Læsetid: 3 min.

Harvard University har fået nok af dyr forskningslitteratur

Den prestigefulde institution anbefaler sine forskere at offentliggøre deres forskning i ’open access’-publikationer, da stigende priser på akademiske tidsskrifter er blevet for stor en belastning for universitetets budgetter
30. april 2012

I irritation over stigende priser, som akademiske forlag opkræver for at give adgang til forskningslitteratur, opfordrer Harvard University nu sine forskere til at gøre deres arbejde frit tilgængeligt for offentligheden via open access-tidsskrifter og fremover boykotte alle publikationer, der tilbageholder artikler bag ’betalingsvægge’. Den opsigtsvækkende opfordring står at læse i et notat fra Harvard Universitys fakultetsråd til dets 2.100 undervisere og forskningsmedarbejdere. I notatet advarer fakultetsrådet desuden om, at biblioteket ikke har råd til at betale de stadig højere priser, som mange af de store tidskriftsforlag kræver – allerede nu beløber omkostningerne sig til omkring 3,5 mio. dollar (20 mio. kr.) om året.

Det ekstraordinære skridt placerer en af verdens rigeste og mest prestigefyldte vidensinstitutioner lige i krydsfeltet for en stadig mere anspændt debat om adgang til resultaterne af den overvejende skatteyderfinansierede akademiske forskning.

Resultatet af Harvards beslutning om at trodse udgiverne af forskningslitteratur vil blive fulgt med stor opmærksomhed af andre universiteter verden over »og vil sandsynligvis få flere til at følge trop«, vurderer Heather Joseph, direktør for amerikanske universitetsbibliotekers brancheforening.

I notatet fra Harvards fakultetsråd hedder det, at de store forlag skaber »en uholdbar situation« på universitetet ved at gøre den videnskabelige interaktion »finansielt uoverkommelig« og »akademisk restriktiv« ved at beregne sig overskud på 35 procent eller mere. Priserne for adgang til artikler fra to store forlag er i løbet af de seneste seks år steget med hele 145 procent. Nogle tidsskrifter koster ifølge notatet nu så meget som 200.000 kr. i årsabonnement.

Kan ikke betale det

Over 10.000 akademikere har allerede tilsluttet sig en boykot af Elsevier, en stor hollandsk udgiver af forskningslitteratur, i protest mod dets prispolitik. Mange universitetsbiblioteker må betale over halvdelen af deres tidsskriftsbudgetter til bare tre forlag: Elsevier, Springer og Wiley.

Robert Darnton, direktør for Harvard Library, siger til The Guardian:

»Jeg håber, andre universiteter vil tage lignende skridt. Vi står over for samme paradoks: Det er vores forskere, der leverer forskningsresultaterne, skriver i tidsskrifterne, og sidder i redaktionspanelerne og bedømmer andres forskning – alt sammen uden vederlag fra udgiveren. Og bagefter kan vi så få lov til at købe resultaterne af vores egen indsats tilbage for uhyrlige summer.«

»Systemet er absurd og belaster vores forskningsbiblioteker. Et enkelt årsabonnement på The Journal of Comparative Neurology koster det samme som 300 monografier. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at betale de stigende abonnementspriser. På længere sigt må svaret være åben adgang til onlinetidsskrifter. Men skal vi nå det mål, bliver vi fra universiteternes side nødt til at koordinere vores indsats. Ved traditionel tidsskriftsudgivelse indsender forskere artikler til tidskriftsredaktører, der derpå sender dem ud til fagfællebedømmelse – peer review – en opgave, der er normalt er ulønnet. Herefter færdigredigeres de endelige versioner af artiklerne og sælges til universitetsbibliotekerne.

Ifølge notatet fra Harvard er visse tidsskriftsabonnementer nu så bekostelige, at indkøbet af dem gør indhug på de ressourcer, som bibliotekerne skal bruge til deres øvrige formidlings- og dokumentationsarbejde. Notatet opfordrer forskerne til at anspore deres faglige organisationer til at overtage kontrollen med videnskabelig publicering og overveje at sende deres artikler til open access-tidsskrifter. Det anbefaler endvidere, at de træder ud af redaktionspanelerne for tidsskrifter, der ikke tillader åben adgang.

Hvis Harvard ikke har råd ...

David Prosser, administrerende direktør for Research Libraries Storbritannien (RLUK), siger:

»Harvard har et af verdens mest velforsynede biblioteker. Hvis Harvard nu ikke har råd til at købe alle de tidsskrifter, deres forskere kunne få brug for, hvordan stiller det så ikke os andre?«

»Det her drejer sig om meget mere end bibliotekers anskaffelsesbudgetter«, tilføjer Prosser.

»Notatet fra Harvard viser, at det her angår selve nerven i uddannelse og forskning. Kan forskerne ikke få adgang til den nyeste litteratur, vil det gå ud over kvaliteten af deres forskning.«

Hos forlaget Elsevier føler man sig ikke ramt af Harvards notat: »Notatet sætter ikke navn på nogen specifik udgiver. Vi har et godt forhold til alle Harvards biblioteker og har for nylig indgået en aftale med Harvard, som, tror vi, fungerer godt for dem, da den giver fleksibilitet til selv at vælge imellem de artikler, de ønsker. (...) Vores prisforhøjelser er blandt de laveste i branchen med et årligt gennemsnit på fem procent,« skriver Elsevier i en mail til The Guardian.

© The Guardian og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Harvard har ret. Forskningsartikler bør selvfølgelig være offentligt og gratis tilgængelige. Så man finde måder at støtte onlineudgiverne på.