Læsetid: 3 min.

Hårdt angreb rammer i hjertet af Kabul

Kabul blev i går ligesom tre andre provinser i Afghanistan ramt af en række simultane angreb. Angrebene har primært symbolsk værdi og skal som et ekko fra Vietnam-krigen give indtryk af, at Vesten er ved at tabe, siger ekspert
Kabul blev i går ligesom tre andre provinser i Afghanistan ramt af en række simultane angreb. Angrebene har primært symbolsk værdi og skal som et ekko fra Vietnam-krigen give indtryk af, at Vesten er ved at tabe, siger ekspert
16. april 2012

»Det er et af de største angreb, jeg har oplevet i mine tre år her,« siger Stig Marker Hansen, der bor i Kabul og arbejder for det amerikanske udviklingsfirma DAI.

Fra sit kontor på sjette sal i byens ambassadekvarter kan han se røgen stige op fra den amerikanske ambassade og fra Kabul Star Ho-tel, der ligger omkring 600 meter væk.

»Det var virkeligt massivt, da det begyndte. Vi hørte omkring 20 eksplosioner, det blev bare ved. Vi hører stadig masser af skyderier,« fortæller han.

Et dumpt drøn fra en eksplosion runger pludselig i telefonrøret.

»Kunne du høre det? Der var en til lige dér,« siger Stig Marker Hansen, da Information taler med ham fem timer efter det første angreb.

I går kort efter kl. 13 afghansk tid skød afghanske oprørsstyrker forårsoffensiven i gang med et spektakulært angreb. I Kabul blev det afghanske parlament angrebet med raketter og selvmordsbomber, og det samme gjorde den amerikanske, den britiske og den tyske ambassade og Kabul Star Hotel.

Samtidig angreb oprørsstyrker politi- og regeringsbygninger i tre andre provinser nord og øst for Kabul samt lufthavnen i Jalalabad, nær grænsen til Pakistan.

Ekko fra Vietnam

Spørgsmålet, som alle nu forsøger at finde svar på, er, hvordan oprørsstyrker kunne slå så massivt til i hjertet af Kabul, i det sikreste og bedst bevogtede område af byen.

Sidste gang oprørsstyrker gennemførte et stort, systematisk angreb i Kabul i september 2011, skete det fra en høj bygning uden for selve ambassadekvarteret, men denne gang er det lykkedes dem at trænge helt ind i det stærkt bevogtede område, bemærker Shashank Joshi, Afghanistan-ekspert fra den britiske sikkerhed-stænketank RUSI.

»Vi ved, hvor upålidelige de afghanske sikkerhedsstyrker er, og vi ved, hvor infiltreret det afghanske politi er af Taleban-informanter og -sympatisører. Så det er muligt, at nogle kontrolposter simpelthen har været bemandet af Talebans dobbeltagenter, så en konvoj kunne slippe ind camoufleret som en sending madvarer,« siger han.

Kabul er et af de områder i Afghanistan, hvor de afghanske sikkerhedsstyrker allerede har fået overdraget ansvaret, og sikkerhedsfolk har ikke lagt en ring rundt om ambassadekvarteret, som man eksempelvis så det i den grønne zone i Bagdad.

Det har skabt fornyet tvivl om, hvorvidt afghanerne er klar til at overtage det fulde ansvar i 2014, når de vestlige kamptropper er trukket helt ud.

Men det havde ikke gjort nogen forskel for gårsdagens angreb, hvis ISAF fortsat havde haft ansvaret for sikkerheden i Kabul, mener Shashank Joshi: »Der vil aldrig være vestlige tropper nok til at tjene som vagtposter. Så det her har grundlæggende ikke noget at gøre med tilbagetrækningsdatoer,« siger han.

Men det hænger sammen på den måde, at oprørerne vil styrke opfattelsen af, at Vesten uundgåeligt er ved at tabe krigen, og at man derfor lige så godt kan fremskynde tilbagetrækningen, vurderer han.

»Barack Obama får stadig sværere ved at udskyde tilbagetrækningen og overtale europæerne til at blive. Det her er som et ekko af Tet-offensiven i Vietnam,« siger Shashank Joshi med henvisning til en bølge af Viet Cong-angreb i 1968, der skabte stor tvivl i den amerikanske befolkning om, hvorvidt krigen kunne vindes.

