Læsetid 4 min.

Én stemme – Polens – har væltet EU’s klimakøreplan

Nationen med det store kulforbrug blokerede i aftes 26 medlemslandes ønske om at sætte nye CO2-mål for tiden frem mod 2050. Ærgerlig dansk klimaminister vil nu søge at få EU-Kommissionen til at fremsætte et politisk forslag, der kan bruges til at stemme Polen ned. Connie Hedegaard og Kommissionen overvejer
10. marts 2012

Ét enkelt EU-land ud af 27 – Polen – væltede i går aftes EU’s køreplan for omstilling til en klimavenlig økonomi. Trods langvarige forhandlinger og et hårdt pres fra det danske formandsskab og de øvrige medlemslande, afviste Polen på miljø- og klimaministrenes rådsmøde i Bruxelles planen, der skal sætte Europa på sporet af 80-95 pct. reduktion af sine CO2-udledninger i 2050.

»Det er utrolig ærgerligt, at vi har fået et veto fra Polen en gang til. Det er kun en uge siden, at vore stats- og regeringschefer gav os besked på at nå frem til en beslutning om køreplanen,« sagde klima- og energiminister Martin Lidegaard fredag aften i telefonen fra Bruxelles.

EU-Kommissionens forslag til en 2050-køreplan opererer med ’milepæle’ for klimaindsatsen, så CO2-reduktionen i 2020 bliver 25 pct. i forhold til 1990-niveauet – i dag er 2020-målet 20 pct. – samt 40 pct. reduktion i 2030 og 60 pct. i 2040.

Hvis ikke EU forfølger disse milepæle i sine investeringer på energiområdet, risikerer man en fastlåsning til CO2-forurenende teknologier i form af bl.a. nye kulkraftværker, advarer EU-Kommissionen i forslaget til den køreplan, som klimakommissær Connie Hedegaard har været pennefører på.

»Polen ville slet ikke have nogen nye tal nævnt. Dybest set ønsker Polen ikke nogen fælles europæisk klimapolitik andet end det allerede vedtagne mål for 2050. Det er klart, at det ikke er holdbart i længden,« sagde Lidegaard.

Klimakommissæren er som den danske minister ærgerlig, men egentlig ikke overrasket over adfærden hos Polen, der får 90 pct. af sin elforsyning fra kul.

»Når man har set det brev, Polens miljøminister rundsendte før mødet og læst, hvad der er blevet meldt til medierne, var det ikke uventet, at Polen sagde nej. Det spændende var, om Polen formåede at få andre med sig – det gjorde de ikke,« fastslår Connie Hedegaard.

Flere vrede kommentarer mødte fredag aften den polske adfærd.

»Polen forstærker sit image som en forældet økonomi og bremser fremskridt for hele kontinentet. Europa har alvorligt brug for at frigøre sig fra den dyre import af fossil energi, der dagligt udgør en massiv belastning for dets økonomi og klimasikkerhed,« sagde Jori den Blanken, klimapolitisk direktør hos Greenpeace, med henvisning til EU’s regning i 2011 på 315 mia. euro for fossil energiimport – en stigning på 40 pct. i forhold til året før.

Klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Mattias Söderberg, siger:

»Det polske veto er et slag i ansigtet på alle de mennesker, der allerede i dag lever med konsekvenserne af klimaforandringerne. Alle lande er nødt til at øge ambitionerne, hvis de store klimaudfordringer skal kunne imødegås. Polen bruger konsensusprincippet for at holde alle de andre EU-lande tilbage. Det er meget skuffende.«

Mattias Söderberg frygter, at Polens blokade og signalet, det sender om Europa, vil have en negativ effekt på de internationale klimaforhandlinger, der i forvejen går trægt.

Bolden hos Connie

Jørgen Henningsen, senioranalytiker ved tænketanken European Policy Center og tidligere miljødirektør i EU-Kommissionen, påpeger, at slaget ikke nødvendigvis er tabt.

