Ingen EU-appetit på dansk energi- og klimadagsorden

Halvvejs gennem formandsskabet mærker Martin Lidegaard, hvordan krisen har bremset EU-landenes grønne ambitioner. Danmark må presse mere på, siger europæiske ngo'er før dagens forhandling
Klima- og energiminister Martin Lidegaard har ikke opgivet håbet om at gøre substantielle fremskridt i forhandlingerne om EU’s mål for energibesparelser trods betydelige udfordringer i forhandlingerne.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard har ikke opgivet håbet om at gøre substantielle fremskridt i forhandlingerne om EU’s mål for energibesparelser trods betydelige udfordringer i forhandlingerne.

Torkil Adsersen
11. april 2012

Der er én god ting at sige: CO2-udledningerne fra EU's energi- og industrisektor faldt i 2011 med 2,6 pct. Hovedårsag: økonomisk recession kombineret med en mild vinter i Europa. Når det er sagt, er der ikke meget mere godt at sige om EU's aktuelle energi- og klimaindsats. Halvvejs gennem det danske EU-formandskab er vurderingen fra mange sider, at et Europa i krisens tegn ikke har nogen appetit på nye klima- og energipolitiske lovinitiativer eller forpligtende beslutninger.

Det afspejles formentlig også i dag, når det danske formandsskab mødes med repræsentanter for Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen til det første af en stribe, af formentlig konfliktfyldte trepartsforhandlinger om EU's mål for energibesparelser. Vedtagelse i juni af det såkaldte energieffektiviseringsdirektiv har været en af de vigtigste punkter på klima- og energiminister Martin Lidegaards formandsdagsorden, men allerede nu er direktivforslaget under stærk udvanding.

»Det er tungt og svært,« siger Martin Lidegaard om de energi- og klimapolitiske sværdslag, som Danmark står i centrum af.

»Det er nogle af de vanskeligste sager, det danske formandskab har at tumle med, men jeg har ikke opgivet håbet om at nå substantielle fremskridt,« understreger han.

På ingen af de centrale punkter er der imidlertid udsigt til, at tingene lander, som Danmark kunne drømme om, når formandsstafetten afleveres 1. juli.

»Betingelserne har været temmelig håbløse for det danske formandskab,« siger Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder i Det Økologiske Råd.

»Der er blandt EU-landene en stemning af, at man ikke skal snakke målsætninger på energi- og klimaområdet. Man snakker i stedet vækst og job – hvilket er en underlig modsætning, eftersom en af løsningerne på vækst- og jobudfordringen er en øget indsats for energi og klima.«

Martin Lidegaard henviser også til den økonomiske krise som det, der sluger de politiske lederes opmærksomhed på bekostning af den grønne dagsorden.

»Men der er samtidig store uenigheder mellem landene om, hvad der skal ske efter 2020 på energi- og klimaområdet,« siger han.

Udvanding

Det er især tydeligt, når det gælder energieffektivisering. Oprindelig var ambitionen et forpligtende mål om 20 pct. energibesparelser i 2020. Det løb imidlertid ind i modstand, allerede inden Kommissionen havde færdigformuleret sit direktivforslag, og derfor kom dette i stedet til at indeholde forpligtelser på delmål inden for forskellige sektorer: Mål for energiselskabernes spareindsats, for energibesparelser i offentlige bygninger m.m. Også det har imidlertid mødt heftig modstand fra mange lande.

»Det danske formandskab har konstant presset på for forbedringer, men man er i en yderst vanskelig situation, fordi mange lande agerer på en ekstremt negativ og egoistisk måde. Selv medlemslande, som har gjort gode ting med energibesparelser på hjemmebane, arbejder hårdt på at udvande direktivteksten,« siger Matthieu Ballu, konsulent for Coalition for Energy Savings, der repræsenterer mere end 400 organisationer og 150 virksomheder, som støtter energisparedirektivet.

Ballu nævner Sverige som et land, der agerer »meget negativt« i forhandlingerne.

»Svenskerne oplever, at de allerede har gjort nok og derfor ikke ønsker at gøre mere, selv om der også i Sverige er store ubrugte potentialer for energibesparelser.«

»Tyskland er et andet land, som ikke agerer konstruktivt for direktivets vedtagelse, og Frankrig optræder med modstand mod stort set ethvert punkt i direktivet,« siger Matthieu Ballu.

Med den nuværende indsats vil EU kun nå halvvejs til målet om 20 pct. energibesparelser i 2020. Med EU-Kommissionens direktivforslag vil man kunne lukke to tredjedele af dette gab, og med EU-Parlamentets forslag, der holder fast i et forpligtende mål, vil hullet kunne lukkes helt.

