Nyhed
Læsetid: 5 min.

Europas røde håb er fransk

Favoritten ved det franske præsidentvalg vækker forhåbninger om en ny kurs i det kriseramte Europa. En sejr til Francois Hollande vil betyde, at EU kan udvikle sig til at blive ‘mere end blot en økonomisk spændetrøje’, siger tidligere italiensk finansminister
Favoritten ved det franske præsidentvalg vækker forhåbninger om en ny kurs i det kriseramte Europa. En sejr til Francois Hollande vil betyde, at EU kan udvikle sig til at blive ‘mere end blot en økonomisk spændetrøje’, siger tidligere italiensk finansminister
Udland
21. april 2012

Den europæiske venstrefløj nærer store forventninger til præsidentvalget i Frankrig. Den siddende præsident, Nicolas Sarkozy fra det nygaullistiske UMP, og socialisternes kandidat, François Hollande, ligger side om side i meningsmålingerne inden første valg-runde, som afholdes søndag.

Men Hollande står ifølge prognoserne til at vinde anden runde om to uger med 58 pct. af stemmerne.

»Vi opfatter det franske valg som en mulighed for at afstikke en ny kurs i Europa,« siger Peter Hummelgaard Thomsen, formand for de danske socialdemokraters ungdomsorganisation, DSU:

»Jeg beundrer Hollande meget for hans opgør med grådigheden i finanssektoren. Vi er nødt til at se på finanssektorens ansvar i forbindelse med krisen. Og så er der nødt til at være større fokus på vækst og jobskabelse i Europa. En socialistisk præsident i Frankrig ville kunne tvinge Tyskland til forhandlingsbordet omkring visse aspekter af finanspagten. Man kunne f.eks. forestille sig, at landene forpligter sig til at øremærke midler til at skabe nye arbejdspladser. Men helt overordnet handler det om, at det ville kunne åbne for en debat om, hvilken økonomi vi ønsker i fremtidens Europa,« siger Peter Hummelgaard Thomsen, som sammen med andre DSU’ere tager til Paris for at stemme dørklokker til støtte for socialdemokraternes franske søsterparti i dagene inden anden valgrunde.

Vincenzo Visco, som fra 2006 til 2008 var finansminister i Romano Prodis centrumvenstre-regering i Italien, deler forhåbningerne om et politisk skift i Europa, hvis François Hollande bliver ny fransk præsident:

»Det er en banal konstatering, men en sejr til Hollande vil selvfølgelig få enorm betydning for det politiske landskab i Europa efter 10 år med højrefløjsregeringer af nationalistisk tilsnit, som har medført opløsningstendenser i det europæiske samarbejde,« siger Vincenzo Visco og fortsætter:

»Der er ingen, der sætter spørgsmålstegn ved behovet for budgetkontrol i medlemslandene. Men man kan i høj grad sætte spørgsmålstegn ved visdommen i en økonomisk politik, som antager, at man kan skabe vækst ved hjælp af offentlige nedskæringer. Et ændret styrkeforhold i europæisk politik vil medføre, at det bliver lettere at overbevise om nødvendigheden af en koordineret industripolitik, så EU kan udvikle sig til at blive mere end blot en økonomisk spændetrøje.«

Garanti for rentestigning

Hollande får også uforbeholden støtte fra politisk ligesindede i Tyskland. De tyske socialdemokraters leder, Sigmar Gabriel, støtter den franske præsidentkandidats forslag om en genforhandling af finanspagten. Hollandes forslag vidner om en øget bevidsthed om, at finanspagten ikke er løsningen på EU-landenes gældsproblemer, mener Gabriel:

»Det er bestemt ikke naivt, for François Hollande siger ikke, at han er grundlæggende imod finanspagten. Han siger, at finanspagten kun går halvdelen af den vej, som Europa må tilbagelægge, hvilket han har helt ret i,« udtaler SPD-lederen.

