Sundhedsreform på afgrundens rand

WASHINGTON DC–Det er den vigtigste afgørelse for den amerikanske Højesteret i årtier, måske nogen sinde. Den længste votering–seks timer–i 40 år. Og det hotteste show i Washington i denne uge.

Præsident Obamas sundhedsreform er på anklagebænken. Påstanden er, at reformens grundlæggende krav om, at alle amerikanere skal have en sygesikring fra 2014, strider mod USA’s forfatning.

På forhånd havde de fleste juridiske eksperter antaget, at regeringen ville vinde sagen, men i går eftermiddag amerikansk tid, da Information gik i trykken, så det sort ud for den demokratiske præsidents reform.

Efter at to af de tre timers votering var overstået, så det nemlig ud til, at regeringens argumentation ikke ville blive accepteret af et flertal af de ni højesteretsdommere.

Regeringens påstand er, at alle borgere skal tvinges til at forsikre sig, så alle deler risikoen: Selv om du aldrig bliver syg, kan du blive det, så alle skal være med til at betale. På den måde bliver det billigere at finansiere sundhedssystemet – når alle betaler til det – frem for at kun de forsikrede betaler.

Stat og individ

Af de ni dommere er fem konservative og fire liberale (i betydningen frisindede eller til venstre på den politiske skala). En af de konservative dommere, Anthony Kennedy, er imidlertid ofte at finde på de liberales side, når det gælder sociale og kulturelle spørgsmål. Og han regnes af samme grund som tungen på vægtskålen eller på amerikansk the swing vote.

Kennedy tilkendegav i går, at »det, der bekymrer mig, er, at regeringen for første gang med denne lov påberåber sig ret til at tvinge individet til at foretage sig noget bestemt. Traditionelt har vi ikke denne beføjelse i vor lovgivning. Det ændrer på meget fundamental vis ved selve relationen mellem staten og individet.«

Den juridiske antagelse er, at regeringen har retten til at regulere eller begrænse adfærd – f.eks. sætte en grænse for lovlige fartgrænser eller forbyde handlinger, der er defineret som kriminelle–men ikke til at påbyde folk at foretage sig en defineret, specifik handling.

CNN’s juridiske ekspert, Jeffrey Toobin, kaldte i går Kennedys bemærkning for begyndelsen på et »skibbrud for Obama-regeringen«.

Anklagernes påstand relaterer sig til forfatningens såkaldte commerce clause. Den siger, at kongressen kan trykke penge og regulere handel, men ikke skabe handel ved at tvinge mennesker ind i en kommerciel relation.

En af de mest prominente anklagere er statsadvokat Alan Wilson, der fører sagen for staten South Carolina. Han sagde i går, at »sagen er helt enkel: Vil man have en begrænset eller en ubegrænset regering? I dette tilfælde er alle forestillinger om ’fri handel’ mellem to frie individer umuliggjort. Hvis Højesteret godkender denne lov, er den frie handel i USA fremover en illusion.«

Tvunget til broccoli?

Eller som den konservative dommer Antonin Scalia sagde i går under voteringen:

»Hvis staten får denne magt, vil den kunne tvinge dig til at købe broccoli.«

Obama-regeringens advokat protesterede højlydt over sammenligningen.

»Det er noget helt andet, man kan ikke sammenligne markedet for fødevarer medmarkedet for sundhed,« lød det, men dommerne så ikke overbeviste ud.

Regeringens modargument er, at alle borgere er brugere på sundhedsmarkedet, og at det ikke at tegne en forsikring blot betyder, at andre betaler for en. Som Toobin formulerer det:

»Havner en uforsikret borger på hospitalet i USA, fordi vedkommende f.eks. bliver ramt af en bus, skal hospitalet behandle vedkommende. Hvis den ulykkesramte ikke er forsikret og ikke selv kan betale, vil regningen blive dækket af hospitalet, hvilket i praksis vil betyde, at alle andre, skatteyderne og de forsikrede, kommer til at betale.«

Hvis kravet om at tegne forsikring falder, skal Højesteret i dag onsdag diskutere, om alle de andre bestemmelser i loven så også falder, eller om dele af loven kan bibeholdes.

Det Hvide Hus meddelte i går, at loven opretholdes »under alle omstændigheder«. Men modstanderne mener, at samtlige bestemmelser i loven er så uløseligt forbundet, at hele loven vil falde, og regeringen har ikke angivet, hvordan finansieringen skal ske, hvis det står borgerne frit for ikke at tegne forsikring, og dermed ikke bidrage til betalingen.

Ligegyldigt hvad Højesteret foretager sig, vil afgørelsen have en enorm indvirkning på valget i november. Hvis domstolen gør loven ugyldig, vil Obama blive udstillet som en uduelig præsident. Hvis retten opretholder loven er det en sejr for præsidenten, men det vil også give det republikanske parti og Tea Party-bevægelsen vind i sejlene op til valget i november.

Kan et nederlag gavne?

Af netop denne grund er det ikke alle, der er enige i, at det vil være en katastrofe af dimensioner, hvis loven falder.

I en analyse af Associated Press tirsdag hed det, at det »selvfølgelig vil være et ydmygende nederlag for præsidenten, for hans dømmekraft og politiske styrke«. Men mange republikanere frygter, at partiet i givet fald samtidig vil miste et af deres stærkeste argumenter for at vælte Obama til november. Hvis ’Obamacare’, som modstanderne kalder sundhedsreformen, falder i retten, har Højesteret ordnet sagen, og republikanerne er ikke længere nødvendige.

Tre ud af fem amerikanere er modstandere af reformens krav om, at alle skal forsikre sig. Den formelle afgørelse ventes til juni.