Nyhed
Læsetid: 5 min.

Danske virksomheder taber terræn i Afrika

Kampen om Afrikas jord, mineraler, arbejdskraft og ikke mindst købekraft er stærkt intensiveret over de seneste år. I det kapløb skal Danmark være på forkant, siger den danske erhvervsminister, der mener, at mangeårig dansk bistand til Afrika bør give en fordel
Mange lande i Afrika oplever stor fremgang og vækst, og det skal dansk bistand hægte sig på. Disse kvinder slider dog på traditionel vis i marken uden moderne hjælpemidler ved i Mozambique.

Mange lande i Afrika oplever stor fremgang og vækst, og det skal dansk bistand hægte sig på. Disse kvinder slider dog på traditionel vis i marken uden moderne hjælpemidler ved i Mozambique.

Jakob Dall

Udland
1. maj 2012

Afrika er ikke længere blot et spørgsmål om bistand for Danmark og det danske udenrigsministerium. Tværtimod, så er størstedelen af de afrikanske lande i dag i sprudlende vækst, og derfor skal dansk eksport op i omdrejninger, og afsætningen til det afrikanske kontinent øges.

Det mener den danske handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), der netop har været i Kenya for at sparke døre ind for danske virksomheder. De klarer sig nemlig for dårligt i konkurrencen med andre europæiske lande.

»Vi har i dag et eksportefterslæb på det afrikanske kontinent. Det skal vi komme efter, og det kræver en mere begavet tilgang til u-landene end den, vi har set under den borgerlige regering,« siger Pia Olsen Dyhr.

Ifølge beregninger fra Udenrigsministeriet er dansk eksport til det afrikanske kontinent vokset fra 3,8 mia. kroner i 2000 til 6,5 mia. kroner i 2011. Men havde Danmark været på samme niveau som vores nabolande og EU-gennemsnittet, ville dansk eksport til Afrika i dag være tre-fire mia. kroner større, end tilfældet er. Derfor er spørgsmålet, hvorfor Danmark halter bagefter i Afrika?

»Fordi vi i mere end 10 år ikke har ført en særlig begavet erhvervspolitik i u-landene. Det har mest handlet om at sende erhvervsdelegationer af sted og så tro, at så længe danske virksomheder har gode rammebetingelser hjemme, så skal de nok klare sig på de nye vækstmarkeder. Men det, kan vi se, ikke holder,« lyder det fra ministeren, der peger på, at det kræver noget særligt at gøre opmærksom på et lille land som Danmark.

»Men når nu vi ved, at det næste boom kommer til at være i Østafrika, så vil vi denne gang hellere være på forkant med udviklingen. Derfor satser Danmark nu seriøst og begavet på den her region.«

Den danske minister ønsker derfor en ny tilgang til handel med Afrika og andre af verdens nye vækstmarkeder. En tilgang, hvor danske politikere og embedsmænd i højere grad er aktive i forhold til at hjælpe danske firmaer ind på de nye markeder.

Bistand og handel

»Vi prøver et nyt koncept, hvor vi benytter møder med ministre og ministersekretærer til at introducere danske virksomheder. Så kan de gå i direkte dialog med lokale politikere og virksomheder,« forklarer ministeren, der i det hele taget mener, at det danske udenrigsministerium og de danske virksomheder skal være bedre til at bruge udviklingsindsatserne til at identificere nye markedsmuligheder.

»Noget af det, vi eksempelvis gør i Kina, er, at vi sammen med kineserne har skabt et institut, hvor vi hjælper den kinesiske regering med at udforme deres energipolitik. Det betyder, at vi er med til at presse standarderne op i Kina. Og hvem har de tekniske løsninger, som en sådan politik kræver – det har vi,« siger Pia Olsen Dyhr, der mener, at det netop er begavet at hjælpe u-landene politisk og strategisk på de områder, hvor vi selv har løsningerne.«

»Danmark har igennem flere årtier sendt milliarder til Afrika i bistand, som har hjulpet mange mennesker ud af fattigdom og til et bedre liv. Danmark har derfor i dag et af de bedste brands, man kan forestille sig. Det skal vi drage nytte af kommercielt,« siger Pia Olsen Dyhr, der derfor mener, at Danmark i langt højere grad skal »kombinere udviklingsbistand, handel og politik.«

– Er det ikke nye toner; altså at udviklingsbistand og handelspolitik skal gå hånd i hånd?

