Læsetid: 7 min.

Forestillinger om fred

Mens Kofi Annans syriske våbenhvile går ind i sit 12. døgn, er våbenhvilen ikke så synlig på landjorden. For nu at sige det mildt. Information rapporterer fra en by under belejring
Mens Kofi Annans syriske våbenhvile går ind i sit 12. døgn, er våbenhvilen ikke så synlig på landjorden. For nu at sige det mildt. Information rapporterer fra en by under belejring
23. april 2012

Al-Qusayr, Syrien – Dagens sjette dræbte ruller ind på ladet af en hvid pickup-truck klokken lidt i fem om eftermiddagen. Blodet på det beskidte lad er ikke tørret ind endnu, men det er blodets ejermand, hvis ansigt ligner en vandmelon, der er blevet trykket ind. En ældre mand trykker blidt et kys ned på det kvæstede ansigt, før et tæppe nådigt trækkes over den afdøde landarbejders ansigt, mens endnu et blodigt dødsfald nøgternt registreres af de tilstedeværende.

Indenfor på det lille improviserede hospital arbejder en læge og flere sygeplejere hurtigt på at behandle landarbejderens kollega, hvis venstre ben ligner en langstrakt, overmoden blodappelsin med det cirka 40 centimeter lange og 20 centimeter brede blomstrende kødsår, der åbenbarer store stykker spraglet rødt kød. Sammen med et mindre sår på højre ben illustrerer kødsåret omfanget af de skader, en raket har forårsaget på de to landarbejdere lidt uden for den vestsyriske by al-Qusayr, som den hemmelige syrisk-libanesiske suppleringslinje har anbragt mig i efter en tur gennem ’sikre huse’ i Østlibanon og en illegal klatretur hen over de to landes usynlige grænsestreg.

Ufatteligt nok sms’er den sårede mand, mens sygeplejere klipper hans bukser op og overflytter ham fra båren til operationsbordet. Båren bæres udenfor, og blodet på den skylles bort og ned på de hvide fliser, hvor en rustrød stribe viser sporene fra andre gæster på hospitalet.

Det er 25. dag i træk, byen bliver bombarderet. Det vil sige bortset fra fire dage fra sidste torsdag og frem, da Kofi Annans våbenhvile trådte i kraft og byen midlertidigt fik en pause fra granaterne. Nu ruller mortergranaterne og raketterne imidlertid igen ind over byen med dumpe drøn, en hån mod det internationale samfunds anstrengelser og de FN-observatører, der for nylig måtte tage benene på nakken sammen med de menige syriske demonstranter, da der blev åbnet ild mod en demonstration, observatørerne havde fået lov til at overvåge. Den syriske hær ligger et par kilometer væk, på den anden side af jernbanesporet, og gjorde i går et forsøg på at erobre byen med fire-fem tanks, men blev stoppet af lokale oprørere, efter at regeringshæren havde erobret en skole og anbragt snigskytter i den. Mens vi overværer på operationen, lægger det lille hospitals cheflæge, der selv er afhopper fra byens lukkede statshospital (»Vi har modstridende interesser, Bashar al-Assad og jeg, han er en læge, der vil dræbe folk, jeg er en læge, der vil gøre dem raske,« forklarer han), et deformt metalstykke i min hånd.

»Det er en kugle fra en snigskytte, jeg har lige pillet den ud af en kvinde. Måske bringer den held,« siger han.

En by af mænd

Og det gør den måske. Da vi bevæger os ud på gaden lidt senere, slår en serie granater ned rundtomkring, den første midt på moskeens minaret 20 meter over os. Det sender en byge af fragmenter ned over gaden. En sky af støv dækker gyden, da den anden granat rammer lidt længere nede af gaden, og vi søger ly i en treetagers ejendom, hvor en ældre mand og tre yngre leder os ind i det bageste bederum, mens endnu en granat eksploderer lidt længere væk.

»Det er mortergranater, de rammer som regel i serier på tre,« forklarer min lokale guide, Hossein, og demonstrerer med hænderne: »Røret hopper lidt, når de bliver affyret, så de rammer lidt skævt, 100 meter længere væk hver gang måske,« siger han og supplerer med nøgterne konstateringer af, hvor i huset det er bedst at befinde sig, når granaterne falder: At det er bedst at være i huse med flere etager ovenover, så granaterne ikke rammer ned igennem loftet, som de gjorde denne morgen hos en familie på fire. At man ikke skal befinde sig i det første rum i huset, hvilke områder hæren via luftfotos har udset sig som de tættest befolkede, og som hæren derfor beskyder mest. Og så videre.