»Hvis kun Polen er imod, så er der et klart større flertal, end der strengt taget er nødvendigt for at få vedtaget et hævet ambitionsniveau, forudsat at dette lægges frem som et egentlig forslag til beslutning fra Kommissionen,« siger han.

Selve køreplanen krævede i den forhandlede form konsensus for at blive vedtaget, men hvis den forarbejdes til et regulært forslag a la et direktivforslag, så vil det efter EU-reglerne kunne vedtages med kvalificeret flertal.

»Så hvis rådsmødet afspejler en virkelighed, hvor kun Polen er imod, så er det kun et spørgsmål om at presse Kommissionen til at lægge et egentlig forslag på bordet, og så tage den derfra,« siger Jørgen Henningsen.

Det er præcis, hvad man nu vil gøre, siger Martin Lidegaard.

»I mine rådskonklusioner som formandsskab har jeg kunnet fastslå, at mødet har ønsket at give Kommissionen mandat til at fremsætte et politisk forslag. Kommer det, vil det kunne vedtages med kvalificeret flertal i Ministerrådet,« siger Lidegaard.

Over for Information bekræfter Connie Hedegaard, at den mulighed foreligger.

»26 lande siger til Kommissionen, at de støtter køreplanen og har brug for et politisk forslag herom. Det har vi registreret og overvejer nu, hvordan vi går videre,« siger klimakommissæren.

Jørgen Henningsen finder det afgørende for EU’s politiske troværdighed og handlekraft, at man ikke går i stå på grund af et enkelt lands blokerende position.

»En så kompetent person som Italiens Mario Monti har på et tidspunkt kritiseret, at der i EU synes at være en tilbøjelighed til, at man i en form for misforstået fælles solidaritet ikke rykker ud med forslag, som nogen af en eller anden grund er imod. Efter min mening kan man ikke føre europæisk politik, hvis man kun lægger de ting frem, som alle er enige i,« siger Henningsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Når det drejer sig om budgetpolitik, så kan EU lovgive for evigheden, når det drejer sig om evigheden er de handlingslammede. EU i en nøddeskal.

Det handler vel snart kun om hvornår i dette århundrede vi når de 5 grader.

Så kan kapitalisterne tage deres profit med sig i graven.

Brugerbillede for John Fredsted
John Fredsted

80 - 95 procent reduktion af CO2-udledningerne i 2050. Det lyder jo fantastisk. Men, ærlig talt, så tror jeg ikke en disse på det, selv hvis EU kunne blive enige om det. I hvert fald ikke, hvis man forestiller sig, og det gør man selvsagt med det selvmodsigende mantra 'grøn vækst', at der skal være økonomisk vækst hele vejen frem til dette Herrens år. Jo, bevares, måske, måske kan man nå dette mål indenfor EU's geografiske område, men kun hvis CO2-udslippet eksporteres for eksempel i form af vareproduktion udenfor EU, som det allerede i stor stil foregår allerede nu, jævnfør Nasserøve, og land grabbing til produktion af biobrændstof, jævnfør Kampen om jord og vand er gået ind på en trængt planet.

Brugerbillede for morten hansen
morten hansen

Hvornår holder dovne journalister og dumme politikere op med at tale om det, de ikke har forstand på: klima, og genoptager den debat, der blev ladt i stikken: miljø?

Al Gore, Connie Hedegaard, Martin Lidegaard og Jørgen Steen Nielsen burde stå på negativlisten over de mest debatforurenende personer. Ingen af disse politiserende debatører har den ringeste anelse om, hvad der påvirker Jordens klima.

Men en af dem, der var med til at promovere hele klima-svindelnummeret, Al Gore, ved til gengæld udmærket, hvad der var meningen med at kreere en ny-religion om menneskeskabt global opvarmning og CO2 som et giftstof. Det afspejler sig i hans mangemillionærkonto.

Når gassen er gået af CO2-ballonen, har jeg et bud på, hvad det næste store svindelnummer bliver: menneskeskabt mangel på vand. Just wait and see.