Læsetid 5 min.

Formel 1-balladen i Bahrain

Det lille ørkenmonarki er igen på randen af kaos efter demonstrationer mod Formel 1-grandprix’et – der var anledning, men ikke årsag til en genopblusset politisk krise
Mindst en demonstrant er blevet dræbt under de seneste dages demonstrationer i Bahrain. Protesterne mod Formel 1-løbet, der blev afviklet i går, resulterede i brændende bildæk og et efterfølgende massivt opbud af strategisk placerede sikkerhedsstyrker i Manama, Bahrains hovedstad.

Mindst en demonstrant er blevet dræbt under de seneste dages demonstrationer i Bahrain. Protesterne mod Formel 1-løbet, der blev afviklet i går, resulterede i brændende bildæk og et efterfølgende massivt opbud af strategisk placerede sikkerhedsstyrker i Manama, Bahrains hovedstad.

23. april 2012

Hensigten var at lade Formel 1-racerbilerne signalere, at alt igen er normalt i Bahrain. Men da gårsdagens grandprix i ørkensandet var vundet af den tyske kører Sebastian Vettel, steg røg fra brændende bildæk mod emiratets søndagshimmel, og sikkerhedsstyrker besatte alle strategiske gadehjørner i hovedstaden Manama. I de foregående dage er protester mod racerløbet blevet besvaret med tåregas. Bahrain synes på randen af kaos, og mindst en demonstrant er dræbt.

Men trods sikkerhedsopbuddet lykkedes det i går eftermiddag 10 kvinder at skaffe sig adgang til racerbanen med plakat-paroler mod den fortsatte fængsling af den sultestrejkende dansk-bahrainske menneskeretsforkæmper Abdulhadi al-Khawaja.

Formel 1-arrangementet er anledning til den fornyede uro, men årsagen stikker langt dybere. Og at løbet blev afviklet trods udsigten til uroligheder skyldtes ikke kun kongehusets ønske om at demonstrere ’normalitet’, men også den internationale formel 1-organisations griskhed, idet kong Hamad bin Isa al-Khalifa betaler 40 mio. dollar for det spektakulære motorcirkus.

Det blev aflyst sidste år, da Bahrain var rystet af protester mod den sunnitiske kongefamilies autokratiske styre.

Igen i går marcherede demonstranter for første gang i år mod ’Perle-pladsen’, en rundkørsel i Manama, der var protesternes centrum for et år siden. Dengang førte den politiske krise til intervention af en militærstyrke, formelt fra GCC, golfstaternes organisation, men reelt fra Saudi-Arabien, der frygtede, at revolten i Bahrain ville føre til et shiamuslimsk regime med deraf følgende iransk indflydelse.

Men signalet var i lige så høj grad henvendt til Saudi-Arabiens egne shia-muslimer i de nordøstlige provinser (tæt på Bahrain), hvis protester mod diskrimination er blevet mødt med brutal magtanvendelse.

Ansigtstab og mishag

Saudiernes frygt for en shia-magtovertagelse i Bahrain skyldes angsten for Iran, men i modsætning til saudierne har Bahrains sunnitiske kongefamilie signaleret en vis vilje til kompromis med oppositionen.

Problemet er, at kongehuset er delt i tre fløje, der ikke kan blive enige om omfanget af indrømmelser til shia-flertallet. Den sunnitiske befolkning udgør under en tredjedel af øens 1,2 mio. indbyggere, men gentagne løfter om demokratiske reformer er løbet ud i sandet, og de 70 pct. shia-muslimer er fortsat uden for politisk indflydelse.

Sagen om den livstidsdømte menneskeretsforkæmper Abdulhadi al-Khawaja er illustrativ for den med en dansk elefantorden dekorerede Hamad bin Isa al-Khalifas monarki. Al-Khawaja, der er shiamuslim, idømtes livsvarigt fængsel på anklager, alle neutrale iagttagere betegner som fabrikerede. Han havde i går sultestrejket i 74 dage og er nu døden nær – anmodninger fra Danmark, såvel som fra USA og EU, om tilladelse til at flyve ham til Danmark for at redde hans liv er afvist af kongen.

Først i går fik den danske ambassadør i Saudi-Arabien, Christian Kønigsfeldt, adgang til at besøge den livstruede fange forud for et møde i Bahrains appelret i dag. Men det anses ikke for sandsynligt, at al-Khawaja overflyttes til et dansk hospital, da det både vil være et nederlag for kongehuset og vække mishag i Riyadh, den saudiarabiske hovedstad.

Uenighed i kongehuset

At kongefamilien er uenig om håndteringen af uroen fremgår af det forslag til politisk løsning, som hof-ministeren, Khalid bin Ahmad al-Khalifa, har fremsat om fornyet dialog med oppositionen. Det er et tilbud, oppositionen kun kan afslå, da det er behæftet med krav om accept af den forfatning fra 2002, der fratog det bahrainske parlament enhver meningsfuld indflydelse.

Bahrains kronprins, den bilglade Salman bin Hamad al-Khalifa (der bragte Formel 1-grandprix’et til Bahrain i 2004), anses for at være den, der er mest åben for oppositionens krav om demokratiske reformer. I februar sidste år var han manden, der forhandlede med de ledende oppositionspolitikere, men den militære intervention i marts satte en stopper for hans bestræbelser på at nå en løsning, og scenen blev overladt til hans grandonkel, premierminister Khalifa bin Salman al-Khalifa, der repræsenterer den gamle garde og baserer sin magt på Bahrains sunnitiske købmandsklasse, der er imod reformer.

Ikke mindst den reform, kronprinsen fik gennemført før opstanden i februar 2011, og som havde til formål at få Bahrains unge arbejdsløse i arbejde. Det skete ved at pålægge Bahrains arbejdsgivere en afgift for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft fra bl.a. Indien og Sri Lanka, der selvsagt er billigere og har færre rettigheder end den lokale.

Den tredje gruppering i regimet er hofminister Khalid bin Ahmad al-Khalifa og øens forsvarsminister, Khalifa bin Ahmad al-Khalifa, der menes at være hovedsponsorer for Bahrains radikale islamister og hælder til et rigidt religiøst sunnistyre i stil med det saudiarabiske.

Denne konstellation synes at have initiativet med opfordringen til ny dialog med oppositionen. De har også fået Det Muslimske Broderskabs Bahrain-afdeling, kaldet al-Minbar, og salafisterne, Al-Asala, ind under deres vinger.

Men om de konservative islamister har kongens støtte er uvist – derimod er det både sikkert og vist, at kongen ikke regerer enevældigt, men – som det er tradition i Golfen – i en konsensus-proces med de indflydelsesrige klaner og familier. I Bahrain hedder de godt nok allesammen al-Khalifa, men de er ikke automatisk nært beslægtede.

Splittet opposition

Over for den sunnitiske dominans står en opposition, der generelt er radikaliseret i det forløbne år. Hvis der bliver forhandlet i det foreslåede dialogregi, vil det alene være med den ’gamle’ og moderate oppositionsgruppe, al-Wefaq, der møder op.

Al-Wefaq deltog i det manipulerede valg i 2006 og har en vis forståelse med regimet med en platform, der kræver demokratiske reformer, men også bevarer al-Khalifa-familien som konstitutionelt monarki. De øvrige oppositionsgrupper, først og fremmest udbrydere fra al-Wefaq, der kalder sig al-Haqq, og en anden gruppe, al-Wafa, kræver, at kongehuset afskaffes, og at Bahrain bliver en republik med frie og demokratiske valg.

Men som det er tilfældet andre steder, blandt andet i Syrien og Libyen, er oppositionen delt i autonome undergrupper, der agerer på egen hånd og ofte er uden strukturel organisation, som en modpart kan forhandle med – det gælder eksempelvis ’14. februar-koalitionen’, der ikke har nogen ledere, men er et netværk af lokale komitéer og grupper, der repræsenterer forskellige grader af radikalitet. Datoen 14. februar henviser ikke kun til opstandens begyndelse sidste år, men også til den dag i 2001, da kong Hamad bin Isa al-Khalifa sendte en ’national handlingsplan’ til folkeafstemning, der indeholdt et løfte om indførelse af konstitutionelt monarki. Det afventer på 12. år indfrielse. Og alt tyder på, at det vil vare en rum tid endnu – Bahrain er lammet af interne modsætninger, i oppositionen såvel som i kongehuset, og besat af den store nabos militære styrker. Og den tilstand kan et Formel 1-løb ikke få til at ligne ’normalitet’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Pia Qu

Rigtigt god information, det der er med, - men hvad med USAs indflydelse f.eks? Er der ikke et eller andet om at USA bruger Bahrain til strategisk base...?

Brugerbillede for Maya Nielsen

Det er flot de fortsat kæmper og stakkels mand Der snart vil dø.....og bare for át demonstrere,USA tør ikke blive uvenner med Bahrain, med Saudi Arabien vil hele deres industr kollapse om de mistede tilgangen til den Saudiske olie, og desuden Ville Iran tage et skridt frem I et sådant magttomrum bakket op af enten Kina Eller Rusland Eller begge, for første gang er de igang med en fælles millitær øvelse I det gule hav.....gad vide hvad det er udtryk for ? Og hvad den langsigtede ide er med det, jeg tror snart det bliver aktuelt med et fælles Europæisk millitær....... Vi er faktisk den eneste større grupering I verden. Der ikke hvis Europa blev angrebet har et overordnet hieraki/ en komando struktur,Der kán tage over om det haster.....tænk hvis vi skál til át skændes først I en sådan situation ...kampen om adgangen til olie er igang og giganterne kridter banen af og ofrer ser det ud til Bahrainernes retfærdige krav om demokrati.

Brugerbillede for Aleksander Laursen
Aleksander Laursen

Iran, Libanon og Syrien styret af en Shiamuslimsk elite (Ahmadinejad, Hizbollah og Assad) medens resten af mellemøsten er domineret af Sunnimuslimer. Der er DOG flertal af Shiamuslimer i Bahrain, selvom eliten (kongen) er Sunni. Så USA frygter at et demokratisk Bahrain vil føre dem ind i en Iransk alliance!

USA er ligeglad med om der er demokrati eller ej i de forskellige lande, så længe landende er deres allierede og undersåtter!