Før påske fik Martin Lidegaard mandat fra de øvrige EU-lande til Ministerrådets forestående trepartsdrøftelser med parlament og kommission. Det er et udvandet mandat, som ifølge fagfolk næppe kan sikre mere end 15-16 pct. energieffektivisering i 2020.

»Denne seneste tekst fra EU's Ministerråd vil ikke engang kunne lukke en tredjedel af gabet,« siger Matthieu Ballu.

»Jeg har ikke fået det drømmemandat, jeg kunne ønske mig. Det giver ikke 20 pct. energibesparelser,« erkender Martin Lidegaard.

»Der er en smertegrænse for, hvad vi som formandskab kan holde til. Hvis vi skal lande et direktiv, der giver mening, så skal det sikre en markant reduktion i energiforbruget i 2020. Det kan godt være, vi ikke når 20 pct., men vi skal opnå markante fremskridt,« betoner han.

Såvel Matthieu Ballu som Søren Dyck-Madsen mener, at Danmark bør skærpe tonen.

»Man har givet køb på ret mange ting, og man kan godt være i tvivl, om man har givet sig for tidligt,« siger Dyck-Madsen.

»Det er på tide, at det danske formandsskab ikke blot samler medlemslandenes forslag og finder gennemsnittet, men også tager lederskab og fortæller, hvad der må gøres,« mener Ballu.

Lammet kvotesystem

Et andet vigtigt punkt på formandsskabets dagsorden er EU's kuldsejlede CO2-kvotesystem. Et stramt loft for energiselskabers og industriers CO2-udledning skulle sikre knaphed på CO2-kvoter og dermed en høj pris, der kunne virke som incitament til en grøn omstilling.

Der har imidlertid vist sig at være alt for mange kvoter i omløb, og derfor er prisen så lav, at systemet ikke fremmer omstillingen. Forleden nåede kvoteprisen et rekordlavt niveau på under seks euro pr. ton CO2.

»Det ser ud til, at vi vil være overforsynede frem til 2020 og sandsynligvis også nogle år derefter,« siger Bjørn Inge Vik, senioranalytiker hos analysefirmaet Point Carbon.

I forhandlingerne om energisparedirektivet har det været på tale at trække kvoter ud af systemet for at hæve prisen på CO2-udledning og dermed gøre det mere attraktivt at spare på energien. Det har bl.a. Polen imidlertid modsat sig kategorisk.

Martin Lidegaard har derfor valgt at sætte kvotesystemets fremtid til åben debat, når EU-ministrene den 19. april mødes til uformelt rådsmøde i Horsens.

»Jeg har ikke et fikst og færdigt forslag i skuffen. Der er brug for at kortlægge, hvad medlemsstaternes holdning til systemet faktisk er. Nogle lande ønsker ikke indgreb i kvotesystemet overhovedet. Andre ser gerne en betydelig intervention. Men et flertal har faktisk ikke fortalt, hvad deres position er. Mit håb er at skabe overblik over, hvor vi egentlig er henne politisk, så vi kan vurdere, om det danske formandsskab kan fremme en proces,« siger Lidegaard.

Det lyder af noget, der har lange udsigter. Selv tør ministeren ikke sige, om en proces for reform af kvotesystemet kan sættes i gang under det danske formandsskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

De vigtigste klima- og energisager for det danske EU-formandskab er:
-Vedtagelse af energieffektiviseringsdirektivet.
-Konfliktfyldte forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og det danske formandsskab starter i dag.
-Reparation af EU’s paralyserede CO2-kvotesystem.
-Landene er dybt splittede, Danmark vil i næste uge starte åben dialog om systemets fremtid.
-Godkendelse af EU’s klimakøreplan frem til 2050.
-Polen har kategorisk modsat sig milepæle for CO2-reduktion. Kommissionen overvejer at lave forslag, der kan stemmes igennem.
-Godkendelse af EU’s energikøreplan frem til 2050. Det vurderes som umuligt at få vedtaget nye langsigtede mål for vedvarende energi.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Det ser nærmest ud, som om det er jsn der skal tegne Den store Omstilling i Inf.
Og så er det kun om onsdagen.
Hvor er u-turn mærket blevet af? Det er nok allerede slidt op. Udviklingen går jo hurtigt i dag, og ser man den over tid fra dec.2009, så er klimabevidstheden i medierne gået jævnt ned ad bakke.

