Læsetid: 3 min.

Er danske udviklingsministre besat af kvinder?

Hvis udviklingslande skal befri sig fra fattigdommens åg, skal der ligestilling til. Det er et synspunkt, der bliver givet videre fra udviklingsminister til udviklingsminister uanset partifarve. De overfokuserer på kvinderne, siger forskere
Udland
16. april 2012

»Danmark vil arbejde for at fremme alle menneskerettigheder, såvel de økonomiske, sociale, kulturelle som de borgerlige og politiske, med særligt fokus på kvinders rettigheder og lige adgang til ressourcer og muligheder,« hedder det i det nye udkast til strategi for Danmarks udviklingssamarbejde.

I Danmarks fremtidige udviklingssamarbejde skal fokus være særligt rettet mod kvindekønnets rettigheder. Faktisk nævnes ordet ’pige’ eller ’kvinde’ hele 44 gange i teksten. Men det er der intet nyskabende i, for udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har overtaget ligestillingsstafetten fra sin forgænger Søren Pind (V), som fik den fra sin forgænger, Ulla Tørnæs (V). Det påpeger lektor Signe Arnfred fra RUC’s Institut for Samfund og Globalisering i en kronik i dagens Information, hvor hun rejser spørgsmålet om, hvorvidt forestillingen om, at Afrikas kvinder skal hjælpes ud af afrikanske mænds undertrykkelse, ikke mest er en vestlig konstruktion, der ikke nødvendigvis passer på Afrika.

«Afrikanske kønsforskere hævder,« påpeger Signe Arnfred, »at køn ofte slet ikke spiller nogen rolle, og at andre relationer og magthierarkier er langt vigtigere end køn. Samtidig påpeger de, at magtrelationen ’mand over kvinde’ ingenlunde kan tages for givet.«

Den vestlige verdens fokus på kvinders rettigheder i udviklingslande lyder som en god sag for de fleste, men den kan have negative konsekvenser, mener Bodil Folke Frederiksen, lektor på Institut for Samfund og Globalisering på RUC.

Fare for skævvridning

»Det er en diskurs, der er så indlysende, at den har været dominerende i mange år. Der har faktisk været så megen opmærksomhed på kvinders ligestilling, at der er en bekymring for, at man kommer til at skævvride fokus, så man glemmer, at kvinder og mænd kæmper på de samme fronter og mod de samme uligheder – og måske er det mere en diskurs end virkelighed,« siger hun.

Bodil Folke Frederiksen har tidligere sammen med sin forskerkollega Lisa Richey kritiseret, at Danidas store profiludstilling for udviklingsindsatsen i Experimentarium, En verden i spil, fremstillede Afrika som et kontinent renset for mænd:

»Voksne mænd er fraværende, unge mænd er en sikkerhedsrisiko, kvinder og børn kalder på beskyttelse,« opsummerede de det herskende syn.

Signe Arnfred skriver, at bistandsverdenens kønstænkning »er forankret i en forestilling om et magtforhold mellem kønnene baseret på mandlig dominans og kvindelig undertrykkelse.«

Udviklingsminister Christian Friis Bach kan godt genkende kritikken, men den ændrer ikke på hans tilgang til udviklingssamarbejdet.

»Der er klart en fare for, at vi kommer til at skabe et billede af afrikanske kvinder som svage stakler, der skal hjælpes mod de onde mænd på magten. Der er masser af gode eksempler på stærke, magtfulde kvinder i udviklingslandene, og det er ikke altid mændene, der undertrykker. Mange steder er det faktisk de ældre kvinder. Men det ændrer ikke ved, at i mange udviklingslande bliver kvinderne undertrykt, og det skal vi forsøge at gøre noget ved,« siger han.

Ting tager tid

Ifølge Signe Arnfred kan man se den vestlige verdens ligestillingsarbejde som en form for moderne kolonialisering.

Bodil Folke Frederiksen mener, at indsatsen skal være mere helhedsorienteret:

»Der skal gøres en særlig indsats for kvinder, men det skal gøres ud fra en analyse af den sociale, kulturelle og politiske situation, kvinderne befinder sig i, hvad enten det er på statsniveau, lokalniveau eller i familien,« siger hun.

Begge sider af kritikken er Christian Friis Bach som sådan enig i.

»Magtforholdene mellem mænd og kvinder kan sagtens være noget, vi har påduttet de her samfund gennem den måde, vi har ageret over de seneste 200 år. Mange af de afrikanske samfund har haft helt andre kønsstrukturer end os,« siger han og fortsætter:

»Vi skal ikke tro, at vi kan komme derned og indføre lige rettigheder fra den ene dag til den anden. Det tager tid. Det kan vi jo også se fra Danmark, hvor vi stadig ikke har lige forhold mellem mænd og kvinder. Verden er kompliceret, og det er ikke mænd mod kvinder, men vi må ikke skabe forvirringer omkring de grundlæggende principper om ligestilling mellem mænd og kvinder, og det synes jeg faktisk, at Signe Arnfred gør her,« siger ministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vores adfærd og stillingstagen er et tydelig udstryk for vores egen spejling ind i situationen. Og ofte udtryk for blindhed og lukkethed for at noget kan være anderledes. Vi giver udtryk for at kun vores måde at leve på er RIGTIGT. Som om noget er entydigt rigtigt eller forkert.

Marianne Mandoe

Det er jo beviseligt at mikrolån til Afrikanske KVINDER virker når man vil hive en familie ud af dyb fattigdom.
Så jeg kan ikke se noget odiøst i at fokusere på det man ved virker.