Ifølge Vincenzo Visco har højreregeringerne øget den økonomiske ulighed i EU og bremset den politiske integration:

»Hvis det økonomiske samarbejde skal fungere, er der brug for at udvikle EU’s politiske dimension. Medlemslandene opererer med så forskellige vilkår, at økonomisk vækst i nogle lande sker på andres landes bekostning. De tyske banker har været med til at skabe boligboblerne i lande som Spanien og Portugal og tjener stort på de sydeuropæiske landes gældsproblemer. Det er uacceptabelt, at Tyskland får lov til at køre på frihjul. Det kan Hollande være med til at lave om på,« siger Visco.

Han håber, at Hollande kan bidrage til at »berolige situationen på den italienske venstrefløj«, som ifølge den tidligere minister »betaler en høj pris for 10 års berlusconisme.«

En socialistisk præsident i Frankrig vil skabe panik på finansmarkederne og dermed forværre krisen, advarer Nicolas Sarkozy: »Hvis vi igen begynder at ansætte folk i det offentlige og igen begynder at bruge penge, er der ikke bare risiko, men derimod garanti for, at renten vil stige,« udtaler den nuværende franske præsident:

»Det vil øjeblikkeligt skabe en tillidskrise.«

Men kort inden valget har en række fremtrædende universitetsøkonomer fra eliteinstitutioner som École Normale Supérieure, Harvard og Sciences Po valgt at støtte Hollande med et åben brev i Le Monde. De ser ham som den kandidat, der er »bedst egnet til at samle franskmændene og bringe Frankrig på ret køl«.

Genforhandling oplagt

Ligesom Hollande og Gabriel mener brevskriverne, at det er nødvendigt at genforhandle finanspagten:

»Eurozonen har vist os, at det værst tænkelige kan ske: et absurd kapløb om sparepolitikker, der underbyder hinanden socialt med det resultat, at væksten smadres. Vi er nødt til at gøre op med politikker, som ødelægger de europæiske økonomier (...) Vi har et presserende behov for en nyorientering af den europæiske konstruktion, så den sættes i vækstens og de europæiske borgeres tjeneste. Alt dette vil især kræve, at den nye finanspagt genåbnes for forhandling.«

Økonomerne efterlyser imidlertid, at Hollande præciserer detaljerne i sin skattereform, men roser ham for at ville investere mere i forskning og uddannelse:

»Kursen i retning af større social retfærdighed og større økonomisk effektivitet er den rette,« mener økonomerne, der ligesom DSU-formanden er begejstret for Hollandes bebudede opgør med finanskapitalismen og støtter indgreb mod »underbeskatningen af kapital og renter, der ikke blot fører til forværret ulighed, men også til de spekulative excesser, som har ført til finanskrisen«.

Økonomerne er skeptiske over for finanskapitalens evne til at forvalte kreditformidlingen i samfundet. De bifalder derfor Hollandes plan om at opsplitte bankforretninger i dem, der vedrører »realøkonomi«, og dem, der falder ind under »spekulation«, samt ideen om en statslig kreditbank, der skal formidle lån til mindre virksomheder. Det er præcis sådanne tiltag, der er brug for, hvis Frankrigs konkurrenceevne skal forbedres, pointerer økonomerne:

»Frankrig har i den forløbne præsidentperiodes fem år mistet 350.000 arbejdspladser i industrien, mens 900 fabrikker er lukket, og underskuddet på handelsbalancen er blevet strukturelt.«

Hollandes initiativer til jobskabelse og satsning på uddannelse får også ros af fagkundskaben: »Frankrig har en exceptionel fordel af sine mange og dynamiske unge, men disse lider under en uacceptabelt høj arbejdsløshed. At få flere unge i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet er en nødvendig og rigtig prioritering.«

Også hvad angår de mere langsigtede prioriteringer, er økonomerne på Hollandes side: »Vil vi blive ved med at ophobe forbrugsting med indbygget forældelse, være forbrugere af stadig mere energi og producenter af bjerge af affald? Eller vil vi have mere sundhed, mere uddannelse, mere livskvalitet? At lykkes med den økologiske omstilling er at ændre vores livsform.«

Socialisternes reformplan peger i den retning, mener økonomerne: »Hollande har troværdigheden, ambitionerne og sammenhængskraften på sin side.«

,

MoDERNE TIDER, side 14-15

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Gode takter og toner, som den danske regering bestemt kunne lære noget af. Men er det nok? Hvorfor ikke lytte til Latinamerika og gøre ligesom dem. Skrotte nyliberalismen og nationalisere olie- og gasindustrien, (i Frankrig også atomkraftværkerne) og andre livsnødvendige områder.

"En socialistisk præsident i Frankrig ville kunne tvinge Tyskland til forhandlingsbordet omkring visse aspekter af finanspagten."

Franskmanden bør nok lige tage i betragtning, at Der Bundestag altså beslutter Fiskalpakten i slutningen af maj, så han får travlt med at overbevise Frau Dr. Merkel om genforhandlinge efter sit eventuelle valg til præsident …

http://www.attac.de/index.php?id=9463
https://www.fiskalpakt-stoppen.de/index.php?id=11095

Mon vi nu skal høre på, at Villy fortæller os hvor galt det vil gå hvis franskmændene vælger en socialist?

Søren Blaabjerg

Igen - trods "socialisme" - desværre den evige sang om vækst (målt i indtjening og pengeforbrug/BNP). Hvad vi har brug for i EU og for den sags skyld i hele verden er imidlertid en helt ny måde at tænke i ressourcer og produktion på, der sætter økologisk ansvarlighed på langt sigt og menneskelig trivsel for almindelige mennesker i centrum.

Henrik Jensen

"en ny kurs". "en ny kurs".

Er det her alvorligt ment? Hollande har gået på HEC Paris, han er énarque og har guddødeme også gået på Sciences Po.

KAN man blive mere establisment?

Mansour Heydari

Ja, man siger og lover meget før valg. Det der vil ske i Frankrig kan være ligesom det der skete i USA med Obama, og i Danmark med den nuværende regering.

Guderne skal vide at vi har brug for et nyt, knaldrødt håb frigjort fra matens og rigdommens forførelse.

Brian Pietersen

jeg kan slet ikke forstå man skal have håb til én person i politik.

Det er fint at der er en der vil kæmpe for socialisme, men han må af mange årsager aldrig stå alene. og jeg kan aldrig se ham som et håb for min fremtid.
Man kan så hjælpe med at få danske politikere i en socalretning, og det burde jo give sig selv med den regnering vi har, de skal så tydeligvis have hjælp til at forstå hvad socialisme er, og den hjælp får de, de kan bare tage imod den, ellers må man jo her i landet presse på i de forskellige regeringspartier, at man rent faktisk har sociale mennesker i sit parti, måske lige med undtagelse af de radikale.

EU's ledere er lemminger, der hellere vil drive kontinentet ud over afgrundens rand end at korrigere den fejlslagne håndtering af eurokrisen, skriver den amerikanske nobelpristager i økonomi, Paul Krugman.

http://www.nytimes.com/2012/04/16/opinion/krugman-europes-economic-suici...

Jørgen Mathiasen

Forhåbningerne er rigtigt fremstillet, det er meningsmålingerne derimod ikke. Det er desværre en deprimerende almindelig fejl i den danske presse.

Har Information ikke opdaget internettet? ALLE og ENHVER kan læse meningsmålingerne lavet op til spærretiden. Eksempelvis ved at gå ind på www.leParisien.fr, som har en glimrende grafik (led efter sondage).

Målingen viser, at Hollande får 29% i første runde, som han vinder, og Le Pen får 15%.
Den endelige måling kommer søndag!

Steffen Gliese

Jarl Artild, jeg forstår ikke helt din kamp for arbejdspladser i en verden, der allerede producerer mere end rigeligt - og meget, man simpelthen burde afstå fra. Bevares, vi kan da selvfølgelig dele det arbejde, der faktisk er - mod at "afprofessionalisere" det, der er mere fornøjeligt og lettere lader sig bestride af alle, f.eks. legebørnene med deres statistik.