Den gamle mand og drengene serverer mudret arabisk kaffe, mens vi venter på, at uvejret driver over. Al-Qusayr er en by af mænd. Kvinder og børn er oftest sendt til sikrere steder, og den ældre mand, der præsenterer sig som Abu Bazil, overvejer for første gang også at tage afsted.

»Jeg troede ikke, det ville blive så slemt. Jeg har boet her hele mit liv. Jeg startede med at have et værelse, og så har jeg brugt et liv på at bygge et hus. Fået min kone her, levet et liv. Jeg har altid forestillet mig at dø her, men jeg ved det ikke længere. Jeg plejede at være tilhænger af Assad, tænkte ikke over tingene i 40 år, klappede, når der var parader. Men det her går jo ud over alle, kvinder og børn. Han har ødelagt mit hus. Det var nok det, der virkelig gjorde mig vred,« siger han.

De unge mænd er soldater fra Syriens Frie Armé, og det er ikke nogen hemmelighed, at byen og omegnen er fyldt med dem. Af byens måske 40.000 indbyggere, er der efter sigende ikke flere end 5-6.000 tilbage, hovedsageligt gamle, der ikke vil forlade deres huse, og så soldaterne.

En af dem viser en video på sin mobiltelefon af en anden endnu mere sønderskudt by, Homs, ca. 30 kilometer mod nord: »Vi var en del af sygeholdet, vi var de sidste, der forlod Babr Amr,« hævder en af dem. »Det var forfærdeligt, mange familier blev dræbt om natten, og vi kunne ikke gøre meget for at behandle de sårede, vi transporterede.«

Nyligt tilkastede grave

Udenfor har beskydningen bevæget sig videre til en anden bydel, og vi bevæger os videre. På et lille stykke græs midt i byen er en lille have omdannet til begravelsesplads. Simple gravsten støttet af gasbetonblokke for enden af nyligt tilkastede grave.

»Vores gamle gravplads lå i den anden ende af byen,« forklarer Hossein. »Den lå tæt på hovedkvarteret for det hemmelige politi, så når vi begravede vores martyrer, skød de på os og dræbte mange. Så vi blev nødt til at flytte den hertil,« forklarer han og peger på to nygravede, tomme grave.

»Vi har altid to grave klar. Når beskydningen er kraftig, kan det tit ikke lade sig gøre at grave. Så vi sørger for at have dem klar,« siger han.

Dagens sidste besøg går gennem en række lukkede cementrum i bunden af en bygning, der både lever op til kravene om flere etager og afsondring fra gaden og derfor er fyldt med madrasser og fungerer som natlige sikringsrum. I det bagerste lokale rejser en flok midaldrende mænd sig for at afholde aftenbønnen, mens en satellitkanal kører lydløst i baggrunden med billeder af målrettede FN-observatører i himmelblå baretter. »Vores regime vil gøre grin med hele verden,« konstaterer dr. Abbas Muhebdeen, leder af det lokale råd, der har overtaget statens rolle med at sørge for elektricitet, brød, rengøring.

Forsvar af byen

»Assad holdt op med at beskyde byen i en fire-fem dage, men i virkeligheden flyttede han jo bare sine soldater et andet sted hen for at hærge i mellemtiden,« siger han.

»Det er det samme, han gør i hver eneste by; når han fører observatører rundt i Damaskus, angriber han i Homs. Når de er i Dara, angriber hans folk bare så meget voldsommere i Idlib i stedet. Det er kattens leg med mu-sen og et stort illusionsnummer,« konstaterer han.

»Hvorfor gør resten af verden ikke noget? Hvorfor gør de arabiske lande ikke noget, hvorfor gør Europa ikke noget? Hvorfor gør USA ikke noget? Ønsker I, at Assad vinder? Hvordan kan de se på, at han dræber børn,« spørger han ledende.

»Vi har ikke brug for mad, vi har ikke brug for medicin, vi har brug for våben eller for nogen, der vil kæmpe for os,« siger han og tøver med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt byen kan erobres.

