nok arbejde for, at de indfødte får ret til landet, sådan som vores forfædre ønskede det,« sagde Pedro Nuni, repræsentant for lavlandsindianernes paraplyorganisation, CIDOB, da han for nylig mødtes med den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), som var på besøg i Bolivia.

Ifølge boliviansk lov og en international konvention under FN skal oprindelige folk konsulteres omkring beslutninger, der vedrører deres områder. For eksempel hvis man ønsker at bygge en motorvej gennem deres territorium.

Spørger man Evo Morales, er det også planen at konsultere den indianske befolkning omkring den del af byggeriet, der berører dem. Vejen er nemlig delt op i tre etaper, og det er kun den ene af etaperne, der skal gå gennem TIPNIS-parken. Den midterste, vel at mærke, og da regeringen er begyndt at bygge de to andre etaper på hver side af parken, er det meget usandsynligt, at den midterste etape bliver bygget som en lang og dyr omvej rundt om parken. Derfor føler de indfødte i området, at regeringen har trådt på deres rettigheder.

»Vejen kan ligne et mindre problem, men når de indfødte reagerer så stærkt, som de gør, er det fordi, de frygter, at det kan blive startskuddet til flere situationer, hvor regeringen vil presse dem til at opgive mere af deres jord,« siger Alejandro Parellada, fra IWGIA, en international arbejdsgruppe for indfødte folk, hvor han er koordinator for deres arbejde i Syd- og Centralamerika.

Den mangelfulde proces omkring motorvejen gennem TIPNIS-området har betydet, at de to paraplyorganisationer for henholdsvis højlandsindianerne og lavlandsindianerne, CONAMAQ og CIDOB, er gået sammen i kampen mod regeringen. I Bolivia har der ellers altid været historisk mangel på forståelse mellem folk fra lavlandet og folk fra højlandet, og alliancen siger derfor noget om, hvilke problemer Morales står i. De indfødte, som i Bolivia tæller omkring 60 procent af befolkningen, har nemlig altid være fundamentet for Morales’ succes.

Men utilfredsheden med situationen affødte en flere måneder lang og hård protestmarch mod regeringen fra lavlandet til landets administrative hovedstad, La Paz.

I Bolivia er demonstrationer en grundlovssikret ret, som folket benytter sig flittigt af. Derfor vakte det også afsky blandt befolkningen, da politiet på meget voldsom vis forsøgte at stoppe marchen med tåregas og stavene trukket. Da de udmattede demonstranter efter mere end to måneders march ankom til La Paz, blev de mødt af en jublende befolkning med anti-Evo tilråb.

El gasolinazo

Men Morales’ nedtur begyndte for alvor, da han i slutningen af 2010 valgte at fjerne landets subsidier på benzin og diesel, hvilket fik brændstofpriserne til at stige med omkring 70 procent. Det forårsagede en national krise, af bolivianerne kendt som el gasolinazo.

I Bolivia bliver brændstofpriserne holdt kunstigt nede på omkring tre kroner for en liter, resten af udgiften er på statens regning. Ifølge den amerikanske avis Los Angeles Times kostede Bolivias benzinsubsidier i 2010 380 millioner dollar – en anselig del af budgettet for Sydamerikas fattigste land, og derfor er det også højst usandsynligt, at landet kan bevare de dyre subsidier.

Men der er forskellige måder at skaffe sig af med den slags problemer på. Man kan lave en plan for at udfase dem over tid. Man kan lade det ske i takt med en stigning i offentlige lønninger. Eller man kan, som Morales valgte at gøre det, afskaffe dem fuldstændigt fra den ene dag til den anden og lade vicepræsidenten om at overlevere nyheden til befolkningen, mens man selv er i Venezuela på besøg hos Hugo Chavez.

I Bolivia er befolkningen stærkt afhængig af deres køretøjer, og den kraftige stigning i benzinpriser betød også prisstigninger på alle andre varer, hvilket især var et hårdt slag for den fattige del af landets befolkning, hvilket ifølge FN var mere end halvdelen af landets mere end otte millioner indbyggere.

De kraftige stigninger i brændstofpriser fik imidlertid lynhurtigt befolkningen til at gå på gaden og vise deres vrede i en af de største protest- og strejkeaktioner i landet siden Evo Morales kom til magten i 2005. Især i La Paz og den ekstremt fattige naboby El Alto.

Den 23-årige sociologistuderende José Mattos, der selv bor i El Alto, fortæller, at næsten alle de unge mennesker, han kender fra byen, er engagerede i politik. Måske er de ikke selv direkte involverede, men politikken er omdrejningspunktet i deres kulturelle udfoldelse, gennem musik, kunst og teater. Ifølge ham, ligger utilfredsheden med Evo Morales i høj grad stadig og ulmer i miljøet.

»Da Evo kom til magten, støttede alle ham. Meget af hans opbakning kom på grund af protester, arrangeret af os i El Alto. Siden har der været en del gnidninger, og de unge i El Alto føler sig svigtet af ham,« fortæller han.

Da Evo Morales kom til magten i 2005 var det med løfter om mindre sociale skel og bedre vilkår for både indfødte og fattige. Og der er da heller ingen tvivl om, at situationen i landet er blevet kraftigt forbedret på det område, især med den nye grundlov, som blev vedtaget i 2009. Den slår nemlig fast, at de indfødte i landet har rettigheder på lige fod med resten af befolkningen.

Men de sidste par års modgang har sat Morales i en politisk situation, som bestemt ikke er den sjoveste for ham.

Da Christian Friis Bach for nylig var i Bolivia, inkluderede det også et møde med den pressede præsident, som efterlod følgende indtryk.

»Det lader til, at han oprigtigt vil landet det bedste og skabe vækst. Men det skal foregå gennem en ordentlig proces og inddrage folk, så de ikke føler sig trådt på,« sagde Christian Friis Bach efterfølgende.

På trods af en række positive milepæle i boliviansk politik, har Evo fået malet sig selv op i et hjørne, og i dag er det ikke længere kun positive udmeldinger om Evo Morales’ valgkamp og rEVOlutionen, der pryder murene på offentlige steder. På et toilet i lufthavnen i Bolivias næststørste by Santa Cruz, fortæller en graffiti historien om Evos dalene popularitet. »Just fuck you Evo Morales«, står der.

 

Informations tur til Bolivia var betalt af Udenrigsministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Karlsen

Der er uden tvivl brug for at den bolivianske regering strammer op og går mere målrettet igang med at indfri de løfter de blev valgt på! Desværre er journalistens brug af eksempler, kilder og facts forfejlet og grænsende til det urigtige. Fx har konflikten mellem højland og lavland fortrinsvis drejet sig om racisme og magtbeføjelser mellem indianere (i højlandet) og hvide (i lavlandet) - ikke indianerne imellem.

Emil Edelgart

"[...] det skal foregå gennem en ordentlig proces og inddrage folk, så de ikke føler sig trådt på."

Måske en perle af visdom, som han burde dele med sine kollegaer i regeringen.

henrik hansen

"Informations tur til Bolivia var betalt af Udenrigsministeriet."

Saa kan man jo bedre forstaa artiklens indhold!!

Lidt inspiration til politisk videnskab fra Bolivia:
Bolivia har fornyligt afholdt valg i forbindelse med valget af landets hoejesterets dommere. Det er, saa vidt jeg ved, eneste sted verden, og det loeser problemet med den magt, den doemmende magt jo har via deres mulighed for tolkning af loven.

Martin Kaarup

Ser ud som de krudseduller som Barack ' Djengis Khan' Obama plejer at lave :o) Kunne jo være det var ham som var misundelig på Evo-Devo, fordi han er en rigtig folkeleder.

Anne Marie Jensen

Evo og MAS-regeringen er på en ganske svær opgave.