Jørgen Mathiasen

Så var der lige en ting mere:
Valget i forbundslandet Nordrhein-Westphalen på Rhinens østlige side er nøjagtigt lige vigtigt som det franske præsidentvalg og finder sted samtidigt med valget i Frankrig.

Det er noget nær umuligt at interessere den danske presse for det, - udsynet er stærkt hæmmet. Der bor 16 mio mennesker i NRW, og valget er et forvarsel om, hvilke politiske mulighed kansler Merkel har efter forbundsdagsvalget i 2013.

Der er andre aspekter af det, eksempelvis Schengen-samarbejdet, men sagens kerne er, at få sat de konservative ledere fra bestillingen i unionens to største lande, nøjagtigt hvad artiklen handler om. I det europæiske perspektiv er der AL MULIG GRUND til at beskæftige sig med valget i NRW. For den europæiske finanspolitik vejer det endnu tungere end valget i Frankrig!

Torben K L Jensen

Det er helt rigtigt at finanspagten skal godkendes med 2/3 dels flertal i Bundestag (Tysklands svar på
folkeafstemning) og dermed skal Die eiserne Kanslerin have SPD og de grønne med og det vil de
kun hvis der som i Frankrig vil komme en finansskat
med i forslaget i fuld forståelse med Hollande.
I 2013 er der valg til Bundestag og der vil der sandsynligvis komme et skifte fra borgerligt flertal til
en SPD ledet regering.Det store håb er at den berømte akse mellem Frankrig og Tyskland bliver
socialistisk med en progressitiv finanspolitik til følge.

Steffen Gliese

Allerede ved rødt flertal i NRW vil det se sort ud for CDU/FDP-regeringen, for rødt flertal i Forbundsrådet er ikke til at spøge med. For mange glemmer, at Tyskland har et to-kammersystem.

Lars Jorgensen

Medierne - dvs. journalisterne er klogere end at modstille disse to kandidater, som om der var tale om en 'højre' og en 'venstre' kandidat. Mens der i virkeligeheden er tale om to 'højre' kandidater - højre soft og højre hard - ligesom i den amerikanske, danske og øvrige europæiske politik.

Et sandt alternativ - og selve tanken om et sandt alternativ er helt udelukket i denne måde at præsentere den politiske demokratiske verden på.

Se fx en kritisk fransk tilgang her:

le film « DSK, Hollande, etc. » (réalisation : Julien Brygo, Pierre Carles, Aurore Van Opstal) est en accès libre sur le site de Pierre Carles depuis le 19 avril 2012
SYNOPSIS
Les rapports médias-politique passés au crible avant l’élection présidentielle de 2012. Ou comment la presse présélectionne les candidats compatibles avec les intérêts du pouvoir économique. Après avoir fait le forcing pour la candidature de Dominique Strauss-Kahn en 2010, c’est sur François Hollande que se sont reportées les voix des « grands » médias à partir de l’affaire du Sofitel de New York. Particularité des deux hommes : ils ont tous les deux fait Sciences-Po et l’école de commerce HEC.
En n’imaginant pas d’autre second tour possible qu’un duel Hollande-Sarkozy et en présentant cet affrontement comme un un combat gauche-droite alors qu’il s’agit plus vraisemblablement d’un affrontement centre droit-droite dure, les médias dominants cherchent-ils à éviter la présence d’un vrai candidat de gauche au second tour de l’élection présidentielle ?

Her på hjemmesiden hos Carles (der lavede filmen med Bourdieu):
http://www.pierrecarles.org/

Lars Jorgensen

Fejl - jeg skriver 'journalisterne er klogere' - der skulle NATURLIGVIS have stået 'ikke klogere'.