Haqqani står bag

Søndag var en almindelig arbejdsdag i Kabul. Men efter de første eksplosioner var gaderne som tømt. Højttalere fra den amerikanske ambassade beordrede folk til at blive inden døre, og Stig Marker Hansen søgte sammen med sine 150 ansatte ly i et beskyttelsesrum på kontoret.

»Vi var alle sammen utrygge, indtil vi fandt ud af, at vi ikke var målet,« fortæller han. Efter nogen tid vurderede han sammen med sikkerhedsfolkene, at de lokalt ansatte kunne gå hjem, hvis de gik ikke gik i retning af skyderiet.

I går aftes lød de officielle tal, at 17 oprørere var blevet dræbt, mens 17 politifolk og ni civile var såret. Men angrebene har endnu større symbolsk værdi og demonstrerer, at oprørerne kan slå til, som de har lyst til, oplever Stig Marker Hansen.

»Man kan ikke beskytte sig mod sådan noget. Det vil altid kunne forekomme,« siger han. De mange angreb over hele Afghanistan er med til at forstærke det indtryk, mener Shashank Joshi. Han tror, angrebene er blevet udført af Haqqani-netværket, der har arbejdet tæt sammen med al-Qaeda i årtier og lært, hvilken effekt simultane angreb kan have. Men de havde gemt de fleste kræfter til Kabul.

»For et angreb i Kabul får ti gan-ge større opmærksomhed end et angreb hvilket som helst andet sted i Afghanistan. Det hele handler om den symbolske effekt og ikke de faktiske ødelæggelser, de forårsager,« siger Shashank Joshi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars R. Hansen

"Det her er som et ekko af Tet-offensiven i Vietnam..."

Så var den der nyfranske massemorder fra Toulouse vel et ekko af operation barbarossa?

Tetoffensiven = flere hundredetusinde irregulære og regulære tropper indsat i primær konventionelle operationer over flere ugers intensive kampe mod regeringsstyrkerne og deres udenlandske støtter - flere tusinde dræbte og sårede - operationens omfang udstiller højtstående amerikanske lederes udtalelser om fjendens evne og vilje som helt virkelighedsfjerne, hvorfor de mindste troværdighed i den amerikanske befolkning.

Gårdagens angreb = nogle få snese angribere indsat i terrorligende selvmordsaktioner - nogle få snese dræbte og sårede - angrebenes omfang udstiller på ingen måde vor ledere.

Hvis man ønsker at tale disse terrorangreb op til noget stort - så bør man nok alligevel holde sig fra at sammenligne disse små aktioner med en af krigshistoriens store offensiver - det bliver simpelthen for latterligt.

Niels-Holger Nielsen

Langt hen ad vejen har du ret Lars R. Hansen. Tetoffensiven var noget helt andet, den var ikke kun symbolsk. Men bag den stod også en organiseret suveræn stat, og den blev ledet af en af historiens største hærfører: Giap. Alligevel er det rigtig dårlig reklame for ISAF-styrkerne og deres mislibige målsætninger i Afghanistan. Symboler kan også være vigtige, som i dette tilfælde.

Lars R. Hansen

Meningsforstyrrende fejl, rettelse:

...'hvorfor de ikke havde den mindste troværdighed tilbage i den amerikanske befolkning' eller måske bare 'mister' troværdighed...vælg selv.

Lars R. Hansen

Niels-Holger Nielsen,

mon ik' der også står en suveræn stat bag disse angreb? Hvis det er Haqqanierne, der har udført aktionerne, er det sandsynligvis Pakistan som planlægger, betaler og befaler.

Og med hensyn til reklameværdi - så kan man vel dårligt forvente andet end fjenden indimellem sprænger et eller andet i luften - det kunne man lige så vel kalde en reklame for det nødvendige i en internationale militær tilstedeværelse.

Eller også kunne man sige:

'Se, efter 12 år i krig med verdenens militære og industrielle stormagter har de stadigt ikke besejret os.'

Thomas H. Pedersen

hvis rockerne eller en bande beslutter sig for at angribe politistationer osv. i København, betyder det så at Danmark er en fejlstat og et usikkert sted?. sådan nogle angreb vil komme og har gjort det hver år.. men når man ser på resultatet så har de ikke opnået en skid med det, jo de har mistet 32 af deres "soldater" uden at de slog nogle et nævneværdigt antal ihjel som f.eks i Indien Mumbai for et par år siden...