Brugerbillede for John Fredsted
John Fredsted

Jeg forestiller mig, at politikerne forestiller sig, at de bare lige først skal have løst den økonomisk-finansielle krise, og så kan de kaste sig over klimaudfordringen. I så fald så kommer sidstnævnte aldrig til at ske, fordi i mine øjne er finanskrisen permanent. Indenfor det indeværende økonomiske paradigme, går krisen ikke væk, for den er systemintern. At forestille sig, at man kan få krisen til at gå væk ved at stable lån på lån på lån (som med Grækenland, for eksempel), der alle kun kan indfries ved at producere dippedutter og dingenoter, så blodet sprøjter, i en verden, der allerede under det nuværende produktionsniveau er presset udover kanten på adskillige parametre, ja, det er rent tankespind - det er fatalt tankespind. Økonomer og politikere synes ikke at forstå, at krisens oprindelse er, at vi i den vedvarende væksts tankegang nu er nået til punkter på de eksponentielle kurver, hvorfra videre færd opad bare ikke længere er mulige i en endelig verden, uanset hvor meget de pumper systemet med penge. I mine øjne burde de alle sendes tilbage til gymnasiet og lære om eksponentialfunktioner.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

EU´s politikere vil ikke snakke målsætninger på energi- og klimaområdet. Man snakker i stedet vækst og job.

Men det sidste får man ikke. For lige nu gør de det modsatte - de sparer. De skærer ned på de offentligeudgifter, hvilket forstærker recessionen. I Spanien titter gældskrisen atter frem, de skal spare yderligere 100 mia euro eller der omkring. Snart kommer Frankrig (lav produktivitet og høj gæld), og i Danmark "er det slut med løssluppen velfærd", som det hedder.Kun overgået af Venstres "nulvækst".

Men recession gavner jo klima og miljø. Måske slulle man lade være med at opstille alle disse langsigtede mål (som alligevel ikke kan holder - måske), og bare se at komme videre med dekonkrete indsatser, der er igang i praksis (vind og sol, samt energieffektivitet). Det giver ikke spektakulære "vinder"-overskrifter om Danmarks EU-formandskab - and so what?

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Det, jeg mangler mest, er befolkningens engagement. Klogeågerne i toppen, så dygtige de end måtte være, kan ikke råbe politikerne op, når befolkningen ikke er vågnet. Medierne lurepasaser og Dead line er en rigtig luskefis. Ingen tør sige det, der skal siges.
Så er der sådan nogle som os indlægsskrivere, der hovedsagligt skriver til hinanden. Det er fint, men ikke nok. Hvis Inf. fortsætter i nedadgående retning, kvæler de vores interesse.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt nok Niels-Simon Larsen, at befolkningens engagement slumrer. Måske skal der ikke så meget til, en trend, en bølge, nu er det hipt at gøre sådan og sådan, medierne spotter det, snart er det landeplage.

Der var et vældigt engagement op til COP 15, men det var mest i medierne, der pustede og hypede sagen op fordi Danmark skulle på verdenskortet og den slags - det var som et sportsstævne, hvor Danmark skulle tage guldet. Men luften gik jo ud af det før de sidste gæster var gået, og så lå klimasagen totalt død i medierne indtil de store oversvømmelser sidste sommer. Når folk får kloakvand op i kældrene, sker der noget.

Jeg ved det ikke, men engagementet slumrer kun, tror jeg. Og selvfølgelig kunne det være rart med en stærk avisopbakning fra Informations side, man kan håbe, den kune er nede i en bølgedal, på vej op igen. Hvad de enkelte, græsrødder, bevægelser, ngo-er osv. kan lave er fint, men statslig regulering kan ikke undværes. Og dertil selvfølgelig erhvervsmæssig indsats. Havvindmøllerne går det godt med overalt, og det i mere end en forstand stormomsuste DONG har lige vundet en kæmpe ordre i Frankrigs sokkelområde ud for Le Havre. Kina stormer også frem på det vedvarende område, så det er ikke så galt endda.

Men bindende mål for reduktion og dit og dat kan ingen lide i øjeblikket.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

I stedet for 'vækst' bør man tale 'forandring'. Når vi går fra bogtryk til e-bogslæsere, går vi forhåbentlig fra noget langsomt fornyeligt, til noget langt mere bestandigt, endog med indbyggede forbedringer. Og sådan bør det være stort set over hele linjen.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

@Peter Hansen: Nej, man skal ikke være maskinstormer, men man skal huske på, at man er menneske med en krop. Man har hænder, der kan lide at holde på papir i form af en bog og en avis. Man skal lære at bruge dem til at skrive, tegne, forme, spille og give kærtegn med. Den teknologiske udvikling er for en stor del kropsfortrængende, og det kommer til at koste os dyrt i sidste ende både på den ene og den anden måde.

Brugerbillede for Nicolai Hansen
Nicolai Hansen

Så har man hørt det med med. Kindle og iPad er simpelthen ansvarlige for den dekadens vi ser i samfundet.

Fornemmer jeg en "den gang jeg var barn var alting bedre, de unge opførte sig ordenligt og respekterede de ældre"-mentalitet.

Jeg hopper af computeren og internettet og skriver et brev næste gang, så jeg ikke er ansvarlig for jordens undergang.