Nyhed
Læsetid: 3 min.

Fare for krig mellem Sudan og Sydsudan

Sudan har mobiliseret sin hær, efter at Sydsudan har erobret et vigtigt oliefelt i den omstridte grænseregion Heglig
Sydsudanesere demonstrerede i går mod FN-fredsstyrken i byen Juba.

Sydsudanesere demonstrerede i går mod FN-fredsstyrken i byen Juba.

Adrien O’Hanesian

Udland
14. april 2012

Sudan erklærer nu, at det vil mobilisere sin hær imod Sydsudan, efter at soldater fra sidstnævntes hær tirsdag tog kontrol over Sudans største oliefelt, der ligger nær byen Heglig. Dermed er faren for regulær krig mellem de to stater blevet overhængende.

Den Afrikanske Union (AU) har udtrykt »dyb bekymring« over det sydsudanesiske troppeindfald og krævet, at Sydsudans hær trækker sig tilbage, øjeblikkeligt og betingelsesløst.

Sydsudan siger på sin side, at aktionen er et modtræk imod luftbombardementer og angreb med landstyrker på dets territorium, og at man ikke har nogen hensigter om tilbagetrækning. I stedet har den sydsudanesiske regering i hovedstaden Juba genfremsat et krav om, at Heglig skal tilhøre syden.

Rahmatullah Mohamed Osman, Sudans viceudenrigsminister, betegner den aktuelle situation som den værste krise siden Sydsudans løsrivelse.

»Når de trænger dybt ind i Sudan, 70 kilometer, og påvirker nerven i vores olieindustri, er det meget alvorligt,« siger han.

Siden syden opnåede selvstændighed i juli sidste år, har parterne udvekslet fornærmelser og været involveret i flere direkte sammenstød. Sudan har klaget til FN og AU. Det har endvidere tilbagekaldt sine forhandlere fra de samtaler, der føres i nabolandet Etiopien, så længe kampene står på.

Sudanesisk tv har udsendt ’patriotiske’ programmer, der tiljubler ’martyrer’ fra tidligere konflikter med syden. I hovedstaden Khartoum meldes der om bilkøer foran flere tankstationer.

Kilder siger, at Khartoums styrker slog først, muligvis i en bestræbelse på at fortrænge Sydsudans hær fra en base i Teshwin ved den omstridte grænse, som denne havde indtaget to uger før. Tirsdag bombarderede nord adskillige mål i Unity-staten i det sydlige Sudan, før landtropper rykkede ind.

»Sudaneserne angreb først, men de havde ikke så mange soldater, så de blev hurtigt tvunget til at flygte tilbage,« siger en oliearbejder fra Heglig-området.

Forhandlinger kørt fast

Sydsudan har beskyldt sin nordlige nabo for at have startet en ny konflikt for at styrke sin position ved forhandlingsbordet.

Forhandlingerne, der skulle have været tilendebragt før delingen i juli, er kørt fast i spørgsmål som gæld, statsborgerskaber, grænsedragning og olie. Det største problem er ifølge en mægler den udtalte mangel på tillid mellem de to sider, hvis ledere for manges vedkommende kæmpede imod hinanden under den 20 år lange borgerkrig, som sluttede i 2005 og ifølge visse skøn kan have kostet op til to millioner mennesker livet. I særdeleshed er oliespørgsmålet vanskeligt at løse. Sudans økonomi er stærkt anstrengt, efter at syden tog 75 procent af olieproduktionen med sig, da det rev sig løs.

Der blev aldrig indgået nogen aftale om, hvor meget Sydsudan skulle betale for at eksportere sin olie gennem Sudans rørledninger, så da Khartoum begyndte selv at tage for sig af olien som betaling – stjæle den, efter Jubas opfattelse – lukkede Sydsudan af for produktionen, til trods for at olie tegner sig for 98 procent af sydens eksportindtægter.

Men præsident Salva Kiir siger, at hans folk vænnede sig til at overleve under de barske krigsår og kan gøre det samme igen. Og indtil videre har beslutningen om at indstille produktionen været populær.

I Khartoum nyder præsident Omar al-Bashir ikke godt af den samme støtte. Han er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol for påstået folkedrab i Darfur og må endvidere brydes med nye oprør i grænseprovinserne Sydkordofan og Den Blå Nil. De stigende leveomkostninger har udløst demonstrationer. Sudan har beskyldt Sydsudan for at støtte oprørsgrupperne – gamle våbenfæller, som blev efterladt nord for grænsen ved delingen. Juba afviser beskyldningen, og siger, at det tværtimod er Khartoum, som sponserer oprørere i Sydsudan.

Efter at Sudan blev uafhængig i 1956, stod grænsestridigheder og krige om sydens autonomi på stort set uafbrudt, frem til at en fredsaftale blev indgået i 1956. Efter en folkeafstemning proklamerede syden sig selv som selvstændig republik i 2011 og blev optaget i både FN og AU. Forinden, i juli 2009, havde Den Permanente Voldgiftsdomstol i Haag redefineret grænserne mellem nord og syd, således at oliefeltet i Heglig havnede i syd, men uden at det blev nærmere specificeret, hvordan olien skulle deles. Med henvisning til, at Heglig var del af nord erklærede Khartoum, at man ikke ville dele olieindtægter med syd. Sydsudan afviste imidlertid at acceptere domstolens afgørelse med henvisning til, at den alene havde fået overdraget jurisdiktion for en anden omstridt region, Abyei, og ikke for Heglig.

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

martin jensen

Så skal FN ind og svinge slave pisken

Peter Pedersen

Martin J.

FN !!? Tak for et godt grin !

FN har været til stede med mere end 10.000 mand fra 2005 frem til Sud-Sudans uafhængighed sidste år, og har nu godt 5.500 militært personel i Sydsudan, -
pt. i øvrigt incl. 12 danske soldater :

http://www.un.org/en/peacekeeping/missions/unmiss/facts.shtml

http://forsvaret.dk/HOK/Nyt%20og%20Presse/unmiss/Pages/Udvidetdanskbidra...

martin jensen

P Pedersen :) ja det var en joke.

Fn er en af verdens største besættelses magter

de bestemmer over den Amerikanske hær ifølge Panetta

Panetta Commits Treason and Tells Congress U.S. Military Takes Orders from U.N. 3/9/12

http://www.youtube.com/watch?v=vXomoQD8lJ8

Selvfølgelig bliver der krig. Der er hele tre 'gode' grunde:

1. Olie/Penge
2. etniske forskelle
3. religiøse forskelle.

Som om blot een af dem ikke var nok, til at der kom rav i den.