Jørn Andersen

Der er netop sået alvorlig tvivl om , hvorvidt mikrolånkonceptet virker efter hensigten.

Marianne Mandoe

Jeg tror nærmere der er sået tvivl om om mikrolånene gaver STORKAPITALEN og donorlandet direkte.

Hvilket de naturligvis ikke gør.
Men de gavner i langt de fleste tilfælde den enkelte familie.

Hvad er det for en revisionistisk kampagne der er igang?

Carsten Hansen

" Er danske udviklingsministre besat af kvinder?"

Kun de vel-udviklede.

(Undskyld)

Rasmus Larsen

Marianne Mandoe:

Nej, der er blevet sået tvivl om mikrolånene faktisk gavner modtagerfamilierne.
Mikrolånene har klart potentiale til at levere kapital til fattige, så de kan starte en virksomhed og dermed hive sig selv ud af fattigdom. Til gengæld har lånene også nogle svagheder som f.eks., at modtagerne kan ende i en gældsfælde pga. høje renter, der gør, at de stifter nye lån for at betale renterne på de eksisterende lån. Desuden giver mange af organisationer kun lån til kvinder. Hvad er mændenes reaktion? Tving kvinderne til at stifte lånene.

For nogen virker mikrolån for andre virker det ikke, det er nok ikke så meget anderledes end anden lånefinansieret investering.
Men en ting er sikkert, i Afrika virker det kun med kvinder, mændene drikker pengene op.

(Voldsom generalising kan forekomme i ovenstående.)

Benjamin Bach

Dette er et fint eksempel på en debat med dårlige præmisser: Vi ønsker at diskutere ligestilling, uanset begrebets rummelighed og ligestillingsprojekters uendeligt bredt funderede karakter, og vi vælter samtlige udviklingslande ned i samme kategori, uanset deres diversitet. Resultatet er så, at man får ministeren til at sige en masse løse og generelle ting, som man næppe kan være uenig i.

Mikrolånsdebatten er også et fint eksempel på et område, hvor man bør afholde sig fra at fælde en entydig dom. Det virker jo nogen steder, og andre steder slår det fejl; men hvis debatten skal være konstruktiv, bør man diskutere, hvilke modeller, der virker og i hvilke kontekster.

Ifølge Signe Arnfred kan man se den vestlige verdens ligestillingsarbejde som en form for moderne kolonialisering.

Måske en lidt unfair konklusion på Signe Arnfred-kronikken, da rummer lidt mere i sin kritik; Hvor jeg er uenig er, at man blander udviklings-*arbejde* sammen med udviklings-*politik*, og der er forskellige realiteter i udviklingsprojekter og så til hvad der bliver sagt og gjort bag de diplomatiske kulisser. Det er klart, at udviklingsmål kan benyttes som ren og skær facademaling, men der er et vist skred ift. hvad politikere og globale organisationer har af dagsordener, og så til hvad den individuelle NGO vælger at implementere. Dette er universelt, uanset udviklingsmålet. Dermed sagt ikke sagt, at man ikke skal lytte til Christian Friis-Bachs visioner, FNs visioner osv.. men at man skal være klar over, at NGOer omstiller sig langsomt og på egne vilkår, og næppe i takt med politiske strømninger.

Michael Kongstad Nielsen

Man bør i langt højere grad fokusere på god regeringsførelse.

Preben Haagensen

Søren Lom siger mændene drikker pengene op. Det kommer nu an på hvor i Afrika man taler om. Jeg kender mest til subsahara i vestafrika som er et overvejende muslimsk område, og der er det ikke velset at drikke eller være fuld så det er synligt. Et andet problem er mændenes udprægede mascho manerer selv om de ikke har noget, at have dem i. Nej, problemet er, der intet arbejde, at få i disse lande, og selv om der var, ønsker de fleste mænd at sidde som rentier, og vente på at de månedlige beløb fra deres familie i Europa og Nordamerika som var heldige, at komme til vesten mens tid var, sender hver måned, for at familien kan opretholde livet. Jo, kvinderne har mere "drive" hvis man kan sige det sådan, mens de fleste mænd bare drømmer om op til flere koner helst 4, som det står i Koranen, selv om de ikke har nogen økonomi til dette. De afrikanske mænds polygame tilbøjeligheder gør så, at HIV/AIDS er et stort problem i Afrika særligt i det sydlige Afrika men også i Vestafrika hvor ca. 2 procent af befolkningen er smittet. Hvis der skal komme nogen udvikling, så er det kvinderne man skal satse på.

Der er en tildens i fattige lande og blandt fattige familier, til at manden rejser til byen og længere væk for at arbejde, det er de mænd man møder i søfarten som er væk fra familien halve og hele år og som få en tiendedel i løn af hvad en vestlig ansat får, man møder dem også i olieindustrien og på skibs-ophugningspladserne i asien, hvor dødsulykker er hverdagen ting.

Mændene findes også i den underbetalte industri som 3. verdenslande har rigtig meget af og de bor så kummerligt så ingen vestlig overhoved kan forstille sig det, mændene sender deres løn hjem til familien og forsørger familien på den måde.

Den del af problematikken bliver der meget sjælden set på, for det ville betyde at vi skulle betale mere for de vare og tjenesteydelse vi får så uendeligt billigt fra 3. verdenslande.

Og det er også langt mere moderne at have undt af de stakkels kvinder,...