Læsetid: 3 min.

Tyske pirater er blevet nyt protestparti

Utilfredshed og politikerlede skaber ny valgtriumf for de tyske pirater, der chokerer de etablerede partier. Mærkesager som internetfrihed og reformer af ophavsret er trådt i baggrunden, siger ekspert, der spår fremtidige vanskeligheder for partiet
30. marts 2012

Det hører til sjældenhederne i tysk politik, at fire nyvalgte landdagsmedlemmer sætter forbundsrepublikken på den anden ende og trækker store overskrifter i tyske medier.

»Det gode resultat kommer bag på de fleste,« siger politologen Carsten Koschmieder fra Freie Universität Berlin om Piratpartiets overraskende succes ved sidste weekends landdagsvalg i den lille delstat Saarland, der grænser op til Frankrig.

Piraternes valgresultat på 7,4 procent har skabt røre i de etablerede partier. Ganske vist vil den fremtidige regering i Saarland bestå af en koalition mellem kristendemokrater og socialdemokrater, men piraternes overraskende sejr har fået de etablerede tyske partier til at spørge sig selv, om piraterne alligevel skal ses som en trussel til næste forbundsvalg.

Protest mod etablerede partier

Baggrunden for piraternes succes er i mindre grad deres mærkesager om internetfrihed og copyrightlovgivning, vurderer Carsten Koschmieder, der inddeler partiets vælgere i to grupper: »Den ene gruppe ser på det konkrete indhold af piraternes politik. De er interesseret i internetpolitik og kræver reformer af ophavsretten. Det er dog et mindretal blandt de folk, der stemmer på piraterne.«

»Den anden gruppe, der er den største gruppe af piraternes stemmer, udgøres af mennesker, der er skuffet over de andre partier. De er utilfredse med det politiske system og har en fornemmelse af, at piraterne vil ændre grundlæggende på det hele og starte forfra.«

Dermed dog ikke være sagt, at piraternes paroler er fuldstændig betydningsløse for deres vælgere.

»Naturligvis spiller temaerne stadig en rolle. Som to af deres centrale mærkesager har piraterne transparens og medbestemmelse. Det virker tillokkende for vælgere, der ønsker et alternativ til det etablerede system,« siger han.

’Massernes tyranni’

Allerede før valget i Saarland angreb den grønne toppolitiker Claudia Roth de opadstræbende internet-aktivister, da hun over for avisen Berliner Morgenpost hævdede, at grøn internetpolitik er »meget længere fremme, meget mere differentieret og mere problembevidst end piraternes.«

»De andre partier har bedrevet netpolitik i længere tid,« medgiver Carsten Koschmieder.

»Problemet er bare, at de ikke kommer igennem med deres synspunkter i medierne. Det er imidlertid ved at ændre sig. Internetpolitik er begyndt at trænge ind på den politiske dagsorden i Tyskland. For tiden taler alle tyske partier nemlig om transparens. Alle har bemærket, at det er et populært tema blandt vælgerne. Når man for tiden ser politiske talkshows i fjernsynet, hører man ordet ’transparens’ i hver anden sætning.«

Selv om de tyske liberale på det seneste har angrebet piraternes dagsorden, har de ikke formået at vende deres egen nedtur i meningsmålingerne. På selve valgaftenen langede Patrick Döring, generalsekretær for det kriseramte regeringsparti FDP, ud efter piraternes basisdemokratiske politikudvikling og horisontale magtstruktur som et udtryk for »massernes tyranni.«

Dörings skærpede retorik reflekterer partiets monumentale krise, der foreløbigt kulminerede med liberalt exit fra Saarlands landdag. Siden Philip Rösler afløste udenrigsminister Guido Westerwelle som partiformand i maj 2011, er FDP fejlet i forsøget på at krybe over spærregrænsen i ikke færre end fire delstatsvalg. Noget tyder derfor på, at Piratpartiet i alvorlig grad kan ende med at blive en trussel mod FDP ved næste forbundsdagsvalg.

Ikke noget storbyfænomen

Succes ved det kommende forbundsdagsvalg er den ultimative lakmusprøve for Piratpartiet, der første gang skabte sensation sidste år, da partiet stormede ind i Berlins parlament med 8,9 pct. Også dengang skete det på bekostning af det liberale FDP, der ikke magtede at forcere den tyske spærregrænse på fem procent.

Flere politologer pegede dengang på Berlins kreative miljøer og alternative befolkningssammensætning som baggrund for piraternes succes. Partiet ville på grund af manglende organisationserfaring og en særegen vælgerbase ikke få held med at omplante succesen til landets øvrige delstater, lød den generelle vurdering dengang.

Valgsejren i Saarland illustrerer imidlertid, at piraterne ikke er noget udpræget storbyfænomen, siger Carsten Koschmieder.

»Protestvælgerne findes ikke kun i storbyerne, men i hele landet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer