Læsetid: 3 min.

Rusland kan heller ikke lide Lukasjenko

En ting forener Vest og Øst – den hviderussiske diktator Lukasjenko må fjernes
26. marts 2012

OSLO – Det var en synligt rystet forsamling af hviderussiske og vestlige politikere og aktivister, som forleden var forsamlet i Oslo for at diskutere demokrati og menneskerettigheder i Hviderusland. Mødet var arrangeret af Norsk PEN, Helsinkikomite og Human Rights Foundation.

Ikke en af de talrige oplægsholdere var i tvivl om, at situationen i ’Europas sidste diktatur’ bliver værre og værre. Alle talere var enige om, at diktatoren må gå, og at det er en forbrydelse, at han for godt en uge siden lod to unge mænd henrette efter en forkludret retssag, dømt for at have gennemført en terrorsprængning i metroen i Minsk 11. april sidste år, hvor 15 omkom og 160 blev såret.

Det har da også ført til nye EU-sanktioner imod landet, som svarer igen med at stramme tøjlerne og forbyde en række oppositionsfolk at forlade landet.

Demokrati om 10 år

Fortvivlelsen var tydelig, men de rasende fordømmelser, som haglede ned over Lukasjenko, var endnu tydeligere. Alligevel var der også mange, som anede forår og en tid efter diktatoren.

»Jeg er forsigtig optimist, for Lukasjenko holder ikke mange år endnu, han bliver udsat for pres fra både Moskva, EU, USA og den interne opposition, mens økonomien rasler ned for ham. Jeg tror på, at vi om 10 år har et Hviderusland, som er på vej opad og på vej mod demokrati og integration med Vesten,« siger Ales Michalevic, der er tidligere præsidentkandidat.

Michalevic blev som talrige andre, inklusive alle Lukasjenkos modkandidater, arresteret af KGB på valgnatten i 2010. Han siger, at han blev torteret ligesom de andre kandidater, men derefter løsladt, hvorefter han flygtede til Tjekkiet. To af kandidaterne sidder stadig i fængsel med lange domme.

Natalija Radzina kan heller ikke længere rejse til Hviderusland. Hun er chefredaktør for netavisen Charter97.org og bosat i Litauen. Hun flygtede efter at have været i KGB-fængsel i 2010. Hun opfordrer EU og USA til at stå sammen over for regimet og gennemføre en hård linje med sanktioner og indrejseforbud for hvide-russiske embedsmænd og forretningsfolk i Vesten.

»Vi har brug for et hårdt pres mod Lukasjenko. Det er et diktatur, og en diktator kan man ikke omvende. Man kan ikke gøre en kannibal til et normalt menneske,« siger Natalija Radzina.

Hun mener, at skrappe vestlige sanktioner over for Minsk og forhandlinger mellem Vesten og Moskva kan overbevise Rusland om, at det simpelthen er »ukomfortabelt« at støtte et diktatur midt i Europa.

»Et samlet vestligt pres vil utvivlsomt få Putin til at give sig og trække støtten tilbage,« siger den landflygtige oppositionsaktivist.

Også Moskvas problem

En anden landflygtig hviderusser, Information har talt med i Oslo, er journalisten Pavel Sheremet. En af de mest kendte journalister i både Hviderusland og Rusland. Han har tre gange siddet i fængsel, et halvt år i alt. Allerede i 1997 blev han af Amnesty International erklæret for samvittighedsfange, hvorefter han måtte flygte til Moskva og fik frataget sit statsborgerskab. Han er ophavsmand til den næststørste hviderussiske netavis Beloruskij Partizan.

Han er på mange måder enig med Natalija Radzina og siger, at hans fædreland er delt mellem øst og vest. Mange flygtninge tager til Vesten og mener, siger Sheremet, at problemet i Hviderusland skyldes Moskvas intriger.

»Men det er en stereotyp tankegang. Moskva er også træt af Lukasjenko. Han er ikke blot et hviderussisk eller et europæisk problem, han er også Moskvas problem. Han er med til at destabilisere hele Central- og Østeuropa. Det er også gået op for Putin og Medvedev, som ifølge mine kilder i Kreml har en plan for, hvordan de skal skaffe sig af med ham gennem forhandlinger med Vesten, selvom de ikke har nogen klar erstatning for ham. Problemet er, at Putin skal bruge Hviderusland for at realisere sin drøm om at genskabe en stærk økonomisk sammenslutning af tidligere sovjetrepublikker. Derfor vil Rusland aldrig overlade landet til ensidig vestlig indflydelse. Men man er villig til fælles handling med russisk økonomisk indflydelse mod, at Hviderusland bliver omdannet til en demokratisk stat. Putin vil aldrig gå i krig for Hviderusland, dertil er han for klog og pragmatisk. Derfor handler det for både vesten og Rusland om at indgå et kompromis om en fornuftig udvikling i Europas sidste diktatur,« siger Pavel Sheremet.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu