Nyhed
Læsetid: 4 min.

Spanien trodser EU’s budgetkrav

En gældssaneringsaftale ser ud til at redde Grækenland i denne omgang, men i flere andre lande halter budgetdisciplinen, og nu anklager Europa-Kommissionen Spanien for ’alvorlige afvigelser’ fra de aftalte budgetmål
Spanske Marta Uriarte pakker sig ind i en sovepose foran BBK-banken i Bilbao. Hun sultestrejker i protest mod, at hun - som følge af, at hun ikke kan betale lånet i sit hus - står til at blive opsagt i banken. Hendes mand har mistet sit job, og deres hjem blev for nylig alvorligt beskadiget af en flodbølge, så nu står parret uden indkomst og ude af stand til at finde en køber til huset.

Spanske Marta Uriarte pakker sig ind i en sovepose foran BBK-banken i Bilbao. Hun sultestrejker i protest mod, at hun - som følge af, at hun ikke kan betale lånet i sit hus - står til at blive opsagt i banken. Hendes mand har mistet sit job, og deres hjem blev for nylig alvorligt beskadiget af en flodbølge, så nu står parret uden indkomst og ude af stand til at finde en køber til huset.

Vincent Vest

Udland
8. marts 2012

BRUXELLES – Spanien er kommet på kollisionskurs med Europa-Kommissionen, efter at Bruxelles har set sig nødsaget til advare det gældstyngede land om straffesanktioner, hvis det ikke indfrier det fastsatte mål for at nedbringe sit budgetunderskud.

I den første hårde test af EU’s nye finanspagt udtaler kommissionen, at Madrid har gjort sig skyld i »alvorlige afvigelser« fra de tilsagn, som førhen er givet af Mariano Rajoy, Spaniens nye konservative premierminister. Det sker, efter at Rajoy har erkendt, at Spaniens regering trods vidtgående spareforanstaltninger ikke ser sig i stand til at indfri det mål om et budgetunderskud på 4,4 procent af bruttonationalproduktet, som den tidligere aftalte med Bruxelles. Rajoy har i stedet opstillet et mindre vidtgående mål på 5,8 procent. Samtidig kunne han afsløre, at sidste års underskud nåede op på 8,5 procent.

Konfrontationen mellem de europæiske myndigheder og Spanien, der under den aktuelle gældkrise hører til de mest sårbare af eurozonelandene sker på et tidspunkt, hvor Grækenland kæmper for at overtale kreditorer til at nedskrive halvdelen af dets gæld til private långivere.

Athen har frist til i aften til at indgå en gældssaneringsaftale med sine private kreditorer, der skal nedbringe dets gældsforpligtelser med 100 milliarder euro – et tiltag, der udgør det centrale element i en ny EU-redningspakke til 130 milliarder euro.

Børsmarkederne reagerer med kraftige fald på tirsdagens usikkerhed om, hvorvidt dette ville lykkes Grækenland, men ved redaktionens slutning i aftes så Athen alligevel ud til at være tæt på målet, da 30 af de vigtigste kreditorer – deriblandt storbanker som BNP Parisbas, Deutsche Bank, HSBC og Royal Bank of Scotland – erklærede sig villige til denne ordning.

Endvidere forlød det fra International Institute of Finance, som repræsenterer omkring halvdelen kreditorerne, at dets medlemmer går ind på de tilbudte vilkår.

»Vores mål er at komme så tæt på universel deltagelse som muligt,« sagde Evangelos Venizelos, den græske finansminister, til nyhedsbureauet Reuters.

»De, som stadig stritter imod i den tro, at de kan få fuld afbetaling på gælden, er på vildspor,« tilføjer han.

Universel deltagelse

I morgen mødes Eurozonens finansministre for at blive orienteret om enkelthederne i de ’barberinger’, som Grækenlands private kreditorer nu ser ud til at måtte tåle.

Men selv om Grækenlands stilling ser ud til at finde en i det mindste foreløbig afklaring i denne uge, er andre gærende konflikter i relation til EU’s finanspolitiske dilemmaer på nippet til at bryde ud.

Et recessionramt Spanien, der lider under løbske ledighedstal – de højeste i Europa – og allerede har gennemført yderst strenge nedskæringer, synes således at styre mod et decideret opgør med en Europa-Komission, der er ivrig efter at gøre fuld brug af sine nye og mere vidtgående beføjelser.

I forvejen har kommissionen allerede beordret Belgien til at skære ned på sine udgifter og truer tillige med at tilbageholde hundreder af millioner af euro i overførsler til Ungarn, med mindre Budapest lever op til sine budgettilsagn – skarpe udmeldinger, der kun kan gøre det vanskeligere at udvise overbærenhed over for Madrid.

Holland risikerer også ballade med Europa-Kommissionen, efter at det hollandske finansministerium har konstateret, at det bliver vanskeligt at nå underskudsreduktionsmålene. En rapport fra det økonomiske konsulentfirma Lombard Street Research konkluderede desuden, at hollænderne efter et årti med lav vækst ville stå langt stærkere, hvis ikke de var del af eurozonen. I rapporten forudsiges det endvidere, at de stigende udgifter til støtte til konkurstruede europæiske lande – disse vil i 2015 angiveligt udgøre mellem 1.300 og 2.400 milliarder euro – vil tvinge Holland til at acceptere en langt lavere levestandard.

Amadeu Altafaj, der er talsmand for Ollie Rehn, EU-kommissær for monetære anliggender, som efter de nye regler har ret til at føre tilsyn med de nationale budgetter, siger:

»Alle medlemsstater bør fortsat overholde deres forpligtelser i henhold til reglerne ... De skal indfri de aftalte budgetmål og holde sig klar til at gennemføre yderligere konsolideringstiltag, hvis det bliver nødvendigt. Vi er nødt til at se nærmere på, hvad der skete i Spanien i 2011, for der er tale om en alvorlig afvigelse. Vi har brug for at forstå oprindelsen af denne afvigelse og arten af den.«

Begrænset handlefrihed

Men over for de nye EU-regler anfægter Rajoy den nationale suverænitet. På EU-topmødet sidste fredag, da han skrev under på euroområdets nye og bindende finanspolitiske pagt, undlod Rajoy at delagtiggøre de andre EU-ledere i sin budgetrevision. Han erklærede sågar rent ud, at denne ikke kommer dem ved.

»Jeg har ikke tænkt mig at fortælle de andre præsidenter eller statsoverhoveder om de underskud, der vil indgå i vores budget,« sagde han. »Og det behøver jeg heller ikke. Det er en suveræn beslutning. Jeg vil underrette kommissionen til april.«

Den finanspolitiske pagt og de regler for ’økonomistyring’, som blev vedtaget sidste år, er blevet kritiseret for at repræsentere en undergravelse af de demokratiske valg i EU-landene og en begrænsning af deres suverænitet.

De nye regler er i vidt omfang blevet formuleret af Berlin, men selv blandt Tysklands forbundsfæller i euro-krisen knurres der over de nye begrænsninger af handlefriheden.

Nu viser det sig så, at selv hollænderne, der ellers har ry for at være lige så uforsonlige finanspolitiske høge som Tyskland, også står i fare for at måtte bryde reglerne. Stillet over for udsigten til en forringelse af de offentlige finanser, der risikerer at påføre hollænderne straffesanktioner for alt for store underskud, har Mark Ruttes mindretalskoalitionsregering nu indledt forhandlinger om nye nedskæringer – en proces, der ventes at kunne strække sig over flere uger.

Senest har den populistiske euroskeptiker, Geert Wilders, som tager sig betalt for at agere parlamentarisk bagland for regeringen med den ene politiske indrømmelse efter den anden, talt for, at der udskrives en folkeafstemning om, hvorvidt Holland overhovedet skal forblive i eurozonen.

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jamen, hvis spanierne ikke vil høre, så må de føle. Er det ikke dén slags sort pædagogak, som hersker i EU-parnasset? Straf og belønning ad libitum, gør borgere, lande og regioner til incitamentstyrede, konforme entiteter så markedskapitalen og dens hyrede, neokonservative managers frit kan dirigere trafikken på denne klode.

Miguel Tuells

Artiklens overskrift tildeles Spanien men ellers handler den om problemer i Graekenland (akutte som aldrig foer), Belgien, Ungarn og selve Holland.

Rajoy er Regeringspraesident fra sidste jul og har fundet at landets oekonomi er efterladt totalt smadret af det afgaaede "gang", en samling idioter og forraedere som man aldrig har set magen til i et udviklet land. De svaergede til sidste minut at underskuddet var paa 6,00% og dermed overholdte aftalen med EU, men det har vist sig at den reelt var paa 8,51%.

Det er simpelhen umuligt at justere budgettet mere end 2.70% BNP ned uden at situationen dermed forvaerres, saa i aar kommer den ned fra 8.51% til 5.80%. Og saa til naeste aar, yderligere 2,80% ned til de aftalte 3,00%. Paa den ene side kan man sige at Rajoy ser ud til at trodse Bruxelles, men paa den anden side anses Rajoy for at vaere kapabel til at holde sit ord.

Der er saa at sige kun tale om en forsinkelse. Idioten lovede 6,0-4,4-3,0, Rajoy har reelt fundet 8,5 i 2.011 og lover 5,8-3,0 i hhv 2012-13.

Under bordet er der aftale med Bruxelles og der sker ikke noget.

Henrik Jensen

Jeg bliver efterhånden eddespændt rasende - både på EU og på journalister, som fuldkommen ukritisk viderebringer kommissionens læseart, når det gælder konflikterne.

Der er ellers et punkt, som skriger til himlen:

Den måde, som budgetdisciplinen præsenteres på, vil SELVFØLGELIG ramme lande som Holland, Danmark eller Finland hårdere end en føderal stat som Tyskland.

Merkel kan jo glæde sig over, at det er de tyske länder, der tager sig af tunge udgifter som uddannelse og sundhed - og at hun selvfølgelig bare kan tørre udgifter af nede under forbundsstatsniveau.

Og de tyske länder har det ikke godt. En bystat som Berlin skylder næsten lige så meget som hele Argentina.

Det forstemmende, det virkeligt forstemmende, er, at alle EU-lederne må have vidst det; men at ingen har haft nosser nok til at bede Merkel om at rejse ad helvede til.

I gamle dage havde tyskerne brug for en hær for at underlægge sig deres nabolande.

I dag klarer de den sag med rm håndfuld underskrifter.