»Selvfølgelig kan den det, men det vil kræve 20.000 soldater eller måske mere. De har næsten omringet byen, men vi kan stadig komme ud. I sidste ende er det her et oprør, de ikke kan standse.«

Morgenen efter begynder med to nye besøg på hospitalet. På en seng ligger en ældre kvinde med hovedet skjult af en bandage; hun er blevet skudt i hovedet af en snigskytte, der fangede hende, da hun var ude at hente brød. På sengen ved siden af kvinden sidder datteren og fremsiger en bøn for den døende kvinde, mens hun holder hende i hænderne. På gangen udenfor hoster en 9-10-årig dreng slim op, mens lægen kigger på metalstykkerne fra en anden snigskyttes kugler, placeret rundt om i hans mave. Men der er forunderligt stille udenfor. FN-observatørerne er i nærheden, og raketterne og mortergra-naterne er forsvundet sammen med lyden af krig. Assads hær gør sig klar til fint besøg, og næste akt i forestillingen om fred kan begynde.

Serie

Information i Syrien

Informations Tobias Havmand er udsendt til Syrien for Information. Som en af få vestlige journalister fik han indrejsetilladelse og rapporterede fra Damaskus. Så forlod han landet, men har på ny krydset grænsen – denne gang sammen med oprørerne for at skildre deres virkelighed.

Seneste artikler

  • Syriens nye ledere kender vi ikke endnu

    27. april 2012
    De folk, der repræsenterer den syriske opposition i dag, vil næppe blive fremtidens magthavere, hvis Assad falder. Det er én ting, Syriens brogede netværk af oppositionsfolk kan blive enige om
  • ’Når de ikke skyder længere, er det slut med Assad’

    13. april 2012
    I det syriske systems hjerte tror få på våbenhvilen. Selv i en by, hvor sikkerhedstjenesterne holder al opposition nede, venter de fleste kun på et tegn på svaghed fra styret, mens tilhængere af Assad ser våbenhvilen som en mulighed for at trække tiden ud og eliminere oppositionen i mellemtiden
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Olesen

Qusair ligger lige ved grænsen til Libanon, Homs ca. 25 km længere inde i landet

Oprørerne har fordrevet den kristne befolkning og overtaget deres huse til befæstninger.
'

De udenlandske journalister får naturligvis ikke lov at se når oprørernes forbereder bilbomber eller raids mod regeringsvagtposter.

De udfører 10-30 daglige snigmord og bombeattentater.

For et par dage siden dræbte de en hel familie i Hama.

http://friendsofsyria.wordpress.com/2012/04/20/hillary-clinton-the-blood...

12 mutilated bodies found in Homs:

http://www.presstv.ir/detail/237385.html

De sidste døgn har de dræbt over 30, heraf 10 ved et enkelt bombeattentat.

http://sana.sy/eng/337/2012/04/21/413778.

Oprørerne fremstiller forfalskede videoer om "granatbeskydning":

http://www.moonofalabama.org/2012/04/the-live-videos-of-shelling-of-homs...

Trickvideo med fyrværkerimaterialer:

http://www.youtube.com/watch?v=TE4Pq4F3WP8

Proof USA are still behind the terrorist bombings:

http://friendsofsyria.wordpress.com/2012/04/21/proof-usa-are-still-behin...

US supports Syrian armed gangs:

http://www.presstv.ir/detail/237481.html

Shock and awe: See what the Syrian Terrorists are doing:

http://english.pravda.ru/hotspots/conflicts/10-04-2012/121054-syrian_wes...

http://www.facebook.com/pages/Syriaonline/112518362169492

http://www.facebook.com/pages/M%C3%A9dias-francais-STOP-AUX-MENSONGES-co...

http://www.facebook.com/Syrian.Truth

http://www.facebook.com/MWSyria

http://www.facebook.com/syrian.truth.e

Hanne Christensen

De dukkeførte journalister - hvor forudsigeligt.

Gud ske lov for Karsten Olesen og Andreas Trægårdh,
og alle de andre ikke-hjernevaskede - men selvstændigt tænkende.

I stedet for kun at presse Syriens regime , så bør man nok begynde at presse dem, der åbenbart fortsat leverer våben og ammunition til regimet.

Men vi er vel i lommen på russerne p g a deres leverancer af olie og gas til Europa , og det kinesiske marked kan vi nok ikke undvære.

( Iran er sikkert også flink til at hjælpe det syriske regime, men det er ligesom "forventeligt" når man i øvrigt ser på Irans gøren og laden i regionen og dets betændte forhold til menneskerettigheder.)