Se også en artikel om den røde overraskelse Jean-Luc Mélenchon:

http://www.klassekampen.no/60145/article/item/null/rod-brakmaker

Så snart Hollande kommer til magten forsvinder hans løfter som dug for solen - han er ikke mere socialistisk end Sarkozy er - den eneste forskel bliver måske blot at skattetrykket stiger lidt mere for den almindelige borger.

Den politiske klasse i Frankrig er sgu' i en klasse for sig og det er utroligt at pariserne ikke har fundet 'La Madame Guillotine' frem endnu for at tage magten tilbage til borgerne?

Steffen Gliese

Nu skal vi jo huske på, at Frankrig er et langt mere socialistisk indstillet land end Danmark.

Det er fordi vi alle er blå socialdemokrater

randi christiansen

Peter Hansen, det må naturligvis være bæredygtige arbejdspladser, som Jan Artild mener .... ?

Se også denne Berlingske-artikel om det forventede franske sving til venstre:

http://www.b.dk/globalt/frankrig-staar-foran-at-dreje-til-venstre

Niklas Monrad

Jeg skal love for at det er blevet populært med Tyskland "bashing". Der er snart ikke det selvskabte problem, man ikke kan give Store Stygge Tyskland skylden for. Og så slipper man jo også for at se kritisk på sin egen alt for dyre stat og rigide arbejdsmarkedsstrukturer.

Hvad kan vi forvente af en socialistisk præsident i Frankrig? Skatte stigninger, industripolitik eftergivenhed over for fagforeninger og protektionisme. Det er i sandhed en retro-politik fra 70erne.

Bare det at man vil have "Frankrig skal arbejde for, at der oprettes et europæisk kreditvurderingsbureau" siger en del (bortset fra at Fitch rent faktisk et et fransk bureau); det skal naturligvis være kreditvurderingsbureauer, der er underlagt politiske krav. lissom man gerne ser politisk indblanding i ECB. En sikker opskrift på yderligere økonomisk deroute.

Steffen Gliese

Ja, Niklas Monrad, heldigvis ser det ud til, at vi kan vinke et ikke alt for vemodigt farvel til den 50erånd, der har forpestet Europa i de sidste ti år for at vende os mod det samfund, der er efterstræbelsesværdigt for sin frihed og sin tryghed for alle, ikke kun de rige.

Steffen Gliese

Og hold nu op med at lyde, som om økonomi har et selvstændigt liv udenfor beslutningstagernes kreds - i alle andre lande hedder 'nationaløkonomi' 'politisk økonomi' med god grund.

Jørgen Mathiasen

Berlin,
Monrad, man kan hverken løse de gælds- eller strukturproblemer, der er indenfor Eurozonen, uden Tysklands medvirken.
Problemet er derfor ikke forbundsrepublikken men dens regering og det store antal konservative ledere i europæisk politik i det hele taget.

det forventligste, især ud fra nogle spilteorier,
er at kommunismen forlængst må være virkeliggjort,
nu på så godt som hele jordkloden.

fortier avis- og tv-medierne ofte noget, også om det?

John Fredsted

"Økonomerne er skeptiske over for finanskapitalens evne til at forvalte kreditformidlingen i samfundet. De bifalder derfor Hollandes plan om at opsplitte bankforretninger i dem, der vedrører »realøkonomi«, og dem, der falder ind under »spekulation«, samt ideen om en statslig kreditbank, der skal formidle lån til mindre virksomheder."

Det er simpelthen dobbelt fantastisk: Dels, at økonomer er skeptiske overfor finanskapitalens frie bevægelighed (jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt nogen økonomer tale således, men det er måske bare mig, der har en dårlig hukommelse). Dels, økonomer eller ej, forslagene i sig selv; min eneste frygt er dog, at forslagene er så fornuftige, at de vil vise sig urealiserbare i en verden gennemvædet af aggressionens ufornuft.

Hanne Cetkin

» Europas røde håb er fransk«

Ja, det er i hvert fald ikke dansk. Lad os alle håbe at François Hollande ikke skuffer lige så fælt som helle Thorning Schmidt