Læsetid: 2 min.

Ruslands patriark har jordiske kvaler

Lederen af den russiskortodokse kirke, patriark Kirill, er involveret i en retssag, som ’ligesom ikke er helt i orden’.
28. marts 2012

Den russiskortodokse kirkes overhoved, patriark Kirill, er løbet ind i problemer.

Kirill blev ellers ved sin tiltræden regnet for at være en moderne, fremsynet mand, der ville reformere det stivnede kirkelige system, der altid har haft ry for at støtte den til enhver tid siddende leder af Rusland. Også i sovjettiden, hvor religion blev opfatte som opium for folket, og præster blev henrettet på stribe.

Kirill støtter også de nuværende magthavere, ikke mindst Vladimir Putin.

I hvert fald kræver Kirill hårde straffe over en formastelig gruppe unge piger fra punkgruppen Pussy Riot. For nogle uger siden bad de en såkaldt ’punkbøn’ med en lille koncert imod Putin i Moskvas nyrestaurerede Frelserkatedral. De smed bluserne og brystholderne og tordnede løs imod den kommende præsident og harcelerede imod, at hans højvelbårenhed Kirill brugte sin position til at støtte Putin. Tre af pigerne sidder nu i varetægtsfængsel og afventer deres dom. Kirill kræver med en henvisning til Vor Herre fængslingen forlænget, selv om mange russiske kristne kræver pigerne løsladt.

Og Pussy Riot giver sig ikke uden kamp. I en pressemeddelelse rettet til Kirill, skriver de:

»I vores bøn er De (Kirill, red.) også nævnt, fordi vi som millioner af andre kristne var dybt oprevne over, at De tillod kirken at blive et instrument i de beskidte valgkampsintriger. De opfordrede folk til at give deres stemmer til et menneske, hvis handlinger ligger langt fra Guds sandhed. Man skal ikke tro på en jordisk tsar, hvis handlinger er i klar modstrid med det, som den himmelske tsar blev korsfæstet for.«

Pussy Riot er imidlertid ikke det eneste jordiske problem, den højhellige kirkeleder har. Senest er det kommet frem, at patriarken er involveret i en sag, som ikke bliver afgjort af den himmelske dommer, men af en meget jordnær domstol i Moskva.

Rod i Huset ved Floden

Patriarken ejer en lejlighed i det berømte Huset ved Floden lige over for Kreml i Moskva. Kirill bor der dog ikke selv. Ikke hele tiden, i hvert fald. Det gør derimod en mystisk dame ved navn Lidija Leonova, som russiske medier beskriver som »en nær ven« af patriarken, ja, nogle omtaler hende endda – fejlagtigt – som patriarkens søster.

Leonova er er blevet sur over, at hendes overbo – den berømte kirurg Jurij Sjevtjenko – har sat sin lejlighed i stand. Under håndværkernes huseren er der drysset støv og andet stads ned på hendes møbler, endda med partikler, som ifølge patriarkens sagfører kan være kræftfremkaldende, og hun kræver nu den beskedne sum af 20 millioner rubler (ca. 5 millioner kroner, red.) i erstatning for skade på 13 stole, rengøring og istandsættelse. Domstolen har endnu ikke afsagt sin dom, men kirurgens lejlighed er blevet beslaglagt.

Sjevtjenko, som er dødssyg af kræft, er også uddannet ortodoks præst og har nære forbindelser til den oprørske ukrainske kirke, som den russiskortodokse Kirke hader som pesten.Det kan være årsagen til patriarkens hårde linje over for Sjevtjenko.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

”Også i sovjettiden, hvor religion blev opfatte som opium for folket, og præster blev henrettet på stribe”. Uha da da – Dalgård fornægter sandelig ikke sig selv, som pennefører for historie forfalskning og kolportering af koldkrigs stereotyper (Jeg troede naivt at Politiken havde monopol på det område). Det kan ikke være skjult for Dalgård at den russiske kirke fra starten af (http://en.wikipedia.org/wiki/Black_Hundreds ) var inficerede, af den sorteste opinion, og samarbejde gennem hele sovjet tiden, med nazistiske og reaktionære kræfter i Sovjetunionen, såvel som udenfor Sovjetunionen. Under 2. verdenskrig forenede store dele af præsteskabet sig med de nazistiske okkupations mødigheder f.eks. i Ukraine, hvor det var særlig slemt. Se f.eks. denne blok: http://anarhia.org/forum/viewtopic.php?f=50&t=22954&view=previous samt http://uainfo.censor.net.ua/news/6577-russkaya-pravoslavnaya-cerkov-schi... Og boganmeldelse:
http://fondknig.com/2011/03/16/krest_i_svastika._nacistskaja_germanija_i... .
Præsterne propaganderede for nazismen og besættelses magten, og fik som modydelse muligheder for at prædike evangeliet, indenfor de muligheder, som den nazistiske lærer sætte! Efter krigen gik en del af disse præster under jorden, og sluttede sig til de nazistiske 5. kolonner, der førte guerilla krig og terror, i Sovjetunionen hel ind i begyndelsen af 50. Når man fik fat på disse terrorister og landsforrædere, blev de henrettet. Præcis som man gjorde i Danmark efter krigen. Ingen af dem blev henrettet fordi de var præster!!!