Søren Blaabjerg

Mediepåvirkning er en vigtig del af moderne krigsførels, aktuelt i Syrien, sådan som det var tilfældet i Ægypten og Libanon f.eks. Og journalister og redaktører lader sig ofte mere en villligt misbruge, så af den ene part i en væbnet konflikt, så af den anden, alt efter hvad der skønnes politisk opportunt.

Sandheden er imidlertid sjældent sort-hvid. Det er altid værd at huske på, specielt i forbindelse med "øjenvidneberetninger".

Hanne Christensen

Det er da forlængst gået op for det journalister kalder kakkelbordsdanmark/fladskærmsDk, at der "lyves for alle pengene" i forbindelse med krigs"optakten" til vestens angrebskrige i mellemøsten.

En ting er hvad der sker -en anden ting er, hvad "de" bliver betalt for at rapportere.

Selvstændigt tænkende mennesker sondrer da mellem disse artikler - og det er sørme snart en uge siden, at vi har hørt nyt om den oooonde ASSAD og alle hans ooonde gerninger contra de heroiske og gooode "oprørere".
Sandheden er sjældent sort/hvid - men avisernes "sandhed" er åbenbart.

Skyldes nok, at i dette segment er selv sandheden en handelsvare - den er simpelthen til salg...

Hvor er I skøre. En journalist har sat livet på spil for at bevidne noget som hele verdenssamfundet er optaget af lige nu, nemlig om Assad nogle steder i Syrien bryder den våbenhvile, han selv har indgået. Og I reagerer ved at skrive at journalisten er hjernevasket.
Fint nok at bidrage med noget anden kontekst, men det dér er ikke respekt for andre menneskers arbejde.

Tobias Havmand er uden tvivl modig, men det ændre ikke på den totale 'fog of war' hans litterære stil rapportere fra og han er nu selvvalgt 'embedded' hos de væbnede oprrørere.
Al-Qusayr er praktiskt talt rømmet for civile og kun FSA er tilbage, hvor er undersøgelsen af hvorvidt FSA overholder våbenhvilen de end ikke har tilsluttet sig ? Ingen kamp uden to parter.
Hvor er Informations analyser af de civile og regionale konsekvenser af en storkrig i regionen ?
Brug jeres ressourcer på dette og Træk Tobias Havmand hjem inden han bliver brugt som martyr i bestræbelserne på at antænde storkrigen, ligesom Marie Colvin. Rapporteringen af beskydningen af de rum han bliver flyttet rundt imellem, lyder meget som de vi hørte fra den tragedie.
I hans rapport er intet udover at kampene fortsætter, af nyhedsværdi og påmindelsen om krigens rædsler er alligevel virkningsløse på de der råber på optrapning af borgerkrigen.
Alle er ofre i borgerkrigens volds spiral.
Der er et forsøg på våbenhvile igang støt denne og forsøget på at fastholde en fredelig og demokratisk reform af Syrien. Alternativet er endnu en fejslagen stat bygget på ti- måske hundreder af tusinder af døde, en gentagelse af oprøret om få år og med uberegnelige regionale konsekvenser.
Det Arabiske forår drejede sig om at få vesten ud af Mellemøsten, men dét har vi forpurret.

En dansk journalist er for engangs skyld helt ude i den beskidte virkelighed og så bliver han svinet til?
Han skal ikke levere en analyse af situationen men give os en brik til vores eget billede.
Vis lidt respekt.