Movimente Al Socialismo er nemlig ikke noget socialdemokrati, som vi kender dem i Europa. Det er heller ikke noget kommunistparti, som det, der sidder ved magten i Cuba. Det er revolutionært og antiimperialistisk, om noget, støtter sig på de udenomsparlamentariske sociale bevægelser, men handler som regerende parti gennem parlamentarisme. Modsætningerne mellem det hvide oligarki/bourgeoisie + dets allierede i den velstillede del af middelklassen (småborgere, white-collar lønmodtagere i det private) særligt i Santa Cruz og så det store flertal af arbejdere, bønder og decideret fattige/lumpenproletarer, ikke mindst de store stærkt politiserede ungdomsgenerationer i El Alto, er så udtalte, at kun en decideret overgang til socialisme kan bryde med de problemer, som de her oprindelige indianske folk (med en vis ret) ser som angreb mod dem selv og deres levevis. Koderordet som altid vækst. Og hvad artiklen, meget forudsigeligt, ikke nævner med et ord, er at dette skisma har været forsøgt løst på måder, der er eksemplariske i forhold til demokrati og borgerinddragelse. Bolivia er i den forstand århundreder foran lande, som vi plejer at sammenlige os med, i langt det meste. Benzin-problemet blev så ikke fremlagt på den mest inkluderende måde, og hverken MAS eller Evo er perfekte. Men sagen er, at der er intet alternativ for almindelige mennesker, hvis ikke venstrefløjsregeringen støttes.

Det helt overskyggende problem for den bolivianske revolution er, at landet til stadighed er kapitalistisk. Neoliberalismen er fortrængt, i hvert fald for en tid, men kapitalismen lever videre, og fascismen og borgerskabet i forening er en hård fjende at holde stangen imens, der også skal skabes udvikling indenfor kapitalismens rammer. Det der skal til, hvis revolutionen skal bevæge sig fremad, er regional revolution. Latinamerika er disse år i gang med at de-linke fra den neoliberale imperialisme i Nord og integrerer sig hele tiden yderligere gennem regionale samarbejder og aftaler, hvoraf nogle af de væsentligste bærer klare post-kapitalistiske præg. Lokomotivet er først og fremmest Venezuela og dernæst Brasilien. Bolivia er i den sammenligning mest af alt et smukt, men kolonialt udpint og konstant truet eksperiment i anti-racisme og radikal venstrepolitik.

Herfra krydsede fingre og dybfølt solidaritet med den bolivianske arbejder-og bondeklasse. Og højst et skuldertræk til Informations evige hetz mod de socialistiske latinamerikanske ledere.

Henrik Jensen

Anne - du har ret. For godt en måned siden var jeg til et møde med kommandant Camila, hvor en af hendes ansatser impornerede mig meget:

Hun gentog flere gange, at hendes hovedkamp var kampen for at få befriet hovederne for den neoliberale ideologi,...fordi det er så vigtigt som bevægelsen-

Mens hun talte om det, slog det mig pludselig, hvor meget ret hun havde. Mens de lande og regioner, der har ophøjet neoliberalismen til statsdoktrin - eller i EU til noget nær en bibel for de kommende generationer - har stået i stampe, så har de latinamerikanske lande aldrig haft så stor vækst som nu.

Efter at de rykkede til venstre.

Og nu kommer EUs topfolk så og beder dem om at hjælpe med at redde euroen.

For at citere den store panamanske filosof Ruben Blades: "la vida te da sorpresas".

Hanne Christensen

Nå, så udenkrigsministeriet havde/har betalt journalistens tur til Bolivia - jamen det blev også derefter.

Findes der en avis her i landet, som ikke ligger under for de styrende kræfter - ikke politikerne - men de virkeligt styrende; Bank/børs/krigs/medicin/multinationale og oliesegmentet. Sammen med Wall Street styrer de hele agendaen.

Vågn op og lugt til de sure underbukser. At UM betaler for Informations tur til Bolivia forarger tilsyneladende højpandede moralske principper hos nogen. Men sådan er medievirkeligheden i dag, og det kan man næppe klandre journalisten for.

Når det er sagt, kan vi sikkert hurtigt blive enige om, at det ikke er en optimal situation, og min kommentar var ment i venskabelig tone. Forfatter og journalist E. B. White adresserede allerede i 1975 problemet, han frygtede ville blive en glidebane mod afgrunden for den frie presse:

"... it doesn't take a giant intellect to detect in all this the shadow of disaster."

Bo Stefan Nielsen

Undskyld, men hvor blev mit indlæg i denne tråd af? Er moderator ikke så venlig at fortælle mig hvilke debatregler mit indlæg forbrød sig imod?

Forundret hilsen