Nyhed
Læsetid: 4 min.

Front National har det godt i solen

Rivieraen er den franske højrefløjs højborg. Inden første runde i præsidentvalget var Information i Nice, hvor Front National generobrede de vælgere, som Sarkozy havde forført ved valget i 2007
En gruppe mennesker nyder forårsolen på stranden i den sydfranske by Nice. Stod det til vælgerne på rivieraen, ville Front Nationals Marine le Pen være gået videre til anden runde i franske præsidentvalg.

En gruppe mennesker nyder forårsolen på stranden i den sydfranske by Nice. Stod det til vælgerne på rivieraen, ville Front Nationals Marine le Pen være gået videre til anden runde i franske præsidentvalg.

Jakob Dall

Udland
27. april 2012

Bag de kuperede hække langs strandvejen i Nice, Promenade des Anglais, ligger lejlighedskomplekser med navne som Le Grand Bleu, Le Roi Soleil og Les Loggias. Beboerne er velhavende mennesker, fortrinsvis ældre.

»Jeg vil ikke stemme på den yderste højrefløj, men mange af mine venner foretrækker Marine Le Pen frem for Nicolas Sarkozy,« fortæller en solbrændt kvinde på strandpromenaden.

For 10 år siden flyttede hun hertil fra Lille i det nordlige Frankrig »for at nyde livet«.

»Vi er dog alligevel enige om det meste. Så de fleste vælger nok i sidste ende at støtte præsidenten,« siger damen, der ønsker at være anonym.

Men for første gang i de 54 år, hvor Frankrigs præsident er blevet valgt ved direkte valg over to runder, vandt det siddende statsoverhoved ikke den første runde. Faktisk stemte hele 73 procent af franskmændene ikke på Sarkozy (der fik 27 pct., red.), som François Hollande udtrykte det efter søndagens første præsidentvalgrunde.

På landsplan har Front National (FN) næsten fordoblet sit stemmetal i forhold til valget for fem år siden: 18,3 pct. eller knap 6,5 mio. vælgere stemte på partiet, der vil melde Frankrig ud af EU og stoppe indvandringen til landet. Ifølge analyseinstituttet Ipsos vil 60 pct. af FN’s vælgere stemme på Sarkozy i anden runde, mens blot 18 pct. foretrækker socialisternes kandidat, favoritten François Hollande.

Marine Le Pen vil dog næppe indikere sin foretrukne kandidat, men i stedet anbefale vælgerne at stemme blankt. Le Monde vurderer, at FN’s strategi går ud på at få »højrefløjen til at implodere« ved parlamentsvalget i juni.

»Det er lykkedes for datteren af FN’s grundlægger at afdæmonisere partiet,« skriver avisen, som mener, at Le Pen bedre end alle andre har formået at »surfe på de mest udsatte gruppers bekymring og høste proteststemmer«, og at hun allerede har blikket rettet mod præsidentvalget i 2017.

Tabt terræn

Le Chateau des Ollières er en lyserød bygning fra La belle époque med tilhørende park på strandpromenaden, hvor der for en måned siden blev åbnet et nyt alderdomshjem i luksusklassen, der bl.a. tilbyder pleje til patienter med Alzheimers. Men indvielsen skete uden den sædvanlige højtidelighed, fordi bygherren, et medlem af Sarkozys parti, UMP, er under anklage for at have bestukket politiske beslutningstagere i forbindelse med andre plejehjemsbyggerier på rivieraen.

Ved præsidentvalget i 2007 lykkedes det for Nicolas Sarkozy at forføre vælgerne på Côte d’Azur og erobre stemmer fra FN. Men i år tabte den siddende præsident, hvad han for fem år siden vandt på den yderste højrefløjs terræn i det solbeskinnede og velhavende, sydøstlige hjørne af Frankrig. Det var i Nice, at Sarkozy som 20-årig for første gang gjorde opmærksom på sig selv med en tale ved gaullisternes (Charles de Gaulles gamle parti, red.) kongres, og her afsluttede han også sin kampagne inden første runde.

»Jeg er stolt over den franske identitet og den franske kultur, over det franske sprog og den franske nation,« forsikrede Sarkozy og advarede vælgerne mod at »vælte bordet« ved at stemme på Le Pen: »Hvis I gør det, så tror I måske, at I gør noget godt, men bordet vælter over jer selv, og I kommer til at betale for det med lidelser og elendighed.«

Hvis præsidentvalget var blevet afgjort i Nice, hvor Marine Le Pen fik 23 pct. af stemmerne, ville det endelige opgør igen have stået mellem højrefløjens kandidater, ligesom det gjorde i 2002, da Jean-Marie Le Pen slog socialisternes kandidat, Lionel Jospin, og kvalificerede sig til anden runde. Målt i stemmetal overgik stifterens datter dog allerede i første forsøg sin fars bedste resultat nogensinde. Ifølge sociologen Sylvain Crépon, der har skrevet doktorafhandling om FN, er det lykkedes for partiets nye forkvinde »at demokratisere xenofobien«.

»Jeg repræsenterer patrioter på såvel højre- som venstrefløjen,« hævder Le Pen efter første valgrunde. Nu er det ifølge Sarkozy »nødvendigt at forstå FN’s vælgere«, mens Hollande »vil forsøge at overbevise dem, der stammer fra venstrefløjen«.

Identiske udfordringer

En halv times kørsel fra Nice i den første by efter den italienske grænse, Ventimiglia, er byrådet for nylig på grund af mafiainfiltrationer blevet opløst og erstattet med en regeringsudpeget kommissær. Hvis man kigger på de økonomiske nøgletal, er Frankrig tættere på naboerne mod syd end på det rige Tyskland, som Sarkozy forgæves forsøgte at inddrage i starten af valgkampen. Arbejdsløsheden er på 10 pct., ungdomsarbejdsløsheden på 22,5 pct., statsgælden på 85,9 pct. af BNP, budgetunderskuddet på 5,3 pct. Desuden er der minimal vækst og underskud på handelsbalancen. Marc Lazar, politolog ved Sciences Po i Paris, mener, at franskmændene er nødt til at se på Italien for helt at forstå deres egne udfordringer.

»Italien gennemlever opløsningen af det politiske og økonomiske system, som opstod efter Anden Verdenskrig,« vurderer Marc Lazar, der betegner nabolandets problemer som »en herkulisk opgave«.

»At give demokratiet ny vitalitet, skabe opsving og vækst på nye vilkår, uddanne en politisk elite, modernisere staten og den offentlige administration, sikre ny befolkningstilvækst og redefinere borgernes ageren i samfundslivet. Det drejer sig om næsten identiske udfordringer for Frankrig og i nogle aspekter for hele EU.«

»Grunden til, at FN står så stærkt, er, at Marine Le Pen i modsætning til alle de andre kandidater tør pege på de reelle problemer,« siger en ældre herre, som trods forårssolen er iklædt frakke og skindhandsker.

Raymond hedder manden, som ikke vil oplyse sit efternavn, men fortæller, at han er pensioneret ejendomsmægler fra Nantes.

»De mange indvandrere i Frankrig skaber store problemer. Vi er meget bekymrede for sikkerheden. De kriminelle indvandrere kommer ikke fra resten af Europa, men fra de muslimske lande. Og så har vi mange problemer med halalkød og kvinder med slør. Som franskmand føler man sig efterhånden som fremmed i eget land. Man er nødt til at være stolt over at være fransk, men det er ikke let nu til dags. Man kan jo ikke tvinge folk, der ikke forstår hinanden, til at leve sammen.«

Serie

Syd for Paris

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er nok ikke så underligt for I netop det område bor en hel del af de rigeste om sommeren og I netop det område væltwer det ind med illegale flygtninge....og folk I Marseille har Jo en del områder hvor almindelige Frankmænd ikke tør gå I gaderne...

Det er ikke kun fordi der bor mange rige langs rivierean, at så mange stemmer på det yderste højre.
I Sydfrankrig bor de, der forlod Algier i 1962 og deres efterkommere, og de er bestemt ikke velhavere alle sammen, tværtimod. Provence var "sort" længe før indvandringen fra bl.a. Nordafrika satte ind. Provence var tillige en solid støtte for Vichy-regeringen under 2. verdenskrig.

Middelhavet er - foruden at være den "europæiske kulturs vugge" - også et område hvor facismen har et solidt fodfæste, og det sted i Europa hvor de sidste facistisker regimer faldt: Grækenland og Spanien - og lidt på afstand: Portugal. Det er også her, hvor der er meget stærke facistbevægelser - i Italien, Tyrkiet, Frankrig og den betændte ekstreme nationalisme i ex-Jugoslavien.

Facismen stikker altså langt dybere i Middelhavs-områet, end til "at almindelige franskmænd ikke tør gå på gaden".

Ja det har du nok ret I, men det er samtidigt også det samme område Der altid har været bufferzone for Sammenstødene med Islam ....hvilket stort set ikke er tilfældet I den nordlige del af Europa...ikke før nu I hvert fald.

Steffen Gliese

Sammenstød med Islam? Det har der vist ikke været siden den græske frihedskrig.

Nej Peter med det sidder nu nok I befolkningens karakter og desuden startede facismen vel som en efterfølger til denne periode hvor Islams besættelse af dele af Europa blev trængt tilbage... En vis Natonalisme er Der dog I kampen for át smide Muslims overherredømme ud af sit land, måske derfor også den nutidige Serbiske Nationalisme. .. Det kræver trods alt meget sammenhold át. Smide 400 års undertrykkelse med soldater og embedsmænd på porten, men det har en nord-europæer sjældent forståelse for.

Michael Kongstad Nielsen

En lidt mærkelig artikel, der vil tørre Front Nationals lidt bedre resultat i Nice end på landsplan (22 mod 19%) af på tre anonyme, rige, solbrændte overklassepensionisters forklaringer. Men faktisk er FN mere et arbejderparti end et overklasseparti. Og i det fashionable Cote d´Azur er der faktisk rigtig mange arbejdere og lavt situerede inde bag den pæne facade. Bare se på Marseilles.

Men det franske valg byder på mange mærkværdigheder. FN går ind for mere stat og mindre EU, det gør Hollande også, mens Sarkozy gør lige det modsatte. Allegevel foretrækker FN´s vælgere Sarkozy i anden runde. FN går ind for franske værdier sådan helt ud i krogene, det gør Hollande også, mens Sarkozy foretrækker elitens herredømme, central styring, og stærkt samarbejde med Tyskland og EU.

I øvrigt ikke nogen behagelig strand at ligge på.

Jonas Nielsen

For megen sol skulle efter sigende give hudkræft.

Er der mon nogen der ville ønske at dette er korrekt i dette tilfælde...

Henrik Bjerre

Citat fra Informations selvforstaaelse:

"Hvis vi bliver spurgt, om vi er højre- eller venstreorienterede, kunne man lidt kækt svare, at vi er velorienterede."

Antal hits paa venstrepopulist: 19

Antal hits paa højrepopulist: 159

Begge tal fra soegefunktionen paa Informations egen side.

Jeg synes ordet populist er et onde i den politiske debat.