Vigdis Jakupsdottir Mahfoud

En dansk journalist er endnu en gang gået ind i en konflikt med "kugler ridende på terroristers" løgnesky - så INGEN respekt herfra. Den såkaldte "Free Syrian Army" består af al Qaida terrorister lige fra Afghanistan, via Saudi Arabien, til Libyen - afstumpede og kyniske dræbere. Bl.a. Der Spiegel havde interviews med dem efter en "blods-tur" til Syrien, dengang var det Homs, disse fortalte hvordan de overtog kvarterer; de tvang familier ud af deres hjem, massakrerede (selv børn) dem der modsatte sig, torturerede og voldtog, samt hvordan de (for at jage en skræk igennem de andre) lagde bagbundne på gulvet og begyndte at skære deres hals over mens de andre ofre så på. Dette kom fra gerningsmændene selv (dem Information-journalisten forsøger at gøre til helte); samme beretninger har man fået fra befolkningen i Homs i måneder, en kristen her i DK fortalte hvordan hans gamle mor og resten af familien blev tvunget ud af deres hjem og landsby, hvordan deres naboers blev brutalt slagtet og hvordan en gruppe på 12 fra sikkerhedsstyrkerne som kom dem til undsætning, blev tortureret og derefter slagtet med knive. Alt imens FN-piraten Ban Ki-Noon sammen med de vestlige kumpan-ledere, med trusler og sanktioner, tvang den syriske regering til at holde hæren ude. --- Det er krystalklart, at det syriske folk støtter præsident Bashar al Assads reformer og dialog-program, det beviser de enorme støtte-demoer som hver uge ses i Syrien (fra byer/landsbyer i øst, nord, vest, syd og centralt), samt det hav af syrere udenfor Syrien (DK, Sverige, Tyskland, England, Frankrig, USA, Canada, etc), samt og ikke mindst en snak med syrere her i DK og Vesten. --- MEN SOM UNDER BEDSTE GOEBBLES-STIL, AFSKÆRES RIGTIGE SYRERE FRA MEDIERNE; JEG HAR SET HVORDAN DE IHÆRDIGT HAR FORSØGT AT KOMME TIL FOR AT KOMMENTERE/FORKLARE, OG JEG HAR SET HVOR UHYGGELIGT KYNISK DE BLIVER BLOKERET AF VORE MEDIER. Hvis nogen dansker går rundt og tror, at danske medier er troværdige og ikke beskæftiger sig med propaganda-virksomhed, bør danskerne tro om igen. Danske journalister gør slagteren til offer, og offer til slagter uden minddste tegn på samvittighed, moral, etik.

Vigdis Jakupsdottir Mahfoud

Syrere i Danmark har en Facebook-side, hvorfra man kommer til mange andre syrerers sider i Vesten og i Syrien. Kendetegnet ved disse sider, er at de tilhører ganske almindelige syrere, patrioter fra alle Syriens grupper samlet i forsvar af deres land og folk, de er ikke styret af nogen, de bliver ikke betalt af nogen, de drives ikke af frynsegoder o.l.; de ser det som deres pligt, at være med til at kæmpe mod Vestens morderiske pirateri og wahabiernes afstumpede ekstemisme.

Syrere i DK: https://www.facebook.com/#!/pages/Dansk-Syrisk-Forening-Syrien-i-DK/2096...

SY/UK: https://www.facebook.com/#!/SyrianTruthEnglish

SyriaOnline (Syrien/US) https://www.facebook.com/#!/pages/Syriaonline/112518362169492

SY: https://www.facebook.com/#!/SyDFuture

"Kendetegnet ved disse sider, er at de tilhører ganske almindelige syrere, patrioter fra alle Syriens grupper samlet i forsvar af deres land og folk, de er ikke styret af nogen, de bliver ikke betalt af nogen ..."

... og jeg skal tro på at du fortæller sandheden og Information lyver, fordi ... ?

morten hansen

Der findes mange slags journalistik. Meget af den stinker. Det gør denne her.

Journalististikken under Irakkrigen stank. Journalisterne blev pakket ind og inviteret til at sidde i førerhuset i en tank, der rullede ind. Og da de jo havde fået et kick ud af det, skrev de, hvad militæret, regeringerne og krigens købmænd syntes, de skulle skrive.

Journalistikken under Libyenkrigen stank. Meget få journalister havde overhovedet været der. Ingen havde gjort deres hjemmearbejde, alle faldt på røven for info-pusherne og deres strøm af propaganda om den 'humanitære krig´. Lænestolsjournalistik.

Journalistikken om Syrienkrigen stinker. Ingen spørger om, hvem disse 'frie' oprørere er, hvem der sender dem ind i landet, hvem der financierer dem, hvem der hyrer, træner og bevæbner dem, hvem der profitterer og kommer til og profitere af interventionen - camoufleret som et folkeligt oprør.

Ingen eftersøger det større billede og den større sammenhæng. Ingen kan gennemskue det gennemkalkulerede spil bag de store skærme, der holdes op for os. Journalister er blevet til neokolonialismens, neoimperialismens og neofeudalismen luderkarle.

Ovenstående stykke pseudojournalistik stinker af disse årsager. Vi bliver tiltalt, tilsunget som et gospelkor. Journalisten er 'The Preacher' der udsynger sine opildnende strofer, vi skal som koret bryde ud i 'Amen, Halleluja!' Forsangeren tager sit udgangspunkt i 'evangeliet', det forbagte manuskript, den mangelagede og uigennemskuelige agenda, som vi kunne ser forsiden og overfladen af.

Der findes ikke desto mindre masser af rigtig, uafhængig og ærlig journalistik derude. Stort set kun på internettet. Tak til flere af ovenstående blogkommentatorer for at linke op til det.

Karsten Olesen

De vestlige medier vil helst holde skjult, at de syriske oprørere ikke er demokratiaktivister, men hensynsløse radikale islamister der kæmper for at erobre magten med vold.

I weekenden kom der meddelelse om at den næstkommanderende i den fundamentalistiske islamistgruppe Fateh al-Islam var blevet dræbt i Qusair.

"En af Libanons mest eftersøgte terrorister sprængte sig selv i luften i Qusair fredag aften"

http://globalspin.blogs.time.com/2012/04/23/in-syria-lebanons-most-wante...

"Jawhar is accused of masterminding multiple bomb attacks against U.N. security forces in Lebanon as well as Lebanese security installations that have killed scores and injured hundreds.

According to the official, he is a person of interest in some 200 unsolved cases of murder, assassinations, attempted assassinations and explosive attacks

"His terror efforts spanned Lebanon, Syria and Iraq, where he is thought to be responsible for several of the devastating explosions that killed international troops. “He was a network by himself,” says the official. “He had relations all over the region; he was a ruthless killer.”

Jawhar is also implicated in the murders of a Lebanese general, a major in Intelligence and a Member of Parliament. He nearly succeeded in killing the head of the Lebanese army as well as the head of Internal Security.

Islamistbevægelsen Fateh al-Islam ("Islams sejr") havde i 2007 forskanset sig i flygtningelejren Nahr el-Bared nord for Tripoli, hvor de havde oprettet deres egen stat i staten.

Den libanesiske hær gennemførte en fire måneder lang belejring, med omkring 400 dræbte.

En del af de syriske oprørere kommer fra denne organisation.

Det er klart at de fungerende stater - både Syrien og Libanon - bryder sig meget lidt om disse selvbestaltede grupper.

Svensk webside:

http://syrienblogg.wordpress.com/

http://friendsofsyria.wordpress.com/2012/04/22/why-are-the-observers-bei...

Andreas Trägårdh

Fred er noget der ikke kan forstyres. Men så kommer der nogen forbi med andre planer. De vil bruge freden til noget - og så går den i stykker. Forestillinger om fred, i stedet for fred er meget urovækkende rod.

Michael Asmussen

Stig Rasmussen. Du misforstår mig. Jeg har skam medfølelse med mainstreamjournalisterne, som ser sig truet på deres levebrød af uafhængige journalister. Staklerne har jo intet andet valg en at følge den af NATO udstukne kurs. Deres tid er også snart forbi, da færre og færre tror på dem, nu hvor man kan få information andre steder fra end de officielle medier.

Stig Rasmussen

Michael: Så mortergranaterne og bomberne i byen som journalisterne beskriver er dannet af NATOs udstukne kurs, det er måske bare festfyrværkeri for at fejre den syriske enighed? - hvad hedder den planet du bor på?

Gælder samme vilkår så da informations medarbejdere beskrev den israelske bombning af Libanon i 2008?

Michael Asmussen

Stig. Oprørerne er blevet afsløret gang på gang i at fabrikere angreb af mortergranater og bomber. Det var så pinligt for dem, at de måtte gå på amerikansk TV og prøve at bortforklare det med en venlig og behjælpelig amerikansk studievært selvfølgelig.http://www.youtube.com/watch?v=JR6cYM3C95g

Michael Asmussen

Stig. Spørgsmålet i sidste ende er, hvorfor vi skal blive ved med at tro på mainstreammedierne, F.eks. i Libyen hvor oprørerne blev fremstillet som vestligt sindede demokrater og frihedskæmpere. De selvsamme oprørere filmede med deres iPhones bestialske drab på sorte libyer og indførte Sharia, straks de kom til magten. Og alle løgnene om Gadaffis massakrer er blevet afsløret efterhånden. Disse af vore medier lovpriste rebeller skænder kristne og jødiske grave i Libyen. Grave, der blev passet under Gadaffi. Der er et utal af eksempler på løgne og fordrejelser i medierne. Hvorfor skal vi absolut blive ved med at tro på det?? Jeg forstår ikke dit synspunkt.