»Det er nye toner i forhold til de seneste 10 års arbejde på det her område, men som sådan ikke nye toner fra os (R-S-SF regeringen, red.). Vi har altid sagt, at det ikke er nok at give udviklingsbistand. Men forholdet mellem Danmark og udviklingslandene skal være et, hvor alle vinder,« siger Pia Olsen Dyhr.

Skeptiske virksomheder

Selv om dansk bistand har et godt ry, så tror seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Lars Engberg-Pedersen ikke, at det er ret afgørende for dansk eksport.

»Selv om Danmarks ry måske har lidt et knæk over de seneste 10 år, så har dansk bistand stadig et ret godt navn. Men om erhvervsledere i Afrika er optaget af, om et firma kommer fra Danmark, er nok mere usikkert,« siger Lars Engberg-Pedersen, der mener, at danske virksomheders største problem er deres frygt for Afrika.

»For mig at se er det store problem ikke så meget i Afrika. Det er mere, at danske virksomheder er relativt forsigtige, når de er ude i ikkegenkendelige sammenhænge,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Og det billede genkender Anders Weyhe Christiansen kun alt for godt. Som direktør og medejer af firmaet Business to Africa, lever han af at rådgive danske firmaer, der vil ind på de afrikanske markeder.»Forsimplet sagt, så er der en opfattelse af, at Afrika er ét land, fyldt af sygdom, nød og aids. Det er ikke et sted, man laver forretninger, men et sted man hjælper. De fordomme skal vi først have aflivet,« siger Anders Weyhe Christiansen, der mener, at holdningen blandt mange danske virksomheder er, at man »er bange for Afrika.« »Vi skal tænke Afrika som et forretningsområde. Ikke mindst fordi vi lige nu oplever et markant politisk holdningsskifte på kontinentet. De gamle politikere dør ud, og de nye generationer, der tager over, er bedre uddannet,« siger Anders Weyhe Christiansen, der mener, at der er tale om en ny politisk bevidsthed:

»Det er derfor, at vi skal være i Afrika nu.«

Ny politisk tid

Danmarks ambassadør i Kenya, Geert Aagaard Andersen, mener også, at der er tale om en ny politisk tid for mange afrikanske lande, hvor den traditionelle afrikanske »stærke leder« er ved at blive demokrat.

»Hele spørgsmålet om politisk integritet – at man som politiker lever af et godt omdømme, er noget nyt, vi ser. Folk er meget mere bevidste i dag end for ganske få år siden. Blandt andet på grund af ny teknologi, der betyder, at ingen informationer længere kan holdes tilbage,« siger Geert Aagaard Andersen, der netop giver de teknologiske muligheder, som afrikanerne har fået en god del af skylden for den positive udvikling ,som kontinentet oplever.

»Jeg tror, at man her i Kenya har fået en større forståelse for, at ligesom ungdommen er kilde til vækst, så er den også kilde til ballade, hvis ikke den gives muligheder. Man har lært af lektien fra det arabiske forår,« siger Geert Aagaard Andersen.

jel@info rmation.dk

Serie

Afrika - fra bistand til velstand

Seneste artikler

  • Energi til alle i Afrika: Olie eller vind?

    21. maj 2012
    Afrika står ved en energi-skillevej. Skal kontinentet tage et grønt spor eller skal udviklingen af verdens mest energi-fattige kontinent ske igennem en udbygning af de fossile brændsler?
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Kroll

Nye toner fra SF - somme tider tvivler jeg på, at der blev skiftet regering efter sidste valg.

Michael Kongstad Nielsen

Nøgleordet er good governance. Hvis man kan få forbedret regeringsførelsen og igangsat forbedring af landbefolkningens forhold, ejendomsretsligt og organisatorisk, ville døren være åbnet for noget af den udvikling, der tales om i artiklen.

Neoimperialismen for fuld udrykning.

Karen Helveg

Så meget for danske business-2-business programmer og alle de småskillinger og småpartnerskaber man har indgået med udviklingshjælpen. Og danske virksomheder har ventet på, at der skulle komme nogen og købe. Eksportefterslæb, naturligvis. De, der ikke har eksportefterslæb, investerer nemlig. Det ville være rart, hvis der i det mindste engang imellem var nogle, der kunne hitte ud af forskellen mellem handel og direkte investeringer. Desværre. Det intellektuelle underskud er helt på danskens side.

Pia Olsen Dyhr udviser den forventede naive og verdensfjerne indgang til hvad international handel går ud på i praksis. Hvordan skulle POD også vide bedre? Hvordan hun er blevet erhvervsminister er en gåde. Men selvfølgelig er der ikke mange andre mulige emner at tage af.