Stig Rasmussen

Michael Asmussen: Så din påstand er at det er oprørerne der bombede Homs til smadder og at hvad journalisterne ser er oprørere der bomber sig selv?

Resten af dit inlæg er mildest talt på infantil niveau, at oprørerne i både Syrien og Libyen uden tvivl har begået krigsforbrydelser, ændrer ikke på at Bashad og Gadaffi bestemt ikke holdt/holder sig tilbage.

Sjovt hvordan det arabiske forår for folk som dig, absolut ikke skal omfatte andet end styrtelse af USA støttede despoter.

Er det blevet in at støtte op om fascister så længe de bare er modstandere af USA?

Michael Asmussen

Stig. Der er forlængst bevist, at oprørerne smadrer bygninger med rpg'er og vejsidebomber og brænder bildæk af for at illudere raketangreb. Du og informations redaktion må åbenbart ty til personlige fornærmelser, når I er løbet tør for argumenter. Er det infantilt at mene, at man også burde høre noget om oprørernes forbrydelser, som de jo selv har dokumenteret i deres blodrus, i stedet for kun at høre om Gadaffis og Assads påståede forbrydelser, hvilke vi endnu mangler at se beviser på. Desuden har der aldrig været et ægte folkeligt oprør i hverken Libyen eller Syrien. I modsætning til Bahrain, hvor ubevæbnede demonstranter, bliver smadret af det USA-tro regimes lejesoldater. Det er nytteløst at skrive mere her, for det bliver alligevel slettet af redaktionen. Information har åbenbart besluttet, at kun ligesindede må få lov til at ytre sig.

Stig Rasmussen

Michael Asmussen: Det er dig der blander oprørernes forbrydelser ind i en artikel om det syriske regimes forbrydelser.
Hvis vi er enige om at oprørerne skruer på virkemidlerne for mediernes skyld, ændrer vel stadig ikke på at den syriske hær begår forbrydelser mod befolkningen?

At kalde Gadaffi og Assads forbrydelser for påståede er simpelthen på et plan jeg ikke kan følge med i, er du så sort/hvid præget at du mener at hvis oprørerne begår krigsforbrydelser, må det så betyde betyde at styret aldrig begår dem? - har du aldrig hørt om Hama 1982?

Der har aldrig været et folkeligt oprør i Libyen, Syrien og Bahrain af den simple grund at magthaverne i modsætning til Tunesien og Egypten i langt højere grad anvender vold til nedkæmpning af dette.

Der er heller ikke god journalistisk dækning af oprøret i syrien af den simple grund at Syrien ikke tillader journalister at komme ind og dræber dem der så alligevel gør det.

At du overhovedet nævner Bahrain hvor dødstallet er marginalt i forhold til Syrien, siger lidt om tunnelsynet...

Michael Asmussen

"oprørerne skruer på virkemidlerne "
så er alt sagt. Hvorfor skulle man fortsat tro på nogen, der har vist sig at lyve og fabrikere hændelser. Det samme gælder mainstreammedierne.

Stig Rasmussen

Michael Asmussen:
Så hvis det f.eks offentliggøres at Hamas selv har iscenesat episoder der skulle få det til at se ud som Israels værk, så er alt hvad Israel har påført Palæstinenserne dermed irrelevant?

Stig Rasmussen

Michael Asmussen: Syriens regering påstod frem til billederne kom frem, at Homs var fredelig og der ingen kampe foregik, hvorfor skulle man fortsat tro på nogen, der har vist sig at lyve og fabrikere hændelser?

Stig Rasmussen

Udtalt af en der mente at Salman Rushdie provokerede og var en dårlig forfatter, uden at personen nogen sinde selv havde læst De Sataniske Vers...

Her er en helt anderledes rapport også fra Al-Qusayr fra McClatchy:
Rare inside view of Syria’s rebels finds a force vowing to fight on

Read more here: http://www.mcclatchydc.com/2012/04/23/146425/rare-inside-view-of-syrias-...

Her beskrives byen som en højborg for Farouk Brigaden der absolut ikke overholder nogen våbenhvile.

Interview fra Der Spiegel med en bøddel fra Farouk Brigaden:
"Since last summer, we have executed slightly fewer than 150 men, which represents about 20 percent of our prisoners,"
http://www.spiegel.de/international/world/0,1518,824603,00.html